- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3916,3917,3918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saari selkä ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sadolin & Holmblad A/S

saint

i Viborg. Tausens medarbejder fra 1532
på Fyn. 1537 Fyns første evang. biskop.
Sadolin & Holmblad A/S, Kbh., grl.
1912 ved sammenslutning af Holmblad
Farve- og Lakfabrik (grl. 1777) og
Sado-lins Farvefabrik (grl. 1907). Fremstiller
farver, lakker og forsk, kem.-tekn. artikler.
Aktiekapital 1949: 4 mill. kr.; 600
arbejdere og funktionærer. Datterselskaber:
Kemisk Værk Køge A/S (grl. 1935),
Sadolins Färgfabrik AB., Sthlm. (grl.
1946) og s. m. sv. og no. firma A/S
Kemo-Skandia, Kbh. (grl. 1948).
Sadovå [’sadova:], iech. landsby nær
Kö-niggrätz, hvor preuss, hær 3. 7. 1866 slog
den østr.-sachsiske.
sa’fari (swahili: karavanrejse),
jagtekspedition i Ø-Afrika.
Safarik [’Jafar3i:k], Povel Josef
(1795-1861), öech. filolog og etnolog, bidrog
stærkt til den cech. renæssance, blev
1848 prof. i Praha, udg. det store værk
Slaviske Antikviteter (1837).
safety first [’sæifti ’faist] (eng: sikkerhed
først), opr. amer. bevægelse, som har til
formål at opdrage folk til at træffe
rimelige sikkerhedsforanstaltninger både ved
deres arbejde og ved deres øvrige færden,
f. eks. i trafikken, idet bevægelsen
fremhæver, at de fleste ulykker kunne have
været undgået ved lidt omtanke.
Sa’fi, havneby i Fr. Marokko ved
Atlanterhavet; 48 000 indb. (1946), deraf 2500
eur.

safian t-’a’n] ei. [’safian] (pers.), fint og
blødt læder, opr. kun fremstillet af
gedeskind, nu betegn, for læder, der egner sig
til farvning. Både forbehandling og
garvning foregår med stor omhu, hvorefter
narvsiden farves, glittes og forsynes med
kunstig narv. s bruges bl. a. til bogbind,
safianpapir ei. maroquinpapir [maro-

’kSB7J-], papir m. mønster som safian,
sa’fi’r (gr. säpfeiros lazursten), klar blå
korund, ædelsten fra Indien og Ceylon;
også grønne og gule ædelkorund kaldes
s. (111. se tavle Mineraler og Ædelsten),
’saflor (vistnok fra arab. asfar orangegul)
(’Carthamus tinc’torius), eenårig art af
kurvblomstfam., tidselgruppen. Dyrkes
i Kina, Indien og Middelhavs-området, i
Ægypten allerede for 6000 år siden. De
tørrede blomster af s indeholder et rødt
farvestof, carthamin (et glykosid), der
har været anv. til farvning af silke, men
som er lysfølsomt,
’safran (arab. zafaräri), tørrede
støvfangere af. en krokusart (Crocus sativa).
Indeh. det gule farvestof crocin. Har en
gennemtrængende lugt og en skarp
krydret smag; anv. som krydderi, især til
bagning og som næringsmiddelfarvestof,
safra’ni’ner, diaminoderivater af
fenyl-fenazoniumsalte, røde, grønne, blå og
violette farvestoffer, som p. gr. af relativ
god lys- og vaskeægthed bruges til farvn.
af tanneret bomuld, silke og tildels uld;
til s (fenos) hører fuchsia,
ametystviolet, mauvein og magdalarødt,
sa’fro’l, metylendioksyallylbenzol, C,0
H,Ot, farveløs vædske med karakteristisk
lugt, forekommer i sassafrasolie, en
æterisk olie, der fås af den til laurbærfam.
hørende Sassafras officinalis, der vokser
i USA og N-México. Anv. i parfumeriet,
saftflåd, den udstrømmen af saft, der
fremkommer ved såring af træer på
stammer ei. grene,
saftplanter ei. sukkulenter,
blomsterplanter, hvis stængel ei. blade ei. begge dele
er tykke og saftfyldte. De deles i
stæn-gel-s (kaktus, euphorbia) og blad-s
(agave, husløg),
saftrum ei. vakuole, vædskefyldt blære i
udvokset plantecelle, omgivet af en
semipermeabel plasmahinde,
saftspænding ei. turgortryk, bot., det
tryk, celleindholdet udøver på
cellevæggen.

saftstigning ei. transpirationsstrøm, bot.,
den strøm af vand og salte, der ved
bladenes osmotiske sugning suges op gnm.
stængler og stammer,
saga (oldnord: udsagn), isl.
prosafortælling med erindrings- ei. traditionsstof. s
inddeles i: kongesagaer, d. v. s. s om især
no. konger og fyrster (f. eks. Olav
Tryg-vason og Olav Haraldsson den Hellige),

affattede ca. 1120-ca. 1284 som hist.
biogr. ofte med vidensk. præg. Fl. forf.
kendes ved navn (Snorri).
Islændinge-sagaer, d. v. s. s om isl. storbønder i
tiden ca. 930-1030. De ældste af disse s
er måske skrevet før 1200, de yngste er
fra 14. årh. Med tiden bliver det kunstn.
hensyn overvejende (Njåls s, Grettis s).
Forf. ukendte. Isl. samtidssagaer om
verdslige høvdinger fra 12.-13. årh., ofte
mere krønikeagtige end egl. kunstn.
(Sturlunga s), og om biskopper (biskupa
sögur), skrevet ca. 1200-ca. 1350. Disse
sidste har ofte hang til det legendariske.
Enkelte forf. kendes. Fornaldarsagaer,
der foregår i forhist. tid (forn öld) og
uden for Isl., er digtn. af
underholdningsmæssig art, forekommer mundtligt
allerede tidligt i 12. årh., men er først
nedskrevet i 13. og 14. årh. Stilen er ofte
barok, indholdet ofte hentet fra
overtroens verden. Alle forf. ukendte.
Saga Studio, da. filmselskab, stiftet 1942.
’Sagatun [-tü:n], No.s første højskole, grl.

ved Hamar 1864; nedlagt 1892.
sagefald (glda. sag bøde), retten til at
oppebære bøder, spec. om kongens ret
dertil. I tidens løb overlod kongen i stor
udstrækn. sin ret til s til kirk.
institutioner, adelen og personer, der
ligestilledes med adelen. De sidste rester af den
private s-sret bortfaldt ved grundloven
af 1849.

sagens natur, jur., d.s.s. forholdets natur,
sagesløs er den, som ikke har givet
rimelig grund til den retskrænkelse, han har
været genstand for.
sagfører, den, der har offenti. beskikkelse
til under retssager at optræde som
befuldmægtiget for en af sagens parter, s
har en vis eneret herpå. I Danm. findes
3 klasser af s, der principielt er knyttet
til hver sin domstolinstans: højesterets-,
landsrets- og underrets-s. Fra tiden før
retsplejelovens ikrafttræden (1919) findes
adsk. overrets-s, der nærmest svarer til
landsrets-s. De nærmere betingelser for
at opnå beskikkelse af Justitsmin. som s
samt detaillerede regler om s-s
rettigheder og pligter indeholdes i
retsplejeloven. I Danm. findes 1802 s 29. 7. 1948.
Sagførernævnet vælges af
Sagførersamfundet og udøver den Sagførerrådet
tilkommende disciplinærmyndighed. Kan
bl. a. idømme bøder og suspendere
sagførere indtil 1 år.
Sagførerrådet, et på et alm.
sagfører-møde valgt råd, bestående af 1 formand
og 12 medl., der fører opsyn med
sagførerne og træffer bindende afgørelse i
salærspørgsmål. Dets
disciplinærmyndighed udøves af Sagførernævnet.
Sagførersamfundet, i henh. til
retsplejeloven oprettet sammenslutn., hvis
bestyrelse er Sagførerrådet, og hvoraf
medlemsskab er obligatorisk for alle da. sagførere.
Saginaw [’säganå:], industriby i rigt
landbrugsområde i Michigan, USA, 140
km NV f. Detroit; 83 000 indb. (1940).
sagit’ta’lplan (lat. sagitta pil), anat.,
betegn. for alle planer, der er parallelle
med legemets midtplan.
Sagit’ta’rius (lat.), 1) stjernebilledet
Skytten; 2) en latiniseret form af
navnet Schütz, ofte benyttet af
komponisten Heinrich Schütz.
sagn, kort fortælling, der i modsætn. til
eventyret betragtes som en troværdig
beretning, s, der altid er knyttet til en
bestemt person ei. en vis lokalitet, kan
inddeles i fl. undergrupper. Ophavs-s
(aitiologi) forklarer, hvorledes
naturgenstande (f. eks. høje) er opstået. De
mytiske s, der i regi. har forb. med
folketroen, handler om overnaturlige væsener.
De historiske s fortæller om hist.
begivenheder ei. personer, men har ligesom
heltesagnene ingen værdi som hist. kilder.
Mange s er kendt over store områder;
men det enkelte s spalter sig i regi. i
fl. undertyper (økotyper), idet s altid
farves af det lokale kulturmiljø,
sagndyr ei. fabeldyr som basilisk, drage,
enhjørning og lindorm spillede i oldtiden
en stor rolle i Middelhavslandenes
digtning og blev i løbet af middelalderen
gnm. Frankr. og Tyskl. kendt i Norden,
’sago (malajisk sagu), stivelse fremstillet

af s-palmens (Me’troxylon ’rumphii)
marv. Palmen blomstrer kun een gang,
hvorefter den dør. Umiddelbart før
blomstringen fældes palmen. Stammen
flækkes, marven udskrabes og ved forsk,
behandlinger fremkommer s-gryn. Det
nu i handelen gående s er kartoffelstivelse
og maniokstivelse.
sagsomkostninger, de med førelsen af
en retssag forbundne udgifter. Som
hovedregel dømmes den tabende part til at
erstatte modparten hans s med et
bestemt beløb. At s ophæves bet., at hver
part må bære sine egne s.
sagsøger, jur., den, der anlægger (rets)sag

mod en anden (sagsøgte).
Sa’gunto, sp. by 45 km N f. Valencia;
20 000 indb. (1940). Rom. ruiner. 2.
puniske krig foranledigedes af Hannibals
erobring af S 219 f. Kr.
Saha’lin [-f<J-], jap. Karafuto, sovj. ø i
Stillehavet 0 f. Sibirien; 75 400 km«; ca.
600 000 indb. Hovedby: Aleksandrovsk.
S gennemløbes N-S af en indtil 1500 m
h. bjergkæde, der er dækket af nåleskov
og tundra. Kølig sommer og streng
vinter. Minedrift (olie) mod N og fiskeri er
hovederhverv. Historie. I 18. årh. under
Kina. 1855 delt ml. Rusl. og Japan, som
. 1875 byttede sin del mod Kurilerne. 1906
fik Japan atter S-delen (til 50° n. br.),
besatte resten 1920-25 og gav det kun
tilbage mod koncessioner, som først
hævedes 1944. Aug. 1945 besatte Rusl. S-S.
Sa’hara, arab. As-’Sah’rä [as’safra:],
ør-ken- og busksteppebælte gnm. N-Afr.;
ca. 6 mill. km2; ca. 3 mill. indb.; mod N
begrænset af Atlasbjergene og
Middelhavet, mod S langs ca. 17° n. br. af Sudan.
Større lavlandsstrækninger træffes mod
N og V; ellers er S højland, der i det indre
hæver sig til bet. bjergdrag: Ahaggar
(3000 m), Air (1700 m) ogTibesti (3400 m).
13% af arealet er sandørken, 47%
stenørken, 22% nøgne klipper, 16% stepper
o. 1. og 2% oaser. Nordlig, tør blæst
(passaten) er fremherskende. Luften er
klar, dagen hed, men natten kold og kan
om vinteren bringe let frost. Store
strækninger i det indre er helt vegetationsløse.
Pletter med særlig fugtig jordbund
optages af oaser, hvoraf Ægypten kan
opfattes som den største. Befolkningen
tilhører overvejende den eranske race; mod
V lever maurerne, i midten tuaregerne,
i Tibesti tibbuerne. Arabere, jøder og
efterkommere af negerslaver træffes
overalt. Franskmændene har oprettet et
system af automobilruter gnm. deres del
af ørkenen; desuden er der fl. fr.
jernbaneprojekter, bl. a. Algier-Tombouctou.
’Sahara-’Atlas, fr. Atlas Saharien,
Atlasbjergenes sydl. hovedkæde gnm. Algier
og Tunis; 2328 m.
Sahäranpur (eng. [ss’hairanpua]), by i
United Provinces, Hindustän, Nf. Delhi;
108 000 indb. (1941).
Jernbaneknudepunkt.

’sähib (hindustani), herre (ind. titulatur

til rangspersoner og europæere).
Sahlin [-’li:n], Carl Yngve (1824-1917), sv.
filosof.Moderat boströmianer. Skrev bl. a.
Om grundformerna i etiken (1869) og Om
grundformerna i logiken (1883).
’Saida (ei. [’se:dä]), by i Libanon; 15 000

indb.; oldtidens Sidon.
’saiga (’Saiga tar’tarica), sydøsteur.
antilope. Ret plump, opsvulmet næseparti.
Har kort efter istiden levet i V-Eur. Et
enkelt fund i Danm.
Saigon (fr. [sai’gs, sæ’gä]), hovedstad i
Cochinkina, Indokina; 190 000 indb.
(1940). Flodhavn, riseksport.
Saillant [sa’jä], Louis (f. 1910), fr.
fagforeningsmand. Bidrog til at knytte
fagforeningerne til modstandsbevægelsen,
medl. af modstandsbevægelsens
nationalråd, fra sept. 1944 formand. 1945 sekr.
for CGT.
sailor [’sæils] (eng.), sømand.
Saimaa f’saima:] (Saima), sø i SØ-Finl.,
76 m o. h.; 1300 km2 afvandes af Vuoksi
til Ladoga. Gnm. S-kanalen (59 km 1.)
i forb. med Finske Bugt ved Vyborg.
sainete [sai’nætæ] (sp.), lille spansk enakter
af let og munter karakter, kaldet zarzuela,
hvis der er musikledsagelse,
saint, eng. [sæint, ssnt, sn], fr. [sæ], i

3916

3917

3918

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free