- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3919,3920,3921

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saari selkä ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saint Albans

Saint-Louis

hunkøn sainte [sæ:t], hellig, helgen;
sankt-.

Saint Albans [snt’åilbanz], forstad til
London, 30 km NV f. City; 42 000 indb.
(1948). Klosterkirke fra 11. årh.

Saint Andrews [snt’ändru:z], skotsk by
SØ f. Dundee; 8700 indb. (1947).
Domkirke; univ. (grl. 1411). Berømt golfbane.

Saint-Aubain [sæto’bæ], Andreas de, se
Bernhard, Carl.

Saint-Barthélemy [sæbartel’mi], fr. ø
bl. Leeward Islands; 22 km’; 2200 indb.
(1946). Sv. 1784-1878.

Saint-Brieuc [sæbri’jø], fr.by i Bretagne;
37 000 indb. (1946). Bet. fiskerihavn;
uldindustri m. v.

Saint Christopher [snt’kristafa] ei. St.
Kitts [snt’kits], 1315 m h. vulkanø bl.
brit. Leeward Islands; 176 km8; 30 000
indb. (1946). Hovedstad: Basseterre.

Saint Clair River [sænt’klæ(:)r’rivar], 65
km 1., sejlbar grænseflod ml. USA og
Canada; fører vandet fra Huron Sø til
Saint Clair Søen (1191 km2), der
afvandes af Detroit River til Erie Søen.

Saint-Claude [sæ’klo:d], fr. by i
Jura-bjergene; 11 000 indb. (1946).
Fabrikation af drejede ben- og træsager.
Diaman tsliberier.

Saint-Cloud [sce’klu], vestl. villaforstad
til Paris; 18 000 indb. (1946). Park,
anlagt af Lenötre. Tidl. slot (17. årh.)
ødelagt under Paris’ belejring 1870.

Saint Croix (da. [sarçt ’kroi’s], amer. [sænt
’kråi]), 212 km2 stor ø (som Møn) i de
amer. Virgin Islands, tidl. Da.
Vestindien. 13 000 indb. (1940), især negre og
mulatter. S danner N-enden af den
undersøiske bjergkæde, der bærer de Små
Antiller. I øens nordl. del strækker sig en
bjergkæde fra 0 til V, højest mod NV i
Mt. Eagle, et 380 m h. skiferbjerg, me-

Havnegaden. Christiansted.

dens øens midte og sydl. del er et bakket
lavland dannet af kalksten med koraller.
Øen er omgivet af koralrev og laguner.
Klimaet er trop., (Christiansted: febr.
24,6", aug. 27,8°; nedbør 120,8 cm, jævnt
fordelt på året). NØ-passaten blæser hele
året, ofte indtræffer voldsomme orkaner.
NV-bjergene er dækket med skov, S-siden
har chaparrales af kaktus, agaver og
aca-cier; ved kysten findes mangrover. Øens
tidl. store sukkerproduktion er i forfald,
men kvægavlen er vigtig med eksport af
stude, kød og mejeriprodukter til Puerto
Rico. Byer: Christiansted, Frederiksted.
1733 købte Danm. det da ubeboede S af
Frankr.; gav v. sin opr. rige sukkeravl
store indtægter. 1917 solgt til USA.

Saint-Cyr-l’École [sß? si:r le’kol], fr. by
i dept. Seine-et-Oise; ca. 9000 indb.,
berømt for sin militærskole, oprettet af
Napoleon 1808.

Saint-Denis [sæ’dni], nordl. forstad til
Paris; 70 000 indb. (1946). Basilikaen i S
(påbeg. 1137) er de fr. kongers gravkirke.

Saint-Denis [sæ’dni], hovedstad på den
fr. a Reunion i Det Ind. Ocean; 36 OOO

indb. (1946).

Saint-Dizier [sædi’zje], nordfr. by ved
Marne; ca. 19 000 indb. Jern vare- og
maskinindustri m. v.

Sainte-Beuve [sæt’bö:v],
Charles-Augustin (1804-69), fr. kritiker, har forsøgt

Ch.-A. Sainte-Beuve. C. Saint-Saéns.

sig som digter og romanforf., men har
haft størst bet. ved sine talr. litt.kritiske
arbejder, af hvilke de berømteste er
samlede i Causeries du lundi (1851-62; da.
udvalg Kritikker og Portrætter 1946). Han
stræber efter at indleve sig i
forfatternes personlighed uden forudfattet
mening ei. system og at forklare værkerne
ud fra dette; har skabt det litt. portræt.
Betydningsfuld er også hans Histoire du
Port-Royal (1840-59). (Portræt).

Sainte-Chapelle [sætfa’pæl] i Paris, en
af de skønneste unggotiske kirkebygn.,
opførtes af Ludvig d. Hellige for at huse
Kristi Tornekrone og en splint af det
hellige kors, som kongen fik sendt fra
Konstantinopel. S, der består af et
underkapel og derover et kirkerum, skal være
bygget på kun 3 år (1245-48). Berømte
glasmalerier.

SainteCroixduMont [sæt ’krwady ’mä],
kendt sød hvidvin fra Bordeaux.

Saint Elias Mountains [sænt i’laias
■mauntanz], bjergkæde i sydl. Alaska på
grænsen til Canada; Mt. Logan (6050 m),
Mt. St. Elias (5945 m) med den 120 km
brede Malaspina Gletscher.

Saint-Émilion [sætemi’ljä], lille fr. by i
dept. Gironde; berømt for sin rødvin.

Saintes [sæ:t], fr. by ved Charente;
23 000 indb. (1946). Handel med
landbrugsprodukter. Talr. rom. ruiner.

Saint-Estéphe [sætæ’stæf], lille fr. by i
dept. Gironde, berømt for sin rødvin.

Saint-Étienne [sæte’tjæn], fr. by i dept.
Loire; 178 000 indb. (1946). Centrum for
vigtigt kulminefelt; stor industri
(jernudsmeltning, våben, silke, levnedsmidler,
gummi).

Saint-Exupéry [sætægzype’ri], Antoine
de (1900-44), fr. forfatter, var flyver og
har i bøger som Vol de Nuit (1931; da.
Flyvere i Natten 1941) og Terre des
hommes (1939; da. Blæsten, Sandet og
Stjernerne 1940) skildret flyvningens poesi
og sin heroisk-rel. livsanskuelse,
fremhævende ansvarets bet. og samfølelsen
ml. mennesker. Forsvandt under en
flyvning ved befrielseskampen.

Saint-Foix [sÆ’fwa], George de (f. 1874),
fr. musikhistoriker. Kendt for
grundlæggende 4 bd.s værk om W. A. Mozart
(1-2 skrevet s. m. H. de Wyzewa).

Saint-Gaudens [sænt’gå:dnz], Augustus
(1848-1907), amer. billedhugger, f. i
Irland. Dramatisk-dynamisk stil påvirket
af Rude og Carpeaux. Kendteste værker
bl. a.: Lincoln (1887) i Chicago og Adams
Memorial (1891) i Washington.

Saint Germain [sæær’mæ], greven af
(d. 1784 på Gottorp Slot), berømt
eventyrer. Moderne teosoffer hævder, at han
er en »mester« (adept) og stadig lever.

Saint-Germain [sæsær’mce],Claude Louis
de (1707-78), krigsmin. i Danm. og i
Frankr. Fremragende general, skarp i
kritik, kaldt til Danm. 1761; stillede
hæren på krigsfod under da.-russ. krise
1762, krigsmin. til 1766, atter 1767,
modarbejdede I. H. E. Bernstorffs russ.-venL
politik. Genindkaldt af Struensee 1771 —
72. Fr. krigsmin. 1775-77.

Saint-Germain-en-Laye [-[sæ3ær’mæ<i-’læ],-] {+[sæ3ær’mæ<i-
’læ],+} vestl. forstad til Paris med
Saint-Germain-skoven; yndet udflugtssted;
22 000 indb. (1946). I slottet S (opført

1540—47), med 2400 m 1. terrasse (anlagt

1669-73), sluttedes 1919 freden ml. De
Allierede og Østrig.

Saint-Germain-traktaten [s<?3ær’mæ],
den i S.-G. 10. 9. 1919 undertegnede
fredstraktat ml. De Allierede og associerede
magter og Østrig. Af det tidl. østr. kejser-

rige udskiltes Cechoslov.; Galicien tilfaldt
Polen; sydslav. områder til Jugoslavien
(folkeafstemn. til Østr.s fordel i
Klagenfurt-området); af gl. østr. arvelande
tilfaldt S-Tirol til Brenner samt Triest,
Gorizia m. m. Ital. Det resterende Østr.
fik 1919-20 en del af Burgenland fra
Ung.; forbud mod Anschluss til Tyskl.
Nedrustning til hær på 30 000 mand;
erstatninger skulle fastlægges af
erstatn.-kommission.

Saint-Gilles [sæ’3il], flamsk Sint-Gillis,
forstad til Bruxelles; 60 000 indb. (1946).
Stor metalindustri.

Saint Helens [snt’hælinz], by iNV-Engl.
ØNØ f. Liverpool; 110 000 indb. (1948).
Kobber- og jernværker. Industri: glas,
sølvtøj.

Saint Helier [snt’hælja], hovedby på øen
Jersey. Badested. 26 000 indb. (1931).

Saint James’sPalace [snt ’dsæimziz [-’pä-lis]-] {+’pä-
lis]+} i London, opr. hospital, opført 1532,
fl. gange ombygget, var engang kgl.
hovedresidens, hvorfor ambassadører
stadig akkrediteres dertil. Anv. nu mest til ,
receptioner.

Saint-Jean-d*Acre [sæ 3ä ’dakr(a)], fr.
navn på byen Acre i Palæstina.

Saint-Jean-de-Luz [sæ3ö’dlys], sydfr.
badested ved Atlanterhavet; 10 000 indb.
(1946).

Saint John [sn’d3an], havneby i den
canadiske forbundsstat New Brunswick,
Canada, ved mundingen af S River i
Fundy Bay. Havnen er isfri hele året.
52 000 indb. (1941).

Saint John, amer. [sænt’d3an] da. hypp.
Sankt Jan, den mindste (49 km2) og
smukkeste ø i de amer. Virgin Islands, tidl.
Dansk Vestindien, adskilt fra St. Thomas
ved et 4 km bredt stræde; 722 indb.
(1940), næsten alle negre. Øen er
bjerg-fuld; højeste punkt: 385 m. Øen er
praktisk talt udyrket og dækket af et tæt
vildnis. Landsbyen Cruz Bay på V-kysten
var bolig for den da. landsfoged. Da.
kolonisation fra 1684; solgt til USA 1917.

Saint John’s [sant’d3anz], Newfoundlands
hovedstad og vigtigste fiskerihavn på
øens Ø-kyst; 63 000 indb. (1945).

Saint Joseph [sænt ’d3o:z3f], by iMissouri,
USA, 75 km N f. Kansas City. 76 000
indb. (1940). Handel med hvede og kvæg.

S aint Just [sæ’3y(st)], A ntoine de(\767-94),
fr. politiker. Konventsmedlem, nøje
knyttet til Robespierre. Søgte at redde
R. juli 94, henrettedes sammen med ham.

Saint Kitts [snt ’kits], d. s. s. Saint
Christopher i Vestindien.

Saint-Lambert [sæ lä’bæ:r], Jean
François de (1716-1803), fr. digter og
filosof. Ven af Voltaire, har bl. a. skrevet
digtet Les saisons (1765) med James
Thomson’s »The Seasons« som forbillede.

Saint Laurent [sænt ’lå:r3nt], Louis (f.
1882), canadisk politiker. Katolik;
liberal; prof. i jura. 1941-46 justitsmin.,
1946-48 udenrigsmin., fra 1948
første-min. og leder for liberale parti.

Saint Lawrence Bugt [sænt ’lå:r3ns],
eng. Gulfof S. L., canadisk
Atlanterhavs-bugt omsluttet af Labrador,
Newfoundland, Nova Scotia, New Brunswick. I S
ligger øerne Cape Breton, Prince Edward
og Anticosti. S er forbundet med
Atlanterhavet ved Belle Isle Strædet,
Ca-bot Strædet og Canso Strædet.

Saint Lawrence Floden [sænt ’lå:r3ns],
eng. S. L. River, fr. Saint-Laurent, flod i
N-Amer., danner afløb for de 5 Canadiske
Søer til St. Lawrence Golfen. Længde fra
kildefloden St. Louis munding i Øvre Sø
er 3058 km; afvandingsområde 930 582
km2. Trods 5 mdr. isdække årlig er den af
uhyre betydning for transporten af tunge
massevarer som korn, tømmer, malm og
kul. Lachine Faldene oven for Montreal
omgås af 6 slusekamre (4,3 m dybe).
Niagara Faldet omgås af Welland
Kanalen og Sault Ste. Marie af 2 sluser.

Saint Lawrence Island [sænt’tå:rans

’aitand], ø i Beringstrædet, tilhørende

Alaska.

Saint-Lö [sæ’lo], fr. by i dept. Manche.
Tekstilindustri m. v. Totalt ødelagt
under kampe juni-juli 1944, erobret af
Amer. 18. 7.

Saint-Louis [see’lwi], hovedstad og havne-

3919

3920

3921

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free