- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3922,3923,3924

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saari selkä ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saint Louis

sakrosankt

by i Sénégal, Fr. V-Afr.; 49 000 indb.
(1945).

Saint Louis [sænt ’luis], største by i
Missouri, USA; 816 000 indb. (1940),
deraf 109 000 negre. S ligger ved
Mississippi tæt neden for sammenløbet med
Missouri og er et vigtigt trafikcentrum;
2 broer til East S i Illinois. Økon.
centrum for Mississippi-landet med stor
handel med korn, bomuld, tobak, kvæg osv.,
med store slagterier og møllerier foruden
anden industri. 2 univ. Grl. af
franskmænd 1764.

Saint Lucia [snt ’lu:Jja], brit. vulkanø bl.
Windward Islands; 1200 m h.; 603 km2;
79 000 indb. (1946), næster alle negre.
Hovedby: Castries, fortrinlig naturhavn
af strategisk værdi. 1940 (traktat 1941)
forpagtede USA mil. støttep. på S.

Saint-Malo [see ma’lo], malerisk fr. by på
Bretagnes N-kyst v. S-bugten; 11 000
indb. (1946). Bet. fiskeri. Hårde kampe
under invasionen 1944, befriet 17. 8.
1944 (store ødelæggelser).

Saint-Mandé [sæmä’de], østl. forstad til
Paris; 23 000 indb. (1946).

Saint Marylebone [snt’mæarita’boun];
alm. Marylebone [’märalaban, ’märabanj;
bydel i NV-London. 76 000 indb. (1948).

Saint Marys River [sænt’mæ(:)riz’riv3r],
100 km 1. grænseflod ml. USA og Canada,
forbinder Øvresø og Huronsø.

Saint-Maur-des-Fossés [scemordefo’se],
østl. forstad til Paris; 56 000 indb. (1946).

Saint-Maurice [sÆmo’ris], fr. navn på
Sankt Moritz, Schw.

Saint-Nazaire [sæna’zæ:r], fr. havneby
ved Loires munding; 12 000 indb. (1946;
1936: 43 000). Handelsby. Import og
eksport. Skibsværfter m. v. Tysk ubådsbase
1940-45. Allieret commando-raid 28. 3.
1942; hævdedes af ty. styrker til
kapitulationen maj 1945.

Saint-Nicolas [sæniko’la], fr. navn på
Sint-Niklaas (belg. by).

Saint-Omer [sceto’mæ:r], nordfr. by i
dept. Pas-de-Calais; 18 000 indb. (1946).
Gl. malerisk by. Handel med
landbrugsprodukter, industri.

Saint-Ouen [sæ’twæ], nordl. forstad til
Paris; 45 000 indb. (1946).

Saint Pancras [sn(t) ’pärjkras], bydel i
NV-London. 140 000 indb. (1948).

Saint-Paul [sÆ ’pol], 1) by på V-kysten af
den fr. ø Réunion i Det Ind. Ocean;
26 000 indb. (1946); 2) fr. ubeboet ø midt
i Det Ind. Ocean.

Saint Paul [sænt ’på :1], hovedstad i
Minnesota, USA; 288 000 indb. (1940), deraf
4000 negre. S ligger ved Mississippis
øst-bred overforMinneapolis. Store slagterier.

Saint Paul’s Cathedral [snt ’på:lz [-ka-7>i:dr3l],-] {+ka-
7>i:dr3l],+} London. Verdens største
protestantiske kirke, opf. 1675-1710 af Wren

som en langstrakt korskirke (157 m 1.,
76 br.), kronet af en dristig kuppel, hvis
fløjknap er 112 m over brolægningen.
Stilen er højrenæssance ei. dog mådeholden
barok. - Kirken rummer bl. a. Nelsons
og Wellingtons grave.

Saint Peter Fort [sn(t) ’pi:ts på:tj,
hovedby på Guernsev, Kanaløerne. 17 000
indb. (1931).

3922

Saint Petersburg [sænt ’pi:t3rzbarg],
badested på Floridas vestkyst, USA; 85 000
indb. (1945).

Saint Pierre, Bernardin de, se Bernardin
de S. P.

Saint-Pierre et Miquelon [-[sÆpjæ:remi-’kU],-] {+[sÆpjæ:remi-
’kU],+} 2 små franske øer ved
Newfoundlands S-kyst; 240 km2; 4350 indb. (1945).
Base for Frankr.s torskefiskeri på
Newfoundland-banken fra maj til sept.

Saint Porchaire [sæpor’Jæ:r], lille fr. by
nær Garonnes munding; berømt for en
særpræget fajanceproduktion, der viser
ornamenter, udfyldt med farvet ler på
hvid bund; Af produktionen er kun
bevaret ca. 60 stkr. fra 1525-65.

Saint-Quentin [sÆkä’tæ], nordfr. by i
dept. Aisne; ca. 49 000 indb. (1946).
Bet. tekstilindustri m. v. Store
ødelæggelser under 1. Verdenskrig.

Saint-Raphael [særafa’æl], fr. kursted
ved Rivieraen ved Golfe de Fréjus.

Saint-Remy [sær’mi], lille sydfr. by
(dept. Bouches-du-Rhöne), berømt for
sine rom. ruiner.

Saint-Saéns [sæ’sd:s], Camille
(1835-1921), fr. komponist. Værker af stor
klarhed og blændende instrumentation. Hans
kompositioner omfatter operaer,
herimellem Samson og Dalila (Weimar 1877,
Kbh. 1906) og Henri VIII (Paris 1883),
skuespilmusik, 3 symfonier, suiter,
orkesterværker som Le Rouet d’Omphale og
Danse macabre, 5 klaverkoncerter, 2
violinkoncerter, 2 koncerter for violoncel,
kammermusik, vokalværker, herimellem
oratoriet Le déluge, kirkelige værker,
musik f. orgel, klaver og sang. (Portræt sp.
3920).

Saintsbury [’sæintsb(a)ri], George
Edward Bateman (1845-1933), eng.
litteraturhistoriker. Skrev bl. a. History of
Elizabethan Literat ure (1887) og A History
of English Prosody (1906-10).

Saint-Simon [stcsi’mä], Claude Henri de
(1760-1825), fr. utopisk socialist.
Krævede en videnskabelig ledelse af
industri-prod. til fordel for alle samfundsklasser
(Du systime industriel, 1821) og udviklede
filosofisk en ny kristendom af socialistisk
karakter. Hans elever, hvoribl. Bazard,
Blanqui, Enfantin og brdr. Pereire,
udviklede i 1830erne hans ideer videre i
socialistisk retning (saint-simonismen).
S har haft stor teoret. betydn. for
socialismens udvikling.

Saint-Simon [sÆsi’mä], Louis de Rouvroy,
hertug af (1675-1755), fr. forfatter,
berømt for sine Mémoires, der er en livfuld,
men ikke upartisk samfundsskildring.

Saint-Sulpice ordenen [sæsyl’pis-], fr.
kat. kongregation for præsteuddannelse,
stiftet 1642.

Saint Thomas (da. [sarj’tomas], amer.
[sæn’tamas]), ø i de amer. Virgin Islands,
tidl. Dansk Vestindien, 70 km 0 for
Puerto Rico. Øen er 83 km2 (som Ærø),
472 m høj; 11 300 indb. (1940), især negre,
100 danske. Øen ligger på en undersøisk
ryg, der strækker sig fra Puerto Rico mod
0; øen er opfyldt af en lav bjergryg.
Klimaet er tropisk med NØ-passat hele året.
Nordsiden er dækket af højskov, i øvr.
lavt krat og stenede græsgange. I den da.
tid var sukkerdyrkning og
romfremstilling hovederhvervet. Under USA er dette
næsten ophørt. Vigtigst er nu ekstensiv
kvægavl, samt fremstilling af bay-rom
hårvand. Under krigen oprettedes
flyve-og ubådsbase ved Charlotte Amalie, der
har Vestindiens bedste havn. 1671-1917
da., drev især under kolonikrigene omfatt.
handel som neutral; 1917 købt af USA.

Saint Vincent [snt’vinsant], ø bl. de brit.
Windward Islands, 388 km2; 62 000 indb.
(1946), overvejende negre og mulatter.
Øens 1128 m h. virksomme vulkan,
Soufriére, korresponderer med Mt. Pelé
på Martinique. Bomuldseksport.

Saint Vincent, Gulf of [’gälf avsant [-’vin-sant],-] {+’vin-
sant],+} bugt på Austr.-s S-kyst.

Saipan [-’pa:n], hovedø bl. marianerne;
185 km2. Flådebasis. Erobret af
USA-styrker juli 1944 efter 3 ugers kamp.

’Sais, ægypt. oldtidsby i vestl. Nil-delta;
residensstad for kongerne af 26. dyn., ca.

665-525 f. Kr.; ubetydelige ruiner ved
landsbyen Så el-Hagar.

3923

Sai’san Nor, 2380 km2 stor sø i Øst-

Kazahstan, Sovj. Afløb til Irtysj.
Saishü-tö [saiIu:to:], jap. navn på øen

Quelpart, Korea.
Sajama [sa’ha-], 6415 m h. bjergtop i
Bolivias Vest-Cordillere.
Sa’ja’nske Bjerge, indtil 3491 m h.
bjergkædesystem i Sibirien V f.
Bajkal-søen.

Sajö I’Jojo:] (öech. Sland [’slana:]), biflod
til Tisza i Slovakiet og NØ-Ungarn. I
dalen jernmalm.
Sak, Søren (f. 1883), da. kemiker. Opfinder
af forsk, metoder til gærfremstilling (jfr.
gær).

Sa’ka, Hasan (f. 1886), tyrk. politiker.
Nationaløkonom. Knyttet til Folkepartiet fra
1919. Udenrigsmin. fra sept. 1944 under
Saracoglu og Recep Peker, efter
brydninger i Folkepartiet førstemin. sept.
1947-jan. 1949.
’sakai ei. senoi, negritofolk med
austro-asiatisk sprog, samlere og lavere jægere,
i Malaccas bjergfulde indre.
Sakai [sakai], sydl. forstad til Osaka,
Japan; 224 000 indb. (1940).
Saké [sakæ] (jap.), alkoholrig, ikke
destilleret drik, som i Øst-Asien fremstilles af ris
v. hj. af en Aspergillusart, gær og
mælkesyrebakterier. Ca. 14% alkohol.
Sakhalin, anden stavemåde for Sahalin,
Sovj.

’Sakka (päli, af sanskrit çakra mægtig),
inden for buddhismen betegn, for den ind.
gud Indra.
sakkar- (gr. sakcharon sukker), sukker-.
Sak’kara (off. Saqqära), landsby i
Ægypten på det gl.Memfis’ gravmark med talr.
oldtidslevninger, mest fra pyramidetiden,
kong Zosers trinpyramide og pyramider
for konger af 5. dyn. med tilsluttende
stormandsgrave (mastabaer).
sakka’rase (mlat. saccharum sukker), d. s.

s. invertase.
sakka’ra’ter (mlat. saccharum sukker),
kulhydraternes alkoholater (metalforb.).
sakka’ri’d (mlat. saccharum sukker),
kulhydrat.

sakkari’me’ter (sakkar- + meter), et
po-larimeter til bestemmelse af
sukkeropløsningers koncentration ved måling af
pola-risationsplanets drejning,
sakkarime’tri’ (sakkar- + metri),
bestemmelse af sukkerindholdet i et stof.
Foretages i reglen v. hj. af polariseret lys.
sakka’ri’n (mlat. saccharum sukker),
CO

CtHt( \NH, »benzoesyresulfinid«,
SO /

imid af benzoesyre-o-sulfonsyre,
fremstilles ud fra toluol. Ca. 300 gange sødere
end sukker. Anv. som sødemiddel (s. d.).
Uden næringsværdi,
sakkaro ’me’ter (sakkar- + meter), et
aræo-meter til bestemmelse af
sukkeropløsningers koncentration,
sakka’rose (mlat. saccharum sukker),
rørsukker, jfr. sukker,
sa’kra’l (lat. sacer hellig), hellig, kultisk,

hørende til religionen,
sakra’men’t (lat. sacer hellig), hellig
handling ei. genstand. 1) I den kat. kirke anv.
s for gr. mystériön (vist først af
Tertul-lian). Siden 12. årh. 7 kat. s (dåb,
konfirmation, bod, nadver, ægteskab,
præstevielse, sidste olie). 2) I de ev. kirker
hellig handling, som er indstiftet af Kristus,
har et synligt tegn og skænker en åndelig
nådegave: dåb og nadver,
sakramen’ta’lier (lat. af sakrament), 1)
hellige handlinger med sakramental
karakter, 2) hellige, indviede genstande,
sakramen’ta’rium (lat. ni sakrament), en

kat. bog med liturgiske bønner,
sakramenthus, i den kat. kirke
gemmestedet for monstransen med det indviede
brød; oftest udskåret i træ ei. sten.
sakri- (lat. sacer hellig), hellig,
sakri’le’gium (lat. helligbrøde); i
kanonisk ret: kirkerov og ethvert overgreb
mod kirkens gods ei. personer,
sakri’sta’n (mlat.), kat. degn, egl. den
kirketjener, som har opsyn m. sakristiet,
sakri’sti’ (mlat.), det rum i kirken, hvor

bøger og hellige kar opbevares,
sakro- (lat. sacer hellig), hellig,
sakro’san’kt (lat. sacro-sanctusindviet ved
hellig handling), fredhellig, ukrænkelig.

3924

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free