- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3925,3926,3927

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - saks ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saks

salgsløb

saks, 1) redskab til at klippe med. Mindre
hånds har to drejelige kæber. Større
hånds og maskins til klipning af metal
har en fast og en bevægelig kæbe. Skives
til udklipning af runde skiver har to
roterende skærehjul. 2) apparat til fangst
af rovdyr, bestående af to jernbøjler,
der smækkes sammen af en stålfjeder,
når dyret træder på en plade ei. rører ved
lokkemad. Brugen af s er stærkt
begrænset ved lovgivning.
Sakse ei. (lat.) Saxo (d. ca. 1220), da.
historiker i Absalons tjeneste. Skrev den
aristokratiske Gesta Danorum (lat. de
danskes bedrifter), i 16 bøger til 1185 på
klassicistisk latin, som bragte ham
tilnavnet Gram’maticus. Har bevaret gl.
sagn, hist. bet. for S-s egen tid. 1. trykte
udg. ved Christian Pedersen 1514; senest
ved Jørgen Olrik og Hans Ræder 1931 ff.;
oversat af A. S. Vedel 1575, Grundtvig
1818-22, Jørgen Olrik 1908-12.
Saksen, da. stavemåde for Sachsen,
sakser, germansk stamme fra Holsten, der
i 3.-4. årh. frængte over Weser og i 5.
årh. s. m. angler og jyder underlagde sig
Britannien. Undertvunget af Karl d.
Store efter hårde kampe 783.
Sakskøbing, da. købstad på Østlolland,
ved S Fjord; 2448 indb. (1948)
1945 med forstæder 3994).
Kirken (ca. 1300). Wichmanns
Gård (18. årh.). Industri:
sukker m. m. Havn. Station på
Nykøbing-Maribo banen.
Nævnes som købstad 1270; ældste kendte
privilegier 1320.
Sakskøbing Fjord, ca. 8 km 1. fjord på

Lollands nordkyst.
saksnæb (Rhynco’pinae), besl. m. ternerne.
Langt, sammentrykt, knivsbladformet

næb, undernæbbet længere end
overnæbbet. Lever af smådyr i vandet, som den
»føler« sig frem til med det forlængede
undernæb. Skumringsdyr. Trop.
flodmundinger.

Sa’kuntala, eur. stavemåde for
Cakun-talä.

sal-, (lat. sal salt), salt-.

’Sala, sv. købstad (fra 1624), Västmanland,
ved Sagån; 9300 indb. (1949).
Maskin-fabr., uldspinderier, kalkværk. SV f. S
ligger S gru va, en malmforekomst (sølv,
bly, zink) bearbejdet siden 14. årh., har

1 alt givet ca. ’/j mill. kg sølv.
Sølvudvindingen ophørte 1908.

’Saladin, arab. Saläh-ud-Din (d. 1193),
ægypt. sultan af kurdisk slægt 1171-93;
styrtede 1171 Fatimiderne i Ægypten og
erhvervede efter 1174 Nureddins lande,
erobrede 1187 Jerusalem, som han
hævdede mod 3. korstog 1189-92. Grl.
Ejju-bidernes dynasti. Berømt for mod og
retfærdighed.

Salado, Rio [-’laöo] (sp. saltflod), navn på
talrige floder i den spansktalende del af
Amer., f. eks. i Argentina: l)Chaco-biflod
til Paranå, udmunder i denne ved Santa
Fé. 2) Pampasflod, udmunder i den
syd-østl. del af La Plata. 3) Biflod til Rio
Colorado i det nordl. Patagonien.

Salamanca [-’marjka], by i V-Span., 180
km VNV f. Madrid; 95 000 indb. (1947).

2 domkirker, mange hist. bygninger og
universitet (i middelalderen et af Eur.s
berømteste). (111.).

sala’man’dre (gr.) (Sala’mandridae), fam.
af halepadder. Små, firbenlign. dyr; som

voksne uden gæller, tænder både i
over-og undermund. Udbredt på den nordl.
halvkugle. Hertil land-s, axolotl, samt
2 arter i Danm.: Den store s (Triturus
cristatus) og den lille s (T. vulgaris),
begge m. svømmehale, den store s m.
vortet hud. Tilbringer vinteren under
trærødder o. 1., foråret og forsommeren i
vand. Hannen anlægger
forplantnings-dragt m. takkede hudkamme. Æggene
afsættes på vandplanter; larverne
gælle-åndende. Endv. den i 1949 i Sønderjyll.
fundne bjærgs (T. rupestris).
sala’man’dre (gr.), elementarånder, der
behersker ildens element (hos
alkymisterne symboliseret af ildsalamanderen,
Salamandra maculosa, der ansås for at
leve i ilden),
sa’lami (ital.), stærkt røget pølse med
hvidløg.

’Sa’lamis (gr. Sala’mis), 1) (gr. folkesprog
Koülouré [’kuluri]), ø SV f. Athen (102
km2, ca. 13 000 indb.). hvor grækernes
flåder under ledelse af Themistokles sept.
480 f. Kr. besejrede persernes. - 2)
Oldtidsby på Kypern, hvor Athens flåde
under Kimon 451 f. Kr. besejrede
persernes, og Demetrios 1. 306 slog
Ptole-maios 1.

Salamvriås [-’vrja(s)], i gr. folkespr.

navn på floden Péneiös.
Sa’landra, Antonio (1853-1931), ital.
kons. politiker, chef for koalitionsreg.
marts 1914-juni 1916. Gennemførte s. m.
udenrigsmin. Sonnino Ital.s tilslutning
til De Allierede efter store løfter 1915.
salan’ga’ner (efter øen Salanga v.
Ma-lacca), Collo’calia, små sejlere,
kort-halede. Bygger ganske små reder af
stivnet spyt. Ruger kolonivis i
klippehuler. Indo-austr. område. Visse s-reder,
der er hvide, finder anv. og vurderes
højt i Kina som spiselige svalereder,
sa’la’t (fr., af provencalsk salada saltet),
1) (Lac’tuca), slægt af kurvblomstfam.,
s-gruppen. Urter med fåblomstrede, gule
kurve samlet i en top. 100 arter, især
på den nordl. halvkugle. Skov-s (L.
muralis) er alm. i Danm. Have-s (L.
sativa) dyrkes i mange kulturformer, bl.
a. som hoved-s, hvor bladene danner et
tæt og fast hovede. - 2) blanding af
forsk, findelte fødemidler som f. eks.
frugt, fisk, grønsager, kød, skaldyr m. m.
tilsat en salatsauce,
salatfad (vist efter fr. panier a salade
(en ståltrådskurv til salat)), folkelig
betegn. for den af politiet til transport af
fanger benyttede vogn.
’Sala y Gömez [-i’gomæs], ubeboet
klippeø i Stillehavet, 3000 km V f. Chiles
kyst; 4 km2; 24 m h.; tilhører Chile.
Salazar [sälä’zar], Antonio de Oliveira
(f. 1889), portug. politiker,
nationaløkonom. Finansmin. fra 1928, gennemførte
finansreform, fra 1932 ministerpræsident
og reelt diktator. (Portræt).
Salazopy’ri’n [-so-], sulfonamidforb. til

behandl, af gigtlidelser.
Salda [’Jalda], Frantisek Xaver (1867-

Den lille salamander i forplantnings
tiden. Øverst hunnen, nederst hannen.

Salamanca. Universitetet.

A. de O. Salazar. R. G.-C. Salisbury.

1937), iech. forfatter, prof. i romansk
litt. i Praha, virkede som lyriker og
romanforf., men var betydeligst som
kritiker og essayist,
sal’de’re (ital., egl: sammenlodde),
opgøre og udligne en konto ei. et
mellemregnskab med en person. At en konto
salderes betyder, at summen af posterne
i debet og summen af posterne i kredit
er lige store.
S aldern [’zal-], Caspar von (1710-86),
holstensk politiker. Jurist, gottorpsk
amtmand til 1748, rejste 1761 til Rusl. og
vandt storfyrst Peter (3.) for sig; søgte,
underkøbt af Bernstorff", at hindre
da.-russ. krig, fra 1762 fremtrædende
rådgiver for Katarina 2. 1766-68 russ.
udsending og den egl. magthaver i Kbh.
Ledede da.-russ. mageskifte af
Gottorp-Oldenburg 1773, styrtet af Panin 1774.
’saldo (ital., egl: fast), differencen ml.
summen af tallene i debet og summen af
tallene i kredit på en konto,
saldokvittering ei. generalkvitt., attest
for at ethvert mellemværende ml.
parterne til dato er udlignet.
Sale [sæil], by i NV-Engl. SV f.
Manchester; 43 000 indb. (1948).
Sa’lé, by på Marokkos Atlanterhavskyst
umiddelbart N f. Rabat; 52 000 indb.
(1946), deraf 2000 europæere. I
middelalderen betydelig handelshavn, i 17. årh.
uafhængigt tilholdssted for sørøvere.
Mange moskeer og muhamedanske
hel-gengrave.

Salem (eng. [’sæilæm]), ind. Selam [-[’se:-läm],-] {+[’se:-
läm],+} handelsby i prov. Madras, Hindu
stän, SV f. Madras; 130 000 indb. (1941).
Salem [’sæ:lam], 1) hovedstad i Oregon,
ved Willamette River, USA; 31 000 indb.

(1940); 2) havneby i Massachusetts, N
f. Boston, USA; 41 000 indb. (1940).

’salem a’leikum (arab.), fred være med
jer.

sa’lep (arab. sahlab), stivelses- og
slim-holdig rodknold af mellemeurop.
gøgeurt, anv. som stoppemiddel.
Sa’lerno, ital. by i Campania, 50 km SØ
f. Napoli; 67 000 indb. (1936). Indtil
1812 sæde for Eur.s ældste med. skole
(blomstring 11.-13. årh.). Ved S-bugten
gjorde 5. USA-armé landgang 9. 9. 1943,
men mødte stærk modstand og hævdede
sig kun med vanskelighed, til krisen var
overstået i oktober,
salesi’a’ner (efter Frans af Sales), kat.
orden, stiftet 1859 af den ital. præst
Don Giovanni Bosco (1815-1888) til
opdragelse af mandlig ungdom,
salesianer’inder ei. visitant’inder, kat.
kvindeorden, stiftet 1610, inspireret af
Fr. de Sales. Beskæftiger sig med
syge-og fattigpleje samt med opdragelse af
kvindelig ungdom.
Saléve [sa’læ:v], kalkbjergryg i
Jurabjergene S f. Geneve. Højeste punkt:
1380 m.

Salford [’så:lf3d], naboby til Manchester,
NV-Engl.; 178 000 indb. (1948).
Tekstilindustri (især bomuld),
salg, alm. regler herom findes i lov om

køb af 6. 4. 1906.
Salgötarjån [Jolgo:’torja:n], ung.
industriby NØ f. Budapest; 20 000 indb.

(1941). Brunkulsbrydning, vinhandel,
salgsafgrøder (mods. foderafgrøder),
afgrøder, som dyrkes med direkte salg for
øje, f. eks. frøafgrøder, sukkerroer,
industriplanter og havesager m. v.

salgsløb, hestevæddeløb, hvor den
vindende hest er til salg på visse betingelser
v. auktion umiddelbart efter løbets
afslutning.

3925

3926

3927

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free