Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - saks ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sali
Salona
sali- (lat. sal salt), salt-.
sali’ci’n [-s-] (lat. salix piletræ), glykosid,
findes bl. a. i pile- og poppelbark.
sali’cy’laldehy’d [-sy-],
o-oksybenzalde-hyd. Findes i visse spiræaarter. Anv. til
fremst, af kumarin.
sali’cy’lalkohol [-sy-] ei. saligenin,
CsHi(OH)CH,OH, o-oksybenzylalkohol.
Hvidt, krystallinsk stof. Findes i salicin.
sali’cy’lsyre [-sy-] C«ff4(0//)C00//,
o-oksybenzoesyre, fenolkarbonsyre. Hvidt
krystallinsk stof. Anv. til fremst, af
farvestoffer og medikamenter
(acetylsalicylsyre). s fremstilles af
natriumfeno-iat og kuldioksyd under tryk.
’sa’lier, gl. rom. præsteskab for Mars.
’sa’lier (af flodnavnet Salo, nu Ijssel),
den frankiske stamme, hvis konger
(Merovingerne) oprettede frankerriget
486.
salige’ni’n (salicin + gr. gignésthai fødes,
blive), salicylalkohol,
salighed, rel. udtryk for de frelstes
tilstand efter døden og/el. den endelige
dom. - Tanken om et lykkeligt evigt
hinsidigt liv hører hjemme i de individual.
kulturer efter den antikke epoke, båret
frem af kravetom personlig udødelighed.
Sa’lin, A"arl Bernhard (1861-1931), sv.
arkæolog, riksantikvarie 1913-23.
Grundlæggende afh. om jernalderens
dyreornamentik.
Sa’lina Cruz [-krus], frihavn i México;
ca. 5000 indb. (1930). Stillehavs-havn for
byen Tehuantepec.
sa’line (lat. salina), saltværk ei. saltsø,
’saling (holl. zaling) ei. salingshorn, søv.,
træ- ei. stålkonstruktion på toppen af
master for at sprede vantene og derved
give bedre støtte,
salipy’ri’n, forb. af salicylsyre og
anti-pyrin, temp.-nedsættende og
smertestillende middel.
Salisbury [’så:lzb(s)ril, by i S-Engl. NV
f. Southampton. Hovedstad i
Wilt-shire; 33 000 indb. (1948). Prægtig
domkirke fra 13. årh. N f.S findes
oldtidsmindet Stonehenge.
Salisbury [’så:lzb(3)ri], hovedstad i
S-Rhodesia; 69 000 indb. (1946), deraf
21 000 hvide. Guldminecentrum. Grl.
1890.
Salisbury [’så:lzb(a)ri], eng. adelstitel, fra
1605 for slægten Cecil (Earl, fra 1789
Marquess). Kendtest er: Robert Cecil,
1. Earl of S (1563-1612), arvede 1598
faderens, Lord Burghleys,
førstemin.-stilling, men ikke hans autoritet. -
Robert Gascoyne-Cecil, 3. Marquess of
S (1830-1903), kons. underhusmedl.
1853-68, derefter peer. Modstander af
valgreformen 1867. Gik s. m. Disraeli
(udenrigsmin. på Berlin kongressen 1878),
fra 1881 de kons.s leder. Modstander af
Home Rule. Premiermin. 1885-86,
1886-92, 1895-1902; udenrigsmin. 1887-92
og 1895-1900. Arbejdede for eur.
ligevægt (Balkanoverenskomst 1887), gik
senere mod Tyskl. Fortsatte eng.
imperialisme (Zanzibar 1890, mod Frankr. i
Fashoda affæren, boerkrigen). (Portræt
sp. 3927).
’sa’liske dynasti (efter salierne) ei.
frankiske dynasti, ty. kongehus
1024-1125, grl. af hertug Konrad af Franken,
saliske lov, den for de saliske franker i
den ældre middelalder gældende lov.
Nedskrevet ca. 500 e. Kr. Påberåbtes i
Frankrig op til 1789 som hjemmel for
at kvinder var udelukket fra tronen.
Enkelte ceremonier ved de franske
kongers bryllup var rester af de i s
foreskrevne ægteskabsformer.
sa’liva (lat.), spyt.
’Salix (lat.), bot., pil.
’Salla, by i Den Karelsk-Fi. Unionsrep.,
Sovj., midt ml. Kemijärvi i Fini. og
Kandalaksja i Sovj. Fi. sejre ved S
25. 12. 1939 og 9. 7. 1941. - Fi. til 1940.
’Sallinen, Tyko (f. 1879), fi. maler;
betydelig som landskabs- og figurmaler;
Købmandens Døtre (1917, Ateneum,
Helsinki).
Salling, da. halvø i Limfjorden, ml. Skive
Fjord og Venø Bugt. 499 km2; 34 938
indb. fl945). Højeste punkt 53 m.
frugtbar jord. Skive-Glyngøre og
Skive-Spøttrup banerne.
Salling Sund, del af Limfjorden, ml.
Salling og Mors. 3 færgeforb. over S.
Sal’lust(ius) Crispus, Gaius (86-35 f.
Kr.), rom. hist.skriver. Politiker; i
striden ml. Pompejus og Cæsar sluttede han
sig til Cæsar. Overleveret er biografierne
Catilina og Jugurtha (om d. jugurthinske
krig). Påvirket af Thukydid. - Da.
overs. 1894-96.
Salma’nassar (ass. Shulmanasharid,
guden Shulman står på første plads), navn
på fl. assyriske konger. Salmanassar
1. (13. årh. f. Kr.), udvidede Assyriens
magtsfære til S-Armenien, Ø-Lilleasien
og Karkemish. Grl. hovedstaden Kelach.
Salmanassar
3.(859-24f.Kr.),bekæmpede ihærdigt aramæerne, men kunne
ikke betvinge Damaskus. Berømt
indskrift på Den Sorte Obelisk fra Kelach,
nu i British Museum,
salmebog, samling af salmer til brug ved
gudstjeneste, husandagt o. 1. Først med
Reformationen blomstrede en
selvstændig salmedigtning op i Norden. 1528
udg. Claus Mortensen Tøndebinder den
første da. s (Malmö-s), der blev fælles
s til 1544, da den omarbejdedes af Hans
Tausen. 1569 autoriseredes Hans
Tho-mesøns s, 1699 Kingos s, som blev
næsten eneherskende i 100 år trods
Pontoppidans s 1740 (med en del af
Brorsons salmer). 1798 udg. Balle
Evan-gelisk-K ris te 1 ig S, som rettede de
ældre salmer i oplysningstidens ånd.
1855 udkom Roskilde konvents s,
hvor de ældre salmer fik deres opr.
form; denne dannede grundlag for den i
1899 autoriserede S for Kirke og
Hjem. 1 Sønderjyllandautoriseredes
1889 en særlig s for de dansktalende
menigheder. 1946 nedsattes en
s-kommission til at foretage en nyredaktion af de
to sidstnævnte s.
salmer (gr. psalmös strengespil). 1) G. T.s
salmer, ofte kaldt Davids S, da en del
af dem i overskrifterne til s er tillagt
ham (ialt 73 af 150), men også Moses,
Salomo o. a. nævnes som forfattere i
overskrifterne, der stammer fra en sen
tid og ikke kan betragtes som noget
sikkert holdepunkt. Den nyere
s-forskning interesserer sig mindre for s-s
forfattere og den hist. baggrund for dem
end for bestemmelsen af deres anvendelse.
Man mener, at størstedelen opr. har været
anv. som ritualer ved det føreksilske
tempels kultus. De kan deles i klage-,
takke- og lovsange og enten være
beregnet på en enkelt ei. en flerhed. En
del af dem har sandsynligvis været anv.
ved en årlig fest for Jahves overtagelse
af kongemagten. P. gr. af deres rel.
indhold har s kunnet tjene til
opbyggelsesbog ned gnm. tiderne. 2)
menighedssange ved den kristne gudstjeneste,
udviklet af 1).
sal’mi (fr.), ragout af fuglevildt,
salmi’ak (lat. sal ammoniacum, jfr.
ammoniak), d. s. s. ammoniumklorid,
salmiakpastiller, hoste- og
nydelsesmiddel af salmiak og lakrids,
salmiakspiritus, handelsbetegn. for
koncentreret ammoniakvand.
’Salminen, Sally (f. 1906), sv.-fi.
forfatterinde. G. m. den da. kunstmaler
Johs. Dührkop (f. 1903). Førstepræmie
i sv. romankonkurrence med Katrina
(1936, da. 1937). Har siden udg. bl. a.
På lös sand (1940, da. Mands Trods og
Kvindes Tro 1944). (Portræt sp. 3944).
sal’mist ei. psalmist, salmedigter.
Salmisten, betegn, for kong David, der
ansås for forf. af Salmernes Bog.
Salmo’nella (efter den amer. bakteriolog
D. E. Salmon (1850-1914), fællesbetegn.
for tyfusbacillen og baciller af
paratyfusgruppen i videre forstand.
’Salmon’sen, Brødrene, da. forlag, grl.
1871. 1891 begyndte Isac Heiman S
(1846-1910) udgivelsen af Salmonsens
Store Illustrerede Konversationsleksikon
(bd. 1-19), som ansås for periodens
største bogforetagende. Forlaget
overtoges 1911 af J. H. Schultz A/S.
Salmonsen’ske leksika, de, en række
da. konversationsleksika påbegyndt af
Brødrene Salmonsen i forb. m. J. H.
Schultz og efter 1911 fortsat af J. H.
Schultz Forlag; S omfatter 1)
Salmonsens Store Illustrerede
Konversationsleksikon 1-19 inkl.
supplement (1893-1911); 2) Salmonsens
Konversationsleksikon 1-26 inkl.
supplement (1915-30) (Danm.s største
konv. leks.; med ca. 700 medarb.); 3)
Den Lille Salmonsen 1-12 (1937-40);
4) Salmonsen Leksikon-Tidsskrift
(fork. SLT) (månedligt udkommende
leksikon-supplement), grl. 1941, under
stadig udsendelse; 5) Den Nye
Salmonsen, 1 bd. (nærværende leksikon),
udsendt 1949.
sa’lo’l, salicylsyrefenylester, anv. som
antiseptisk, bl. a. urinvejsdesinficerende,
middel.
Sa’lome (hebr. schålöm fred), navn på 3
jød. kvinder, 1) Herodes d. Stores søster,
tilskyndede ham til drabet på dronningen
Mariamme; 2) datter af Herodias og
hendes første mand; da hun ved sin dans
havde behaget Herodes Antipas, udbad
hun sig efter moderens opfordring
Johannes Døberens hoved som belønning.
Hun blev g. m. Filip, tetrarken i landene
NØ f. Genesaret Sø; 3) moder til
apostlene Jakob og Johannes.
Salome [za:lo’me:], Lou Andreas
(1861-1937), ty. forfatterinde, f. i St. Petersbure.
S skrev fortællinger, ofte med russ.
motiver, Im Zwischenland (1902), endv. kendt
som Nietzsches og senere Rilkes nære
veninde; R. M. Rilke (1928, med
skarpsindige psyk. iagttagelser).
’Sa’lomo(n) (hebr. Schelömö), Davids og
Ba tsebas søn,som blev konge efter faderens
død. Ved støtte fra kong Hiram af
Tyrusop-førte han et pragtfuldt tempel i Jerusalem.
Han indsatte talrige civile og militære
embedsmænd i riget. Midlerne til hans
byggeforetagender og kostbare
hofhusholdning tilvejebragtes ved hårde
skatter. Herved forberedtes den
utilfredshed, som medførte rigsdelingen efter
hans død 931 f. Kr. Hans folkelige ry
som den pragtlystne og vise mand er
forklaringen på, at Højsangen,
Prædikeren og Ordsprogene er tillagt ham.
’Sa’lomon, Harald (f. 1900), da.
billedhugger og medaillør v. Den Kgl. Mønt.
’Sa’lomon, Siegfried (f. 1885), da.
komponist. 1907 cellist i Det Kgl. Kapel. Har
komp. operaen Leonora Christina (1926),
kammermusik, symfonier m. v.
’Sa lomonsen, Carl Julius (1847-1924),
da. læge, 1893-1920, prof. i alm. patologi
ved Khb.s Univ. Indførte studiet af og
undervisningen i med. bakteriologi i
Danm. Kort efter opdagelsen af
difteriserum organiserede S fremstillingen af
det i Danm. og foranl. oprettelsen af
Statens Seruminstitut, hvis leder han
var 1902-1910.
Salomons Kapel, ruin på Hammeren,
Bornholm. Nævnt fra 1379.
salomons segl ei. stor-konval
(Polygo-’natum multi’ßorum), art af
konval-slægten. Flerårig urt med høj stængel
og spredte blade. Blomster hvide,
hængende. Alm. i skove i Danm.
Salomon-øerne, d. s. s. Solomon-øerne.
Salomos Nøgle (hebr. maphtheach
Schelömö, lat. Cla’vicula Salo’monis), gl.
magisk åndebesværgelsesskrift.
Salomos Oder, en saml. gnostiske
hymner fra ca. år 150.
Salomos Ordsprog, et af G. T.s skrifter,
der hører til visdomslitt. Tilskrives
kong Salomo, men er som helhed først
redigeret efter eksilet.
Salomos Salmer, 18 salmer, skrevet
kort efter Pompejus’ erobring af
Jerusalem 63 f. Kr., indeholder håbet om
Messias.
salon (da. [sa’l07)] fr. [sa’15]), stor sal,
selskabs- og modtagelsessal,
samlingssted for betydelige personligheder fra
kunstens og litteraturens verden. Fra
de fr. officielle kunstudstillinger, der
1699-1848 afholdtes i Salon carré i
Louvre, er navnet s overtaget som betegn,
for de årlige officielle kunstudstillinger i
Paris, bl. a. i Grand Palais.
Sa’lona, oldtidsby i Dalmatien, nu Solin
m. ca. 3000 indb. Ruiner fra senrom. tid
(bl. a. amfiteater) udgravet af da.
ekspedit. 1929-32 under ledelse afE.Dyggve.
3928
3929
3930
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
