- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3931,3932,3933

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - saks ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

salonbøsse

saltning

salonbøsse, salongevcer ei., når løbet er
riflet, salonriffel, håndskydevåben, der
bruges til fornøjelses- ei. sportsskydning;
kaliber omkr. 6 mm, vægt 1-2 kg.
salonfähig [sa’l07/fæ:i] (salon + ty.
fähig egnet), egnet til at optræde i
selskabslivet.

Saloniki [-’nikji] (gr. folkesprog), off.gr.
Thessaloniké, hovedby i gr. Makedonien
(ca. 250 000 indb.) ved S-bugten;
Grækenlands trediestørste by. Naturlig
havn for S-Jugosl. og Bulgarien. Jern-,
tekstil- og tobaksindistri m. m., univ.
o. a. kulturinstitutioner. I den indre
by mange antikke og byzantinske
bygningsværker. - S grl. omkr. 315 f. Kr.
(opkaldt efter Alexander den Stores
søster Thessalonike). Tyrk. 1430-8. 11.
1912. 1915-18 besat af allierede tropper.
Under den 2. Verdenskrig erobrede
tyskerne S 9. 4. 1941. Under den ty.-bulg.
besættelse. 1941-44 dræbtes 54 000 af
byens 56 000 jøder,
salonmusik, let, iørefaldende
underhold-ningsmusik uden dybde, stærkt bundet
til tidssmagen.
salonorkester, mindre orkester, af
varierende besætning, hvortil der er
arrangeret musik, som ellers kræver fuldt
orkester (symfoniorkester).
Salop [’sätap], fork. for Shropshire.
’Salpausselkä, bredt bælte af store

randmoræner i S-Finland,
’salper (Thali’acea), pelagiske sækdyr.
Gennemsigtige, tøndeformede.
Mundåbning i forenden, kloak og gatåbning i

bagenden. 1 gællehulens væg ringformede
muskler. Lever af smådyr.
Generationsskifte, idet en tvekønnet generation, der
beg. som hunner, veksler med en, der
forplanter sig v. knopskydning,
sal’pe’ter (lat. sal salt + gr. pélra klippe),
betegn, for forsk, nitrater: Chile-s =
natriumnitrat, Norge-s = kalciumnitrat,
s anv. ofte som betegn, for kaliumnitrat,
salpeterbakterier, autotrofe bakterier,
der ilter ammoniak til salpetersyre. V.
hj. af den derved frigjorte energi
assimileres kuldioksyd uden lysets hjælp og
uden grønkorn, mods. de grønne planter,
salpetermel, pulveriseret kaliumnitrat,
salpeterpapir, filtrerpapir der er dyppet
i en mættet opløsning af salpeter;
afbrændes af astmapatienter, der
indånder røgen, som standser
åndenøds-anfald.

salpeterplanter, planter som fortrinsvis
vokser i salpeterrig jord. Nælde, gåsefod,
gederams er s.
salpetersurt salt, d. s. s. nitrat,
salpetersyre, HN03, en af de vigtigste
mineralsyrer. Tidl. fremstilledes s ved
indvirkning af svovlsyre på kalium- ei.
natriumnitrat, nu fremstilles den hoveds,
ved katalytisk iltning af synt. ammoniak.
Ren, vandfri s kendes, men er meget
ubestandig. Ved koncentreret s forstås
en ca. 68% vandig opløsning, der har
vf. 1,41. Ved henstand i lys farves
opløsningen gul, idet der dannes
kvælstofilter. s er en stærk syre og et kraftigt
iltningsmiddel. Store mængder af s anv.
til fremst, af kunstgødning og
sprængstoffer samt i hele den kem. industri,
hvor bl. a. indførelsen af nitrogrupper
(-NOz) i org. forb. (nitreringer) er af
stor bet.

salpetersyrling, HN02, en syre der kun
kendes i vandig opløsning, selv heri er
den meget ubestandig. Dens salte,
nitriter, har meget stor tekn. anv., bl. a.
i farvestofindustrien.
Salpétriére, La [la salpætri’jæ:r],
parisisk hospital for kronisk syge og hjem
for gamle kvinder. Grl. 1656 i et tidl.
salpeterkogeri, deraf navnet.
Salpi’glossis (gr. salpinks trompet
-t-glössa tunge), slægt af natskyggefam.
8 arter fra S-Amer. Som prydplanter
dyrkes nogle eenårige arter.

salpin’gitis (gr. sdlpinks trompet, i med:
ægleder + -itis), æglederbetændelse,
»underlivsbetændelse«. Kan have mange
årsager: ukendte, gonorrheiske, septiske
og (sjældent) tuberkuløse. Beg. gerne
akut m. høj feber og underlivssmerter,
udflod og blødningsforstyrrelser,
salt, natriumklorid, NaCl, stensalt.
Klornatrium udgør 2,7% af havvandet. I
varme og tørre egne udskilles det af
saltsøer og afspærrede havvige. Kornet
stensalt findes i jorden som bjergart
dannet på tilsv. måde i lag fra alle
jordperioder, de ældste fra kambrium.
Saltiagene veksler med lag af gips,
an-hydrit, ler o. a. Lejernes tykkelse kan
nå over 1000 m, men tynder ud imod
bækkenets rand. Saltlejer findes i de
fleste lande, bevaret mod opløsning ved
et dække af vandstandsende lerlag
(saltler).

På gr. af den ringe vægtfylde (2) er
s mange steder presset op i overliggende
yngre lag (såk. saltdomer). Dette kan
ikke altid ses på jordoverfladen, men
opdages ved geofysiske undersøgelser og
påvises ved boringer. Saltkilder opstår,
hvor grundvandet når ned til et saltleje
ei. til gamle havbundsaflejringer. Findes
også i ørkener, s udvindes 1) ved
industriel inddampning af saltkilder,
saltsøer, havvand, 2) af større rene
sten-saltlejer ved alm. bjergværk, 3) af
ler-blandet stensalt ei. tynde lag ved
opløsning i vand, som ledes ned og pumpes
op igen, i nyere tid gennem borehuller.
Anvendelse: føde og
konserveringsmiddel; i den kem. industri: soda, glas,
sæbe, synt. gummi, formstoffer m. m.
Verdensproduktionen udgjorde 1934-38
(en samlet statistik for årene efter 2.
Verdenskrig findes ikke) 32,3 mill. t.
De vigtigste producenter var 1938:

1000 t

USA..... 7275 (1945: 12 469 000 t (S

f. Erie-søen; Texas og
Louisiana).
Sovj. . ca. 4290 (Kaspi-havet og
Eltonsøen)

Tyskl. ca. 2970 (Stassfurt, Nordty.

Lavland, Württem-.
berg)

Kina. . ca. 2900 (Sydkin. Hav)

Engl...... 2672 (4/s af produktionen

kommer fra Cheshire).

I Frankrig (1,6 mill. t) udvindes i
Lorraine og ved Middelhavskysten, i
Italien (1,5 mill. t) udvindes især havsalt,
men også s fra miner på Sicilien. Polen
og Rumænien udnytter lejer langs
Karpaterne. Danm. indførte 1947 121 000 t
kogsalt.

’Salta, by i NV-Argentinas ca. 43 000 indb.

Petroleum, dyrkning af sukkerrør,
salta’rello (ital., egl: lille spring), ital.
dans, udføres meget hurtigt med
hoppende bevægelser,
sal’tato (ital.), springende; i
violinmusikken en særlig art staccato (med
springende bue).
Saltbæk Vig, delvis (1866) udtørret
indskæring fra Sejerø Bugt (NV-Sjæll.); den
14,5 km2 store sø ligger nu 2 m lavere
end havfladen.
’Saltdalen, 40 km 1. no. dalføre, SØ f.

Bodø. Tuberkulosesanatoriet Vensmoen.
salte, i kemien forbindelser, der opstår ved
at erstatte syrebrint med metal (ei. visse
radikaler såsom ammonium), s kan
fremstilles ved at opløse metallet, dets oksyd,
hydroksyd ei. karbonat i syre. Herfra
stammer ældre betegn, som: kulsurt
natron (natriumkarbonat) osv.
Flerba-siske syrer kan danne både sure og
normale s, eftersom henh. enkelte ei. alle
brintatomer erstattes med metal. Også
basiske s, opstået ved neutralisation af
fler-basiske baser med mindre end
ækvivalent mængde’syre, kendes, f. eks. basisk
zinkklorid, Zn(OH)Cl. s er faste stoffer.

s-s vandige opløsninger er i alm.
fuldstændig elektrolytisk dissocierede. Mange
s krystalliserer med krystalvand.
salte (fysiol.) har i organismen bet. 1)
for opretholdelsen af det osmotiske tryk
(i blodplasma og vævsvædske virker især
natrium-s, i cellernes saft især kalium-s).

Herved reguleres vandfordelingen i
organismen. 2) endv. har hver s-komponent
(ion) en specifik virkning i de biokem.
og fysiol. processer. Kalium har bet. for
hjertets afslapning ml. hvert slag, for
ledningen af nerveimpulser og for
muskelkontraktionerne. Kalcium er nødv. for
knogleopbygningen, for blodets
koagulation, hjertets sammentrækning og til
forhindring af muskelkramper.
Bikarbonatkoncentrationen i blodet påvirker
dettes surhedsgrad, jern indgår i
blodfarvestoffet og i visse enzymer, og jod
medgår til dannelsen af
skjoldbruskkirtelhormonet. Sygelige tab af
organismens kogsalt ses ved »miners cramp«
og ved Addisons sygdom. Nyrelidelser,
chok og vædsketab kan fremkalde
gennemgribende forandringer i blodets og
vævenes saltbalance.

’Salten, no. landskab i Nordland, omkr.
Bodø; 15 918 km1; 63 000 indb. (1930).

’Sal’ten Langsø, 3,1 km2 stor sø SØ f.
Silkeborg.

Salter [’så:lt3], Sir J. Arthur (f. 1881),
brit. nationaløkon. og politiker.
General-sekr. f. erstatningskommissionen
1920-22, dir. f. Folkeforbundets økon.
organisation 1919-20 og 1922-31. Prof. i
Oxford 1934-44. 1937 medl. af parlamentet
(uafhængig), 1939-41 parlamentssekr. i
marinemin., 1941 i min. f. krigstransport,
1941-43 leder af den brit.
søfartsdelega-tion til Washington, 1943-44
vice-gene-raldir. f. UNRRA, maj-juli 1945 kansler
f. Lancaster.

saltfattig kost (kogsaltfattig kost) anv.
ved en række sygdomme (visse nyre-,
hjerte- og leversygdomme), hvor der er
tilbøjelighed til vædskeansamling (ødem)
i organismen. Endv. ved forhøjet
blodtryk, hvor nedsættelse i
blodvædske-volumenet tilstræbes. I saltfattig kost
indgår særligt tilberedt, saltfrit smør og
franskbrød. Saltning undgås. Diæten skal
indeholde under 1 gr kogsalt daglig
(sædvanlig kost indeholder omkr. 5 g).
Diætens overholdelse kan kontrolleres ved
urinanalyser.

’Saltfjord [-fjo:r], ca. 60 km i. no. fjord,
Nordland; i den ydre del smal, i midten
(Skjerstadfjorden), bredere, og i Indre S
atter forh. smal. På N-siden af S ligger
Bodø. •

saltfluer, fluer af fam. Ephydridae, hvis
larver lever i saltvand ml. tang o. 1.

saltglasur. Ildfast stentøj glaseres ofte
ved indkastning af kogsalt i ovnen ved
slutningen af brændingen, hvorefter
saltet i dampform forener sig med leret til
s og giver en glat, blank, ikke-porøs
overflade.

saltholdighedsmåler, flydevægt til
bestemmelse af vædskers saltindhold, f. eks.
havvands.

Saltholm, da. ø i Øresund, ml. Drogden
og Flinterenden; 15,8 km2; 16 indb.
(1945). Højeste punkt: 5 m o. h.

Saltholm Flak, sandgrund, der omgiver
Saltholm; tørt ved lavvande. Mod SØ
småholmene Svaneklapperne, mod N
S-fortet, anlagt 1910-15 i h. t.
forsvars-lovene af 1909, armeret med 6 stkr.
21 cm kanoner samt luftværnsskyts.

Saltholms-kalk, hærdnet blegekridt og
limsten fra Danm.s danien.

saltlage, koncentreret
natriumkloridopløsning evt. tilsat lidt kaliumnitrat; anv.
til saltning.

Salt Lake, se Great Salt Lake.

Salt Lake City [’så:ltlæ:k ’siti], da.
Saltsøstaden, hovedstad i Utah, USA;
150 000 indb. (1940), deraf 40%
mormoner. S ligger ved Jordan River, SØ f.
Great Salt Lake, i en kunstvandet dal
i 1327 m højde med avl af sukkerroer,
hvede og æbler. Knudepunkt for
transkontinentale jernbaner. Livlig
handels-og industriby. S er mormonernes
hovedby. Mormon templet, tabernaklet
(forsam-lingsbygning), mormonuniv. (4000
studenter). -Grl. 1847 af mormoner under

Brigham Young.

saltning, konserveringsmetode til fisk,
kød og grønsager. Til s anv. alm. grovt
salt i sådan mængde, at
saltkoncentrationen i produkterne kommer op på ca.
10%. Af særlig betydning er saltning

3931

3932

3933

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free