- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3937,3938,3939

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - saks ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Salzburg

sammentry kkelighe d

Salzburg [’zaltsburk], 1) østr.
forbunds-land ml. Tirol og Steiermark; 7153 km2;
257 000 indb. (1946). 1945 besat af
USA-tropper. 2) hovedstad i 1); 77 000 indb.
(1946). Bet. industri (jernvarer, papir,
træ m. v.). Stort turistbesøg. Om
sommeren S-festspil. Fra 798 midtpunkt for
ærkebispedømme. 1805-09 og efter 1814
østrigsk.

Salzburger Alper, del af de nordl.
Kalkalper ml. Inn og Enns. Højeste punkt:
Dachstein (2996 m.).

Salzburg-festspil, sommer-festspil af
dramaer og operaer i Salzburg. Beg.
1920 på initiativ af Hugo v.
Hofmanns-thal, Max Reinhardt, Franz Schalk
(1863-1931) og Rich. Strauss.
Festspilhuset bygget 1926.

Salzkammergut [’zalts-], Alpelandskab

0 f. Salzburg omkr. øvre Traun, Østr.
Talr. stensaltminer. Stort turistbesøg.

Salzmann [’zalts-J, Gotthilf (1744-1811),
ty. pædagog. Grundlægger af
Schnepfen-tal. Udg. børnebøger i rationalismens
pædagog, ånd og fl. pædagog, skr. Das
Ameisenbüchlein (myrebogen) (1806).

Salzwedel [’zaltsve:d3l], ty. by i Sachsen;
19 000 indb. (1939). Sukker- og
tekstilindustri.

sa’læ’r (fr., af lat. solarium, egl: penge til
at købe salt for), løn, honorar.

Samain [sa’mæ], Albert (1858-1900), fr.
symbolistisk digter, betydelig elegiker i
digtsamlinger som Au jardin del’infante
(1893).

Samaniego [sama’njægo], Felix Maria de
(1745-1801), sp. fabeldigter.

’Samar, den østligste ø bl. Filipinerne;
13 080 km2; ca. 600 000 indb. (1946).

Sa’mara, 1) 361 km 1. flod i Sovj. fra
S-Ural til Volga ved Kujbysjev; 2) til 1935
navn på byen Kujbysjev i Sovj.

Samarang, urigtig navneform for
Semarang.

samarbejdsudvalg, en form for
bedriftsråd, efter aftale i 1947 ml. Da.
Arbejdsgiverforening og De Samv. Fagforbund
oprettet i bl. a. alle industri- og
håndværksvirksomheder med mindst 25 arb.;
bestående af lige mange repr. dels for
arbejdsgiveren og funktionærer uden for
arbejderorganisat., dels for arbejderne.
Formålet er at fremme samarb. ml.
parterne vedr. rationel drift, visse
arbejdsforhold m. m., hvorimod de ikke kan
behandle fagretlige spørgsm. (løn,
arbejdstid osv.). De to nævnte
hovedor-ganis. nedsatte samtidig et vejledende og
fortolkende samarbejdsnævn.

Sa’ma’ria, hebr. Schömrön, 1) fra Omris
tid (ca. 881 -874 f.Kr.) hovedstaden i Israels
rige, erobredes 722 f. Kr. af
assyrerne.Udgravninger har givet indtryk af dens pragt
og rigdom. Herodes d. St. opførte
storslåede bygninger i S og kaldte den til
ære for Augustus Sebaste (gr: den
ærværdige, svarer i bet. til Augustus).
2) på N.T.s tid navnet på hele provinsen
ml. Judæa og Galilæa.

samari’ta’n, den barmhjertige, en af
Jesu lignelser, Luk. 10, 33.

samari’ta’ner, indbyggere i landsdelen
Samaria i Palæstina. 722 f. Kr. bortførte
assyrerkongen Sargon overklassen i
Nordriget og lod fremmede folk slå sig
ned i landet. Herved opstod det
blandingsfolk, som senere kaldtes s. Forholdet til
Sydrigets befolkn. blev spændt efter
afvisningen af s-s ønske om at deltage i
opførelsen af templet ved hjemkomsten fra
Babylon. I stedet for byggede s eget
tempel på bjerget Garizim S f. Sikem. s
overtog Mosebøgerne som kanon. Endnu

1 vor tid eksisterer en lille menighed i
Nåblus.

samari’ta’nsk, vestaramæisk dialekt i
oldtidens Samaria.

sama’ritter(efter samaritan), lægmænd,der
ved kursus, som i Danm. gives af Da.
Røde Kors og Arbejdernes
Samariter-forbund, er uddannet i at yde førstehjælp
til tilskadekomne ei. pludseligt syge.

sa’ma’rium (efter eng. samarskite, navn på
det mineral, hvori det først blev fundet),
grundstof, kem. tegn Sm, atomnr. 62,
atom vægt 150,4, et af de sjældne
jordarters metaller.

Samarkand [-’kant], by i SØ-Uzbekistan,

83 3937

Sovj.; 134 000 indb. (1939). S ligger på
Turksib-banen og er centrum for et
frugtbart oaseområde. - En af Turans ældste
oasebyer; erobret af Alexander d. St.
329 f. Kr.; senere bl. a. kin. og arab.;
1220 erobret af Djengis-Khan; 1370
Ti-mur Lenks hovedstad. Russ. 1868.
Sämarrä [- ’rä:], by i Iraq ved Tigris; ca. 8000
indb.; shiitisk valfartssted; grl. 836 af
Abbassiderne, deres residens til 883; stort
ruinområde med fund af islamitisk
arkitektur og kunst,
samar’skit (efter d. russ. mineralog
Sa-marskij), sjældent mineral. Forb. af
niob-og tantalsyre med yttrium og uran
samt noget thorium, cerium og jern m. m.;
farven sort. Forekommer på
granitpeg-matitter i No., Ural, Madagascar,
Colorado o. fl. st.
’sämaveda (sanskrit säman sang + veda
åbenbaring), den anden af de 4 gl. ind.
vedaer, angiver hvilke strofer der skal
. synges ved bestemte kultiske lejligheder.
Sambandspartiet, færøsk
Sambands-flokkur, færøsk polit, parti, grl. 1906. Vil
opretholde nøje tilknytn. til Danm.
Tæller ca. */» af vælgerne,
’sambar (hindustani) (’Rusa u’nicolor),
sydasiat, hjorteart, minder om kronhjort.
Sam’besi, da. stavemåde for Zambezi.
sambladet, en blomst, hvis bæger- ei.
kronblade ei. begge dele hver for sig er
sammenvoksede,
’sambo’, en plante, der bærer såvel
hansom hunblomster.
Sambre [sä:br], 190 km 1. biflod til Maas,
fra N-Frankrig, til Namur. Dalen har
rige kullejer,
samdeling, en art obligatorisk
privatskriftemål, praktiseret i munkeordener,
nu aktualiseret gnm.
Oxford-gruppebevæ-gelsen, hvis medlemmer må dele alle
oplevelser med hinanden,
sameje ei. fælleseje, det forhold, at en ting

ejes af fl. ejere i fællesskab,
’samer, lappernes navn på sig selv.
samfordringsforhold, et retsforhold
med fl. skyldnere ei. fl. kreditorer, hvor
det til gennemførelse af den påg. ret er
nødvendigt, at kreditorerne optræder
sammen ei. skyldnerne sagsøges i
fællesskab.

samfrugt, betegn, for en frugtstand, der
har lighed med en enkelt frugt (morbær,
ananas).

samfundets fjende nr. i kaldte USAs

politi gangsteren John Dillinger.
Samfundets Støtter, drama af Henrik

Ibsen, udg. 1877.
Samfundet til Udgivelse af Dansk
Musik, grl. 1871, har tilformål vedøkon.
støtte til udg. af kunstnerisk værdifulde
kompositioner at virke til den da. musiks
fremme.

samfundshjælpen, i forsk, lande navn

på organisationer for strejkebryderarb.
samfundspagt. I 17. årh.s videnskab
antoges det opr. menneskelige samfund at
være opstået ved en pagt ml. menneskene.
Teorien fremsattes især af Thomas
Hobbes, der forklarede s som nødvendig til
overvindelse af naturtilstanden, der
medfører »alles krig mod alle«. Tanken
genoptoges i 18. årh. af Rousseau (»Contrat
social«) m. fl.
samfundsskabte værdier, polit-økon.
betegn, for kapitalværdier opstået som
følge af en alm. samfundsmæssig udvikl.
Den mest kendte form er
grundværdi-stign., som ikke skyldes
grundforbedringer o. 1., men f. eks. stigende efterspørgsel
efter landbrugsvarer ei. forbedrede
transportforbindelser. Spec. georgeismen har
fremhævet, at s mods. kapitalværdier
fremkommet ved en særlig indsats fra
kapitalejerens side - ikke bør tilfalde
vedk. kapitalejer, men hele samfundet,
samfundsvidenskab, d. s. s. sociologi,
samfundsøkonomi, d. s. s.
nationaløkonomi.

Samhitä [särç’hita:] (sanskrit: samling),
ind. betegn, for tekstsamling, spec. om
de 4 vedaer,
sämkhya [’sa:fkja] (sanskrit: opregning),
ind. rel. førbuddhistisk filosofi, legendarisk
stifter: Kapila. Det ved
upanishade-mystikken opståede problem: forholdet
ml. de to verdener ei. livsformer, det evige

3938

og det begrænsede, løses af s på flg. måde:
der er to evige universelle principper,
sjæl (purusha), og materie (prakriti).
Momentant hildes de i hinanden, den
mennesk. tilværelse i form af karma og
samsära. Målet er at skelne dem ud, så
den lidelsesfyldte forb. med materien
ophæves, og sjælen fortsætter at leve som
en udløst evig individuel sjæl.
samkvemspas, af
karantænemyndighederne, ei., uden for Kbh. og
søkøbstæ-derne, af toldvæsenet udstedt skriftlig
tilladelse, uden hvilken et fra udlandet
kommende skib ikke må have forbindelse
med land.

Samland [’za:mlant], ty. navn på halvøen
N f. Kaliningrad (Königsberg) i det tidl.
Østpreussen (fra 1945 i Sovj.). Udvinding
af rav.

samlebånd, transportbånd, der ved
montagearbejdet v. massefabrikation anv. til
at føre arbejdsstykkerne forbi’de forsk,
montagepladser; på hver af disse udføres
da til stadighed den samme
arbejdsoperation.

samleje, den akt, hvorved befrugtningen
hos mennesket foregår (hos dyrene
betegnes det som parring), idet det rejste
mandl. lem indføres i skeden (vagina) hos
kvinden, indtil der kommer
sædudtømmelse fra manden.
Samleren, da. kunsttidsskrift grl. 1923,

1948 forenet m. tidsskr. Bogrevuen.
samlere og lavere jægere, i etnografi
og etnologi betegn, for naturfolk, der
ernærer sig ved samlervirksomhed og jagt,
idet kvinderne skaffer hovedmængden af
stammens ernæring ved indsamling af
spiselige rødder, frugter, smådyr o. 1.,
mens mændene skaffer et supplement
hertil ved jagt. Eksempler: ildlændere,
buskmænd, australiere,
samleskinner, den del af et elektr.
fordelingsanlæg, hvortil generatorer,
transformatorer og udgående linier
sammenføres. Betegn, anv. også om
højspændingsledninger, hvortil fl. kraftværker er
forbundet.

samlestald, nyere betegn, for kvægtorv,
hvor kreaturer samles for gnm.
kommissionærer, eksportforeninger ei.
autoriserede opkøbere at sælges til eksport,
samling, hærens (opmarch),
sammendragning af krigsrede (mobiliserede)
afdelinger til steder, hvorfra
kamphandlingerne indledes.
Samlingsparti, Nationale, kons. fl.
parti, grl. 1918 (moderat gruppe af
Ungfinner s. m. kons. Gammelfinner).
Patriotisk program, tilslutn. især fra
industri og større jordejere. Ledende i
republikkens første år; svækket efter 1930
ved dannelse af fascistiske grupper;
fremgang ved valg 1939, 1945 og 1948 (32
mandater af i alt 200).
samlingsregering, regering, dannet m.
deltagelse af alle ei. fl. bet. partigrupper.
I Danm. anv. om regeringerne fra 10. 4.
1940 til 29. 8. 1943 og om min. Buhl
maj-nov. 1945.
sammenbragte børn. Når to ægtefæller
hver har børn (født i ei. uden for
ægteskab), som indbringes i ægteskabet,
betegnes disse som s.’
sammensat blad, et blad, der er så stærkt
indskåret, at afsnittene ligner
selvstændige blade. Disse småblade er tilleddede
og falder derfor ved løvfaldet af hver for
sig. Eks: rose, hestekastanie, lupin,
sammensat tal, et helt tal, der ikke er et
primtal, d. v. s. er deleligt med andre hele
tal end 1 og tallet selv.
sammensatte øjne, d. s. s. facetøjne,
sammenstød af straffebud, det forhold,
at een og samme forbrydelse falder ind
under fl. straffebestemmelser, i reglen
fordi den ene af disse fremtræder som et
spec. tilf. af den mere alm. bestemmelse
(vold mod tjenestemand i funktion er et
spec. tilf. af alm. strafbar vold),
sammentrykkelighed ei.
kompressibili-tet er et legemes evne til at
sammenpresses ved et ydre tryk. Luftarters s er
meget stor og bestemmes ved Mariottes lov,
medens vædskers s kun er ringe og
udtrykkes ved s-s-koefficienten, der
defineres som den rumfangsformindskelse, som
1 cm® af vædsken får ved 1 atm. trykfor-

3939

Til tryk september 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free