Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sammentrækssyning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammentrækssyning
Sand
øgelse; den måles ved piezometeret og er
for vand ca. 5 * 10-5.
sammentrækssyning, broderi, hvori
mønsteret fremkommer ved en
sammentrækning af trådene i løstvævet lærred,
s kendes fra kniplingsimitationen point de
Dresde. 18. årh.
sam’nitter.oskiskfolk i S-Ital., som Rom
underkastede i hårde kampe 343-274 f.
Kr.
samnyäsin [säVnjaisin] (sanskrit:
forsagende), ind. brahmansk bodsøver.
sa’moadue (Di’dunculus strigi’rostris),
dueart m. rovfugleagtigt overnæb,
undernæbbet m. tandlign. spidser. Samoa
Øerne.
Sa’moa Øerne (eng. [ss’moa]), øgruppe i
Stillehavet. Savaii, Upolu o. a. udgør det
new-zealandske formynderskabs-område
Western Samoa; 2934 km2; 72 000
indb. (1947), deraf 393 eur. -Tutuilao. a.
udgør den amer. koloni American
Samoa; 197 km2; 17 000 indb. (1941).
Til dels virksomme vulkanøer med
koralrev. Trop. klima; regnskov. Beboet af
polynesiere samt kin. plantagearbejdere.
Eksport af kopra, kakao og bananer.
-Opdaget 1722, tidl. kaldet Navigators’
Is|ands (Skipperøerne); 1900 delt ml.
Tyskl. og USA; den ty. del som mandat
til New Zealand 1919
(formynderskabs-område 1946).
Samo’gi’tien, litauisk Zemaitija,
landskab omfattende den vestl. del af Litauen.
1380 underlagt Den Ty. Orden, 1411 til
Polen.
Samo’jede-halvøen ei. Ja’mal, halvø i
NV-Sibirien, V f. Obs munding,
samo’jeder (russ., egl: selvædere) ei.
nent-ser, nomadefolk i NØ-Eur. og NV-asien,
taler et med finsk-ugrisk beslægtet sprog;
mongolid racetype. Rensdyrnomadisme,
jagt og fiskeri er hovederhverv,
samojede-spids, hvid, ret langhåret race
af spidshunde.
’Såmos, bjergfuld og tætbefolket gr. ø ved
Lilleasiens V-kyst; 502 km2; 71 000 indb.
(1940). Dyrkning af hvede, vin og oliven.
- Historie. Blomstring i 6. årh. f. Kr.
under Polykrates, i forbund m. Athen 479
-440, erobret og koloniseret af Athen
365-322. - 1550 tyrkisk, 1834
tributpligtigt græsk fyrstendømme, 1912 græsk,
’samos, sød, lys hedvin fra øen Såmos.
Samothråkc [-’/»rakji], gr. ø i den nordl.
del af det Gr. Øhav; 184 km2; ca. 4000
indb. Øen udgør et 1600 m højt bjerg,
samo’va’r (russ: selvkoger, af sam selv +
varitj koge), temaskine,
’sampan (kin. san træ + pan bræt), søv.,
mindre, fladt, kin. rofartøj.
samsära [särj’sa:ra] (sanskrit: vandring,
kredsløb), i ind. rel. efter upanishaderne
betegn, for sjælevandringen.
’Samson (hebr. Schimschön), helt af Dans
stamme,som udkæmpede drabelige kampe
med filistrene i dommertiden. Han var fra
før fødselen indviet til nasiræer. Da han
røbede til sin elskerindeDalila, hvori hans
kraft bestod, klippede hun hans hår og
overgav ham til filistrene. Han hævnede
sig, efter at hans hår igen var vokset ud,
ved at omstyrte et helt hus med festende
filistre, men fandt også selv herved sin
død.
Samson og Dalila, opera af C. Saint-
Saéns. (Weimar 1877, Kbh. 1906).
Sam’sonov [-af], Aleksandr (1859-1914),
russ. general; førte de russ. hære i
Øst-preussen; blev slået ved Tannenberg.
Begik selvmord,
’samsonpost (af Samson, p. gr. af den
udkrævede store styrke + eng. post stolpe),
søv., en lav, hul stålmast for anbringelse
af lossebom. Benyttes ofte tillige som
ventilationsrør.
Sam’sun, tyrk. havneby ved Sortehavet;
38 000 indb. (1945).
Samsø, da. ø i Kattegat, omtrent midt ml.
Sjælland, Fyn og Jylland; 111,6 km2;
7100 indb. (1945). Stejle kyster, bakket
overflade (Ballebjærg: 64 m). Største
bymæssige bebyggelse Tranebjærg. Havne:
Kolby Kås og Ballen. Hører til Holbæk
amt, men Århus stift. (111.).
Samsø Bælt, Kattegat ml. Samsø og
Sejerø Bugt.
Samsøe, Ole Johan (1759-96), da. forfat-
ter. Af hans sparsomme produktion
huskes kun det stærkt tidsprægede,
følsomme sørgespil Dyveke (1796) samt nogle
nord. fortællinger i Suhms manér.
Samtiden, no. tidsskrift, grl. 1890.
Indhold fortrinsvis aktuel litt. og politik.
’Sa’muel (hebr. Schemüél), den sidste af
Israels dommere og seere, var fra fødselen
viet som nasiræer til Jahve i Silo, fordi
Jahve havde hørt hans moder Hannas
bøn om en søn. S salvede Saul til konge,
men brød med ham for hans ulydighed
og salvede David til konge.
Samuel [’sämjual], Herbert Louis (1937),
Viscount of Mount Carmel and of
Tox-leth (f. 1870), brit. politiker, jøde.
1902-18, 1929-35 i Underhuset (liberal). Fra
1909 fl. min.poster. 1916 indenrigsmin.,
1920-25 højkommissær f. Palæstina,
1925-26 form. f. kulkomitéen. 1927-29
form. f. det liberale parti, som S dog ikke
kunne holde sammen. Sluttede sig
tøvende til nationalreg. 1931 og blev 1931-32
indenrigsmin., men Ottawa-aftalerne
umuliggjorde den frihandelsvenlige S-s
forbliven i kabinettet. 1931-32 form. f.
parlamentsgruppen (efter Lloyd George).
Samuels Bøger (2) skildrer Israels hist. fra
slutn. af dommertiden indtil kort før
Davids død; har opr. udgjort een bog.
Forf. kan ikke være Samuel, da dennes
død fortælles allerede i 1. Sam. 25, men er
en os ukendt person, som har haft
begivenhederne på nært hold, måske en bl.
Davids omgivelser. Skildringen er
ypperlig historieskrivning.
Samuelsen [’sæa-], Andreas (f. 1873),
færøsk politiker, Sambandspartiets førende
skikkelse. Folketingsmand 1913-39.
Samuelson [’sämjualsan], Paul Anthony
(f. 1915), fremtrædende amer.
nationaløkonom af udpræget mat. indstilling,
sa’müm (arab. samm gift), hed og tør
ørkenvind, arab. betegn, f. chamsin.
samurai (jap: ridder), japansk kriger af
lavadelen.
Samwer [’zamvar], Karl (1819-82),
slesvigholstensk statsretslig forfatter.
Udformede 1844 slesvigholstenske
synspunkter m. h. t. augustenborgernes arveret,
støttede rejsningen 1848, prof. i Kiel
1849-52; udg. 1850 s. m. Droysen Die
Herzogthümer Schleswig-Holstein und das
Königreich Danemark, et skarpt
propagandaskrift.
Samvirke, da. 14-dages blad, udg. af
Fællesforeningen for Danm.s
Brugsforeninger. Grl. 1928 som Brugsforeningsbladet;
navneændring til S 1946. Oplag: 330 000.
Samvirkende Andelsselskaber, De,
sammenslutning, grl. 1917, af
andelsvirksomhederne i tilknytning til landbruget
samt FDB.
Samvirkende Fagforbund, De (fork.
DSF), den da. faglige landsorganisation,
grl. 1898 for at skabe samarb. ml.
fagforbundene og iøvr. fremme arbejdernes
fagl. kamp. S-s højeste myndighed er
generalforsaml., som vælger et
forretn.-udvalg, der tiltrædes af 2 medl. fra
Soc.-dem. forbund; medl.tallet, som ved
stiftelsen i alt var ca. 70 000 arb., var ult.
1948 623 000 (i 72 organisationer). S var
før 2. Verdenskrig tilsluttet Internat.
Faglige Central
(Amsterdam-Internationalen) og efter denne Den Faglige
Verdensorganisation (udmeldt 1949).
samvittighed (overs, af lat. conscientia
viden med sig selv), 1) følelsesbetonet
oplevelse, hvori en handle tendens er
hæmmet af moralske motiver, 2) etisk
bedømmelse af ens egne handlinger,
samvittighedsfrihed, d. s. s. religions-
Parti fra Nordby, Samsø.
frihed, for så vidt angår det indre rel. liv,
bortset fra kultus-, forsamlings-, tale- og
trykkefrihed. I Danm. havde afvigende
rel. anskuelser s fra ca. 1700 til 1849,
derefter religionsfrihed,
samvittighedsægteskab, samliv ml. en
mand og en kvinde, med ægteskabets
moralske forpligtelser, men uden dettes jur.
virkninger,
san (ital. og sp.), hellig, sankt.
San, 450 km 1. biflod til Wisla, i SØ-Polen,
udspringer fra Karpaterne. På et stykke
grænseflod mod Sovj.
San’å [’san-a], hovedstad i Yemen, SV-
Arabien; ca. 25 000 indb.
San Antonio [sänsn’to :nio], by i Texas,
USA; 254 000 indb. (1940), deraf mange
mexicanere og 20 000 negre. S har et gl.
spansk kvarter. Store mil. anlæg og
flyvepladser.
sana’to’rium (lat. sanare helbrede),
helbredelsesanstalt for spec. sygdomme. I
Danm. tuberkulose-, gigt-, nerve- og
sukkersyge-s.
San Bernar’dino, ty. St. Bernhar’din,
2063 m h. bjergpas i Adula Alperne,
sancak [san’d3ak], tyrk. stavemåde for
sandsjak.
San Ca’taldo, fra 1924 studie- og
hvilehjem for da. kunstnere og
videnskabsmænd ved Amalfi 40 km’SØ f. Napoli.
Stiftet af danskeren Carl Wiinstedt (d.
1932).
Sanchesia ’nobilis [sai?’ke-] hører til
Acanthaceæ; trop. S.-Amer.
Varmehus-plante hvis smukke, grønne blade har
guldgule ribber.
Sanchez(fr. [sä’Jæ:s]), François (ca.
1552-1632), portug.-fr. filosof. Forkæmper for
en skeptisk empirisme.
Sancho den Store [’santjo] (970-1035),
konge af Navarra 1000-35; havde ved
sin død samlet de kristne småriger i
N-Spanien og trængt muhammedanerne
tilbage. Hans 4 sønner delte hans lande
(Navarra, Aragonien, Castilien, Leon).
Sancho Panza [’santlo ’pan/>a], Don
Quijotes snusfornuftige, jordbundne
væbner i Cervantes’ roman. (111. se Daumier).
San Cristöbal [sänkri’stoubal], ø bl.
Solomon-øerne,
’sancta sanc’torum (lat: det hellige af
det hellige), 1) det allerhelligste; 2)
pavens huskapel, sammenbygget med La
te-ranet 1278.
’sancta sim’plicitas! (lat: hellige
enfold!) skal Jan Hus have sagt, da han
så en bonde bære ved til hans bål.
’Sanctis, Francesco De (1818-1883), ital.
litteraturhistoriker, en af verdens mest
ansete, som på uovertruffen måde
genføler et værks opståen, f. eks. i Storia
del la letterat ura italiana (1870).
’Sancti ’Spiritus (lat: den helligånds), by
på Cuba; 105 000 indb. (1943). Kaffe- og
sukkerhandel,
’sanctitas (lat: hellighed), titel på kat.
biskopper, især paven. - Også den
byzantinske kejser førte den titel,
sanctu’a’rium (lat. sanctus hellig), i den
kat. kirke 1) plads omkr. højaltret,
2) opbevaringsrum for relikvier og
liturgiske genstande,
’sanctum of’ficium, egl. congregatio
sancti officii (lat: det hellige embedes
kongregation), kardinalkommission, grl.
1542, der har det øverste opsyn med den
kat. læres renhed (leder inkvisitionen og
opstiller indeks),
’sanctus (lat.), hellig, hymne i den kat.
messeliturgi (spec. nadverliturgien); opr.
lovsang fra Jesaja 6,3.
sand, 1) bjergart, bestående afløse
mineralkorn med diameter ml. 0,02 og 2 mm
(i teknikken til 5 mm). Opstår ved
forvitring af forsk, bjergarter og transport
og sortering af fragmenterne ved vand
(hav-, flods osv.), vind (flyves) ei. is
(morænes). Overvejende mineral i s er i
reglen kvarts, underordnet feldspat,
magnetjernsten og talr. andre mineraler.
Anv. til støbes, mørtel og beton (i Danm.
især bakkes). 2) i teknikken en
størrelses-betegnelse. s er stenkorn, der kan passere
en sigte med 5 mm, cirkulære huller.
Sand, da. navn på den færøske bygd
Sandur.
Sand, George [33r33’sä(:d)] (pseud. for
3940
3941
3942
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
