Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sammentrækssyning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sandhedskriterium
San Francisco-konferencen
udsagn, der indeholder andre udsagn,
og hvis sandhedsværdi alene afhænger
af disses sandhedsværdier (og ikke af
deres indhold ei. mening). F. eks.
skematisk: »Det er falskt, at S er P«.
sandhedskriterium, kendetegn på et
udsagns sandhed, f. eks.
overensstemmelse m. virkeligheden ei. m. andre
udsagn ei. m. en anerkendt autoritet,
sandhedsværdi (logisk værdi), i moderne
logik: sandhed, falskhed, mulighed,
nødvendighed osv. af et udsagn,
sandhest, d. s. s. hestereje,
■sandhi [-di] (sanskrit: forbindelse),
sprogv., ændring i sammenhængende tale
af et ords udlyd under indflydelse af flg.
ords forlyd (som evt. også ændres).
’Sandhol’t, hovedgård N f. Fåborg.
Fir-fløjet hovedbygn., opført ca. 1590 af
ejeren Knud Rud (d. 1611), ombygget
1788, fredet i kl. A.
Sandhurst [’sändha:st], by i S-Engl. SV
f. Windsor. Militærakademi (grl. 1799).
sandhvepse (Am’mophila), store
gravehvepse. Lægger æg i lammede
sommerfuglelarver, der nedgraves i sandet,
sandhøns (Pte’rocletes), orden af
lang-vingede, langhalede, duelign. fugle; korte
ben, mellemfoden fjerklædt.
Gulligbrune. Meget udholdende flyvere. Hertil
steppehøns samt egentlige s
(Pte-’rocles), et par arter i S-Eur.
San Diego [sän di’æ:go], havneby i
California, USA, nær grænsen til Mexico;
203 000 indb. (1940; 1946: 363 000).
Vigtig militær- og flådestation,
sandkryb (Glaux), slægt af kodriverfam.
Almindelig s (G.
ma-’ritima) med mods.,
kødfulde blade og små
rødlige blomster er alm. på
lerede strandbredder i
Danm.
sandkultur, bot., kultur
af planter i udglødet
kvartssand tilsatvandog
næringssalte. Ved s
undersøges,hvilke salte der Alm. sandkryb.
er nødvendige.
’Sandler [-nd-], Rickard (f. 1884), sv.
socialdemokratisk politiker.
Højskolelærer; 1912-17 medl. af 2. Kammer, fra
1919 af 1. Kammer, min. 1920, 1924-25,
efter Brantings død regeringschef 1925—
26. Udenrigsmin. under Per Albin
Hansson 1932-36, 1936-dec. 1939, gik ind
for nordisk militæralliance m. aktiv
støtte t. Fini.; erstattedes af Günther.
Landshøvding fra 1941. Medl. af sv.
delegation i FN. (Portræt sp. 3945).
sandloppe (Sarco’psylla ’penetrans), opr.
sydamer. loppeart. De befrugtede
hunner borer sig ind i huden, navnlig under
tæernes negle, hvor de svulmer op og
kan give anledning til betændelse.
Angriber mennesker og forsk, pattedyr. Nu
udbredt over store dele af trop.
sandløber, zool., d. s. s. selning.
sandmilen, flyvesandstrækning SV f.
Skagen.
sandmuslinger (’Mya), skallerne
ægformet ovale, hvide; langt ånderør; sid-
der dybt nedgravet i sand ei. dynd. 2
arter i da. farvande,
sandmål, rektangulær træramme (uden
bund) til udmåling af sand på byggeplads.
Sandnes [’san:ne:s], no. ladested,
Roga-land, i Jæren, S f. Stavanger; 4100 indb.
(1946).
Sandomierz [-’domjæj], russ. San’domir,
by i Polen ved Wisla S f. Warszawa;
ca. 10 000 indb. Centrum for Polens
Centrale Industriområde.
San Domingo, 1) d. s. s. Dominikanske
Republik; 2) hovedstad i Den
Dominikanske Republik, se Santo Domingo,
sandorme (Are’nicola), havbørsteorme.
Den bageste del tyndere; børsterne
korte, på den midterste del af kroppen
gæller. Sidder nedgravet i L-formede
rør, danner pølseformede
ekskrementhobe på bunden. Alm. på lavt vand i
da. farvande. Opgraves til agn.
Sandoy [’sandåi],. da. Sandø, en af
Færøerne; 112,1 km2; 1590 indb. (1945).
sandpapir, slibepapir m. pålimet,
skarpkantet sand, knust glas ei. flint,
sandpisk, beskadigelse af-blade og skud
ved sandflugt,
sandplanter (Psammo’fytter), planter,
der kan trives på ren sandbund, f. eks.
klitter, indsande. De har i reglen
flerårige, stærkt forgrenede jordstængler
samt dybtgående rødder, s er beskyttet
mod stærk fordampning ved hår,
vokslag ei. har små blade. Eks.: marehalm,
hjelme, sandstar, klitrose,
sandpumper, uddybningsmaskine i form
af et fartøj, der er udstyret med en
kraftig sugepumpe, som gnm. en leddet
rørledning kan suge sand op fra havbunden.
Sandet må i reglen først løsnes v. hj. af
en propeller ei. lign. Det oppumpede
sand kan pumpes videre gnm.
rørledninger til opfyldningspladsen ei.
borttransporteres i pramme.
Sandrart [’zand-], Joachim von
(1606-88), ty. maler og kunstforfatter.
Portrætter og historiebilleder. Udg. i
Nürnberg 1675-79 Deutsche Academie der
edlen Bau-, Bild- und Mahlerey-Künste.
Sandringham Hall [’såndrir,3m ’hå:l],
herresæde i Ø-Engl. ved Wash Bugten;
ejes af det eng. kongehus,
sand-ruhed, søv., et mål, der ang. højden
af ujævnhederne på et skibskrogs
yderside.
san’dsjak, tyrk. sancak [san’dsok] (tyrk:
fane; fanelen), admin. område i
Tyrkiet, under afd.af vilajet; siden 1918
særlig brugt om Alexandrette.
sandskæg (Cory’nephorus), slægt af
græs-fam.; topgræs. Grå s (C. canescens)
danner små, blågrå tuer. Alm. på
sandet bund i Danm.
sandslebne sten dannes ved flyvesands
slibning især på
kvartsiter. s har fl.
polerede flader og en
ei. fl. skarpe kanter,
dannede ved
slibningen,
sand soldag, tiden
ml. to på hinanden
følgende nedre
kulminationer af Solen,
har noget varierende
længde; jfr. middelsoldøgn.
sand soltid ei. sand tid, solens
timevinkel + 12 tim.; jfr. middelsoltid,
sandspor, 1) jernbanespor, som indtil
5 cm over skinnerne netop er dækket af
et gruslag til standsning af tog. s
anlægges f. eks. foran sammenløb af to
hovedspor, idet s da udgår som
vigespor fra disse; 2) søv., d. s. s. sandbord.
sandspringere (Cicin’dela), oftest
grønlige biller, beslægtede m. løbebiller. Kort
springende flugt. Larverne i lodrette
jordhuller; rovdyr. Nogle arter i Danm.,
bl. a. markspringer,
sandsten, sedimentbjergart opstået ved
cementation af sand med kalk, kisel
m. m. Anv. som byggesten, slibesten o/a.;
kunstig s fremstilles af cementmørtel,
hvis sand er af sand- ei. kalksten.
Ligheden fremkommer, når overfladen
behugges ei. cementslammen fjernes med
syre.
sandsuger, d. s. s. sandpumper,
sandsynlighedsregning. Hvis man
anstiller en række forsøg, hvis udfald
afhænger af tilfældige omstændigheder, f.
eks. terningkast, og iagttager hvor stor
en brøkdel af disse, der har fået et
bestemt udfald, vil man i alm. finde en
værdi, der fra den ene forsøgsrække til
den anden varierer omkr. et bestemt
tal. Dette tal kaldes sandsynligheden for
det givne udfald af forsøgene, og det
må altid ligge ml. 0 og 1. s udvikler
metoderne for regning med
sandsynligheder og danner grundlaget for den mat.
statistik for forsikringsmatematikken,
sandsæk, sæk, fyldt med sand ei. jord,
til værn mod skarp og sprængstykker.
Sandslebet sten.
sandterne (Gelo’chelidon ni’lotica), ret
stor terne. Helt sort næb, lidet indskåret
hale. Sydlig art, i Danm. i V-Jylland.
Trækfugl. Søger føde over land (biller,
firben o. 1.).
sandtidse, bot., d. s. s. havtidse.
sandur, d. s. s. timeglas.
’Sandur [-nd-] ei. Heima å Sandi, da.
Sand, hovedbygd på Sandoy, Færøerne;
630 indb. (1945). Ligger på øernes eneste
større landbrugsareal.
Sandwich [’sånwitl], by i Kent, Engl.,
en af Cinque Ports; 3700 indb. (1948).
Berømt golfbane,
sandwich [’sänwid3] (eng.), egl. to
brød-skiver lagt sammen med et mellemlag af
skinke ei. lign., nu tillige betegn, for mere
kunstfærdigt fremstillede produkter
bestående af fl. lag afvekslende brød og
pålæg.
sandwich-mand [’sänwid3-] (eng.), en
mand der i reklameøjemed går på gaden
med skilte for og bag (hvorved han ligner
en sandwich) ei. bærende et skilt på en
stang.
Sandwich Øerne [’sändwitl], d. s. s.
Hawaii Øerne.
Sandvig, nordl. bydel af Allinge-Sandvig.
Sandvig [’san:vig], Anders (f. 1862), no.
museumsmand, 1885-1931 tandlæge i
Lillehammer, hvor han 1887 på
Maihau-gen grl. »De Sandvigske Samlinger«, No.s
berømte frilandsmuseum.
’Sandviken, sv.købstad
(fral943),Gästrik-land, ved Storsjön; 18 000 indb. (1948).
Jernværk, savværk, stålvarer, cellulose,
sandvåner (Are’naria), slægt af
nellike-fam., fladstjernegruppen, med femtallige,
hvide blomster m. hele kronblade, 3
grifler. 100 arter, i Danm. 2 arter.
Sandy Hook [’sändi huk], 14 km 1.
sandtange ved indsejlingen til Lower Bay,
der fører ind til New York.
Sandø, da. navn på Sandoy.
sa’ne’re (lat: gøre sund) anv. i da.
lov-givn. om 1) sanering af usunde bydele,
der efter lov af 1939 kan ske ved
kommunalbestyrelsens foranledn.; 2)
sanering af landbrugets gæld, især den 1936
gennemførte ordning med saneringslån
til højt prioriterede ejendomme.
San Fer’nando, sp. by tæt SØ f. Cådiz;
39 000 indb. (1940). Udvinding af
havsalt, alsidig industri,
sanfori’se’ring, en af den amer. ing.
Sanford L. Cluetts (f. 1874) opfundet metode
til mek. at sammenpresse vævede stofler,
så de bliver krympefri.
San Francisco [sän fran’sisko], forkortet
Frisco, by i California, USA; 827 000 indb.
(1946), deraf 32 000 farvede; med
Oakland og Berkeley over 1 mill. indb. S
ligger på nordspidsen af en halvø ml.
Stillehavet, Golden Gate og S Bay. Verdens
længste hængebro (2390 m) fører over
Golden Gate, og verdens længste bro
(7,2 km) over S Bay til Oakland.
Hovedgaden Market Street fører fra havnen
gnm. forretningskvarterets skyskrabere.
Stor industri: stål, skibe, olieraffinering,
trævarer, papir. Glimrende naturhavn
(eksport af frugt, import af kaffe). - Grl.
Forret ni ngskvarter i San Francisco.
af spaniere 1776. Efter guldfundene 1848
mangedobledes indbyggertallet. 1906
ødelagdes byens centrum af et kraftigt
jordskælv med efterfølgende brand.
Verdensudstillinger i S 1915 og 1939.
San Francisco-konferencen, 25.
4.-26. 6. 1945, internat, konference (50
nationer), der 20. 6. 1945 vedtog F. N.s pagt,
efter at Sovj., Engl. og USA var enedes
3946
3947
3948
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
