- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3949,3950,3951

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sammentrækssyning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sang

om at give stormagtsrepr. i
sikkerhedsrådet vetoret,
sang, 1) egl., gnm. sit nære slægtskab med
talen (de frembringes af samme organer),
et instinktivt udtryk for menneskelige
følelser; 2) en hvilkensomhelst vokal, som
oftest strofeopdelt (musikken gentages
for hver strofe) komposition for een
stemme; 3) zool., de toner, som de fleste fugle
kan frembringe i det nedre strubehovede.
Kivi, storke og vestgribbe mangler evnen
til at frembringe s. s kan dels være korte
lyde, der tjener som lokkeråb,
advarselsskrig o. 1., dels egl. s, der frembringes af
hannerne i parringstiden og tjener til at
lokke hunner til, dels til at markere
hannens territorium. Evnen til s er særlig
udviklet hos spurvefuglene, navnlig
sangfuglene. En del fugle kan frembringe lyde
v. hj. af andre organer end luftvejene, f.
eks. næb, vinger o. 1. (storkens knebren,
horsegøgens brægen).
San’gallo, ital. arkitektfam. 1) Giuliano
da S (1445-1516); hovedværk: kirken
Madonna delle Carceri (opført 1485-92),
Pra-to. 2) Antonio daSd. æ. (1455-1534),
broder til 1); korskuppelkirken San Biagio i
Montepulciano, MI.-Ital. (opført 1518-45).
3) Antonio da S d. y. (1482-1546), nevø
til 1) og 2); fra 1534 Peterskirkens
arkitekt, gik bort fra Bramantes ligearmede
grundplan; endv. Palazzo Farnese i Rom.
sangbund, d. s. s. resonansbund,
sangcikader (Ci’kadidae), ret store
cikader m. 4 ens, klare vinger. Larverne, der
er flerårige, lever i jorden. Hannerne
frembringer v. hj. af 2 hinder på bugsiden
en høj, iørefaldende tone. Varmere egne.
(111. se cikader),
sangdrossel (’Turdus phi’lomenos), brun
drossel; lys, plettet underside, Alm. i

Danm. Tidligt ankommende trækfugl.
Varieret melodisk sang.
sangere (Syl’viidae), fam. af små, oftest
uanseligt farvede spurvefugle. Tyndt,
spidst næb; insektædere. Hertil bl. a.
drosler, digesmutter, jordsangere,
tima-lier, spottedrosler og egl. s (Syl1 viinae),
ganske små, kortbenede, overvejende
in-sektædende’fugle. Hertil haves, munk,
løvs, gærdes, torns, rørs m. fl.
Sangerhausen [zarjar’hauzan], ty. by i
Sachsen-Anhalt; 13 000 indb. (1939). Gl.
by med træ- og maskinindustri. Berømt
rosensamling,
sangerknude, knudeformet fortykkelse
på stemmelæberne, opstår især hos
sangere og professionelle talere,
sangfugle (O’scines), største gruppe af
spurvefugle. 7-9 par sangmuskler. Hertil
hører omtr. halvdelen af alle fugle,
navnlig næsten alle småfugle, deriblandt de egl.
sangere.

San Gimignano [son dsimi’njano], ital.

Udsigt over San Gimignano.

by med helt middelalderligt præg 35 km
Sf. Firenze; 11 OOOindb. (1936). Ringmur.
13 tårne, oprindelig 72.
sanglærke (A ’lauda ar’vensis), grålig,
stribet og plettet lærke. Sikkert Danm.s
almindeligste fugl. Tidligt ankommende
trækfugl. Karakteristisk sang, idet s
stiger tilvejrs. (111.).

3949

Sangskole, Københavns Kommunes

ei. De Forenede Kirkeskoler omfatter
3.-5. grundskoleklasse, mellemskole og
realklasse for ca. 400 drenge, som
undervises særlig grundigt i sang for at deltage
i Kbh.s Drenge- og Mandskor. Den første
sangklasse grl. 1929. Leder: Mogens
Wøl-dike.

sangspil ei. syngespil, d. s. s. syngestykke.
sangsvane (’Cygnus 1cygnus), hvid, m.
gult og sort næb. Svømmer m. strakt
hals. Gl. Verdens arktiske egne.
Vintergæst i Danm. Navn efter sit kraftige,
me-talklingende skrig.
Sangui’naria (lat. sanguis blod), slægt af
valmuefamil. Blodurt (S cana’densis)
fra N-Amer., flerårig, 15 cm høj urt,
stenhøjsplante,
’sanguis (lat.) ei. sangvis, blod.
sang’vi’niker (lat. sanguis blod), person

med sangvinsk temperament,
sang’vi’nsk (lat. sanguis blod), betegn,
for et af de 4 klassiske temperamenter;
karakteriseret ved hurtigt skiftende,
overvejende lyse stemninger,
sangværk, i ældre tid benævnelsen på de
mek. klokkespil, der var anbragt i
kirketårne (jfr. carillon).
sanhe’dri’n (hebr., af gr. syne dr ion), i
oldtiden jødernes øverste råd.
sani- (lat. sanus sund), sundheds-,
sani’di’n (gr. sanis tavle; eft.
krystalformen), klar ortoklas, der forekommer i unge
dagbjergarter.
sa’nikel(Sa’nicula), slægt af
skærmblomst-fam. Skov-s (S.
eu-ropæa) er al ni. i
skove i Danm. Urt med
blomster i
enkeltskærm og
kuglerunde, krogbesatte
frugter,
sani’te’ts- (lat.
sani-tas sundhed),
hørende til sundhedspleje
el.sundhedstjeneste.
s-læge, en i Kbh.
under
sundhedskommissionen ansat
læge, der under
ledelse af stadslægen
virker i den
offentlige sundhedspleje,
sanitetsflag, navn på det med genferkors
(rødt kors på hvid bund) mærkede flag.
sanitetshund, d. s. s. krigshund.
sani’tæ’r (lat. sanus sund),
sundhedsmæssig, hygiejnisk.
San Joaquin River [sän wå(:)’ki:n ’rivar],
550 km 1. sejlbar flod i California, USA,
fra Sierra Nevada mod N gnm. den
californiske dal, til San Pablo Bay N for San
Francisco.

San José [sar; ho’sæ], 1) hovedstad i Costa
Rica; 80 000 indb. (1945). 1150 m. o. h.;
2) [sän ho’zæ:], by i California, USA, 80
km SØ f. San Francisco; 81 000 indb.
(1946). Lick-observatoriet.
San José skjoldlus (Aspidi’otus
pernici-’osus), kin. skjoldlus, indslæbt til
Californien, her meget skadelig.
San Juan [sän ’hwan], hovedstad på
Puerto Rico; 230 000 indb. (1948). Byen ligger
på øens N-side ved en udmærket
naturhavn med eksport af sukker, tobak,
grape-fruit. Arkitektonisk er byen en blanding
af gl. sp. og mod. amer. bygninger.
Sanjurjo.y Sacanell [sai/’furio i saka’næl],
José (1872-1936), sp. general. Bidrog
efter 1925 til underkuelsen af Marokko,
søgte 1932 at rejse monarkistopstand;
frigivet 1934, forberedte nyt kup fra
Portugal, dræbt ved flyveulykke juli 1936 ved
oprørets udbrud.

Sanglærke.

3950

Sankelmark, landsby 7 km S f. Flensborg,
hvor 1. og 11. da. regiment (Max Muller)
6. 2. 1864 afviste forfølgende østr. styrker.
’Sankerib (guden Sin gav brødre som
erstatning), assyr. konge. Søn af Sargon 2.,
fortsatte dennes kamp mod
Merodak-Baladan i Babylonien; ødelagde Babylon
689 f. Kr. Belejrede Jerusalem 701, men
indtog ikke byen. Viste særlig begavelse
for løsning af tekn. og økon. opgaver,
’sänkhya (sanskrit), d. s. s. sämkhya,
Sankoni’aton, fønikisk forfatter, som if.
Filo af Byblos (1. årh. e. Kr.) skal have
levet i 2 årtus. f. Kr.
sankt(lat. sanctus hellig), hellig (foran
egennavne). Se også sammensætninger med
Saint, Sainte, San, Santa, Santo, Säo.
Sankt An’dreasberg [ztf’jkt-], ty. by i
Harzen; 3400 indb. (1939). Tidl. vigtig
bjergværksby. Vintersportssted. Opdræt
af kanariefugle.
Sankt Ansgars Kirke, Kbh., den kat.
hovedkirke i Danm., siden 1941
domkirke, dog kun halvoff. (Opført 1842).
Sankt Bendts Kirke, Ringsted, andet

navn på Ringsted kloster-kirke.
Sankt ’Bernhard [-hart], fr.
Saint-Bern-hard [sÆbær’na:r], Alpe-pas: 1) Store S
(ty. Grosser S, fr. Grand 5.) fører over de
vestl. Penninske Alper ml. Rhöne-dalen
og Aosta (2472 m o. h.). I passet ligger
det berømte hospits S-klosteret, grl. 962 af

Sankt Bernhard-klosteret

augustinermunke. Til at opspore rejsende,
der var faret vild, anvendte munkene
S-hunde. Overskredet af Napoleon 15.-20.
5.1800. Vigtig vejforb. 1947 indlemmet
i Frankr. 2) Lille S (ty. Kleiner S, fr.
Petit-S.) fører over de Grajiske Alper på
grænsen ml. Frankr. og Ital.; 2188 m.o. h.
sankt bernhardshund, stor, hvid og
brun langhåret hunderace. Opr. anv. i

Sankt Bernhards-klostre i Alperne til at
opspore rejsende, der var faret vild.

Sankt Croix, anden stavemåde for Saint
Croix.

Sankt Elisabeths Hospital, Kbh.,
åbnet 1905, ejes og drives af Elisabeth
søstrenes orden. 4 afd., røntgenklinik og
lysbad. 165 senge.

Sankt Florian [’flo:ria:n], by S f. Linz i
Oberösterreich. Augustinerkloster (grl.
1071). Ca. 4000 indb.

Sankt ’Gallen, fr. Saint-Gall, 1) kanton
i Schw. ml. Bodensee og Wallensee over
til Zurich See; 2014 km2; 286 000 indb.
(1941), 98% tysktalende, 59% kat.
Kvægavl og tekstilindustri, jern- og
manganlejer. Kanton 1803. 2)
hovedstad i 1); 63 000 indb. (1941).
Jernbane-knudepunkt, tekstilindustri m. v. Berømt
benediktinerkloster fra 8. årh.

Sankt Georgskanalen (eng. Saint
George’s Channel [sn(t)’döå:d3iz ’tjänl],
farvandet, der forbinder den sydl. del af
Irske Hav med Atlanterhavet.

Sankt Georgskorset, betegn, for det
brede, røde kois i det eng. flag.

3951

Skov-sanikel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free