- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3952,3953,3954

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sammentrækssyning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sankt Georgsordenen

San Paolo fuori le mura

Sankt Georgsordenen, 1) d. s. s. den eng.
hosebåndsorden; 2) tidl. russ.
militær-orden, stiftet 1769.

Sankt Goar [zarjkt go’a:r], lille by ved
Rhinen over for Koblenz; 1700 indb.
(1939). Kendt p. gr. af borgruinen
Rhein-fels og klippen Lorelei.

Sankt Gotthard [-’gothart] ei. De
Lepon-tiske Alper, bjergmassiv i
Vierwaldstätter-Alperne, Schw. S-passet (2114 mo. h.)
forb. Reuss-dalen med Ticino-dalen.Vejen
over S er en af de mest benyttede
Alpe-veje. -Gnm.S førerS-tunnelen(15 km)
ml. Göschenen og Airolo, anlagt 1872-82.
Tunnelen benyttes af S-banen, der forb.
Basel med Milano.

Sankt Hans dag, 24. 6., viet til
Johannes Døberen. Dagen, der samtidig er
midsommerdag, spiller en stor rolle i den
folkelige tradition.

Sankt Hans Hospital, Roskilde,
sindssygehospital under Kbh.s hosp.væs. 2147
senge. Kan føres tilbage til St.
Jørgens-gård for spedalske (13. årh.). Senere S og
Claudi Rossets Stiftelse. Flyttedes 1816
til Roskilde til områder af Kbh.s komm.s
ejendom Bistrup gods. Største da.
sinds-sygehosp. Opdelt i et mands- og et k
vinde-hosp. Filialer på Stubberupgård (Borup),
Boserup (tidl. sanatorium) og Kat tinge
Værk.

sankt hansorm (Lam’pyris nocti’luca),
bille af ildfluernes fam., lysende. Hunnen
vingeløs, lyser kraftigst. De svagt lysende
larver lever af snegle. Ikke sjælden i
Danm.

sankt hansurt (’Seäum te’lephium), art
af stenurtfam. Opret stængel med kødede
blade og små grøngule ei. gulhvide
blomster. På stengærder, forsk, overtro var
knyttet til den.

Sankt He’lena, eng. Saint Helena [-[sænti-’li:no],-] {+[sænti-
’li:no],+} brit. klippeø (820 m h.) i det sydl.
Atlanterhav; 122 km2; 4700 indb. (1940),
overvejende negre. Klimaet er tropisk.
Kvægavl og fiskeri. Hovedstad:
Jamestown. Opdaget 1502; eng. fra 1659. - I
Longwood opholdt Napoleon 1. sig under
sin forvisning fra 1815 til sin død 1821.
S havde strategisk bet. for
flådeoperationerne under 2. Verdenskrig.

Sankt Ibs Kirke, Roskilde, nær
havnen, en af det middelalderlige Roskildes
13 sognekirker, en frådstensbygning fra
ca. 1100, nedbrødes 1816, m. undt. af
skibet, der restaureredes i 1922.

sanktion (iat. sancire fastsætte som helligt
og ukrænkeligt), 1) filos., hvad der
bevæger et menneske til at overholde ei.
afholde sig fra en given handlemåde. 2)
jur., højtidelig stadfæstelse af en
bestemmelse, evt. ledsaget af en udtalelse om,
hvorledes man vil forholde sig over for
den, som overtræder den. Undertiden
også den forholdsregel, som anv. overfor
den, der overtræder en retsregel;
sank-tio’ne’re, stadfæste. 3) folkeretsligt,
tvangsmidler til gennemførelse af en
retsregel. Spec. i folkeretten om
tvangsmidler mod ulovligt angreb; enten af økon.
art (afbrydelse af handelsforbindelse o. 1.)
ei. (tillige) af militær art.

Sankt Jan, da. navn på Saint John i
Vestindien.

Sankt Johann, navn på fl. ty. og østr.
byer, bl. a. S in Tirol (kendt
vinter-sportssted;ca. 3400indb.)ogS in Pongau
(kursted med mineralske kilder; ca. 4000
indb.).

Sankt Johannes Stiftelse, Kbh.,
oprettet 1885 i Ryesgade. Lemmestiftelse
og hosp. for kroniske sygd. 1919 forenet
med Alm. Hosp., fra 1941 Nørre Hospital
og Kbh.s Plejehjem.

Sankt Joseph Søstre, kat. orden af
barmhjertige søstre, stiftet i Frankr.
1650; i Danm. 10 hospitaler, mange
børnehjem og skoler; hosp. i Kbh. åbnet
1875, 10 afd. m. 350 senge.

Sankt Jørgen, nord. navn på Sankt
Georg.

Sankt Jørgensb jærg, vestl. bydel i
Roskilde.

sankt jørgensgård, i norden betegn, for
de middelalderlige
spedalskhedshospitaler. Spedalskheden kan her følges tilbage
til det 11. årh., og efterh. fik alle større
byer s uden for bymuren. Ved midten af

16. årh. aftager spedalskheden og s
nedlægges.

Sankt Jørgens Sø, den sydligste af de 3
søer, der omgiver indre Kbh.; 13 ha. Opr.
engdrag ved St. Jørgens Å. Tjente en tid
som vandforsyning for Kbh. Delt ved
dæmning, der 1933 udvidedes til
hovedfærdselsåre.

Sankt Knudsgilder, d. s. s.
Knudsgil-der.

Sankt Knuds Kirke i Odense, Fyns stifts
domkirke, opkaldt efter Knud d. Heil.,
hvis ben den siden 1095 rummer. Den

Sankt Knuds Kirkes midterskib.

ældste S var en frådstensbygn., hvis
grundplan genfandtes v. udgravn.
1946-47; den havde et langt kor (derunder
nordens ældste krypt), korsarme og
basi-likalt skib m. 2 tårne i V. Den nu stående
got. kirke er blevet til v. stykkevis
om-bygn. af den ældre. Ældst er de 5 vestfag,
if. indskrift rejst 1301 af biskop Gisico
(d. 1300). Mindst 50 år yngre er de 4
korsfag, medens midtpartiet er fra 15.
årh. og tårnet fra ca. 1560. Trods sin
enkle plan og mange ombygn. er S en af
vore bedste got. kirker. - Foruden
helgenskrin rummer den fl. kgl. grave (kong
Hans, dronn. Christine o. fl.). Af
inventar må fremhæves den pragtfulde
fløjaltertavle, skåret 1518-21 af Claus Berg.
(111. se også Claus Berg).

Sankt Lukasgilder, d. s. s. Lukasgilder.

Sankt Lukas Stiftelse, Kbh., selvst.
diakonissehus m. 284 søstre, oprettet
1900, åbnede 1930 hosp. på
Bernstorffsvej m. 172 senge. Har endv.
spædbørnehjem, børneoptagelseshjem og hjem for
ældre.

Sankt Michel [sa^jkt ’mikol], sv. navn på
Mikkeli, Fini.

Sankt ’Moritz, fr. Saint-Maurice,
vintersports-og kursted i øvre Engadin, Schw.;
ca. 4000 indb. Internat, sportscentrum.

Sankt Nikolaj Kirke, Kbh., se Nikolaj
kirke.

sankt pedersfisk (Zeus ’faber), stor, høj,
sammentrykt fisk. Sort plet på hver side.
Syd- og ml.-eur. kyster, nu og da i Danm.

Sankt Peter(s)burg, til 1914 navn på
Leningrad, Sovj.

Sankt Petri Kirke, Kbh., se Petri Kirke,

Sankt ’Polten, by i Niederösterreich;
32 000 indb. (1946). Bet. industri;
maskiner, tekstil, våben m. v.

sankt veitsdans [-fai’s-] (chorea) (de af
chorea lidende påkaldte i middelalderen
den heil. Veits hjælp), betegn, for
en række sygdomme, der medfører
choreatiske, d. v. s. hurtige, uregelm.
bevægelser af arme og ben og trækninger
i ansigtet og tunge, c.minor, Sydenhams
c., skyldes sandsynl. infektion af hjernens
centrale dele og har et vist forhold til
gigtfeber; den angriber kun børn, er
gerne langvarig, men helbredes bortset
fra nogle få dødelige tilf. altid helt. c.
gravidarum, der er en noget alvorligere
lidelse, optræder hos svangre.
Huntingtons c., der er arvelig, beg. først ved 40—
50 års alderen og medfører tillige
fremadskridende åndelig svækkelse, c. major er
en ældre betegn, for hysteriske lidelser,

ved hvilke der optræder voldsomme
ureglm. bevægelser og vridninger; f. eks.
hørte danseepidemier til middelalderens
store psyk.-epidemier, der optrådte s.
følge af massesuggestion bl. a. ved relig.
fester.

Sankt ’Wolfgang, landsby i
Salzkam-mergut ved foden af Schafberg, Østr.;
ca. 2000 indb. Søgt turiststed med
tandhjulsbane til Schafberg.

Sanlücar de Barrameda [-’luknr öæ
j3ar:a’mæöa], sp. by ved Guadalquivirs
munding; 33 000 indb. (1940). 1519
udgangspunkt forMagalhäes’ jordomsejling.

San Luis Potosi [sanlu’is poto’si],
hovedstad i den mexicanske forbundsstat S,
400 km NNV for México City; 98 000
indb. (1940). Sølvmineby.

San ’Marco, Venezias hovedkirke, har
haft 2 forgængere, den ældste rejst efter
828, da. købmænd hjembragte
evangelisten Markus’ ben fra Alexandria.Den nuv.,
i sin konstruktion byzantinsk prægede
kirke, af form som et ligearmet kors m.
5 kupler og en forhal, er bygget i 11. årh.,
færdig ca. 1073. Dens forbillede var
Ju-stinians (forsvundne) apostelkirke i
Konstantinopel. Arkit. står kirken klarest i
det indre, hvor meget af den ældste
dekoration er bevaret. Det ydre, især facaden,
er nu uroligt, tilsløret af senere
dekorationer og udpyntning. Berømt
skatkammer m. fremragende oldkristelig, byzant.
og middelalderlig kirkekunst, pragtfuld

altertavle m. ædelstene og emaille (1105,
ændret og forstørret 1345).

San Ma’rino, en af Italien omsluttet
republik i Appenninerne 100 km SØ f.
Bologna; 98 km2; 12 100 indb. (1947).
Udfører vin, kvæg og bygningssten. En
elektr. jernbane forbinder hovedstaden
S med Rimini. - Historie: S blev
selvstyrende i tidl. middelalder, opretholdt
siden 13. årh. faktisk uafhængighed;
truedes af Kirkestaten i 16. årh.,
anerkendtes som uafh. 1631.

San Mar’tin, José (1778-1850), sydamer.
general. Rejste 1814 gaucho-hær mod
Span., befriede efter tog over
Andesbjergene Chile, men standsedes i Peru.
Ledende i Chile, men forlod 1824 i skuffelse
Sydamer.

San Michele [-’kæ-], kapelruin på Capri
m. fund fra Tiberius villa. I S opførte den
sv. læge og forfatter Axel Munthe en villa
af samme navn; den arvedes 1949 af den
sv. ståt.

Sanmicheli [-’kæli], Michele (1484-1559),
ital. arkitekt, Bramantes elev, men
selvstændig, meget efterlignet. Paladser,
kirker, desuden fæstningsarkitekt, fra 1527
i Venezia, her det berømte, strengt
smykkede fort Skt. Andreas.

Sannazaro [-’dzaro], Jacopo (1458-1530),
ital. digter af sp. herkomst. Skrev
hyrderomanen Arcadia (1504), som inspirerede
hyrderomanlitt. i hele Eur. En af
Renæssancens bedste lyrikere på nylatin.

sano- (lat. sanus sund), sundheds-

sanocry’si’n (sano- + gr. chrysös guld),
natriumaurotiosulfat, guldsalt indført i
med. til behdl. af tuberkulose af prof.
Holger Møllgaard, anv. nu navnl. overfor
kron. leddegigt.

San Paolo fuori le mura [’paolo ’fwori]
(ital: S. P. uden for murene) ei. Basilica
Ostiense, Rom, skal være bygget over
apostlen Paulus’ grav. En mindre kirke,
opf. af Konstantin, erstattedes henimod
400 af den nuv. basilika, der stod ret
uforandret, til en brand 1823 ødelagde dens
5-skibede langhus. Triumfbuen,
tværskibet og apsiden reddedes; det brændte er

3952

3953

3954

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free