- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3955,3956,3957

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - San Remo ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

San Remo

Santillana

kostbart, men temmelig ukorrekt
genopbygget. En del 13. årh.s mosaikker og
inventar.

San Remo [-’ræmo], kursted ved den ital.
Riviera 20 km 0 f. grænsen til Frankr.;
32 000 indb. (1936).
sans [sä] (fr: uden), egl. sans atout
[säza’tu], uden trumf (melding i kortspil).
San Salvador [-ßa’öor],hovedstad i
republikken Salvador; 123 000 indb. (1946).
Ved foden af vulkanen San Salvador.
Centrum i et kaffeområde.
San Salvador [sän ’sätvadå:] ei. Watlings

0 [’wåtlir/z], en af Bahama Øerne, hvor
man formoder, Columbus landede 12.10.
1492; 155 km2; 700 indb. (1943).

sans comparaison [sä käparæ’zä] (fr.),
uden sammenlign.; uden derfor at ville
sammenligne,
sansculottes [säky’bt] (fr: uden
knæbenklæder), under Fr. Revolution betegn, for
den, der gik med lange benklæder og ikke

1 adelsdragt, dermed også for adelens
modstandere.

sans doute [sä dut] (fr.), uden tvivl,
sanse, søv., stramme knude ei. andet tov-

værksarbejde.
San Sebastian [-ßa’stjan], sp. havneby
ved Biscaya-bugten nær grænsen til
Frankr.; 125 000 indb. (1947). Bet.
handels-, fiskeri- og industriby samt
berømt badested,
sansedatum (flertal -data) (lat. datum
givet, det givne), det ved sansning
umiddelbart oplevede,
sanseiagttagelse, 1) iagttagelsesproces,
hvori sanseorganerne spiller en væsentl.
rolle; 2) resultatet deraf,
sansekvaliteter, de ved påvirkning af
sanseorganerne oplevede anskuelige
kvaliteter.

sansekvaliteternes subjektivitet, den

opfattelse, at alle ei. nogle af tingenes
sansede egenskaber ikke tilkommer den
sansede genstand, men skyldes det
sansende individs beskaffenhed,
sanseorganer (receptorer), celler ei. hele
organer, der er i stand til at reagere på
irritamenter kommende fra omverdenen
ei. fra organismen selv og derpå sende
impulser videre gnm. sansenerver til
centralnervesystemet,
sanser, organer, ved påvirkning af hvilke
der normalt opleves anskuelige,
kvalitativt særprægede fænomener, 1) i
omverdenen, 2) i organismen selv. Blandt
de første, eksteroceptorerne, hører f jerns
(syn og hørelse), de. kemiske s (lugt og
smag) samt huds (berøringss,
temperaturs, smertes). Til de sidste,
intero-ceptorerne, hører de proprioceptive s
(lodlinies, buegangss og muskels),
baro- og kemoreceptorerne samt de
s, hvorfra organfornemmelser som f.
eks. sult udløses. Gnm. s udløses dels
ubevidste reflekser, medens andre
sanseindtryk opfattes bevidst.
Sansevi’eria (efter ital. fyrste af
Sanse-viero), slægt af konvalfam. 12 arter, især
trop. Afr. Hertil bajonetplanten,
sans façon [säfa’so] (fr.), uden videre,
sans-géne [sä’sæin] (fr.), ugenert;
uopdragen person.
’Sansibar’, dansk stavemåde for
Zanzibar.

’sanskrit (egl. samskrta dannet, poleret),
det gamle ind. sprog, der er modersprog
til alle yngre ariske sprog i Indien, er
nærmest beslægtet med oldiransk. s
repræsenterer den ældste type inden for
den østlige gren af de indoeur. sprog.
Folkesprog kun i forhist. tid, senere
præstestandens, den rel. overleverings
sprog og derfra det alm. litt.sprog for
kunst og videnskab. Skrives med et
særegent alfabet, devanägari. Det
klassiske s blev i sin afsluttende form
fæstnet af grammatikeren Pänini i d. 4. årh.
f. Kr. Det er et fleksionssprog. Der er 3
køn, hankøn, hunkøn og intetkøn.
Nominalbøjningen har ental, total og flertal,
hver med 8 kasusformer.
Verbalbøjningen er særlig rig på former. Aktiv og
medium, hver med særlige endelser for
de 3 gramm. personer i de 3 tal.
Verberne er delt i 10 klasser efter den måde,
hvorpå endelserne forbindes med
verbets rod i præsens. Hovedmassen af

3955

ordforrådet lader sig nemlig føre tilbage
til en række primære stammer, rødder,
som fremtræder i bøjning og orddannelse.
Akcenten var opr. af mus. karakter, men
ændredes siden til en trykakcent. 111. se
skrift).

sansning, den proces, hvorved individet
gnm. sansernes virksomhed oplever
(mærker) noget. Ofte mods. tænkning.

Sanso’vino, Andrea (1460-1529), ital.
billedhugger og arkitekt. Virkede i
Portugal 1491-98, udførte i Rom to
gravmonumenter i Santa Maria del Popolo, i
Firenze Kristi Dåb over baptisteriets
østdør.

Sanso’vino, Jacopo, hed egl. Tatti
(1486-1570), ital. arkitekt og billedhugger.
Opførte i Venezia Zecca (1536), San Marco
biblioteket (1536-53) og logetta’en ved
foden af campanilen, m. skulpturer (1540);
i Padova universitetet. Har som
billedhugger udført marmorstatuerne af Mars
og Neptun i dogepaladsets gård (1554).

sans pareil [s<5 pa’rærj] (fr.), uden lige,
mageløs, enestående.

sans peur et sans reproche [sä ’pö:r e
sä rs’prof] (fr.), uden frygt og uden dadel,
udtryk brugt om den fr. ridder Bayard
(d. 1524)

sans phrase [sä’fra:z] (fr.), uden omsvøb.

Sanssouci [’säsusi] (fr: Sorgenfri),
Potsdam, Frederik d. St.s yndlingsslot, til

Sanssouci set fra haven.

hvilket han selv gav skitser, opf.
1745-47 af Knobelsdorff. Lang eenetages
bygning m. ovalt, kuppeldækket midtparti;
mod havesiden bæres gesimsen af 36
store mands- og kvindehermer.
Fortrinlig udførelse, fine interiører.

San ’Stefano, ital. navn på Istanbuls
sydvestl. forstad Yeçilköy ved
Mar-mara-havet, hvor der 1878 sluttedes fred
efter den russ.-tyrk. krig 1877-78.

’santa (ital., port., sp., hunkøn af santo),
sankt.

Santa ’Anna, Antonio Löpez de
(1797-1876), mexikansk politiker. Deltog i
kampen mod Span. efter 1821, afslog
som krigsmin. sidste sp. angreb 1829.
Præsident 1833-36 (fremkaldte v.
centraliseret styre Texas’ løsrivelse),
1840-45 - fra 1841 m. diktatorisk magt
-og 1853-55. Søgte forgæves ny magt ved
at gå med Maximilian og senere vende
sig mod ham, landsforvistes.

Santa Barbara [santa ’barbars], badested
ved Californias kyst, USA, V f. Los
Angeles; 35 000 indb. (1940).

Santa Catarina [’sæta kata’rina], ståt i
S-Brasilien; 53 750 km2; 1 267 000 indb.
(1946). Hovedstad: Florianöpolis.
Vigtigste produkter: kød og huder, majs og
tobak, maté og paranå pine (Araucacia).

’Santa ’Clara, "by i det indre af Cuba;
122 000 indb. (1943). Tobak- og
sukkerdyrkning.

’santa conversazione [-’tsjone] (ital:
hellig samtale), betegn, for billede af
Madonna med barnet, omgivet af
helgener.

Santa Cruz [-’krus], vejcentrum i det
centrale Bolivia; 33 000 indb. (1946).

Santa Cruz de Tene’rife [kru/>], 1)
spansk prov. på De Canariske Øer,
omfattende øerne Tenerife, Gomera, Palma
og Hierro; 3208 km2; 404 000 indb.
(1945). 2) hovedstad i 1), på Tenerife;
92 000 indb. (1945).

Santa Cruz Øerne [sänts ’kru:z], brit.
vulkansk øgruppe (938 km2) omgivet af
voldrev, 0 f. Solomon-øerne, hvortil de
hører.

3956

Santa Fé [-’fæ], by i Argentina ved Rio
Paranå; 154 000 indb. (1944). Eksport
med oceanskibe af majs, hvede,
que-bracho.

Santa Fe [’säntafæ:, sänts’fæ:],
hovedstad i New México, USA, i Rio Grandes
dal; 20 000 indb. (1940). USAs ældste
kirke og ældste hus. Grl. af sp. guvernør
1609-10.

Santa Isabel [-’Øæl], hovedstad i Spansk
Guinea, på øen Fernando P60; 15 000
indb. (1940).

san’ta’ler, agerbrugsfolk i prov. Bihär,
Hindustän, af dravidisk racetype med
kolarisk sprog.

san’täli, moderne ind. sprog af den
ko-lariske gruppe, talt i Santalistan.

santa’li’n (santalinsyre), farvestoffet i rødt
sandeltræ.

San’ta’listan, i nord. missionskredse navn
for distriktet Santäl Parganas i prov.
Bihär, Hindustän.

San’ta’l-Missionen, nord.
missions-foretagende i Santalistan, grl. 1867 af
H. P. Børresen og L. O. Skrefsrud,
støttes fra hele Norden og i Danm. af
alle kredse inden for folkekirken; arb. er
nu betydeligt udvidet, og en række af
de mest fremragende missionærer har
været knyttet til S. Antal missionærer
(1948) 26; antal døbte 27 372.

Santa Lucia [lu’tiia], ital. populær sang,
som forherliger Napolis omegn.

’Santa ’Marta, havneby i Colombia ved
Det Caraibiske Hav, ved foden af Sierra
Nevada de Santa Marta; 44 000 indb.
(1947). Udfører bananer og kaffe.

Santa Monica [santa ’manika], badested
ved Californias kyst, USA, forstad til
Los Angeles; 54 000 indb. (1940).

Santander [-’dær], 1) prov. i N-Spanien;
bet. produktion af jern- og zinkmalm.
2) hovedstad i 1) ved Biscaya-bugten;
114 000 indb. (1947). En af Spaniens
vigtigste havnebyer.

Santarém [sæntä’ræi], portug. by i prov.
Estremadura, ved Tejo; 12 000 indb.
(1940).

Santayana [sänti’ä:na], George (f. 1863),
sp.-amer. filosof og skønlitt. forfatter.
Hævder i The Life of Reason: or the
Phases of Human Progress 1-5 (1905-06),
at virkelighedens natur umiddelbart
åbenbarer sig for bevidstheden som
platoniske ideer, til nogle af hvilke materien
giver real eksistens. Materiens eksistens
kan ikke bevises, men antages som en
»animal faith« (kulsviertro). Har
foruden mange andre bøger skrevet Realms
of Being (4 bd. 1927^0). (Portræt sp.
3959).

Santerre [sä’tæ:r], nordfr. landskab i
Picardiet.

Santi, Raffaello, se Raffael.

Santiago [-’tja-], Chiles hovedstad; 1,1
mill. indb. (1948). S ligger i et kunst-

vandet busksteppeområde i den nordl.
del af Mellemchiles længdedal i 550 m
højde, 90 km fra kysten. Moderne storby
med univ., domkirke, regeringsbygninger;
grl. 1541.

Santiago [-’tja-] ei. S de Compo’stela
[-k-], by i NV-Spanien; 54 000 indb.
(1946). Berømt for sin romafcske
domkirke (1078-1211), hvor Spaniens
skytshelgen St. Jakob (Zebedæus’ søn) ligger
begravet. Univ. (grl. 1532).

Santiago de ’Cuba [-’tjago öæ ’kußa],
vigtig havneby på Cubas SØ-kyst,
udfører sukker og malm; 121 000 indb.

(1943).

Santiago del E’stero [-’tjago öæl-], by i
Argentina, i den sydl. del afGranChaco;
76 000 indb. (1944). Med kunstvanding
avles bomuld, hvede og alfalfa.

Santillana [santi’ljana], thigo Löpez de

3957

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free