- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3958,3959,3960

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - San Remo ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

santo

Sardes

Mendoza, markis af (1398-1458), sp.
digter, har med smag dyrket flere
digtformer (også ital.), men har haft mest
held med småsange (serranillas) i folkestil.

’santo (ital., portug., sp.), sankt.

’Santo Do’mingo [öo’mirçga], 1) =
Dominikanske Republik, 2) hovedstad i
Dom. Rep., 1936 omdøbt til Ciudad
Trujillo.

santo’ni’n, den virksomme bestanddel af
ormefrø, ældre middel mod spolorm, anv.
nu mindre, da det kan give alvorlige
forgiftninger.

Santorine [sando’rini], da. Sanlo’ri’n, i gr.
folkesprog navn på øen Théra.

Santos [’sætuf], havneby i staten Säo
Paulo, Brasilien; ca. 180 000 indb. (1945).
Verdens vigtigste kaffe eksporthavn, bet.
bomuldseksport.

’santos, kaffesort udskibet fra den brasil.
havn Santos.

Santos-Dumont [’sÆtu3 dy’mä], Alberto
(1873-1932), brasiliansk flyver; fløj 1901
rundt om Eiffeltårnet i et selvkonstrueret
luftskib, foretog 1906 den første off.
kontrollerede flyvning i Eur. (220 m på 21
see. i et biplan).

säo (bras. [sÆu], portug. [sæü]), sankt.

Säo Francisco, Rio [’riju steu. fræ’sijku],
3000 km 1. flod i østl. Brasilien,
udspringer i sydl. Minas Gerais, løber mod N
og danner det 80 m h. Paulo Affonso
Fald, kort før sin udmunding i
Atlanterhavet ml. Baia og Recife. Afvander
650 000 km8.

Säo Luiz de Maranhäo [sau lu’iö di
maræ’njtcu], hovedstad i staten
Maranhäo, Brasilien; 70 000 indb. (1944).
Eksport af bomuld, sukker, huder og
gedeskind.

Säo Miguel [steü mi’yæt], største ø bl.
Azorerne; 769 km2; ca. 130 000 indb.,
med Azorernes hovedby Ponta Delgada.

Säöne [so:n], biflod til Rhöne, udspringer
i Vogeserne, gennemskærer
Langres-pla-teauet ogCöte-d’Or, udmunder ved Lyon.
445 km 1., deraf 374 km sejlbar.

Saöne-et-Loire [so:ne’lwa:r], fr. dept.
omkr. S. og L.; 8627 km2; 507 000 indb.
(1946). Vigtigste erhverv: agerbrug og
vinavl; desuden minedrift og industri.
Hovedstad: Måcon.

Säo Paolo de Loanda, by i N-Angola,
se Loanda, Säo Paolo de.

Säo’Paulo [sæu ’paulu], 1) ståt i
SØ-Bra-silien; 290 500 km2; 8 047 000 indb.
(1946). S har 3/i af Brasiliens kaffehøst
og 1U af bomuldsavlen; bet. kvægavl.
Udførsel over Santos. 2) hovedstad i 1); 1,8
mill. indb.(1948); i Serra doMar, 800mo.h.

Säo Tiago [s♂ü ’tja.?u], den største af
Kap Verde-øerne; 906 km2; ca. 63 000
indb. Her ligger Praia, øgruppens
hovedstad.

Säo Tomé [sÆü tu’mæ], portug. ø i
Guineabugten; sammen med den lille Ilha do
Principe 963 km2, 60 000 indb. (1940).
Højeste punkt 2025 m. Kakao, kaffe,
kokos, oliepalme og kinatræ.

Säo Vicente [sæü vi’sénta], en af Kap
Verde-øerne, med kulstationen Porto
Grande.

Säo Vicente, Cabo de [’kaßu öa sÆü
vi’sént(3)], portug. navn på Kap St.
Vincent.

sapa ’ ju’er (tupisprog) (’Cebidae), fam. af
amer. aber. Flade negle, 3
bagkindtænder i hver kæbehalvdel. Artsrig
ur-skovsfam. Hertil nataber, satansabe,
brøleaber, klamreaber og kapucineraber.

’sape (ital. zappa hakke), opr. gang, hugget
af angriberen ind under fæstningsmur
ei. - vold; senere fællesnavn for løbegrave.

’sapfisk strofe, antikt 4-linjet versemål,
opkaldt efter Sapfo; s består af 3
11-stavelses linier af trokæisk-daktylisk
form (sapfisk vers) og en afsluttende
5-stavelses linje, bestående af daktyl +
trokæ ei. sponde (adonisk vers).

’Sapfo (gr. Sap’/ö) (omkr. 600 f. Kr.),
digterinde fra Lesbos. Besang elskoven
og sit lidenskabelige venskab t. en kreds
af unge piger, der havde ophold i hendes
hus. Hun anv. den æoliske dialekt og et
spec. 4-liniet kortvers, d. sapfiske strofe.
Kun få digte overleveret, nogle
betydelige fragmenter findes i papyrusfund. Da.
overs. 1924.

3958

George Santayana. $ükrü Saracoglu.

Sa’pindus (sap(o)- + lat. indicus indisk),
slægt af tropiske træer, hvis frø
indeholder saponin og har været anvendt
til vask.

sapo- (nylat. sapo sæbe), sæbe-,
Sapofor’mo’l (sapo—b formol), formalin-

sæbespiritus til desinfektion.
SapoIite[-’lit], varebetegn. for en emulsion
til tætning af mørtel og beton og en kit
til fyldning af fuger og revner.
Sapo’naria (lat. sapo sæbe), bot., sæbeurt.
Sapo’naro, Michele (f. 1885), ital.
romanforfatter, hvis Iitt.hist. roman Vita
amo-rosa ed eroica di Ugo Foscolo (1938) fik
stor succes. Også kendt for sin
rejsebeskrivelse Viaggio in Norvegia (1928).
sapo’ni’ner (lat. sapo sæbe), forsk,
glyko-sider, der findes udbredt i planteriget,
bl. a. i kvillajabark. De vandige
opløsninger er stærkt skummende, hvorfor
de anv. som vaskemidler og i
skumslukkere. Mange s er giftige.
Sapo’roshe, anden stavemåde for Zapo-

rozje, Sovj.
sapo’taceæ, familie af tokimbladede,
hel-kronede planter m. 600 tropiske arter,
træer ei. buske, oftest m. mælkesaft.
Hertil bl. a. vigtige guttaperkaplanter.
sapoltilltræ(sp.)(’^cAras sa’pota), af fam.
Sapo’taceae, Ml-Amer. Træet dyrkes i alle
trop. egne for de omtr. appelsinstore
bærs skyld. Træets mælkesaft er råstof
for tyggegummi (chiclegum), det kaldes
derfor også tyggegummitræet.
Sapper [’säpa], pseud. f. den eng. forfatter
Cyril McNeile (1888-1937). Skrev
kriminalromaner om detektiven »Bulldog
Drummond«. Fl. af hans bøger er overs,
t. da.

Sappho [’sapfo],anden stavemåde forSapfo.
Sapporo [sap:oro], jap. by på
SV-Hok-kaidö; 223 000 indb. (1940). Hokkaidös
hovedby. Univ.
sapro- (gr. saprös rådden), råd-, rådden,
sapro’fytter (sapro- + -fyt), rådplanter
(planter uden grønkorn), bakterier og
svampe, som lever af livløst org. stof.
saprozoer [-’so’-](sapro- + gr. zöé levende
væsen), fællesbetegn. f. dyr, der lever i
og af henrådnende org. stoffer,
sa’pø’r (af sape), soldat, uddannet i løbe-

gravsarbejde.
sa’r (af satureia) (Satu’reia hor’tensis), art
af læbeblomstfam.
Dyrkes som krydderurt.
Anv. til bønneretter og
i st. f. peber.
’Sara (hebr: fyrstinde),
Abrahams hustru,
moder til Isak, blev
begravet i Makpelas hule,
som Abraham købte til
familiegrav.
sara’bande (sp.
zaraban-da), gl. sp. dans i tredelt
takt og i langsom gravitetisk bevægelse.
Benyttedes i kunstmusikken som 3. sats
i suiten.

saracener [-’se’-] (gr. sarakénös, vist af
arab. sharq øst), opr. nordarab.
røver-stamme; dernæst arabere i alm.
Saracoglu [-d3o(y)’lu], $ükrü (f. 1888),
tyrk. politiker. Gymnasielærer,
journalist, fra 1922 knyttet til Kamäl Atatürk,
ledede forhandl, i Paris om tyrk.
statsgæld. Justitsmin. 1932-38, udenrigsmin.
1938-42, sluttede alliance m. Engl. 1939,
venskabspagt m. Tyskl. 1941, opnåede
at bevare neutraliteten. Førstemin. juli
1942-aug. 1946. Siden angrebet af Sovj.
som sovj.-fjendtl. (Portræt),
sara’fan, lang, vid og ærmeløs russ.
folkedragt for kvinder.

3959

Sar.

Sara’gat, Giuseppe (f. 1898), ital. socialist.
Min. uden portefeuille under Bonomi
1944-45. Ambassadør i Paris 1945-46,
juli 1946-febr. 1947 form. f. den
grundlovgivende forsaml. Vendte sig i slutn.
af 1946 mod Nennis samarbejde med
kommunisterne; efter brud på
partikongres jan. 1947 leder for moderat
socialistisk parti, fra dec. 1947
vicepremierminister under de Gasperi. S-s
parti fik ved valg 1948 1% af stemmerne,
33 mandater.

Sara’gossa, alm. (eng.) skrivemåde for
Zaragoza, sp. by.

’Sarajevo (ty: Sera’jewo), by i
Jugoslavien, SV f. Beograd, hovedstad i
Bosnien-Hercegovina; 118 000 indb. (1948),
deraf mange muhamedanere. Jernbaner
bl. a. til havnebyen Dubrovnik.
Handelsby med alsidig industri; især
tæppeindustrien er berømt. 28. 6. 1914 dræbtes
den østr.-ung. tronfølger Franz
Ferdinand og hans morganatiske hustru i S,
hvilket blev en af årsagerne til 1.
Verdenskrig.

Sa’ra’n, vinyl-formstof, der anv. til fremst,
af syntetiske fibre (afvaskelige
møbelstoffer o. 1.).

Sarandåvli [-’Sau-] (nygr. sardnta 40 +
auli sale), oldtidens korykiske grotte.

’Sarapis ei. Serapis, gr.-ægypt. gud
hjemmehørende i Lilleasien, af Ptolemaios 1.
ført til Ægypt. for at skaffe Alexandria
en stadsgud og sit rige en gud, hvorom
både ægyptere og grækere kunne samle
sig; S løb i ægypt. opfattelse sammen
med Osiris. S fremstilles i ren gr. stil
som en skægget mand; på hovedet bærer
lian et skæppemål, sindbilledet på
Underverdenens guder.

Sara’sate, Pablo de (1844-1908), sp.
violinvirtuos. Tilbragte hele sit liv på
koncert-rejser. Komp. virtuosstykker for violin.

Sarasva’tl, i ind. vedisk mytol. en hellig
flod, opr. Indus, personificeret som
gudinde. Senere mentes med S en anden flod
i det mellemste N-Indien, stedet for
brahmanismens blomstring. I hinduismen
sideordnes og sammenblandes S med
Lakshmi og Durgä, og opfattes alm. som
veltalenheds og lærdoms gudinde, guden
Brahmas hustru.

Saratoga Springs [säre’to:g3 ’sprirçz],
by og badested (varme kilder) i staten
New York, USA; 14 000 indb. (1940).
17. 10. 1777 vandt amerikanerne
afgørende sejr nær S, hvor eng. general
Burgoyne (1722-92) kapitulerede med
hele sin styrke.

Sa’ratov [-tof], by i Sovj. ved Volga oven
for Stalingrad; 376 000 indb. (1939).
Flodhavn, jernbanebro over Volga. Bet.
industri (maskiner, fødevarer) univ.

Sarauw [’sa:rau], Christian (1865-1925),
da. sprogforsker, Niederdeutsche
For-schungen (1921-24). Talr. afhandl, om
sammenlignende sprogforskning.

’Sarauw, Georg (1862-1926), da. arkæolog.
Hovedværk: En Stenalders Boplads i
Maglemose ved Mullerup (1903).

’Sarauw, Paul (f. 1883), da. forfatter og
journalist. Spøgefulde parketanmeldelser
under mærket »St. Paul«. Lystspillet
Peter den Store (1930) og det alvorligere
Den Kloge Mand (1936) har gjort
lykke.

Sarawak [s3’ra:w3(k)], brit. kronkoloni på
NV-Borneo; ca. 130 000 km2; ca. 500 000
indb. (1947). Hovedstad: Kuching.
Risdyrkning. -Grl. 1841 af James Brooke,
hvis slægt var rajaher til 1946; brit.
protektorat 1888, kronkoloni 1946.

sarcina [-’si:-] (lat: oppakning), kokker,
der ligger lejret som vareballer.

Sardana’pal, gr. navn på Assurbanipal
af Assyrien. Den gr. beretn. om, at den
blødagtige S overgav sig selv til
flammerne, synes at referere til hans broder,
der en tid regerede på hans vegne i
Babylon.

Sardegna [-’denja], ital. navn på
Sardinien.

sar’del’ler (lat. sardus fra Sardinien),
saltede ansjoser.

’sar’der (efter Sardes), brunrød kalcedon,
smykkesten.

’sar’der, navn for Sardiniens indbyggere.

’Sardes, nu Sårt, oldtidsby i V-Lilleasien,

3960

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free