- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3964,3965,3966

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - San Remo ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sarto

Sauer

ponist. 1753 til Kbh. Kapelmester ved
Det Kgl. Teater 1755-65 og 1768-75.
1779 domkapelmester i Milano, 1784
hofkapelmester i St. Petersburg. Komp.
bl. a. operaer og da. syngestykker,
herimellem Soliman den Anden (1770) og
Kærlighedsbrevene (1775).
’Sarto, Andrea rfe/-(1486-1530), ital. maler.
Virksom i Firenze. Har behandlet
bibelske motiver og malet enkelte, meget
følsomt opfattede portrætter. Fresker bl. a.
i Santa A nnunziata-kirken, Firenze
(scener af Madonnas liv).
Sartre [sartr], Jean-Paul (i. 1905), fr.
forfatter. Grundlægger af den fr.
eksistentialisme, som han har udviklet i krasse,
men talentfulde romaner som La nausée
(1938), L’åge de raison og Sursis (1945
da. Ensom blandt Mennesker og
Galgenfrist 1946-47) og noveller som Le mur
(da. 1946), skuespil Huis Clos (1944, da.
Lukkede Døre, opf. 1946), Les mouches
(1942, da. Fluerne, opf. 1946), Morts sans
sépultures (1946, da. Døde uden Grave, opf.
1947) og Les mains sales (1948, da. Urene
Hænder, opf. 1949). (Portræt sp. 3963)/
’Sarvi’g, Ole (f. 1921), da. forfatter. Fem
digtsamlinger, grupperet om Jeghuset
(1944), som afspejler nutidsmenneskets
intellektuelle krise i en abstraktpræget
visionskunst. Som prosaist har S ytret
sig i kronikker, kunstteoretiske afhandl,
og værket Edvard Munchs Grafik (1948).
S AS, fork. f. Scandinavian Airlines System.
Sasebo [sosæbo], jap. havneby på V-

Kyüshü; 234 000 indb. (1940).
’Saseno, ital. navn på øen Sazani.
Saskatchewan [säs’kätiawan], canadisk
forbundsstat (province); 651 878 km2;
896 000 indb. (1941), deraf 398 000 af
brit., 130 000 af ty. og 6000 af da.
afstamning. Hovedstad: Regina. S ligger
ml. Manitoba, Alberta og USA,
Northwest Territories. Nordl. trediedel er en
del af Det Canadiske Skjold rigt på skove,
søer (Reindeer, Athabaska) og floder
(Churchill) og tyndt befolket. Sydl. to
trediedele er prærie med frugtbar jord,
veldyrket og relativt tæt befolket. Det
afvandes af S-River. Der dyrkes hvede
og stærkt stigende mængder af havre og
byg. Bet. kvægavl. Der brydes en del
kobber samt lidt guld, sølv, zink og kul.
Vigtigste industrier: slagterier, møllerier
og mejerier.
Saskatchewan River [säs’kätjswan
’rivar], 1919 km 1. kildeflod til Nelson
River, Canada; fra Rocky Mountains til
Winnipegsøen.
Saskatoon [säska’tu:n], trafikknudepunkt

i Saskatchewan; 45 000 indb. (1946).
Sassa’nider, iransk dynasti 226-651.
’Sassari, ital. by på N-Sardinien; 55 000
indb. (1936). Moderne by med brede
gader og pladser. Univ.
Sassnitz [’zasnits], ty. by og badested på
Rügens Ø-kyst; færgeforbindelse til
Trelleborg, Sv.
Sassoferrato [-’ra-],egl. Giovanni Battista
Salvi (1605-85), ital. maler. Har malet
Madonnabilleder. En bedende Maria i
Thorvaldsens Mus. tilskrives S.
sasso’li’n (efter det ital. stednavn Sasso),
mineralnavn for borsyre. Forekommer i
Ital.s vulkanske egne.
Sassoon [sa’su:n], Siegfried (f. 1886), eng.
digter. Kendt for sine pacifistiske
krigs-digte War Poems (1919) o. a. og
selv-biogr. romaner, Memoirs of a
Fox-Hunt-ing Man (1928) o. a.
’Satakunta, landskab i SV-Finl., omkr.
Kokemäenjoki, delt ml. Turku-Pori.
Häme og Vaasa
’satan (hebr: modstander), d. s. s. djævelen,
sa’tang, siamesisk mønt = 1/100 baht.
sata’nisme, djævledyrkelse, egl. ud fra
den betragtning, at Satan, Lucifer,
lys-bringeren, oprøreren, er den sande gud,
en god guddom, forfulgt og miskendt.
satarisabe(Chiro’podes ’satanas), sydamer.
langhalet abe af sapajuernes fam.
Hovedet m. skæg- og paryklign. behåring,
satel’lit (lat. satelles drabant), følgesvend,
drabant; astron., et himmellegeme, der
bevæger sig om en planet ligesom Månen
om Jorden, d. s. s. biplanet, drabant ei.
måne.

’satemsprogene (avestisk satem hundre-

3964

de), en af de to hovedgrupper inden for
den indoeur. sprogæt. Mods.
kentumspro-gene har s ikke bevaret den ur-indoeur.
k-lyd, men ændret den til en s- ei. I-lyd.
Til s hører de indiske, iranske,
baltiskslaviske sprog samt albansk og armenisk.
Saterland [’za:tarlant], ty. moselandskab

i vestl. Oldenburg,
sa’ti (sanskrit: trofast hustru), eng.-ind.
suttee, ind. betegn, for hustru, der
indvilliger i enkebrænding, og for selve denne
skik, der kan påvises fra omkr. 3-400 f.
Kr. væs. i fyrstelige o.a.fornemme familier.
Denne opr. frivillige rel. skik blev meget
udbredt under hinduismen. Forbudt af
Engl. 1829, senere straffet som mord.
Satie [sa’ti], Erik (Alfred Leslie)
(1866-1925), fr. komponist. Forløber for den
mus. impressionisme. Øvede stor
indflydelse på bl. a. Debussy og Ravel,
satin [sa’tæij] (efter den kin.
udskibningshavn Tzu-ting, nu: Chuanchow),
glansfulde stoffer i atlaskbinding,
sati’ne’ret papir (af satin), d. s. s. glittet
papir.

satintræ [sa’tærç-], veddet af Fa’gara
’fiava, Vestindien, og Chlo’roxylon
swie-’tenia, Ostindien. Begge arter har hårdt,
gulligt, silkeglinsende ved.
sa’tire (lat. satura fad, fuldt af forsk,
frugter), opr. skr. af blandet indhold,
spec. brugt om en i den rom. oldtid
grundlagt litt. genre, der revser og
spotter laster og dårskaber, direkte ei. i
ironisk form, sædv. med forbedring som
formål; rom. hovednavne er Horats og
Juvenal. Senere dyrkere, bl. a. Rabelais,
Cervantes, Swift, Voltaire og Holberg,
satisfaktion (lat. sat is nok + facere gøre),
fyldestgørelse; oprejsning;
æresoprejsning (især ved duel),
sa’trap (oldpers: rigets beskytter), old-

iransk provinsstatholder,
sats (ty. Satz, af setzen sætte (i en bestemt
sammenhæng)), 1) i bogtryk, typer,
streger og udfyldningsmateriale, samlet i
linier, spalter ei. sider; 2) kern., en
brændbar, ofte eksplosiv blanding; 3) mus., de
enkelte afsluttede dele, der tilsammen
udgør et større cyklisk værk, f. eks.
sonate, symfoni ei. suite,
sat sapi’enti (lat.), (tydeligt) nok for den

begavede (Plautus).
Satsuma [sats(u)ma], område på den jap.
0 Kyüshü, berømt for en oprindelig fin
keramikindustri (blomstring omkr.
1790-1850).

’Satu-’Mare, by i NV-Rumænien nær
grænsen til Ungarn; 52 000 indb. (1945).
Jernbanecentrum med handel og nogen
landbrugsindustri.
saturation(lat. satisnok), mætning; i tekn.
bl. a. om rensning af kalket råsukkersaft
ved udfældning af kalkslam v. mætning
med kuldioksyd, samt om fremst, af
ammoniumsulfat ved mætning af stærk
svovlsyre med ammoniak.
Saturday Evening Post, The [öa
’sä-tardi ’i:vnii) ’po:st] (eng:
lørdag-aftenposten), USAs største i 11. ugeblad, grl.
1728 af Benj. Franklin under navnet
»Pennsylvania Gazette«. Oplag 1948:
3,9 mill.

Sa’tur’n (efter Saturnus) (astron. tegn V),
den næststørste af solsystemets planeter.
S har form af en fladtrykt
omdrejningsellipsoide. Ækvatorradien er 9,6 jordra-

Saturn. (Fot. Mt. Wilson-observatoriet).

dier, polradien 8,8 jordradier. Massen er
95 gange Jordens, den gnstl. vf. 0,7 gange
vands, ei. ca. ’/s af Jordens. S-s
gennem-snitsafstand fra Solen er 9,5 gange
Jordens ei. ca. 1,4 milliarder km.
Omløbs-tiden udgør 29,5 år. S lyser ved
tilbagekastet sollys. De synlige lag af S består

3965

af luftformig ammoniak og metan.
Temp. er omkr. -150° C. Overfladen viser
lignende striber som Jupiters. S roterer
med en rotationstid på noget over 10 tim.
Man kender 10 S-måner. S er desuden
omgivet af en flad ring, saturnringen,
der består af et meget stort antal
enkeltpartikler, som bevæger sig omkr. S i
cirkulære baner i nær sammenfaldende
planer. S-ringen lyser ved tilbagekastet
sollys. Når S-ringens plan går gnm. Solen
ei. Jorden, så at den belyses henh. ses lige
fra kanten, bliver den usynlig. S-ringen
blev set afGalilei i 1610, dens natur blev
erkendt af Chr. Huygens 1654.
satur’na’lier, lat. Satur’nalia, i rom. rel.
en yndet folkelig fest fejret d. 17. dec. for
Saturnus, en glædesfest, hvor alle skulle
være lige. Slaverne bar de frie mænds
dragt og skulle opvartes af herskabet,
alle havde frisprog, skolerne ferie,
rettergang ophørte, og alle slags
karnevals-løjer opførtes.
Satur’ninus, Lucius Appulejus, rom.
tribun, der år 100 f. Kr. gennemførte en lov
om jorduddeling til Marius’ veteraner og
dræbtes under et forsøg på at tage
magten i staten,
satur’nisme (saturn alkymistisk navn for

bly), blyforgiftning.
Sa’turnus, i rom. rel. en
agerbrugsguddom, beskytter af vinterudsæden, senere
identificeret med den gr. Kronos. For S
fejredes d. 17; dec. saturnalier.
Satyre Ménippée [sa’ti:r meni’pe] (efter
den gr. filosof og satireforfatter Menippos
(3. årh. f. Kr.)), fr. satirisk skrift, rettet
mod Den Katolske Liga (1594).
’saty’rer, i gr. mytol. dæmoniske,
halvguddommelige væsener, kåde og livsglade,
men lade, frække og sanselige, af
mandsskikkelse med spidse ører og hale,
dansende, ofte drikkende, s hører til
Dionysos’ følge på bjerge og i skove,
saty’riasis (af satyr), abnormt forøget

kønsdrift hos manden,
’satyrspil, oldgr. skuespilgenre, s
behandlede mytol. emner i en lystig, løssluppen
form. Koret bestod af satyrer. Der
kendes 2 s: Euripides’ Kyklopen og Sofokles’
Sporhundene.
Sau [zau], ty. navn på floden Sava, Jugosl.
sauce (sovs) (fr., af lat. salsa saltet),
flydende tilsætning til kød, fisk og buddinger, s
fremstilles af suppe, sky, mælk, fløde,
saft ei. anden vædske med ei. uden
tilsætning af jævnemidler, krydderier og/el.
farvestoffer.
Sauckel [’zaukal], Fritz (1894-1946),
nationalsocialistisk politiker. 1933
rigsstat-holder i Thüringen; fra 1942
befuldmægtiget til fremskaffelse af arbejdskraft. 16.
10. 1946 hængt efter Nürnbergrettens
dom for krigsforbrydelser og forbrydelser
mod menneskeheden.
Sauda [’säuda], no. industribygd, inderst i
Saudafjorden (en arm af Boknfjord);
3300 indb. (1946). Karbidfabrik.
Sauöårkrökur [’söyöaurkrougør],
handelsplads i N-Island, inderst i
Skagafjör-öur; 900 indb. (1946).
’Saudi Arabien, arab. Al ’Ara’biya as
Sa’üdiya [-sa-u’di:jä], uafhængig ståt
(kongerige) i Arabien omfattende det
nordl. og mellemste Arabien (Nedjd og
Hedjaz med Asir); 1,6 mill. km2; ca.
5 mill. indb., hvoraf de fleste bor i oaserne,
medens en mindre del er fårenomader.
Hovedstad: Ar Riyådh. I de seneste år
stor olieproduktion (1947: 12,2 mill. t).
-Mønt: 1 rial = 11 piastre. - Forfatning. S
styres i praksis enevældigt af Ibn Sa’üd,
hvis slægt till. behersker ledende
ministerposter og militærkommando. - Historie.
S skabtes 1925-26 ved Ibn-Sa’üds
erobring af Hedjaz; det forenede
Hedjaz-Nedjd fik 1932 off. navnet kongeriget S.
Ved forholdsvis god forståelse m. Engl.
og ved stærk militærmagt har S siden
haft stærk stilling i den nærmere orient;
tilsluttet Den Arab. Liga; trods modsætn.
til Transjordanien deltager i krigen mod
Israel 1948. - (Kort se Arabien).
Sauer [’zauar], 173 km 1. biflod tilMosel;
fra Ardennerne, gnm. Luxembourg
(delvis grænseflod til Tyskl.) til Mosel.
Sauer[’zau3r],£>Hi7 v. (1862-1942), ty. pianist
og komponist til 2 klaverkoncerter m. v.

3966

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free