Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - San Remo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sauerbruch
savtænder
Sauerbruch [’zauarbru.’f], Ferdinand (f.
1875), ty. kirurg. Banebrydende inden
for lungekirurgien,
sauerkraut [’zau-] (ty: surkål), mælke-
syregæret hvidkål.
Sauerland [’zausrkmt], ty. landskab i
Westfalen ml. Sieg og Ruhr; del af de
Rhinske Skiferbjerge. Bjergsiderne
skovklædte, i dalene talr. kulminer og
industribyer.
Sauerwein [sauar’væn] ei. [sor’væn],
Jules (f. 1880), fr. journalist,
udenrigspo-lit. medarb. ved »Le Matin« 1908-31,
ved »Paris Soir« fra 1931.
Saugman [’sauman’], Christian
(1864-1923), da. tuberkuloselæge, pioner i
tuberkulosebekæmpelsen, oprettede
Vejlefjord Sanatorium.
Saul (hebr. Schä’ül den ønskede), 1) Israels
første konge, var søn af Kisj af Benjamin
stamme, salvedes til konge af Samuel,
der senere brød med ham p. gr. a. hans
ulydighed mod Jahve og salvede David.
S pintes af stadig skinsyge mod David,
der måtte flygte for at redde livet. S og
hans søn Jonatan, Davids ven, faldt i et
slag mod filistrene på Gilboas bjerg.
2) apostelen Paulus’ hebr. navn.
Saul og David, opera af Carl Nielsen.
Tekst: Einar Christiansen. Kbh. 1902.
Sault Sainte Marie [’su: sænt ma’ri:] ei.
Soo, 1) verdens mest trafikerede kanal,
ml. Øvre Sø og Huron Sø forbi
vandfaldene S i Saint Mary’s River, N-Amer.
Gnm. sluserne førtes 1944 106 129 000 t
gods, især jernmalm, hvede og tømmer.
2) byer af samme navn på kanalens sider:
a) i Michigan, USA; 16 000 indb. (1940);
b) i Ontario, Canada; 26 000 indb. (1941).
Saumur [so’my:r], fr. by ved Loire; 18 000
indb. (1946). Bet. vinavl og handel med
landbrugsprodukter. Slot fra 15. årh.
’Saunte, Edel ff. 1904), da. politiker og
kvindesagsforkæmper, landsretssagfører,
form. f. Dansk Kvindesamfund 1936-41,
medl. af Kbh. Borgerrepr. 1937-46, af
magistraten (rådmand f. 3. afd.) fra
1946, af Folketinget fra 1947 (Soc.dem.)
’Saurbrey [-brai], Justus (f. 1894), da.
embedsmand; dept.chef i indenrigsmin.
fra 1942; amtmand i Hillerød fra 1948.
sauro- (gr. saüros øgle), øgle-,
Sau’roktonos (sauro- + gr. kteinein
dræbe), tilnavn t. berømt Apollonfig. af
Praxiteles, fremstillet som en dreng, der
lurer på at dræbe et firben m. en pil.
Kendt i kopier,
sauro’po’der (sauro- + -pod),
planteædende dinosaurer med alle 4 lemmer
omtr. lige stærke, mest kæmpemæssige
former (eks. Brontosaurus, Atlantosaurus).
saurop1 sider (sauro- + gr. öpsis udseende),
fællesbetegn. f. fugle og krybdyr,
sau’rurae {-æ] (sauro- + gr. ura hale),
oldfugle.
’saurustrane (Grus an’tigone), stor,
skifergrå ind. trane.
Saussure [so’sy:r], Ferdinand (1857-1915),
schw. sprogforsker. Hovedværker:
Mé-moire sur le systéme primitif des voyelles
dans les langues indo-européennes (1879)
og det sprogteoretiske Cours de
lingui-stique générale (posthumt 1916).
Saussure [so’sy:r], Nicolas Theodore de
(1767-1845), schw. plantefysiolog.
Banebrydende arbejder over planternes
ernæring.
sauté [so’te] (fr. sauter, egl: springe, få til
at springe; stege, idet man løfter kødet
fra panden for at hindre det i at brænde
på), en ragout tilberedt med vin og sky.
sauterne [so’tærn], en Bordeaux-vin fra
distriktet S.
sauvegarde [sov’gard] (fr., sauver redde -f
garde vagt), sikkerhedsvagt,
sauve qui peut [sovki’pø] (fr., egl: redde
sig den, der kan), flugt, vild forvirring,
sav, redskab ei. maskine til skæring i træ,
metal, sten o. 1. s-klingens tænder har
størrelse og form alt efter materialet, der
skal saves; de udlægges, d. v. s. bøjes
skiftevis til den ene og den anden side, så
klingen skærer sig fri. Veksels føres
frem og tilbage, det gælder alle hånds og
de fleste maskins. Alm. hånds har klingen
indspændt i en ramme (stillingen), løvs
og bues i en bue af jern. Fukssvanse har
en bred, stiks en smal, spids klinge m.
T. v. håndsav; i midten løvsav; t. h. øverst stiksav, nederst fukssvans.
håndtag i den ene ende. Skørs og langs
er tomandss m. håndtag i begge ender.
Maskins klinger er bladformede (bloks,
rammes), skiveformede (runds) ei.
endeløse bånd (bånds). Oftest føres materialet
frem mod savklingen. - Hånds til metal
kaldes nedstrygere ei. buefile. Kolds er
en maskins m. en krumtapdrevet
nedstryger. s til sten har bløde klinger uden
tænder, men skærer ved tilførsel af
slibemidler.
’Sava, 940 km 1. flod i Jugoslavien; biflod
til Donau, fra Østalperne til Donau ved
Beograd.
Savage Island [’sävids ’aitand], tidl. navn
på Niue.
Savaii [sa’vaii:], den største af Samoa-
Øerne; 1707 km2; ca. 20 000 indb.
Savannah [sa’väna], havneby i Georgia,
USA, ved S Rivers munding; 96 000
indb. (1940). Bomuldseksport. Grl. 1733.
Savannah River [ss’väna ’rivar] 720 km
1. grænseflod ml. staterne South Carolin.
og Georgia, USA.
sa’vanne (sp. fra indianersprog),
vegeta-tionsregion i tropisk og subtropisk zone
med sommerregn og vintertørke. Det
typiske plantesamfund er
græsbevoksning med spredte løvfældende træer og
buske. I tropisk zone findes s i
passatbælterne (Llanos, Sudan, Forindien,
Brasiliens højland, sydl. Mellemafr.,
N-Australien), i subtropisk zone overv. på
fastlandenes østsider, hvor sommerregnen
er forh. sparsom (bl. a. i Argentina og
Sydafr.).
Saverne [sa’værn], ty. Zabern, fr. by i
Alsace, 33 km NV f. Strasbourg. I S
forekom 1913 den såkaldte Zabern-affære.
Savery [-’ri], Roelant (1576-1639), flamsk
maler. Har malet fantasifulde
bjerglandskaber med rig staffage; repr. på
kunstmus., Kbh.
savfaldne kaldes brædder og planker, der
sælges som de falder fra saven, d. v. s.
usorterede,
savfisk, d. s. s. savrokker,
savgylte (Creni’labrus ’melops), stærkt
farvet, grøn, blå, gylden læbefisk. Ikke
sjælden i nordl. kattegat.
savhajer (Pristio’phorus), slægt af hajer m.
stærkt forlænget snude, der bærer 2
rækker kraftige tænder. Varmere have.
savhvepse (’Symphyta), fællesbetegn. f. de
årevingede (træ- og bladhvepse), der
mangler bagkropsindsnøring.
Savigny [’savinji:], Friedrich Karl von
(1779-1861), ty. retslærd. Den
berømteste repræsentant for ty. retsvidenskab i
19. årh. Grl. den såk. hist. skole (hist.
retsopfattelse) inden for denne.
Hovedværker: Vom Beruf unserer Zeit für
Ge-setzgebung und Rechtswissenschaft (1814),
Geschichte des römischen Rechts im
Mittel-alter 1-7 (1834-51), System des heutigen
römischen Rechts (1840-49).
Savile Row [’sävil’rou], gade i
Westmin-ster, London, kendt for sine eksklusive
skrædderfirmaer.
’Savitar (sanskrit savitr tilskynder), i
ind.-vedisk rel. en guddom med betydning
dels af Solen, dels af den, der forkynder
kulthellighedens indtræden, den kultiske
herold.
Savoie [sa’vwa], 1) fr. navn på Savoyen;
2) fr. dept. i Vestalperne; 6188 km2;
236 000 indb. (1946). Bet. kvægavl,
aluminiumsprod. m. v. Stort turistbesøg.
Hovedstad: Chambéry.
savoir-vivre [savwar’vi:vr] (fr., egl: at
forstå at leve), levemåde, livsklogskab,
belevenhed,
sa’voj’kål (efter Savoyen) (’Brassica
ole-’racea sa’bauda), form af alm. kål med
krusede ei. bulede blade.
’Savolaks, sv. navn på Savonmaa, Fini.
Sa’vona, ital. havneby i Ligurien, 40 km
Vf. Genova; 64 000 indb. (1936).
Skibsværfter, jernbaneværksteder o. a.
metalindustri. Vigtig importhavn.
Savonarola [-’ro-], Girolamo (1452-98),
ital. dominikaner, det 15. årh.s mest kendte
bodsprædikant og folkevækker; virkede
fra 1490 i Firenze, hvis præg han
fuldstændigt forvandlede efter sine
teokratiske idealer (byens hersker 1494-98).
Bandlyst 1497; brændt efter tortur.
(Portræt sp. 3970).
’Savonlinna, sv. Nyslott, fi. by ved Saimaa
NØ f. Mikkeli; 10 500 finsk talende indb.
Savonlinna. I forgrunden Olavinlinna.
(1947). Fæstningen Olavinlinna
(Olofs-borg). Købstad 1639.
’Savonmaa [-ma:] ei. ’Savo, sv. Savolaks,
landskab i Ø-Finland, delt ml. lenene
Kymi, Mikkeli og Kuopio.
savonniére-sten [savo’njæ:r-] (fr.
savon-niére sæbe-), blød kalksten fra Lorraine,
bestående af itubrudte snegle- og
muslingeskaller. Bygningssten.
Savoyen [sa’voi’an], 1) tidl. hertugdømme
(nuv. dept. Savoie og Haute-Savoie).
Grevskab under den ty. kejser 1032,
hertugdømme 1416; opnåede efterh.
magten over NV-Ital. ved at balancere
mellem Frankrig og Habsburg, især under
Emanuel Philibert, 1553-80. 1720 blev
hertugen af S også konge af Sardinien;
1859-60 blev huset S hersker over Ital.,
men betalte Frankrigs hjælp med at
afstå S med de vigtige alpeovergange
(folkeafstemning 1860). Under 2.
Verdenskrig var S et vigtigt modstandscentrum
mod tyskerne og Vichy-reg. - 2) ital.
herskerslægt; fra 1032 grever, fra 1416
hertuger af S; konger af Sardinien fra
1720, af Ital. marts 1861-juni 1946, da
Ital. efter folkeafstemn. blev republik.
Sa’voy’iske Alper, del af Vestalperne
om-fattendeMont BlancMassivet med Eur.s
højeste top, 4810 m.
savrokker (’Pristidae), fam. af hajlign.
rokker. Snuden forlænget m. kraftige
tænder langs siden. Varmere have.
savskifte, prydskifte i murværk; stenene
ligger skråt som tændernej en sav. Alm. i
senromansk og gotisk tid.
savskæreri, virksomhed, der opskærer
træ i planker og brædder. "
savtang (’Fucus ser’ratus), art äf brun
alger med savtakket løv. Ligner
blæretang, men har ingen luftblærer. Alm. ved
vore kyster,
savtænder, hos rovdyrene de forat! rov-
3967
3968
3969
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
