- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3970,3971,3972

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - savtømmer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

savtømmer

Scavenius

G. Savonarola. Erik Scavenius.

tanden siddende sammentrykte, skærende
kindtænder.

savtømmer ei. savskåret tømmer, tømmer
tildannet med sav.

Sax, Adolphe (egl. Antoine-Joseph)
(1814-94), belg.-fr. instrumentmager.
Konstruerede 1841 saxofonen, der bl. a. hos
Berlioz og Meyerbeer blev modtaget med
begejstring.

Saxbo-keramik, firmabetegn. for
Nathalie Krebs’ keramik.

saxhorn, buglehorn med
ventilmekanisme; konstrueret af A. Sax (patenteret
1845) som en forbedring af buglehorn
m. klapper (klaphorn) samt ophikleide.
Findes i syv størrelser.

saxi’cavasand, marint strandsand fra
senglacialtid i Vendsyssel, karakteriseret
ved muslingen Saxicava. Der forekommer
s under det senglaciale Yoldialer (nedre
s) såvel som over det (øvre s).
Sidstnævnte danner overfladen mange steder
på de højtliggende senglaciale plateauer.

Sa’xifraga (lat. saxum klippe + /rangere
bryde), slægt af stenbrækfam. 3 arter
vildtvoksende i Danm. Talrige arter og
former fra mange egne og med vidt
forskelligt udseende anv. som
stenhøjsplanter. Saxifraga sarmen’tosa (jødeskæg) er
stueplante.

’Saxild, Jørgen (f. 1891), da. civilingeniør.
Medindehaver af Kampmann, Kjerulff &
Saxild fra oprettelsen 1917, leder af
da.-sv. konsortiums jernbaneanlæg i Tyrkiet
og Iran 1927-39.

sax-instrumenter, en gruppe af
blikblæseinstrumenter, opfundet af Adolphe
Sax omkr. 1840.

’Saxo, lat. for Sakse.

saxo’fo’n, et blikblæseinstrument med
klarinetmundstykke, konstrueret 1841 af
A. Sax. Det forbinder på den ene side
strygere og blæsere og på den anden side
træ- og messingblæsere til en klanglig
enhed. Bygges i forsk, størrelser.

’Saxoly’, forebyggende .kbh.
børneinstitution i Saxogade (på Vesterbro), omfatter
børnehave, vuggestue, fritidshjem,
ungdomsklubber m. v.

’Saxtorph [-rf], da. pædagog-og lægeslægt.
1) Stamfader sognepræst Ole S
(1694-1745). 2) Jacob S (1771-1850),
sønnesøn af 1), forstander for Blågårds
seminarium 1801, fulgte med til Jonstrup 1809,
rektor i Odense, betydende medl. af
skolekommissionen 1807. 3) Matthias S
(1740-1800), da. fødselslæge, prof v. univ., leder
af fødselsstiftelsen, hvis vidensk. ry han
grundlagde. 4) Johann Sylvester S
(1772-1840), da. fødselslæge, søn af 3), dennes
efterfølger i embedet. 5) Matthias
Hiero-nimus S (1822-1900), da. kirurg, søn af 4),
prof. v. univ. Overlæge v. Frederiks
Hospital, hvor han allerede 1868 indførte
Listers antiseptik.

Say [sæ], Jean Baptiste (1767-1832), fr.
nationaløkonom, påvirket af Adam
Smith. Hovedværk: Traité d’Économie
politique (1803). Say’s lov gar ud på,
at ethvert udbud automatisk skaber en
efterspørgsel af samme omfang.

Say’dam [sai-], Refik (1881-1942), tyrk.
politiker. Opr. læge; ledende i
sundhedsforvaltning under Ataturk; indenrigsmin.
1938-39, førstemin. jan. 1939-juli 1942.

Sayers [’sæiaz], Dorothy (f. 1893), eng.
forfatterinde af en række berømte
kriminalromaner m. amatørdetektiven Peter
D. B. Wimsey. I de senere år har S udg.
rel. skrifter og dramer.

sazjen [’s«3en], gl. russ. længdemål =

2,134 m.

Sb, kem. tegn for antimon (lat. itiiium).

Jacob Scavenius. Hjalmar Schacht.

S-bane (efter ty. S-Bahn, fork. f.
Stadt-bahn, Schnellbahn), DSBs elektr.
nærtrafiknet i Kbh. og omegn, 1949 med 52,8
km banestrækning
(Vanløse-Kbh.H-Hel-lerup-Klampenborg-Holte, Frederiksberg
-Vanløse-Hellerup og Vanløse-Ballerup).
På strækningen Valby-Glostrup er
arbejderne til anlæg af en S påbegyndt.
Af DSBs samlede trafik i 1947/48
falder 46,2% af rejserne, 8,3% af togkm og
12,9% af personkm på S.

Sc, kem tegn for skandium.

sc., fork. for scilicet.

S.C., o ff. fork. f. South Carolina, USA.

’Scabies (lat., egl: ruhed), fnat.

Scabi’osa (af Scabies; S blev tidl. anv.
mod udslet), slægt af kartebollefam.
Urter med 5-tallige blomster i
hovedformede stande. 60 arter, 2 arter findes
vildtvoksende i Danm. Fl. arter er
prydplanter i haver.

scabiosesværmer (Hemaris scabiosæ),
aftensværmer med næsten glasklare
vinger. Den blåliggrønne larve på Scabiosa.
(III. se tavle Sommerfugle).

Scafell Pike [’skå:fæl ’paik] (eng. pike
bjergtop), højeste punkt i Cumberland,
NV-Engl., 978 m.

scaglia [’skalja] (ital. scaglia skæl), tæt,
hvid ei. rød, forsteningsfattig kalksten
fra de sydøstl. Alper.

Scala, della [del:a ’skala], fyrsteslægt i
Verona 1260-1387, dens gravmæler i
byen er en af Ital.s seværdigheder.

’Scala, Te’atro ’alla i Milano,
opera-(og ballet-)scene, bygget 1778 af
Giuseppe Piermarini (1734-1808);
ombygget 1867 og 1921; plads til 3600
tilskuere. (111. se teater).

Scala’brini, Paolo (1713-1806), ital.-da.
komponist og kapelmester. 1747-81 i
Kbh. Var 1748-55 og 1772-81
kapelmester ved Det Kgl. Teater og 1768-78
ved hoffets ital. opera. Komp. bl. a.
musik til Wessels »Kærlighed Uden
Strømper« (1773), til »Geniernes Fest«
(1760). Endv. kantaten Cereris og
Theti-dis Strid (Ewald) (1774).

’scala ’santa (ital: den hellige trappe),
ital. navn på den hellige trappe i Lateranet.

’Scala Teatret, nedlagt kbh. teater; åbnet
1912 i forlystelsesetablissementet
»Na-tional«s ejendom (bygget 1881) på
Vesterbro over for Tivolis hovedindgang; blev
til 1930 med Frede Skaarup som direktør
hjemsted for operetter og revyer i den
store udstyrsstil og m. kunstnere som
Carl Alstrup, Liva Weel o. a.
Ombyggedes 1930-31 til National-Scala.

’Scaliger, Joseph Jastus (1540-1609), fr.
klass. filolog, 1593 prof. i Leiden. Lagde
som udgiver af klass. tekster (bl. a. af
Catul, Tibul, Properts og Cæsar) grunden
for moderne tekstkritik; revolutionerede
synet på oldtidens kronologi (De
Emen-datione Temporum 1583).

’Scaliger, Julius Cæsar (1484-1558), ital.
polyhistor og digter. Hans poetik (fra
1561) fik stor bet. for de næste årh.s
digtning og kritik.

Scamozzi [ska’m3t:si], Vincenzo
(1552-1616), ital. arkitekt, elev af Palladio,
hvis stil han udviklede videre. Arb. i
Vicenza og (især) Venezia, her:
Prokuratier, det ene Palazzo Contarini (1609).
Endv. arkit.-lærebog (udg. 1615).

’Scandia, antikt navn på Norden.

Scandia, et af Lauritz Weibull grl. (1928)
og red. tidsskrift for kildekritisk
historieforskning i Nordens hist.

Scandia, A/S, vognfabrik i Randers, grl.
1861, ejes .nu af Th. B. Thriges fond. S
har i tidens løb leveret størstedelen af det

rullende materiel til de da. jernbaner og
sporveje og effektueret bet. ordrer til
udlandet.

Scandinavian Airlines System
[skän-di’næivjan ’æalainz ’sistim] (eng:
skandinavisk luftrutesystem), fork. SAS,
skand. konsortium, dannet 1946 med
Det Da. Luftfartselskab, Det No.
Luftfartselskab og Sv. Interkontinental
Lufttrafik som parthavere for at drive
lufttrafik ml. Skand. og N-Amer, S-Amer.,
Afr. og Asien. Første rute åbnedes off.
17. 9. 1946 over Nordatlanten.
Maskinpark v. udg. af 1948 ca. 75 maskiner.

Scapa Flow [’skäps ’flou], bugt på
S-siden af Mainland bl. Orkneyøerne. S-s
beskyttede beliggenhed gjorde den under
1. Verdenskrig til vigtig eng. flådebasis.
I S interneredes efter våbenstilstanden
en del ty. krigsskibe, som sænkedes af
deres egne besætninger 21. 6. 1919.
14. 10. 1939 førte GUnther Prien ty.
u-bådsangreb mod S, hvorved bl. a.
slagskibet »Royal Oak« sank.

Scaphites [-’fi-] (gr. skäfé båd), i
kridtformationen udbredt ammonitslægt, hvis
skal beg. spiralrullet, derefter et kort lige
stykke og tilsidst atter bøjet skal. S
con-strictus er ledeforstening for skrivekridt.

Scapin [ska’pÆ], tjenerskikkelse i fr.
komedie (af ital. opr.), mest kendt fra
Moliéres Les fourberies de Scapin (1671).

’scapula (lat.), skulderblad.

Scaramouche [skara’muj] (fr.) (ital.
Scaramuccia [skara’mut:Ja]),
tjenerskikkelse fra ital. Commedia dell’arte, senere
indført i fr. teater.

Scarborough [’ska:bra], by i Ø-Engl.,
N f. Humber; 45 000 indb. (1948).
Badested og fiskerihavn.

scarla’tina (mlat. scarlatum skarlagen),
skarlagensfeber.

Scar’latti, 1) Alessandro (1659-1725), ital.
komponist til 115 operaer, ca. 200 messer,
600 kantater osv. 2) Domenico
(1685-1757), ital. komponist, søn af 1). Højt
anset klaver-(d. v. s. cembalo-)spiller.
Har skrevet ca. 350 komp. for sit
instrument.

’Scarpanto, ital. navn på Kårpathos.

Scarron [ska’rä], Paul (1610-60), fr.
burlesk digter, g. m. Françoise d’Aubigné
(den senere Mme de Maintenon), har
skrevet lystspil, parodien Virgile travesti
(1648-51) og den interessante og
morsomme Roman comique (1651).

Sca’ve’nius, Erik (f. 1877), da. politiker.
Godsejer (Voergård). Cand. polit.,
embedsmand i udenrigsmin., 1909-10
uden-rigsmin. under Zahle, 1912-13 gesandt
i Wien og Rom; 1913-20 udenrigsmin.
Personlig knyttet til ty. diplomater
opnåede S tillid hos Centralmagterne og
bevarelse af da. neutralitet ved forståelse
m. begge krigsførende grupper.
Gennemførte 1916-17 salg af Da. Vestindien.
1918 meget forsigtigt imødekommende
over for genforeningskravet, bestemt
afvisende mod Flensborgbevægelsen.
1924-32 da. gesandt i Sthlm., 1932-40
bestyrelsesformand i A/S »Politiken«.
Indvilgede juli 1940 i at tage
udenrigsministerposten efter Munch som bedst egnet til
at bevare forstående forhold til Tyskl.
Anså vidtgående imødekommenhed for
nødv. og gennemførte dette uden hensyn
til, at ty.venlige reg.sudtalelser vakte
harme i Danm. og bestyrkede De
Allieredes opfattelse, at Danm. villigt bøjede
sig for Hitler. Underskrev 1941
anti-kominternpagten i Berlin; afviste
rigsdagens kritik som den, der bedst kunne
bedømme situationen og ikke uden
katastrofe kunne styrtes; opnåede samtidig
at afvise en række ty. krav. Efter da.-ty.
krise dannede S nov. 1942 min., søgte i
forståelse m. Best at opretholde ro og
hindre sabotage, men v. Hannekens
udæskninger og voksende da.
modstandsbevægelse umuliggjorde
samarbejdspolitikken. Ophørte at fungere som min.
29. 8. 1943; demissionerede formelt maj
1945. Udg. 1948 Forhandlingspolitikken
under Besættelsen. (Portræt).

Sca’ve’nius, Harald (1873-1939), da.
diplomat. Gesandt i Rusl. 1912-dec. 1918;
da. udenrigsmin. 1920-22, udtrådte i
protest mod da.-sovj. handelsforhandl.,

3970

3971

3972

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free