- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3973,3974,3975

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - savtømmer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Scavenius

Schanne

gesandt i Rom 1923-28, i Haag (og Bern)
1928-39. Udg. skr. om eng. og fr.
arbejderbevægelse, samt Af de Sidste Ars
Sønderjyske Politik (1923).

Sca’ve’nius, Jacob (1838-1915), da.
politiker. Søn af P. B. S. Godsejer (Gjorslev);
ivrig forsvarstilhænger, fra 1870erne
højremand, fætter til Estrup, som S søgte at
føre over i skarpere politik. Kultusmin.
(trods lidet kirk. sindelag) 1880-91,
støttede provisoriepolitikken og
fæstningsanlægget, stemte modvilligt for forliget
1894. Søgte i flg. år at skabe et mere
folkeligt Højre, i konflikt m. Højres
landbofløj (Dinesen). (Portræt sp. 3971).

Sca’ve’nius, Otto Christian (1875-1945),
da. diplomat. Gesandt i Sthlm. 1912-19,
chef f. udenrigsmin.s 1. depart. 1919-21,
direktør i udenrigsmin. 1921-22.
Uden-rigsmin. apr.-maj 1920. Dir. i Store
Nordiske Telegraf-Selskab 1924-28,
bestyrelsesformand s. st. 1928-45.

Sca’ve’nius, Peder ßrønnum (1795-1868),
da. godsejer (Gjorslev). 1835-48
stænder-medl., skarpt godsejersynspunkt,
forsvarede enevælden i grundlovgiv.
rigs-forsaml. 1848^19.

S-cement, cement fremstillet af
special-cementklinker og sand. P. gr. af
sandindholdet kan S ikke kaldes
portlandcement, men den tilfredsstiller
styrke-kravene til portlandcement.

sce’na’rio [se-] ei. scenarium (af scene),
1) filmmanuskript, der giver en oversigt
over handling, scenegang osv.; 2) inden
for teatret det trykte manuskript med
instruktørens notater.

scene [’se:n3] (fr., fra gr. ské’né, egl: telt),
det sted, hvor skuespillerne optræder på
et teater (mods. tilskuerpladserne);
enkelt afsnit i et drama inden for akten;
situation, optrin.

scepter [’sæp-] (gr. sképtron stav), 1) en
længere ei. kortere stav, udstyret med
en knop ei. et hoved foroven og med
forsk, prydelser, s blev båret af konger,
triumferende feltherrer o. a. som tegn på
deres værdighed, s kendes på billeder fra
den ægypt. oldtid og spillede en stor rolle
hos de gl. asiat. folk. I middelalderen
lagdes stor vægt på s-s kunstn. og
kostbare udstyr. I de fleste lande hører s nu
til rigsklenodierne, der kun bruges ved
højtidelige lejligheder. (111. se tavle
Kronregalier). - 2) søv., mindre jernstøtter,
der anv. forsk, steder i et skib, f. eks.
gelænders.

sch-, se også under ä-, sh-, sj-.

Schaarbeek [’sfa:rbe:k], flamsk navn på
Schaerbeek.

Schacht [lakt], //elge Rosenstand (i. 1897),
da. landbrugsmaskinekspert. Prof. i
landbrugsmaskinlære v.
Landbohøjskolen 1946.

Schacht [Jaft], Hjalmar (f. 1877), ty.
finansmand, nationaløkonom.
Gennemførte markstabilisering 1923;
rigsbank-præsident 1923-30, gik af i protest mod
Young-planen. Opr. borgerl. demokrat,
men 1930 knyttet til Hitler,
rigsbank-præsident 1933-39 (jan.),
rigsøkonomi-min. 1934-37. Bidrog ved fremragende
dygtighed som finansmand og
handelspolitiker til at underbygge nationalsoc.
styre i forståelse m. førende finanskredse.
Anklaget v. krigsforbryderprocessen i
Nürnberg 1945—46, men frikendt; v. ty.
domstol dømt t. 8 års internering, efter
appel frifundet 1948. (Portræt sp. 3971).

Schacht [Jakt], Matthias (1660-1700), da.
musikforfatter. Kendt for sit lærde værk
Musicus Danicus eller Danske
Sangmestre (1687).

’Schachty, anden stavemåde for Sjahty.

Schack [lak], Hans (1609-76), da. general.
1 udenlandsk krigstjeneste, fra 1658 da.
generalløjtnant, kommand. under Kbh.s
belejring, slog 1659 svenskerne v.
Nyborg. Rigsråd 1660, præsident i
krigs-kollegiet. Godsejer (Gram, Gisselfeld),
greve 1671.

Schack, //ans Egede (1820-59), da.
forfatter og politiker. Rigsdagsm. 1850-53.
Huskes væs. som forf. til romanen
Phan-tasterne (1857), hvor han med psyk. sans,
dristighed og humor gennemfører
skildringen af 2 fantaster. Bogen har bet.
meget for senere generationer. (Portræt).

H. E. Schack.

O.D.Schack. J.O.Schack-Rathlou. Jens August Schade,

Schack, Otto Didrik (1882-1949),
lensgreve, godsejer (Schackenborg),
sønder-jy. politiker og embedsmand. Sekretær og
kasserer i landeværnet 1913, fængslet i
1914. Mæglende i 1919 i konflikten om
Flensborg. Skrev det da. opråb forud for
folkeafstemningen i 1920 (»Sønderjyder!
Nu er dagen der, vi vil hjem!«). Holdt
11. 7. 1920 velkomsttalen til Chr. 10. på
Dybbøl; fra 1920 amtmand i Tønder.
(Portræt).

Schack Tage (1892-9.4. 1945), da. præst
i Kbh. En af tidehvervsbevægelsens
førere, fremragende prædikant, skarp
kritiker. Snigmyrdet af hipomænd.

Schackenborg, hovedgård 0 f. Tønder,
opr. Møgeltønderhus, i middelalderen
under Ribe bispestol, senere kgl. len, 1661
bortforlenet til general Hans Schack,
1676 ophøjet til grevskabet S. Siden da
uafbrudt gået i arv fra fader til søn.
Hovedbygn. og portbygn. fra 1664, den
første ombygget 1755 ff.; fredet i kl. A.

Schack-Rathlou [-’ra:tbu],/oachimOtto
(1728-1800), da. godsejer, statsmand.
1760-67 da. gesandt i Sv., 1767-70
rentekammerdeputeret. 1772 medl. af
statsrådet, bidrog til mageskiftet m. Rusl.
1773 og indfødsretten 1776. Modstander
af Høegh-Guldbergs kabinetsstyre,
støttede regeringsskifte 1784; trak sig tilbage
i protest mod stavnsbåndets løsning 1788.
(Portræt).

Schade [’Ja:Ö3], Jens August (f. 1903), da.
forfatter. Af hans omstridte produktion
er digtsaml. som Den Levende Violin
(1926), Kærlighed og Kildevand (1936),
Kællingedigte (1944), Jordens Største
Lykke (1949) og verssatiren Sjov i Danm.
(1928) mere raffinerede end naive, men
virker ægtere end hans bizarre
prosafortællinger, bl. hvilke En Mærkelig Aften
i Verdens Hist. (1933); desuden romanen
Mennesker Mødes og Sød Musik Opstår i
Hjertet (1944). (Portræt).

Schadow [’Ja:do:], Gottfried (1764-1850),
ty. billedhugger. Til hans hovedværker
hører Quadrigaen på Brandenburger Tor
og Fred. d. Stores statue. Arbejdede i
biskuit for den kgl. porcelænsfabrik i
Berlin.

Schadow [’Ja:do:], Wilhelm von
(1789-1862), ty. maler. Søn af billedhuggeren
Gottfried S. I Rom tilsluttet nazarenerne.
Prof. i Berlin 1826. Dir. for akad. i
Düs-seldorf, som han grundlagde. Har malet
rel. motiver og portrætter.

Schaerbeek [Jar’bæk], flamsk Schaarbeek,
nordøstl. forstad til Bruxelles; 125 000
indb. (1948). Alsidig industri.

Schafberg [’Ja:fbærk], bjergtop i
Salz-kammergut, Østr. (1783 m).

Schaffhausen [laf’hauzan], 1) kanton i
Schw. N f. Rhinen; 298 km2; 54 000 indb.
(1941); 96% ty.-talende; 78%
protestanter. Hovederhvervene er kvægavl,
landbrug og vinavl; 2) hovedstad i 1) på
højre Rhinbred; 23 000 indb.(1944).
Jernbaneknudepunkt, vigtig industriby (ure,
maskiner, tekstil). Tidl. vigtig flodhavn
for omladning af varer ml. Rhinen og
landevejene i Schw.

Schaffner [’Jaf-J, Jakob (1875-1944),
schw.-ty. forfatter. Kom til Tyskl. som
skomagersvend, skrev en stærkt
selv-biogr. romanrække, Johannes (1922),
Kampf und Reife (1939). Har endv. i fl.
bøger forherliget nazi-Tyskl. og
propageret for indlemmelse af Schw.

Schalbur’g [’lal-], Christian .Frederik von
(1906-42), da. officer, f. i Rusl. Efter
revolutionen til Danm.; kaptajnløjtnant
1936. Deltog 1940 mod russerne i den fi.-

russ. vinterkrig, deltog i 2. Verdenskrig
i Tyskl.s Rusl.sfelttog og faldt 1942 v.
Ilmen-søen som chef for Frikorps
Danmark.

Schalburgkorpset [’Jalbur’-],
terrororganisation under besættelsen, oprettet febr.
1943 af K. B. Martinsen, rekruteret bl.
danske, opr. som forskole for Frikorps
Danmark; opkaldt efter kaptajnløjtnant
C. v. Schalburg. Sortuniformeret, brugte
fra aug. 1943 også da. militæruniformer;
hovedkvarter: frimurerlogen i Kbh.
Særlig S-s »efterretningstjeneste« (E.T.; her
bl. a. H. E. Brøndum og K. H. Bothilsen
Nielsen) var hovedredskab for ty. terror
i Danm.; schalburgtage, clearingmord
m. m.; ligeledes knyttedes til S et
»folkeværn« (senere »landstorm«), der
uddannede mere passive nazistelementer i
våbenbrug. Opløstes omkr. nytår 1945.

schalburgtage [-’ta:Ja] (dannet i
tilknytning til ordet sabotage), under ty.
besættelse af Danm. populær betegn, for
Schal-burgkorpsets og andre ty. terrorgruppers
ødelæggelser som provokation ei. som
hævn for sabotagehandlinger, modstand
mod ty. krav osv. Dertil verbet
schalburg’ te’re.

Schaldemose [’falds-], Frederik
(1783-1853), da. forfatter. Huskes nu væs. kun
for sin overs, af den middelnederty.
»Reinike Vos« (Mikkel Ræv, 1827). Som
orig. digter bedst i epigrammer og
smæde-vers.

Schaldemose [’Jalda-L Vilhelm
(1866-1933), da. kirurg. Prof. ved Kbh.s Univ.
1908. Fremragende operatør.

Schaljapin, anden stavemåde for
Sjal-japin.

Schall [lal’], Claus (1757-1835), da.
komponist og violinist. 1818-34 kgl.
kapelmester. Opholdt sig i Paris 1789-1819. Bl.
S-s balletværker kan fremhæves Laurette
(1785), Fanden Er Løs (1791), Lagertha
(1801), Rolf Blåskæg (1808) og Romeo og
Giulietta (1811). Endv. skrev han 9
syngespil, herimellem Kinafarerne (1792),
flere violinkoncerter, en fagotkoncert,
danse, sange, violinsoloer og-etuder m.v.

schallstykke [’lal-] (ty. Schall lyd) ei.
lydtragt, mus., den tragt- ei.
bægerformede afslutning på et blæseinstrument.

schamadrossel [’Ja:-] (hindustani shämä)
0Citto’cincla ’tricolor), sydasiat.,
sort-brun-hvid drossel. Yndet burfugl.

Schanche [’skalks], Ingolf (f. 1877), no.
skuespiller. Deb. 1897 i Bergen, ved
Nationaltheatret i Oslo siden 1905, kun
afbrudt af turneer til udlandet, og
1928-1931 som leder af Det Ny Teater i Oslo.
Talr. gange i Kbh. bl. a. 1928-31 som
Hamlet.

Schandorph [’landorf], Sophus
(1836-1901), da. forfatter. Dr. phil. i litt. 1874.
Omtrent samtidig tilslutning til
realismen og G. Brandes’ idéretn.
Novelle-saml. Fra Provinsen (1876) og Fem
Fortællinger (1879). Bl. hans romaner
fremhæves Uden Midtpunkt (1878), Småfolk
(1880), Thomas Fris’s Hist. (1881) og
Skovfogedbørnene (1884). Djærv
menneskelighed og udtalt sans for det
lavkomiske; kunstn. ret usikker. (Portræt
sp. 3976).

Schandrup [’skan’-], Jacob Knudsen (d.
1720), da. forfatter. Herredsfoged i
Jylland. I hans Curieuse Poetiske Skrifter
(1728) viser nogle delvis jyskprægede
digte og dram. arb. evner for det
burleske; pletvis fin poet. sans.

Schanne [’la-], Margrethe, da. danserinde,
udd. på Den Kgl. Balletskole.
Solodanserinde 1943, 1946-47 gæsteoptræden v.

3973

3974

3975

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free