Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - savtømmer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schaper
Schelling
Sophus Schandorph. L. N. Scheele.
»Ballet Champs-Élysées« i Paris.
Besidder sikker teknik og scenisk
udtryksfuldhed.
Schaper [’la:-], Fritz (1841-1919), ty.
billedhugger. Har bl. a. udført
Goethe-monumentet i Berlin, bronzestatuer af Bismarck
og Moltke.
Scharff [Jarf], William (f. 1886), da. maler;
medl. af »Grønningen« fra 1919, elev af
Zahrtmann; debut »De tretten« 1909;
kubistisk prægede kompositioner og
skovbill.; dekorationsarb. bl. a. på Berg-
William Scharff: Graner i Sne.
sjöholm (1931-33, Skåne) og Carlsberg
Bryggeriernes hovedbygning (1934-38).
Scharling [’lar-], Carl /mmanuel (f. 1879),
da. biskop. Har skrevet afhandl, om
ekse-getiske og syst.-teol. emner; stiftsprovst
i Ribe (1930) og Roskilde (1937), biskop
i Ribe 1939-49.
Scharling [’Jar-], Henrik (1836-1920), da.
teolog og forfatter. 1870-1916 prof. i
etik og rel.filos. Stort teol. forf.skab af
gl. luthersk karakter, ofte polemisk.
Romanerne Ved Nytärstid i Nøddebo
Præstegård (1862) (under pseud. Nicolai) og
Min Hustru og Jeg (1875).
Scharling [’lar-], William (1837-1911), da.
nationaløkonom og Højre-politiker. 1876
-98 folketingsm., 1900-01 finansmin.
Forf. af talr. økon. værker.
Scharnhorst [’Jarn-], ty. slagskib
(1936-43), 31 000 t, 27 knob. Kendt bl. a. for
sit gennembrud s. m. søsterskibet
Gnei-senau 11.-12.2.42 gnm. Kanalen fra
Brest til ty. havn. Sænket 26. 12. 1943
ca. 100 sømil ud for Nordkapp af en
eng.-no. flådestyrke.
Scharnhorst [’Jarn-], Gerhard
(1756-1813), preuss, general. Ivrigt antifr.,
reorganiserede hæren efter 1807, indførte
værnepligt. Dødeligt såret ved Lützen
(Gross-Görschen). - Efter S opkaldtes
ty. slagskib.
Scharten [’sfartsn], Margo, f. Antink (f.
1869), holl. forfatterinde. Skrev s. m. sin
mand Carel S (f. 1878) en række
romaner, Een huis vol menschen (1908), Het
wonder der liefde (1931, da. Kærlighedens
Under 1935).
Scharwenka [Jar’værjka:], Xaver
(1850-1924), ty. pianist og komponist til
kammermusik. 4 klaverkoncerter m. v.
schat’te’re [Ja-] (ty. schattieren, af
Schat-ten skygge), frembringe skygge,
afskygning (schat’te’ring); fremtræde m.
afskygninger.
Schau [Jau’], -Ernst Ferdinand Gustav (f.
1895), da. embedsmand. Kst. amtmand
i Vejle i 1937, fra 1942 amtmand i
Skanderborg.
Schaudinn [Jau’din], Fritz (1871-1906),
ty. zoolog. Het. arb. over protozoer.
Opdagede 1905 s. m. d. ty. dermatolog E.
Hoffmann (f. 1868) syfilisbakterien,
spiro-chæta pallida.
3976
F. W. Schelling. Friedrich Schiller.
Schauenburg [’Jauan-] (af borgen
Schau-enburg ei. Schaumburg i Hannover), ty.
adelsslægt, 1110-1459 grever af Holsten.
Schaulen [’Jaulan], ty. navn på Siauliai
i Litauen.
Schauman [’lo:-], Eugen (1875-1904),
fl. patriot. Embedsmand, afgik 1904 i
protest mod russificering, dræbte 16. 6.
generalguvernør Bobrikov og begik
selvmord.
Schaumburg-Lippe [Jaumburk ’lips],
tidl. ty. land ml. Westfalenog Hannover;
340 km2; 53 000 indb. (1939). Hovedstad
var Bückeburg. - S hørte til 1640 under
greverne af Schaumburg, der uddøde,
derpå til huset Lippe. Fra 1807
fyrstendømme, fra 1918 republik. 1946 del af
Niedersachsen.
Scheel [Je’l], /Inton ffilhelm (1799-1879),
da. retslærd. 1836-46 prof. v. Kbh.s
Univ. 1846-71 generalauditør for
landetaterne, bortset fra 1851-55, da han var
justitsmin. Vigtigst er hans to
hovedværker: Person-og Familieret 1-2
(1859-60) og Privatrettens Alm. Del (1865-66).
Scheel [Je:l], Otto (f. 1876), ty. historiker.
Prof. i Tübingen 1906-23, derpå i Kiel.
Udg. grundlæggende fremstill. af Luthers
ungdomsudvikling; om den unge
Dahlmann; talsmand f. ty.-da. forståelse,
samtidig ivrig slesvigholstener og
understøtter af ty. arb. i Nordslesvig. 1941
præsident f. »ty. videnskabelige institut« i Kbh.
Scheele [’le :1a], Carl Wilhelm (1742-1786),
sv. kemiker, apoteker. Har opdaget
grundstofferne: ilt (før Priestley), klor,
mangan, barium og molybdæn, samt
undersøgt mange org. og uorg. forb.
Scheele [’Je:1a], Ludvig Nicolaus von
(1796-1874), da.-holstensk politiker. Ty.
helstatsmand, 1846-48
regeringspræsi-dent på Gottorp, forhadt af
slesvigholstenerne. 1852 landdrost i Pinneberg NV
f. Hamburg. Bidrog ved forb. m.
grevinde Danner til min. Ørsteds fald 1854;
da. udenrigsmin. 1854-57, ildeset af
nat.-lib.; trods smidighed og dygtighed lidet
tillidvækkende. Tog 1857 afstand fra
skandinavismen med kritik mod Sv.-No.,
hvorefter Hall og Andræ gennemtvang
S-s afgang. (Portræt).
Scheeles grønt (efter C.W. Scheele), surt
kupriarsenit. Malerfarve.
scheeli’se’ring [le-] (efter C. W. Scheele),
tilsætning af glycerin til bl. a. øl og vin
(hindrer vædsken i at skille), er forbudt
i Danm.
scheelit [le’lit] (efter C. W. Scheele),
Ca WOi, hvidt tetragonalt mineral med
vf. ca. 6. Forekommer i pegmatit, anv.
som wolframmalm.
Scheel-’Plessen [Je’l-], Carl von
(1811-92), ty.-da. godsejer. 1846-48 deputeret
i Rentekammeret, opr. helstatsmand,
22. 3. 1848 min. f. hertugdømmerne, men
gik mod Ejderpolitikken og trak sig straks
tilbage igen. Fra 1855 leder for adelige
opposition i holstenske stænderforsaml.,
ønskede bevarelse af helstaten som
per-sonalunion ml. Danm. og Slesvig-Holsten.
Juli-aug. 1864 knyttet til Bismarck;
modstander af slesvigholstenerne;
1866-79 overpræsident f. Schleswig-Holstein.
Scheer [Je:r], Reinhard (1863-1928), ty.
admiral, 1916 øverstkommand. f. ty.
høj-søflåde, som han førte i Jyllandsslaget
31. 5.-1. 6. 1916. Admiralstabschef 1918,
afsked s. å.
Scheffel [’Jæfal], ældre ty. rummål
(skæppe), i Preussen = 54,962 1.
Scheffel [’Jæføl], Joseph Victor von (1826
-86), ty. forf.Med det lette versepos Der
Trompeter von Säckingen (1854) og den
3977
hist. roman Ekkehard{ 1855) med moderne
Dsyk. gjorde S stor lykke i den borgerl.
samtid. S dyrkede endv. studenter-,
drikke- og vandrevisen, Gaudeamus
(1867).
Scheffer [’Jæfsr], Carl Fredrik (1715-86),
sv. politiker, broder til U. S.
Fremtrædende i Hattepartiet, fra 1761 knyttet
til kronprins Gustav, som S støttede med
planer før statskup 1772; havde stor bet.
for Gustav 3., men indtrådte ikke i reg.
Scheffer [’Jæfar], Ulrik (1716-99), sv.
politiker. Broder til C. F. S. Officer,
rigsdagsmand, diplomat; i 1760erne
tilhænger af stærk kongemagt, fra ca. 1770
nøje knyttet til hofpartiet, opfordrede
efter Huernes magtovertagelse 1772
Gustav 3. til at redde staten ved kup,
men deltog ikke i selve statskuppet. 1772
kancellipræsident; i mods. t. Gustav 3.
tilhænger af fredelig politik og forståelse
m. Danm., støttede neutralitetsforbund
1780; forsøgte varsom finanspolitik; trak
sig tilbage 1783.
Scheffler [’Jæflsr], Johann(es), Angelus
Silesius’ egl. navn.
Scheflo [’J-], Olav (1883-1943), no.
arbejderpolitiker. Opr. sømand, journalist
og redaktør, venstreorienteret socialist;
1923 leder for fraskilt kommunistfløj,
brød med kommunismen 1928, tilsluttet
arbejderpartiet.
Scheibe [’Jai-], Johan Adolf!, 1708-76), da.
komponist og kapelmester, f. i Leipzig.
1740-48 kgl. da. kapelmester. Har
navnlig haft bet. med sine passioner og
sørge-kantater, herimellem sørgesange over
kong Fred. 5. (1766), der omarbejdedes til
Passions-Cantata (1768), og
Sørge-Can-tata ved Christi Grav (1769) alle med tekst
af Johs. Ewald.
Scheidegg [’Jaidæk], to Alpepas i Schw.;
1) Grosse S (1961 m) ml. Haslital og
Grindelwald; 2) Kleine S (2064 m) ml.
Lauterbrunnen og Grindelwald.
Scheidemann [’Jai-], Philipp
(1864-1939), ty. socialdemokrat. Bl. partiets
ledere efter Bebels død 1913, moderat,
indtrådte okt. 1918 iMax af Badens reg.;
proklamerede 9. 11. 1918 den ty. republik
i Berlin. 10. 11. regeringsmedl., mod d.
revolutionære fløj. Førstemin. febr. 1919,
gik af juni s. å. i protest mod
Versailles-freden. Ildeset af kommunister og
nationalister, flygtede efter 1933 til Danm.
Scheiner [’Jai-], Christoph (1573-1650),
ty. astronom, opdagede uafhængigt af
Galilei solpletterne og studerede ud fra
deres bevægelser solrotationen.
Scheiner-grader [’Jai-] (efter den ty.
astronom Julius Scheiner (1858-1913))
angiver fot. materiales hurtighedsgrad
(lysfølsomhed). (Jfr. sensitometri).
Schelde [’sfæfda], fr. Escaut, 430 km 1.
fr.-belg.-holl. flod. Udspringer i fr. dept.
Aisne; den tragtformede munding
begynder ved Antwerpen, derefter deler
den sig i Wester S og Ooster S,
hvilken sidste er lukket med en dæmning. S
er sejlbar 340 km (til Cambrai) og står i
forb. med talrige kanaler. - Da
Antwerpen 1585 overgav sig til sp. hær,
gennemførte nordl. Nederl. spærring af S, der
bidrog til Antwerpens økon. nedgang og
de holl. byers handelsmagt. Engl., der
anså Scheldemundingen for farlig
an-grebsbasis i tilf. af invasionsforsøg mod
Engl. støttede spærringen, der
opretholdtes til fr. erobring 1792. Fuld
udnyttelse af S-s trafikmuligheder kom først v.
S-toldens ophævelse 1863.
Scheler [’Je:lar], Max (1874-1928), ty.
filosof. Hovedværker: Der Formalismus
in der Ethik u. die materiale Wertethik
(1916). Wesen und Formen der Sympathie
(1923), Schriften zur Soziologie und
Welt-anschauungslehre 1-3 (1923-24). Udgået
fra kantianismen sluttede S sig til
Husserls fænomenologi, som han anvendte på
etik, rel. og kulturfilos. og søgte at forene
m. kat. filos. Søgte at udforme en
materiel værdilære.
schellak, anden stavemåde for shellak.
Schelling [’Jæ-], Friedrich Wilhelm
Joseph von (1775-1854). ty. filosof af den
romantiske skole. Udformede i Vom lch
als Prinzip der Philosophie (1795), System
des transzendentalen Idealismus (1800) og
3978
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
