Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - savtømmer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
scheltopusik
Schimmelmann
Ernst Schimmelmann. H. C. Schimmelmann. J. C. Schiødte. Victor Schiøler
fl. a. skrifter den meget spekulative
»I-dentitetsfilos.«, if. hvilken »den absolutte
fornuft« er enheden af ånd og natur,
subjekt og objekt m. m., der udfolder sig
gennem en række »populære potenser«
og når sin højeste form i den kunstneriske
skaben. (Portræt sp. 3977).
schelto’pusik [læl-] (russ. zjeltopuzik,
gulbug), Ophi’saurus ’apus, øgle,
beslægtet m. stålormen. Næsten meterlang, m.
rester af baglemmer. SØ-Eur.,
Middelhavslandene.
Schenck [Iær)k], Richard (f. 1900), ty.
politiker. Nationaløkonom, soc.dem.;
1935 dømt til 1 års fængsel af polit,
grunde. 1947-49 finansmin. i
Schleswig-Holstein.
Schendel [Vændal], Arthur van (f. 1874),
holl. forfatter. Står såvel i ungdommen,
Drogon (1896), som i de sidste år,
Mijn-heer Oberon en Mevrouw (1940), under
indflydelse af nyromantikken. Med sin
forfinede personlige stil er S en af Holl.s
betydeligste prosaister, De Waterman
(1933).
Schenectady [ska’næktadi], industriby i
staten New York ved Erie Kanalen;
88 000 indb. (1940). General Electrics
anlæg.
schenkel [’JæVkal] (ty: Iår), i ridesport
rytterens ben fra knæet og nedefter,
foden medregnet.
schenkelvigning, sidebevægelse, hvor
hesten, ligeud-rettet, træder over til
siden som følge af schenkelens sideførende
indvirkning.
Schenkendorf [’lær;-], Max von
(1783-1817), ty. digter. Skrev patriot, sange til
den ty. frihedskrig mod Napoleon,
Frei-heit, die ich meine.
Schenstrøm’ [’Je:n-],Gw/(1881-1941), da.
filmskuespiller. Indtog først beskeden
plads inden for da. film (siden 1913) og
revyteater; brød afgørende igennem som
Fyrtårnet 1920-21 med Harald Madsen
som partner. Bedste film: »Don Quixote«
(1926), »Ole Opfinders Offer« (1926),
»Vester Vov-Vov« (1927), »Med Fuld
Musik« (1933). Indspillede tonefilm i
Tyskl. først i 1930erne.
Schepelern [’Jæpalår’n], Christian August
(1794-1870), da. officer. Skulle i
Isted-slaget 1850 have omgået fjenden med sin
brigade, men fik ordre om
tilbagetrækning og lystrede, skønt slagets udvikling
måtte opfordre til at handle efter
konduite, hvorved slesvigholstenernes hær
undslap tilintetgørelse.
Schepelern [’Jæpalår’n], Gerhard (f. 1915),
da. kapelmester. Studerede
musikvidenskab v. Kbh.s Univ. 1933-39. Siden 1947
kordirigent ved Statsradiofonien.
Scherer [’Je:-| Wilhelm (1841-86), østr.
litteraturhistoriker. Blev i Tyskl.
positivismens mest betydelige litt.forsker med
talr. elever (S-skolen). Geschichte der
deutschen Literatur (1883) var indtil
positivismens slutn. den førende ty. litt.hist.
Scherfig [’färfi(y)], Hans (f. 1905), da.
maler og forfatter. Som maler fundet sin
plads i »Corner-Udstillingen«. Har som
journalist bl. a. virket ved »Land og
Folk«. Af hans romaner, der alle er
satiriske, hudfletter Den Forsvundne
Fuldmægtig (1938) embedsstandens mentalitet,
Det Forsømte Forår (1940) denne
mentalitets forudsætn. i gymnasieopdragelsen;
Hans Scherfig: Urskov. (Ribe).
3979
Idealister (standset 1942 af
myndighederne, udg. efter befrielsen) er mere
omfattende i sit sigte.
Scherl [lærl], ty. forlag i Berlin, grl. 1883
af August S (1849-1921), udg. en række
blade, bl. a. ugebladet »Die Woche« (grl.
1898). Anslog efter 1933 frivilligt en
nazistisk linie, købtes 1944 af den
nazistiske pressekoncern.
Schermerhorn [’stær-], Willem (f. 1894),
holl. politiker. Prof. i landmåling (Delft)
fra 1931; deltog i holl.
modstandsbevægelse efter 1940, ty. gidsel 1942-43.
Organiserede ved befrielsen holl.
»Volks-beweging« m. krav om »foryngelse« af
nederl. politik. Chef f. samlingsreg. juni
1945-juni 1946. Ledende i holl.
kom-miss. i Indonesien 1946-47, gik ind f.
forståelse m. indoneserne i
Linggadjati-overenskomsten.
scherzando [sker’tsando] (ital: spøgende)
mus., let og lystig.
scherzo [’skertso] (ital: spøg), benævnelse
på et kort, muntert musikstykke som
regel i tredelt takt. Anv. ofte som 3. sats
i symfonien.
Scheuermanns sygdom [1 Joi-J (kyphosis
dorsalis juvenilis), rundryggethed med
smerter i ryggen. Ses ofte hos unge mænd
med legemligt arbejde. På røntgenbillede
ses hvirvellegemerne tilspidsede fortil.
Årsagsforholdene ikke ganske klarlagt.
Sygdommen blev først beskrevet 1920
af d. da. læge H. Scheuermann (f. 1877),
som indtil 1947 var overlæge ved
Sundby Hospitals røntgen-afdeling.
Scheveningen [’s e:van3r)3], Holl.s
største badested. Stor fiskerihavn. 1925
indlemmet i Haag.
Schiaparelli [skjapa’ræki], Giovanni
Vir-ginio (1835-1910), ital. astronom.
Påviste sammenhængen ml.
stjerneskuds-sværme og kometer; grl.
marstopogra-fien.
Schickele [’Jikala], René (1883-1940), ty.
forfatter. Søn af fr.-ty. familie i Alsace,
arbejdede på en fr.-ty. forståelse; under
1. Verdenskrig pacifist. Har behandlet
problemer fra hjemstavnen, Hans im
Schnakenloch (1916, drama). Skrev som
emigrant Liebe und Årgernis des D. H.
Lawrence (1934), Heimkehr (1939).
Schicks reaktion [Jik-] (efter den
østr.-amer. børnelæge Béla Schick (f. 1877)),
består i indsprøjtning af difteritoksin i
huden. Positiv reaktion, d. v. s. rødme og
hævelse, tyder på, at den pågæld. person
mangler difteritoksin i blodet og derfor er
modtagelig for difteri.
schieber [’Ii:bar] (ty.), svindler;
dyrtids-ågrer, varefordyrer.
Schiedam [sfi’dam], holl. by V f.
Rotterdam; 69 000 indb. (1947).
Spiritusfabrikker, skibsværft (stor tørdok; 50 000 t),
glasværk.
Schierbeck [’firbæk], Poul (1888-1949),
da. komponist og organist. 1931 Lærer
ved musikkonservatoriet i Kbh. Har bl.
a. skrevet en symfoni, kantate til univ.s
immatrikulationsfest, operaen Féte
galante (1931), vokalmusik og
kammermusik. G. m. operasangerinden Sylvia
S (f. 1896).
Schiermonnikoog [’s’i:rmon3’ko:f], holl.
ø bl. Vestfrisiske Øer; 53 km2; 700 indb.
schiffchen [’Jifran] (ty: lille skib), skytte
i en symaskine.
Schikaneder [fika’ne :dar], Emanuel(1751
-1812), østr. forf. og teaterdir. Skrev 1791
teksten til Mozarts opera Tryllefløjten.
Schildt [filt], Runar (1888-1925), sv.-fi.
forfatter. Udg. en række bet. novellesaml.
Häxskogen (1920) o. fl. og et par dramer,
3980
bl. a. Galgemannen (1922), der udmærker
sig ved fremragende sprogkunst og psyk.
indfølingsevne.
Schiller f’lila], Ferdinand Canning Scott
(1864-1937), eng. filosof. Udformede i
Riddles of the Sphinx (1891), Humanism
(1903) og Logic for Use (19 30) en
pragma-tistisk præget pluralistisk og
personali-stisk idealisme.
Schiller [’lilar], Friedrich (1759-1805), ty.
digter, f. i Marbach i Wurttemberg
som søn af en feltskær. S fik sin
uddannelse på militærakademi, flygtede 1782,
oplevede tre trange vandreår, derefter i
to år Körners gæst i Leipzig og Dresden,
siden bosat i Jena, hvor han 1789 blev
prof. i hist. gnm. Goethes formidling, og
i Weimar. Det overeksponerede
Sturm-und-Drang drama Die Räuber (1781)
rummer ligesom den borgerlige tragedie
Kabale und Liebe (1784) soc. anklage.
Trilogien Wallenstein (1799) og senere
dramaer er mere bestemt af det rent
kunstneriske, idet S dels benytter den fr.
orienterede lukkede form, Maria Stuart
(1800), dels den mere episke, åbne,
Wilhelm Tell (1804). Dramatikeren S er
Overalt en strålende retoriker. S skrev endv.
en række folkelige og effektfulde ballader,
f. eks. Der Taucher, Die Kraniche des
Ibykus o. a. Æstetikeren S henvender sig
i sin prosa derimod til en snævrere kreds,
Ober naive und sentimentalische Dichtung
(1795). (Portræt sp. 3977).
Schillerpreis, ty. litt. ærespræmie
oprettet 1859. Da Wilhelm 2. nægtede
uddelingen af S til G. Hauptmann, stiftedes en
Volks-S, som 1905 tilfaldt Hauptmann.
Schillerstiftung, Deutsche [’doytja
’Jilarltifturj] (ty: den ty. Schiller-stiftelse),
en fond til understøttelse af nødlidende
ty. forf. ei. deres efterladte (grl. 1859).
Schilling [’Jilirj], østr. mønt = 100
Groschen (sept. 1948 = 0,4915 kr.). Opr.
germansk betegn, for den byzantinske
guldmønt solidus; blev i tidlig
middelalder til en regningsenhed, inddelt i
pfennige. Fra 13.-14. årh. præget i Tyskl.
som sølvmønt under forsk, betegn.
Schilling [’filir/], Johannes (1828-1910),
ty. billedhugger. Hovedværker: 4
grupper af Døgnets Tider (Brühls terrasse i
Dresden), Germania på Vagt (Niederwald)
og rytterstatuen af kong Johan af Sachsen
på teaterpladsen i Dresden.
Schimmelman’n [’Jemal-], Charlotte, da.
skønånd. 1782 gift med grev H. E. S.
Med omfattende intelligens og varmt
hjerte støttet mange da. digtere, især
Baggesen.
Schimmelman’n [’femal-], Heinrich Ernst
(1747-1831), da. minister. Søn afH.C.S.
1776 deputeret i finanskollegiet, 1778
direktør i Vestind. Kompagni, i konflikt
m. Høegh-Guldberg 1783, fra 1784
finansmin. og leder af kommercekollegiet. Bidr.
til toldloven 1797, formåede ikke at
gennemføre finanssanering, afgik efter
statsbankerotten 1813. Bidrog tilforbud mod
negerhandel 1792. Udenrigsmin. 1824-31.
Livligt litterært interesseret, støttede
Schiller og da. digtere og
videnskabsmænd. G. m. 1) Emilie Rantzau (d. 1780),
2) Charlotte Schubart. (Portræt);
Schimmelman’n [’iemal-], Heinrich Carl
(1724-82), ty.-da. forretningsmand,
politiker. Købmandssøn fra Pommern,
tjente formue på militærleverancer under
Preuss. Syvårskrig. Kom 1761 til Kbh.,
drev stor handel, erhvervede godser i
Danm. og Vestindien. Hjalp reg. uden
om bankerot efter 1762 ved
krongods-salg, kopskat og lån; medl. af kommerce-
3981
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
