- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3985,3986,3987

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - schlesiske krige ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

schlesiske krige

Schmidt

Slovakiet. 1) Det polske S (po. Slqsk
[sjlösk]), 39 806 km2 med 4 744 000 indb.
(1946), hovedstad Wroclaw (Breslau).
Mod SØ udnyttes kul samt jern-,
zink-og blymalm i det øvreschlesiske
industriområde med byerne Zabrze (Hindenburg),
Bytom (Beuthen) og Gliwice (Gleiwitz).
2) Cechisk S (Cech. Slezsko [’slæsko]),
del af prov. Morava og Slezsko, opfyldes
af Jesenik, en del af Sudeterne.
-Historie. Kort før 1000 knyttedes S til
Polen, kristnedes i 11. årh., under egne
fyrster af Piastdynastiet fra 1163.
Fortyskedes, arvedeltes efter 1250, efth.
overvejende samlet under Böhmen. 1740
erobrede Frederik 2. af Preussen S undt.
sydligste strimmel. Det overv.
protestantiske land sluttede sig hurtigt til Preussen.
Efter skarp ty.-po. konflikt og
folkeaf-stemn. 1921 afstodes 1922 den sydøstl.
halvdel af Øvreschlesiens
industriområde til Polen; genindlemmet i Tyskl.
1939. 1945 kom hele det ty. S efter sovj.
erobr, under polsk admin.; tyskerne
udvistes til Tyskland.

schlesiske krige, tre krige, 1740-42,
1744-45 og 1756-63 (Syvårskrigen), ført
ml. Frederik 2. af Preussen og Maria
Theresia af Østrig om besiddelsen af
Schlesien.

schlesiske skoler, de, ældre, nu
opgivet betegn, for den tidl. og senere
barokdigtning i Schlesien.

Schleswig [’fle:svix, ’flæs-], ty. navn på
Slesvig.

Schleswig-Holstein [’Jle:svix ’hDUtain],
da. Slesvig-Holsten, ty. land (1867-1946
preuss, prov.) i den brit. zone; 15 700
km2, 2,6 mill. indb. (1946). Heraf
Sydslesvig 631 000indb. (1933: 318 000 indb.)
og Holsten 1 996 000 indb. (1933:
1 470 000 indb.). Største byer: Lübeck,
Kiel (hovedstad) og Flensborg.
Befolkningstæthed 1947: 169 pr. km2 (1939:
102). I 1946 fandtes ca. 1 mill. flygtninge
i S (38 % af befolkn.). S begrænses mod N
af Danm., mod S af Elben og
Mecklenburg. Mod V findes store marskenge og
klitlandskaber. 44% af arealet er
agerland, 31% er vedvarende græs og 8%
skov. De vigtigste afgrøder er havre, rug
og kartofler. I 1937 fandtes 160 000 heste,
1 095 000 stk. hornkvæg og 765 000 svin.
Tidl. olieudvinding ved Heide. Bet.
industri, særlig i Flensborg og Kiel.

Historie. Det gl. da. hertugd.
Sønderjylland (Slesvig) og det ty. hertugd.
Holsten, der siden 14. årh. under skiftende
fyrsteslægter havde været knyttet t.
hinanden, afstodes t. Preussen og Østrig
v. Wienerfreden 30. 10. 1864. Efter Østr.s
nederlag 1866 indlemmedes de i Preussen
som provinsen S (jan. 1867), idet den ty.
befolkn.s håb om selvstændigt ty. S under
Augustenborgerne fejedes til side. Mens
slesvigholstenismen tabte sig, bestod
danskheden i Nordslesvig, der 1920
genforenedes m. Danm. 1946 oprettedes
provinslanddag i Kiel og landsregering
for S; ved landdagsvalg 1947 blev
soc.-dem. største parti (Lüdemann min.præs.
i st. f. Steltzer; fra aug. 1949 Bruno
Diekmann); ved forbundsdagsvalg aug.
1949 fik Kristelige Demokr. (CDU)
429 000, soc.dem. (SPD) 413 000. Den
da.-sindede bevægelse enedes juli 1949
m. Kielreg. om demokr. garantier for
mindretallet.

Schleyer [’flaiar], Johann Martin (1831-

1912), ty. kat. præst. Skabte 1879
hjælpesproget volapük.

Schlichtkrull [’slikt-], Johan
(1866-1945), da. maler. Deb. 1889. Når Hvilen
Falder På (kunstmuseet) samt portrætter.

Schlick [Hik], Moritz (1882-1936), østr.
fysiker og filosof. Grl. » Wienerkredsen« og
spillede en stor rolle ved udformningen
af den logiske empirisme.

Schlieffen [’IlLfan], Alfred von (1833-

1913), ty. generalstabschef 1891-1905.
Udarbejdede p. gr. af fr.-russ. alliance
plan for tofrontskrig. S-planen
forudsatte henholdende krig mod Rusl.,
lynkrig mod V med omringning og
tilintetgørelse af fr. hær; fulgtes ikke konsekvent
i 1914.

Schliemann [’Hi:-], Heinrich (1822-90),
ty. arkæolog. Indtil 1863 forretnings-

mand, hvorefter han helligede sig
arkæologien. Genfandt Troja i ruinhøjen
Hisar-lik v. Dardanellerne og foretog fra 1871
omfattende udgravninger her ligesom
siden i Mykene, Orchomenos, Tiryns og
på Ithaka, nu assisteret af arkæologen
Wilhelm Dörpfeld. Har i en række bøger
offentliggjort sine fund. S var en
umetodisk, men begavet amatør, der i kraft af
fantasi og energi blev en pioner i
udforskningen af Grækenlands forhistorie.

Schlippes salt [’Jlipss-] (opdaget 1821 af
den ty.-russ. kemiker Schlippe), Na3SbSt,
9H20, natriumsulfoantimonat.

Schlumberger [Ilöbær’3e, Jlum-], Jean (f.
1877), fr. forf. Har i psyk. romaner skildret
efterkrigstidens urolige mentalitet og i
slægtsromanen Saint-Saturnin (1931) givet
udtryk for en heroisk-optimistisk
livsanskuelse.

Schlusnus [’Ilusnus], Heinrich (f. 1888),
ty. operasanger (baryton). Kendt som en
fremragende romancesanger.

’Schlüsselburg, russ. Sjlissel’burg, til
1944 navn på byen Petrokrepost i Sovj.

Schlüter [’fly:-], Andreas (1664-1714), ty.
billedhugger og arkitekt. Virksom i begge
egensk. v. tøjhuset i Berlin, her
kriger-masker. Ledede smst. ombygn. af slottet
i årene 1698-1706; hans fortrinlige arb.
her standsedes efter en nedstyrtning af
et tårn; faldt i unåde, døde i Rusland.
Ho ved v. som billedhugger: rytterstatue af
kurfyrste Frederik Vilhelm (1703).

Schlyter [’fly:-], Carl Johan (1795-1888),
sv. retslærd. Berømt som udgiver af
Corpus juris Sueo-Gothorum antiqui.
Samling af Sweriges gamla Lagar 1-12
(1827-69).

Schlüter [’sly:t3r], Karl (f. 1883), da.
forfatter og ingeniør. Af hans skuespil, der
næsten alle er skrevet ud fra et dystert
livssyn, har især Afsporet (1932), Nu er
det Morgen (1934) og Brudesengen (1937)
vakt opmærksomhed. Driftsbestyrer ved
Holmegårds Glasværk fra 1909.

Schmalkalden [Jma :l’kaldan], ty. by i
SV-Thüringen; 11 000 indb. (1939)
fabrikation af jern- og stålvarer. S nævnes
første gang 874.

schmal’kal’diske artikler, forfattet af
Luther 1536 som forberedelse til et alm.
kirkemøde; vedtaget af hans tilhængere
1537 i Schmalkalden, bekendelsesskrift i
mange luth. kirker.

schmalkaldiske forbund,
sammen-slutn. af ty. protestantiske fyrster, stiftet
i Schmalkalden 1530-31 under ledelse af
Filip af Hessen; støttet til Frankrig.
Under den schmalkaldiske krig
1546-47 svigtede sammenholdet v. Karl 5.s
angreb, efter Mühlbergslaget 1547
opløstes s.

Schmedes [’sme:Ö3s], Erik (1868-1931),
danskfødt østr. kammersanger,
1898-1924 Wieneroperaens førende
Wagner-tenor.

Schmedes [’sme:öas], Hakon (1877-1938),
da. komponist og violinist. Har bl. a.
komp. balletten To i et Glashus (1922-23)
samt sange, klaver- og violinmusik.

Schmeling [’Jme:-], Max (f. 1905), ty.
bokser, fra 1924 professionel, fl. gange
europamester i letsværvægt, 1930-32
verdensmester i sværvægt. Vandt over
Joe Louis 1936.

Schmidt [smet], Albrecht (1870-1945), da.
skuespiller. Lærte opr. maleri hos
Zahrtmann og kom via Det Kgl. Teaters
malersal på elevskolen. Deb. 1891 og virkede
senere på forsk, scener som skuespiller og
iscenesætter. 1915-17 dir. for
Alexandra-teatret, 1922-32 samt senere ved
Dagmarteatret, hvor han med talent
fremstillede intelligente karakterer og, senere,
noble ældre mænd. Filmdebut 1909. Udg.
1937 sine erindringer I Liv og Kunst, 1941
romanbiografien Kean.

Schmidt [smet], Alfred (1858-1938), da.
tegner; medarb. v. Klods Hans,
Blæksprutten m. m.; bogill. (111. sp. 3987 f.n.).

Schmidt [smet], August F. (f. 1899), da.
forfatter. Talr. bøger om folkeminder og
gl. folkekultur samt fl. litt. undersøgelser,
bl. a. Jakob Knudsen (1936) og Johan
Skjoldborg (1938).

Schmidt, Eduard, ty. forf., skrev under
pseud. Edschmid Kasimir.

Joh. Schmidt.

Aage Schoch.

Schmidt [Jmit], Georg Friedrich (1712-75),
ty. kobberstikker. Rejste 1736 til Paris,
hvor han blev medlem af akad.
Hofkobberstikker i Berlin. Længere ophold i St.
Petersburg. Fremragende portrætstikker.

Schmidt [smet], Ivar (1869-1940), da.
teaterdirektør. Deb. som skuespiller 1891,
derefter i provinsen, 1892-95 på Casino,
1896-1911 indehaver af et
herreskrædderi, og fra 1911-37 Det Ny Teaters
direktør med et broget, ofte folkeligt og
lystspilpræget repertoire.

Schmidt [smet], J. (1845-1923), da.
veterinær, dyrlæge i Kolding; indførte en
behandlingsmetode for den såk.
kælv-ningsfeber.

Schmidt [Jmit], Johannes (1843-1901), ty.
sprogforsker; arbejdede især med
udforskningen af de indoeur. sprogs
for-hist. trin. Die Verwandtschaftsverhältnisse
der indogermanischen Sprachen (1872).

Schmidt [Jmit] (-Wodder), Johannes (f.
1869), ty. sønderjysk politiker. Præstesøn
fra Als af hjemmetysk slægt, fra 1896
præst i Vodder. Tog 1907 afstand fra ty.
tvangspolitik i Sønderjylland, i
opposition til Den Tyske Forening. Efter 1918
fremtrædende i arbejdet for at bekæmpe
ty. afståelse af Nordslesvig, 1920-34
formand f. den ty. slesvigske vælgerforening,
1920-39 folketingsmand; for moderat f.
tysksindede mindretal efter nazismens
gennembrud i 1930erne trængt til side
efter brydninger i partiet. En tid
fængslet efter kapitulationen 1945.

Schmidt [smet], /oÄannes (1877-1933),
da. naturforsker. Opr. botaniker, senere
fiskeribiolog, forstander v.
Carlsbergla-bor.s fysiol. afd. 1910. Omfattende
arbejder over ålens ynglepladser. Leder af
Dana-ekspeditionerne. Også arbejder over
arvelighedsforhold og raceproblemer.
(Portræt).

Schmidt [Jmit], Kaspar, ty. filos. forfatter,
skrev under pseud. Max Stirner.

Schmidt [smet], Louis (f. 1885), da.
journalist, red. og udg. af Aarhuus
Stiftstidende fra 1920.

Schmidt [smet], Max (i. 1898), da.
psykiater, 1937 overlæge ved sindssygehosp. i
Augustenborg, 1944 overlæge i psykiatri
ved politiet. Afh. om legemstyper og
sindssygdom og om alkohol i blodet.

Schmidt [fmit], Otto (f. 1891), russ.
polarforsker, eksped. langs Ishavets kyst 1932
og senere (1933 Tjeljuskin-eksped.).

Schmidt [smet], Rudolph (1836-99), da.
forfatter. Forsøg på at forbinde sin filos.
mester Rasmus Nielsens anskuelser med
grundtvigske præger hans kritiske
virksomhed bl. a. i tidsskr. »For Idé og
Virkelighed« (1869—73). Bl. hans digteriske arb.
mærkes dramaet Den Forvandlede Konge
(1876).

Schmidt [smet], Valdemar (1836-1925), da.
orientalist; indførte som privatdocent i

Alfred Schmidt: Henrik Ibsen.
(Blæksprutten 1898).

3985

3986

3987

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free