- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4000,4001,4002

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - schweizergarde ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

schweizergarde __Schwerin

Maalestok 1 : 2 250 000
Kort over Schweiz.

Udarbejdelse: J. Humlum

ligesom Karl den Dristige af Burgunds
forsøg på at erobre S endte med
nederlagene ved Grandson, Murten og Nancy
(1476-77). Efter 1500 søgte S at hævde
militærmagt i Nordital.; 1515 slået v.
Marignano af Frankr. Zyvinglis
protestantiske bevægelse (fra 1519) fandt
til-slutn. i nordl. kantoner, standsedes v.
nederlaget v. Kappel 1531, og trods
Calvins magt i Genéve hævdede
skovkan-tonerne og sydl. S katolsk tro i bitter
modsætn. til de reformerte. Flg. periode
var freds- og fremgangsperiode, m.
aristokratisk styre i de enkelte kantoner og
svag forbundsmagt. Til dels foranlediget
af franskvenligt demokrati rykkede fr.
tropper 1798 ind i S og proklamerede den
»helvetiske republik«, hvor kantonerne
forsvandt (delvis genoprettet 1803); ved
Frankrigs sammenbrud blev S atter et
løst forbund af aristokratisk styrede
kantoner. S erklæredes vedvarende neutralt.
Ca. 1830 demokratiseredes de nordl.
kantoners forfatninger. Krav om
stærkere forbundsmagt og rel. modsætninger
førte 1845 til dannelse af
konservativt-katolsk særforbund (»Senderbund«), der
bøjedes efter kort ublodig krig 1847.
1848 gennemførtes den i hovedsagen
endnu gældende forfatn., der med
bevarelse af selvstyre for kantonerne skabte
virkelig centralregering og fælles
parlament. De nye trafikmidler, der
muliggjorde langt større transit gnm. S, og
industrialisering skabte stort opsving; i
nordl. S opstod arbejderbevægelse, der

dog kun langsomt arbejdede sig frem.
Efterh. demokratiseredes styre og valg-

måde, centralmyndighederne styrkedes.
Et borgerligt-liberalt (»radikalt«) parti
var førende også efter 1.Verdenskrig, hvor
Soc.dem. 1918 forgæves forsøgte
generalstrejke. 1930ernes krise trak fascistiske
og nationalsoc. partidannelser med sig,
og de kons. katolikker søgte at udnytte
stillingen til fremstød, men uden held.
Trods lejlighedsvise ty. trusler bevarede
S sin neutralitet også under 2.
Verdenskrig. Valg 1939 gav store tab for
nationalsoc. 1943 blev Soc.dem. største parti i
Forbundsforsamlingen og for første gang
indvalgt i Forbundsrådet, men gik tilbage
1947, da de Radikale blev største -parti,
schweizergarde [’svai’tsar-J, korps af
schweiziske lejetroppér; brugtes fra
senmiddelalderen af fl. eur. fyrster. 1
Frankrig, hvor kongerne havde s fra 1481,
blev s kendt ved heroisk forsvar af
Tuilerierne 10. 8. 1792. (Thorvaldsens
mindesmærke ved Luzern:
Schweizerløven). Paven har holdt s siden 15. årh.
schweizer! [svaitsa’ri’j, osteri for
fremstilling af schweizerost,
schweizerost [’svai’tssr-J. Ægte s er en
da. betegn, for emmentalerost, der opr.
kun fremstilledes i Schweiz, men senere
har fundet efterligning i en række lande,
s fabrikeres af sødmælk under anv. af
naturløbe og høje temp., hvilket sammen
med størrelsen (vægt 75-100 kg) giver
betingelser for dens særlige modning,
ved hvilken den karakteristiske smag og
bygning opstår. Lokale varieteter er den

da. s, jarlsbergösten i No. og den • sv.

herregårdsost.
Schweiziske Bakkeland ei. Helvetiske

Højslette, bakket højslette i Schw. ml.
Jura-bj. og Alperne, opbygget af tertiære
dannelser som molasse, mergel og
konglomerater, overlejret af istidens
morænedannelser.

schweizisk litteratur. Den ty.-schw.
litt. er i 16. årK. præget af
Reformations-kampene. Medens baroktiden er fattig
på poesi, får skribenter som Bodmer,
Haller og Gessner ikke ringe bet. i det
borgerl. 18. årh. I 19. årh. repr. C. F.
Meyer den internat, orienterede
overklasse, G. Keller borgerskabet, medens
J. Gotthelf skildrer den schw. bonde.
Hjemstavnsdigtning spiller stor rolle (E.
Zahn). Typisk schw. træk er
forkærlighed for det pædagogiske-didaktiske og
den bredt malende episke digtning.
Dramaet er lidet yndet. Realistisk kunst
foretrækkes for romantisk. - I den
fr.-schw. litt. repr. bl.a. Rousseau, B.
Constant og Amiel formidlingen ml. germansk
og romansk og Ramuz
hjemstavnskun-sten. - Mindre betydelig er ital.-schw.
digtning i Ticino (F. Chiesa).

Schwenckfeld [’Jvær/kfælt], Kaspar (1489
-1561), ty. mystiker; brød med Rom
under luth. indfl., men også med Luther,
fordi reformatorerne ikke ville
anerkende hans subjektive religiøsitet uden
kirke og sakramenter. Han dannede en
sekt (nu i USA), og hans skrifter fik stor
indfl.

Schwenn [svæn], Carl (f. 1888), da. maler;
landskaber og portrætter, bl. a. af
sølvsmed Georg Jensen.

Schwerin [Jve’ri:n], 1) tidl.
mecklen-burgsk grevskab, oprettet i 12 årh., i

4OOO

4001

4002

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free