- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4003,4004,4005

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - schweizergarde ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schwerin

Scipio

18. årh. forenet m. hovedparten af
Meckl. (M-Schwerin). Bispedømmet S,
oprettet 1167, tilfaldt Mecklenburg 1648.
2) ty by; hovedstad i Mecklenburg; SV
f. Schwerin-søen (63 km2); 65 000 indb.
(1939). Grl. 1160 af Henrik Løve.

Schwerin [Jve’ri:n], Fredrik von
(1764-1834), sv. politiker. Opr. officer; præst,
dr. teol., rigsdagsmedl. (adelsstand) fra
1812, rejste liberal opposition ved at
kræve parlamentarisme efter eng.
mønster. Fra 1823 knyttet til reg., formand
i riksbanken, hvor S gennemførte
møntreform.

Schwerin von Krosigk [fve’ri:n fon
’kro:zik], Lutz (f. 1887), greve, ty.
politiker. Finansmin. under v. Papen 1932
efter karriere i finansmin.; fortsatte
under hele Hitlers magtperiode. 2. 5. 1945
udenrigsmin. under Dönitz. Arresteret
23. 5.; 1949 idømt 10 års fængsel.

Schwind [Jvint], Moritz von (1804-71),
østr.-ty. maler, levede i München. Som
romantiker uden sentimentalitet skabte
han en ægte folkelig kunst i malerier,
illustrationer og selvst. grafiske blade.
Har malet serier af vægmalerier på
Wartburg og i Wiens Opera. Bl. de mest
kendte billeder er Bryllupsrejsen, Den
Skønne Melusine, Sangernes Krig pd
Wartburg og De Syv Ravne (1857).

Schwob [Jvob], Marcel (1867-1905), fr.
symbolistisk forfatter, har i fortællinger
vist fremragende stilistisk sans og dyb
psyk. forståelse af dunkle følelser og
mærkelige mennesker.

schwung [Ivui?] (ty.), sving; overdreven
flot stil.

Schwyz [!vi:ts], 1) schw. kanton ml.
Vier-waldstättersee og østl. Zürich See;
908 km2; 67 000 indb. (1941); 98%
tysktalende; 93% kat.; en af de 3
»urkan-toner«, der 1291 dannede det første
edsforb. Schweiz har navn efter S; 2)
hovedstad i 1); ca. 8000 indb.

Schwäbisch-Bayrische Hochebene,
[Jvæ:biI-’bairiJa ’ho:fe:ban3], ty. navn
for Schwabisk-Bayerske Højslette.

Schwäbische Alb [’Jvæ:bil3 ’alp], ty.
navn på Schwabiske Jura.

Schwäbisch-Fränkische Ter’rassen,
[Jvæ:biJ ’fræijkiia-], ty. navn for
Schwa-bisk-Frankiske Plateau.

Schyberg [’lybär’], Frederik (f. 1905), da.
teater- og litteraturkritiker. Søn af
Robert S. Moderne Amer. Litt. (1930),
disputatsen Walt Whitman (1933) og en
samling litt. kronikker 1947. Størst bet. har
S dog som teaterhistoriker og -kritiker;
Da. Teaterkritik indtil 1914 (1937), Ti
Års Teater (1939) og en ypperlig udg. af
Michael Rosings Dagbog og Breve fra hans
Parisiske Teaterrejse 1788 (1934) er
skelsættende arb. Siden 1937 knyttet til
»Politiken«. (Portræt).

Schyberg [’lybär’], Robert (1872-1946),
da. skuespiller. Opr. v. balletten, deb.
1891 på Det Kgj. Teater; knyttet til
dette 1899-1919. Besad et følsomt og
personligt talent. Havde 1900 en ublodig
duel i Ermelunden med Edv. Brandes
på grund af dennes fornærmende og polit,
inspirerede anmeldelser.

Schück [lyk], Johan Henrik (1855-1947),
sv. litteraturhistoriker. Prof. 1890-1920.
Som forsker præget af vidtspændende
lærdom og spec. kulturhist. interesse.
Hovedværker: Illustr, svensk
litteratur-historia 1-7 (3 omarb. Udg. 1919-26),
o%Allmän litteraturhistoria 1-7 (1919-26).

Schücking [’lykirj], Walter (1875-1935),
ty. jurist og politiker, 1900 prof. i
stats-og folkeret, 1920-28 medl. af rigsdagen.
1932 dommer ved den internat, domstol.

Schymberg [’iymbærj], Hjördis (f. 1909),
sv. operasangerinde (koloratursopran).
Deb. 1934 på operaen i Sthlm.

Schütt [lyt], to øer i Donau’, Grosse
Schütt (£ech. Vel’ky Éitny Ostrov, ung.
Csalököz) tilhører Cechoslov., Kleine
Schütt (ung. Szigetköz) Ungarn.

Schütte C’Jøda], Gudmund (f. 1872), da.
filolog og godsejer, der ved
videnskabelige og populære afhandlinger har
behandlet sproglige og hist. spørgsmål fra
da. og germansk oldtid. Oldsagn om
Godtjod (1907). Udgiver af Sydslesvigske
Årbøger fra 1947. ’

Frederik Schyberg. Ib Schønberg.

Schytte [’Jøda], Ludvig (1848-1909), da.
komponist og pianist. Bosatte sig 1886
i Wien, fra 1907 i Berlin. Komp. sange,
klavermusik, f. eks. Schule des modemen
Klavierspiels, og operetter.
Schütz [lyts], Heinrich (1585-1672), ty.
komponist. 1633-35 og 1642^14 i Kbh.
Komp. bl. a. Cantiones sacrae (1625),
Symphoniae sacrae 1-3 (1629-50) og
Kleine geistliche Konzerte 1-2 (1636-39).
schächte [’lækta] (hebr. schächät slagte),
slagte på rituel jød. vis, hvorved dyrets
luft- og spiserør samt halsårerne
overskæres, så at blodet løber ud af kødet.
Schäfer [’Iæ:far], Dietrich (1845-1929),
ty. historiker (hansestæderne og Danm.)
fortsatte Dahlmanns Danmarkshist. (1893
og 1902). Prof. 1877-1921, fra 1903 i
Berlin; ivrig tysk-national.
Schäfer [’Jæ:f3r], Wilhelm (f, 1868), ty.
forfatter. Har genoplivet anekdoten som
litt. genre, Anekdoten (1908), Hundert
Histörschen (1940). Skattet i nazi-Tyskl.,
Deutsche Reden (1933).
schäferhat (ty. schäfer hyrde, af schaf
får), hyrdindehat m. bred skygge, var
kvindemode i 1780erne.
schæferhund [’Jæ’-] (ty: (fåre-) hyrde-

hund), ty. hyrdehunderace. Stor,
ulve-lign. Meget modtagelig for dressur.
Finder anv. bl. a. som politihund.

Schoeck [Jök], Othmar (f. 1886),
ty.-schweiz. komponist til operaer,
herimellem Don Ranudo (1919) med tekst
efter Holberg, 200 sange m. m.

Schönbein [’!ø:nbain], Christian
Friedrich (1799-1868), ty. kemiker. Prof. i
Basel. Har opdaget ozon (1839) og
fremstillet skydebomuld (1845).

Schönberg [’iø:nbårk], Arnold (f. 1874),
østr. komponist. Flygtede 1933 fra
Berlin til USA. Komp. sekstetten Verklärte
Nacht (1899), Gurrelieder (1901-11) efter
tekst af I. P. Jacobsen, melodramaet
Pierrot Lunaire (1912), operaerne
Er-wartung og Die glückliche Hand,
klaverstykker og sange. Har skrevet
Harmonie-lehre og Theory of Composition (1940).

Schønberg [’lønbär’], Ib (f. 1902), da.
skuespiller. Deb. i Sønderborg 1920,
filmdebut 1921, 1934-37 underdir. ved
Det Nye Teater, 1933-39 knyttet til
Palladium Film, fra 1939 ved Asa Film.
I 1945 meddir. v. Alléscenen. Er populær
som komiker i det lette repertoire, men
har især på film ydet vægtige
karakter-præstationer f. eks. i »Afsporet« (1942),
»Ta’ hvad du vil ha’« (1947) og »Mani«
(1948). (Portræt).

Schønbergske Forlag [’Iø:n-], Kbh.,
grl. 1857, udgav bl. a. Grundtvigs
poetiske skrifter. Dyrker nu især udenlandsk
skønlitt., men har bl. a. også udg. Holberg.

Schönbrunn [Jø:n’brun], tidl. kejserl.
lystslot v. Wien, opført 1700-75,
tegnet af Fischer v. Erlach d. æ.

Schönebeck [’Jømabæk], ty. by ved
Elben, Sachsen-Anhalt; 39 000 indb.

(1939). Metalvareindustri, saltbrydning.
I Nærheden kurstedet Bad Salzelmen.

Schöneberg [’Jø:nabærk], sydl. bydel i
Berlin; 172 000 indb. (1945).

Schönemann [’fø:na-], Lili (1758-1817).
Goethes forlovede, en kultiveret ung pige
af bourgeoisiet. Forlovelsen (1775) varede
kun kort, men affødte fl. betydelige digte
Neue Liebe, neues Leben osv.

Schönherr [’!ø:nhær], Karl (1867-1942),
østr. forfatter. Folkelig dramatiker.
Hovedværk: tyrolerdramaet Glaube und
Heimat (1910, opf. i Kbh.).

Schønheyder [’Jö:nhai’d3r], Fritz(f. 1905),
da. biokemiker. Prof. i biokemi v. Århus
Univ. 1938. Har arbejdet s. m. Henrik
Dam ved undersøgelser over vitamin K.

Schøning [’Jöniij], Gerhard (1722-80), no.
historiker, prof. i Sorø 1765,
gehejmearkivar 1775. No.s Riges Hist. 1-3
(1771-81) (til år 1000); påbeg. udg. af
Heims-kringla (1777-78).

schö’nit [Jø-], KzSOt, MgSOt, 6H20,
mineral, dobbeltsalt af kalium- og
magniumsulfat. Anv. som kaligødning; først
fundet 1866 og opkaldt efter en ty.
bjerg-værksmand Schöne.

Schönkopf [’Jø.nkopf], Käthchen
(1746-1810), Goethes kærlighed i studietiden i
Leipzig; fik digterisk form i hyrdespillet
Die Laune des Verliebten (1768) og
Lieder-buch Annette (udg. 1896).

Schönlein [’Iø:nlain], Johann Lukas
(1793-1864), ty. læge, prof. i Berlin 1839,
reformerede den kliniske undervisning,
anv. perkussion og auskultation, kem. og
mikroskop, unders., forelæste på ty. i st.
f. lat. Beskrev 1837 peliosis rheumatica
og opdagede 1839 favussvampen
(Acho-rion schönleinii).

Schönthan [’Iø:nta:n], Franz, Edler von
Pernwald (1849-1913), østr. forfatter.
Producerede talr. lystspil og farcer.
Særlig populær blev Der Raub der
Sabine-rinnen (1885).

Schønweller [’Jö:n-], Georg L. (f.1876), da.
civilingeniør. 1911-46 prof. i
havnebygning og fundering ved Polytekn.
Læreanstalt.

Schøtt [føt], Else, da. operasangerinde
(sopran). Deb. 1919, 1923 på Det Kgl.
Teater. Kammersangerinde 1934.

sci’en’tia [ski-] (lat.), kundskab, viden;
videnskab.

scilicet [’ski’likat] (lat.), nemlig; det vil
sige.

Scilla [’sk-], slægt af liljefam. Løgvækster
med grundstillede, smalle blade og
klokke-el. stjerneformede, blå ei. hvide blomster
i klase. 80 arter fra den gl. verden. I
haver dyrkes S sibirica, S italica, S non
. scripta (klokkehyacint) og fl. a.

scilla’re’n [sk-], et glykosid af strandløg,
Scilla maritima, der indeh. en stærk
hjertegift. Strandløg og præp. heraf
virker som rodenticid (rottegift).

Scilly Øerne [’sili] (Isles of Scilly [ailz av
’sili]), eng. øgruppe 45 km V f. Cornwall.
140 øer, hvoraf 5 er beboede; 1600 indb.
(1939). Fiskeri, dyrkning af tidl.
grønsager.

Scin’dapsus [sk-] (bot.), slægt af
arum-fam. Ostindien. S aureus er klatreplante
med blanke blade med gule pletter og
striber. Varmhusplante og stueplante.
Kaldes ofte fejlagtig for »philodendron«.
Ø-Indien.

scintillation [sin-] (lat. scintillare funkle),
astron., fiksstjernernes funklen. I fys.
betegner scin tillationer de lysglimt, som
iagttages på en fluorescerende skærm, der
rammes af atomare partikler
(a-partikler). Iagttagelse af s har været meget anv.
i atomfysikken, bl. a. ved opdagelsen af
atomkernen.

sciolto [’Jolto] (ital.), mus., ubundet, frit
i foredraget.

Scipio [’skipio], Cor’nelius, rom.
patricierfamilie; kendtest er: 1) Publius S (d.
212 f. Kr.), konsul 218, slået af Hannibal
v. Ticino, faldt mod Hasdrubal. - 2)
Publius S Africanus d. ældre(d. 183
f. Kr.), søn af 1), erobrede Spanien
210-05, slog Hannibal v. Zama 202, konsul
205 og 194. Ledsagede broderen 3)
Lucius (konsul 190) mod Antiochos 3., som
blev slået v. Magnesia 189. - 4) Publius
S Africanus d. yngre (d. 129 f. Kr.),

4003

4OO4

4OO5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free