- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4006,4007,4008

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - schweizergarde ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

scirocco

seborrhoe

søn af Æmilius Paulus, adopteret af 2),
konsul 147 og 134, erobrede Karthago
146 og Numantia 133. - 5) Publius S
Nasica (d. 132 f. Kr.), konsul 138, ledede
drabet af Tiberius Gracchus 133 f. Kr.
sci’rocco [Ji-] (ital. sirocco af arab. sharq
øst), meget hed vind, der blæser i
Middelhavs-egnene fra sydl. retninger,
scirrhus [’sirus] (gr. skiron (oste)skorpe),
kræftsvulst af hård og fast konsistens
p. gr. af indhold af fibrøst væv.
sclerose en plaques [skle’ro:z ä ’plak],

fr. navn på dissimineret sklerose.
Sclero’tinia (gr. sklérös tør, hård), d. s. s.

knoldbægersvamp,
’scolex (gr: orm), betegn, f.
bændelormenes forreste del (»hovedet«). Besat m.
kroge ei. sugeskåle, ved hvilket dyret
fæstner sig til værtens tarmvæg,
scolithus [sko’litus] (gr. sköléks orm +
lithos sten), udfyldte ormerør, der viser
sig som lodrette, mørke stængler i
kam-brisk sandsten (s-sandsten),
sco’lithussandsten, kambrisk sandsten
med tætstillede lodrette rørformede
dannelser (udfyldninger af ormerør). Findes
som løse blokke i Danm., stammer fra
Kalmar-egnen,
scor’but (nylat. scorbutus), skørbug,
scorda’tura (ital.), afvigende stemning, et
udtryk, der benyttes ved
strengeinstrumenter for at betegne, at een ei. fl. af
strengene er stemte i en anden tone end
normalt. Benyttedes ofte i ty.
violinmusik i det 17. årh.
score [’sko:ra] (eng: regnskab), betegn, for
1) at låve mai ei. skaffe point i
idræts-konkurrence; 2) det antal mål ei. points,
et hold ei. en idrætsmand har opnået.
Scorel [’sko:ral] (Schoorle), Jan van
(1495-1562), nederl. maler og arkitekt. Virksom
i Ital. og i Utrecht, hvor han blev
domherre. Formidler af den ital.
højrenæssancestil. Rel. biileder og portrætter med
fin og levende karakteristik.
Scoresby [’skå:zbi], William (d. y.)
(1789-1857), skotsk hvalfangerkaptajn og
naturforsker. Kortlagde Grønl.s Ø-kyst fra
75° til 69° n. br. og besejlede S-sund
(1822). Foretog 1856 en ekspedition til
Austr. for at studere jordmagnetismen.
Scoresby Land [’skorsbi-], indre del af
halvøen ml. Kong Oscars Fjord og
Scoresby-sund, Ø-Grønl. Dets indre er
isdækket.

Scoresby-’sun’d [skorsbi-], stort, stærkt
forgrenet fjordkompleks i Ø-Grønl.
70-72°n. br. Mod S høje basaltfjelde, mod N
de lavere Liverpool Land og Jameson
Land, i det indre halvøen Gåseland og
øenMilne Land. (Ill.se tavleGrønland 11).
Scoresby’sun’d [skorsbi-], koloni på
S-kysten af Liverpool Land v.
Scoresby-sunds munding. Anlagt 1924 ved
overførsel af ca. 90 grønlændere fra
Ang-magssalik. 234 indb. (1946).
Radiostation og seismisk station.
Scorza [’skortsa], Carlo (f. 1897), ital.
fascist. 1943 generalsekr. f. fase. parti,
søgte forgæves at styrke Mussolini ved
skrap disciplin og udrensning, styrtet
juli s. å. 1944 anklaget, fordi han ikke
havde sat partiorganisationen ind mod
Badoglio, men frikendt, støttede
Mussolini til sammenbruddet. Efter krigen i
S-Amer.

sco’tisme, betegn, for Duns Scotus’ filos.

mods. thomismen.
Scotland Yard, New [nju: ’skotland
’ja:d], det eng. politis hovedsæde i
London. Scotland Yard var opr. navnet på
et palæ, hvor de skotske konger boede
under besøg i London, derefter navn på
gaden, hvori dette palæ lå, derfra
overført på politiets hovedkvarter, der
1829-90 lå i denne gade. Navnet bevaredes
(som New Scotland Yard), efter at
politiet var flyttet til Thames Embankment.
Scott [skåt], Da vid (1806-49), skotsk
maler. Fantasifulde og originale
illustrationer til bl. a. Coleridge’s »Ancient
Mariner« og Bunyan’s »Pilgrim’s Progress«.
Scott [skåt], Gabriel (f. 1874), no.
forfatter. Tilknyttet 90ernes nyromantiske
bevægelse. Skildr, i noveller og romaner,
bl. a. Jernbyrden (1915), Enok Ruben
(1917), Kilden (1918), de enfoldige og
livsfrommes stille hverdag. En virkelig

Walter Scott. Seedorff Pedersen.

retsstrid danner baggrund for De
Værgeløse (1938) om forældreløse børn.
Scott [skåt], Robert Falcon (1868-1912),
eng. opdagelsesrejsende, undersøgte
Rosshavet (opdagede Edward VII.s Land)
m. m. 1901-04, nåede på en eksped.
1910-12 sydpolen 18. 1. 1912, en måned
efter Amundsen; omkom på tilbagevejen.
Scott [skåt], Sir Walter (1771-1832),
skotsk digter. Levede i sin barndom og
senere på godset Abbotsford, i
grænselandet ml. Engl. og Skotl. (The Border
Country), som er baggrund for hans
forf.-skab. The Minstrelsy of the Scottish
Border (1802), en samling bearbejdelser af
skotske folkesange, indledte de senere
versromaner Marmion (1808), The Lady
of the Lake (1810) o. a. Hans ry hviler
især på de ca. 30 hist. romaner, der
behandler alle perioder af eng. og skotsk
hist., Waverley (1814), Guy Mannering
(1815), Ivanhoe (1819) o. m. a. De fleste
er overs, til da. S skabte den moderne
hist. roman og fik talrige efterfølgere
(Hugo, Ingemann). (Portræt).
Scotus, se Duns Scotus.
scout [skaut] (eng.), 1) spejder,
efterret-ningsmand; 2) i den eng. flåde skib ml.
jager-og krydserklassen (i beg. af 20. årh.),
ser. (fork. f. lat. scripsit), han har skrevet,
scramasax [’skramasaks], enægget
frankisk sværd, i fl. tilf. fundet i den yngre
jernalders grave i Norden.
Scranton [’skråntan], industriby (jern,
stål, tekstil) i Pennsylvania, USA, 150
km VNV f. New York; 140 000 indb.
(1940). Antracitminer.
’scrapbog (eng. scrap brudstykke), bog til

indklæbning af udklip,
scratche [’skrätja] (af eng. scratch
startlinie), opgive og trække sig ud af en
turnering. Den, der starter uden handicap
i en handicap-turnering, siges at starte
sera tch.

Scriabine, anden stavemåde for Skrjabin.
Scribe [skrib], Eugéne (1791-1861), fr.
dram. forfatter, beherskede længe de fr.
scener ved sine talr. behændigt byggede
teaterstykker; også operalibrettoer.
Scripps-Howard-kon’cernen [-[skrips-’hauard-],-] {+[skrips-
’hauard-],+} amer. bladkoncern, grl. af
Edward Wyllis Scripps (1854-1926),
videreført af sønnen Robert P. Scripps
(1895-1938) og Roy W. Howard (f. 1883).
Scriptores hi’storiæ Au’gustæ (lat:
forfatterne til den kejserlige hist.), en
samling lat. kejserbiografier af seks forsk,
forf., behandlende tiden 117-284. Skrevet
omkr. 300.
Scrip’tores ’rerum Dani’carum
’me-dii ’ævi (lat: forfattere af Danm.s hist.
i middelalderen), den af Langebek beg.
publicering af Danm.s middelalderkilder
i 9 bd. (1772-1878).
’scrotum (lat.), anat., pungen,
scruple [*skru:pl] (lat. scrupulus spids
sten), eng. apotekermål (1 ’fluid s =
1,184 ml) og apotekervægt (= 20 grains
= 1,296 g).
Scudéry [skyde’ri], Madeleine de
(1607-1701), fr. forfatterinde, berømt precieuse,
skrev bindstærke hist. romaner som
Ar-taméne ou le grand Cyrus (1649-53).
scudo [’sk-] (ital., egl: skjold), ældre ital.

dalermønt af sølv.
sculler (eng. [’skala], da. [’skolar]),
out-rigget kaproningsbåd med to ei. fire årer,
hvor hver mand ror med to årer.
’sculpsit, fork. sculps. (lat: har hugget ei.
stukket), anv. i grafisk kunst efter
navnet pä den billedhugger, der har hugget,
ei. den kobberstikker, der har gengivet
værket.

Scunthorpe [’skän/>å:p], by i Ø-Engl.
nær Humber; 51 000 indb. (1948).
Jernudsmeltning.

Scutari [’sku-], ital. navn på 1) Istanbuls
bydel Usküdar, 2) den albanske by
Shkodra.

scyphistoma [-’fi-] (gr. skyfos bæger +
stoma mund), storgoplernes fastsiddende
generation. Frembringer v. tværdeling de
fritsvømmende meduser.

SD, fork. f. ty. Sicherheitsdienst.

S. Dak., o ff. fork. f. South Dakota, USA.

Se, kem. tegn for selen.

se-, 1) (lat. sex seks), seks-, seks gange;
2) (lat. forstavelse), fra hinanden, sær-.

Sea Islands [’si: ’ailandz], små, låve øer
ved kysten af South Carolina og Georgia,
USA. Tidl. stor avl af den efter S
opkaldte, langfibrede bomuld, Sea
Island-cotton.

Seal [si:l] (eng: sæl), eng. minelæggende
u-båd (1938-40), 1520 t; erobret 5. 5. 40
efter gentagne ty. luft- og
dybdebombeangreb i Kattegat og indbragt til
Frederikshavn.

Sea Lord [’si: lå:d], medl. af det eng.
admiralitet.

sealskin [’si :lskin] (eng.), pelsværk af
øresæler.

sealyham-terrier [’si:liam-] (eng. sted-

navn), lavbenet, hvid terrier, hængende
ører.

seance [se’a^sa] (fr. seoir sidde), det at
sidde model; møde, især spiritistisk m.
åndefremkaldelse.

Sears, Roebuck & Co. [’sirz ’ro:bäk
an ’kåmpani], største amer.
postordre-forretn., grl. 1886; fra 1925 endv. udsalg
efter kædeforretn.systemet. Dens katalog
kommer i ca. 10 mill. ekspl.

Seattle [si:’ätl] ei. [’si:ätl], by i staten
Washington, USA, ved Puget Sound,
368 000 indb. (1940; 1947: 470 000).
For-trinl. havn. 4 transkontinentale
jernbaner ender v. S, og over 70
dampskibs-linier udgår herfra. Særlig vigtig er forb.
med Alaska. Enorm eksport af tømmer,
papir, finér; vældigt laksefiskeri; den
rigelige vandkraft betinger fremstilling af rå
aluminium og magnium; ’/i af USAs
æbleeksport. - Verdens længste
pontonbro fører over Lake Washington. Grl.
1852; største vækst efter Klondike
guldfundene 1897.

Seattle-konferencen, internat,
søfarts-kongres i USA i 1946 vedr. løn,
arbejdstid, bemanding, uddannelse,
lægeundersøgelse m. v. for søfarende.

sebacinsyre [-’si’n-] (lat. sebum talg),
tobasisk syre, der fås ved opvarmning af
ricinusolie med natriumhydroksyd; anv.
til fremst, af nylon; dens estere, f. eks.
dibenzylsebacat, anv. som
plasticerings-midler for formstoffer, f. eks.
polyvinyl-klorid.

Se’baldus, helgen, skal stamme fra Danm.,
virkede i S-Tyskl., begravet i Nürnberg.
Kanoniseret 1425 (helgendag 19. 8.).

Se’bastian, helgen, skal være blevet
martyr under Diocletian, gennemboret af
1000 pile og pisket ihjel. Hans martyrium
er yndet kunstn. motiv.

Sebasti’ano del Piombo, se Piombo,
Sebastiano del.

Sebastopol, urigtigt for Sevastopol.

Sebber’kloster, hovedgård SV f. Nibe,
grl. som kloster for benediktiner-nonner,
siden 1710 ejet af slægten Svanholm.
Hovedbygn. fra 18. årh.

Sebber’sun’d, indskæring af Limfjorden,
SV f. Nibe.

sebedeje, d. s. s. spadeje.

seborrhoe [-’re’] (lat. sebum talg + gr.
rhéin flyde), abnormt forøget
talgafsondring med håraffald.

4006

4007

4008

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free