- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4012,4013,4014

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - schweizergarde ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

segl

Torgny Segerstedt. Hannibal Sehested. Erik Seidenfaden. Didrik Seip.

i 12. årh. gik af brug, og s blev eneste
retsgyldige ægthedsmærke. Mærkerne i
s var ejer-portrætter, helgenbilleder,
våben- ei. bomærker, ofte omgivet af en lat.
indskrift. Opr. blev s påtrykt
papyrus-breve, senere vedhængtes de
pergaments-breve, ofte indlagt i kapsler. Da retsgyldig
underskrift genindførtes i 16. årh. mister
s alm bet. og anv. efter sin opr.
bestemmelse nu kun ved off. lejligheder,
segl, en stor krumkniv med konkav æg og
træhåndtag, som under primitive forhold
anv. til afskæring af sæd.
seglbevarer, fra middelalderen den
stormand, der passede på rigsseglet, i Danm.
kongens kansler, i Tyskl. ærkebispen af
Mainz. I Engl. er LordChancellor s, mens
Lord Privy Seal siden 1884 er en minister
u. p.

seglcylindre. I det gl. Mesopotamien,
hvor skrivekunsten ikke var almeneje,
brugtes i st. f. underskrift aftryk af en s,
en graveret stenrulle, som førtes hen over
dokumentets våde ler. Dekorationen
viser mønstre ei. rel. scener; de bares i en
snor om halsen. De ældste kendte
eksemplarer er sumeriske (4. årtus. f. Kr.);
flertallet er fundet i Babylonien, hvor s
var i brug endnu under det nybabyl.
dynasti. Anv. af s var udbredt over
hovedparten af Orienten. (III. se tavle
Babylonsk Kunst),
seglfugle (Drepa’nididae), fam. af små
hawaianske spurvefugle. Tyndt,
seglfor-met næb. Suger honning, virker som
blomsterbestøver. De gule og røde fjer
anvendtes til de hawaianske kongekåber,
segllak, en under omrøring
sammensmeltet blanding af forsk, harpikser (især
shellak og kolofonium), terpentin, et
fyldstof (f. eks. kridt), samt et farvestof
(i rød s f. eks. cinnober ei. mønje). s
støbes alm. i forme. Er let smelteligt og
størkner hurtigt ved afkøling,
segltræ, da. navn for Sigillaria.
seg’men’t (lat. secare afskære), mat., d. s. s.
afsnit.

segmen’ta’lorganer (af segment led),
ledormenes ekskretionsorganer, består af et
par rør ei. tragte, som i hvert led fører fra
krophulen til overfladen,
segno [’senjo] (ital.), tegn; jfr. dal segno.
Segonzac [ssgs’zak], André Dunoyer de,

se Dunoyer de S.
Segovia [-’gaøja], by i Centralspanien, 70
km NV f. Madrid; 25 000 indb. (1940);
har bl. mange fortidsminder en borg
(Alcåzar) fra 14. årh.; en gotisk domkirke
(1521-1577) og en 1500 m 1. og 65 m h.
romersk akvædukt.
Segovia [sæ’goøja], Andrés (1894), sp.
guitarist og komponist til
guitarkompositioner.

segue [’segwe] (ital., af lat. sequi følge),
følger; mus., f. eks. s aria, herefter følger
arien.

seguidilla [sægi’öilja] (sp.), sp.
nationaldans i hurtig, tredelt takt, især kendt fra
Andalusien.
Ségur [se’gy:r], Philippe Paul
(1780-1873), greve, fr. soldat (general 1811),
historiker; skrev bl. a. Histoire de
Napoleon et de la grande armée du 1812 (1824).
Se’gura, 240 km 1. sp. flod; forsyner
udstrakte vandingsanlæg i Murcia-egnen.
’Sehested [’zeraftæt], landsby ml.
Eckern-förde og Rendsborg, hvor da. styrker i
fægtning 10. 12. 1813 slog allierede
tropper.

Sehested f’serastæö], 1) da. adelsslægt,

førte før 1600 navnet Maltesøn.
Fremtrædende i da. politik i 17. årh., hævdede
sig under enevælden, endnu bestående

som godsejerslægt. - 2) holstensk
adelsslægt, også stavet Sehestedt, opkaldt efter
den sydslesv. landsby S, ejede fra 17.
årh. da. godser.

Sehested, Christen Thomesen (1590-1657),
da. kansler 1640-57. Rigsrådsmedlem fra
1625, diplomat, fredsvenlig; arbejdede
loyalt for Chr. 4. uden at slippe tanken
om rigsrådsadelens magt; fik skabt
enighed ml. adelsmændene 1648 om
håndfæstningen. Brugte ikke selv det af
familien optagne navn S.

Sehested, Christen Thomesen
(1664-1736), da. admiral. Slog svenskerne ved
Rügen 1715, bidrog til Stralsunds fald.
Mødt med mistillid af Fred. 4., afskediget
1718.

Sehested, Christian (1666-1740), da.
embedsmand, godsejer (Ravnholt). 1700-07,
1708-21 oversekretær i Ty. Kancelli, s.
m. Ditlev Wibe ledende i da.
udenrigspol. Styrtet af Anna Sofie Reventlows
tilhængere; amtmand; bidrog efter 1730
til tilnærmelse til Sv.

Sehested, Hannibal (1609-66), da.
statsmand. Rigsråd 1640, diplomat, 1642 g
m. Christiane, datter af Chr. 4. og Kirsten
Munk; 1642-51 statholder i No., hvor S
skabte sig stor magt og rigdom,
gennemførte stærkere forsvar og selvstændigere
og bedre forvaltning. Styrtet 1651
sammen med Ulfeldt, havde under krigene
1657-60 forbindelser både m. Danm. og
Sv., bidrog til fredsslutn. 1660 og trådte
atter i Fred. 3.s tjeneste. Synes at have
haft ledende stilling under stændermødet
1660. Som rigsskatmester leder af
finans-sanering efter 1660 (krongodssalg,
matrikelskat), gennemførte kollegiestyre; arb.
for da.-sv. forståelse. Led nederlag over
for Gabel, mødt med mistillid af
kongefamilien, d. i Paris. (Portræt).

Sehested, Hannibal (1842-1924), da.
godsejer (Broholm), politiker.
Lands-tingsm. (Højre) 1886-1910; 1900-1901
leder for sidste Højremin. før
systemskiftet, afgik efter konflikt m. Mogens
Frijs og valgnederlag apr. 1901.

Sehested, Jørgen (f. 1885), da. godsejer
(Broholm). Søn af Knud S. Cand. jur.
1907. Knyttet til LS, arbejdede under
besættelsen på at styrte da. regering v.
hj. af ty. forbindelser. Arresteret 1945;
1949 dømt til 8 års fængsel og
konfiskation af den halve formue (Højesteret).

Sehested, Knud (1850-1909), da.
godsejer, landbopolitiker. Broder til Hannibal
S. 1896-97 Danm.s første landbrugsmin.
(under Reedtz-Thott), opnåede praktiske
lovgivningsresultater i forståelse m.
Venstre, men fik yderligtgående Højre mod
sig. Præsident i
landhusholdningsselskabet 1898-1909.

seiches [sæl] (fr.), regelmæssig stigen og
falden af vandstanden i mange søer ei.
indelukkede fjorde, lignende ebbe og flod,
med forskellig periode de forsk, steder.

Seidel [’zaidsl], Ina (f. 1885), ty.
forfatterinde. Har udg. tre betydelige romaner;
Das Labyrinth (1922) og Das Wunschkind
(1930) skildrer Revolutions- og
Napole-onstiden, medens Lennacker (1938, da.
1943) giver et omfattende panorama fra
Luthertiden til vor tid gnm. en
præsteslægts hist.

Seidenfaden [’saidanfa :dn], Erik (f.
1910), da. journalist, medarb. ved
hovedstadspressen fra 1931, korresp. i London
1935—37, Rom 1940 og Sthlm. 1943.

VTedrcd. af »Information« fra 1946 og af

tidsskr. »Fremtiden« fra 1945. (Portræt).

Seidenfaden [’said3nfa:dn], Aage (f.

1877), da. politiembedsmand. I 1919
politimester (fra 1934 i Kbh.s amts nordre
birk), 1946-48 politidirektør i Kbh.
Seidl [’zaidal], Johann Gabriel (1804-75),
østr. forfatter. Skrev dialektdigtning og
ballader samt fornyede teksten til Gott
erhalte Franz den Kaiser.
seignettesalt [sæ’njæta-] (efter fr.
apoteker i La Rochelle), vinsyrens
kalium-natriumsalt. Virker mildt afførende,
seigneur [sæ’njö:r] (fr., af lat. 1senior
den ældre); i Frankr., lensherren i forhold
til vasallerne og godsejeren i forhold til
bønderne.

Seignobos [sænjo’bo:s], Charles (1854—
1942), fr. historiker. 1905-22 prof. v.
Sorbonne. Skildret fr. hist. 1848-1914 (i
Lavisses »Histoire de France«), Eur.s
hist. 1814-1914 (Histoire politique de
l’Europe contemporaine); 1933 Histoire
sincére de la nation française.
Seine [sæ:n], 1) fr. flod, udspringer
på Langres-plateauet, gennemstrømmér
Champagne og Paris, udmunder i
Kanalen med tragtformet munding. 776 km 1.,
deraf 540 sejlbar; 2) fr. dept.
omfattende Paris og omegn; 480 km2; 4 776 000
indb. (1946).
Seine-et-Marne [sæne’marn], fr. dept.
oven for Paris; 5931 km2; 407 000 indb.
(1946). Agerbrugsområde. Hovedstad:
Melun.

Seine-et-Oise [sæne’wa:z], fr. dept.,
omslutter dept. Seine; 5659 km2; 1 415 000
indb. (1946). Hovedstad: Versailles.
Seine-Inférieure [sæn æfe’rjö:r], fr.
dept. omfattende Normandiets kystland
omkr. Seine-mundingen; 6342 km2;
846 000 indb. (1946). Agerbrug, fiskeri,
industri m. v. Hovedstad: Rouen.
Seip [sæip], Didrik Arup (f. 1884), no.
sprogforsker. Har taget aktivt del i
målstriden og indtaget et formidlende
standpunkt og påvist østnorskens jævnbyrdige
ret over for de vestlandske mål. Norsk
språkhist. t. omkr. 1370 (1931),
Språk-hist. studier (1934). Fra 1937 rektor L
universitetet i Oslo, medl. af
administrationsrådet 1940; afsat af tyskerne 1941,
på Grini og i Sachsenhausen til 1942,
derpå frigivet mod pligt til at bo i Tyskl.
under kontrol af Gestapo. Fulgte med
Folke Bernadotte tilbage apr. 1945;
rektor til udgangen af 1945. (Portræt).
Seipel [’zaipsl], Ignaz (1876-1932), østr.
politiker. Katolsk teolog; fra 1920 leder
f. Kristelig-Soc. Parti, forbundskansler
1922-24, 1926-29. Skaffede Østr. god
forståelse med Vestmagterne;
antisocialist, udviklede tanker om »stænderstat«,
som S-s tilhængere Dollfuss og
Schusch-nigg virkeliggjorde.
Sei Shönagon (ca. 1000), jap.
forfatterinde, har i sin skitsebog (Makura no
Söshi) behandlet en broget række emner
og givet et vigtigt bidrag til sin tids
kul-turhist.

seismici’te’t [-si-] (gr. seismös rystelse),
mål for den hyppighed, hvormed
jordskælv indtræder,
’sei’smisk (gr. seismös rystelse), hvad der

vedrører jordskælv,
seismiske havbølger (gr. seismös
rystelse), ofte betegnet med det japanske
ord tunami, fremkaldes af undersøiske
jordskælv. De forplanter sig vidt og
antager undertiden stor højde, inden de
brydes over kysterne,
seismo- (gr. seismös rystelse, jordskælv),

jordskælvs-,
seismo’gra’f (seismo- 4- -graf), apparat
til registrering af jordskælv og
jordrystelser fremkaldt ved sprængninger, trafik
m. m. I et stativ, der er i fast forbindelse
med Jorden, er en masse (f. eks.
horisontalpendul) ophængt således, at den er let
beyægelig. Massen følger ikke med i
Jordens bevægelse, men får en relativ
bevægelse, der forstørres ad mekanisk, optisk
ei. elektromagnetisk vej og optegnes på
sodet ei. fot. papir,
seismo’gram’ (seismo- + gram),
optegnelse af et jordskælv,
seismolo’gi’ (seismo- + -logi), læren om

jordskælv, s beskæftiger sig med det
enkelte jordskælvs forløb, virkninger og
udbredelse; jordskælvenes hyppighed og

4012

4013

4OI4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free