- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4015,4016,4017

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - seismonasti ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

seismonasti

sekt

styrke i forsk, egne af Jorden;
seismograferne og deres registreringer;
jordskælvsbølgernes art og forplantningshastighed
og de slutninger, man deraf kan drage om
Jordens indre opbygning; jordskælvs
dybde og årsagerne til deres opståen; den
mikroseismiske uro og dens årsager. Den
praktiske s beskæftiger sig med
eksperimentel udforskning af jordskorpen v. hj.
af sprængninger (kunstige jordskælv),
seismona’sti’ (seismö- + gr. nastös
trykket), turgorbevægelse hos fastvoksede
planter, fremkaldt ved berøring. Eks:
mimosens s.
seismo’sko’p (seismo- + skop), et
instrument, der viser, at et jordskælv har
fundet sted.

Seiyükai [sæiju:kai] (jap: De Politiske
Venners Sammenslutning), jap. polit,
parti, dannet af Itö 1901, blev fra liberalt
nærmest kons. i 1920erne, udtryk f.
godsejerinteresser. Qpløst af Konoye
1940. Ved valg 1946 ind i jap.
fremskridtsparti.

sej’ (’Gadus ’virens), ca. 1 m 1. torskefisk.
Underbid, grønlig m. hvid sidelinje.
Lever til dels i de frie vandmasser, i Danm.
i de ydre farvande. Fanges meget i No. og
Island. Anv. til tørfisk. Røget s kaldes

Se’jan(us) (16 f.-31. e. Kr.), kejser
Tibe-rius’ prætorianerpræfekt og yndling,
henrettedes for komplot mod kejseren,
sejd, i nord. rel. magiske besværgelser og
varselriter, især øvet af kvinder, et led i
vanernes rel. stammende fra den
indvandrede bondekultur, måske med et
lappisk element, s ansås i modsætn. til galder
for en for mænd vanærende
trolddoms-form.

Sejer, da. mandsnavn, af Sighar. Formen

Sejer er jysk.
’sej’ervaerk (ty. Zeiger viser), ældre
betegn. for ur.
Sejerø da. ø, iS Bugt; U’/skm2; 817 indb.
Sejerø Bugt, indskæring på NV-Sjælland,

ml. Sjællands Odde og Røsnæs.
Sej’fullina, Lidia (f. 1889), sovjetruss.
forfatterinde, kendt for sine
børneportrætter og sin store revolutionsroman
Virineja (1925).
Sejg [sai’], Johan (f. 1897), da.
landskabsmaler. Høstlandskab (Maribo mus.),
sejghed, hos et fast stof den egenskab, at
det kan undergå store formændringer
uden at brydes. Et materiales s
bestemmes ved træk-, bøjnings- og slagforsøg,
sejghærdningsstål, stål med 0,5-0,9%
kulstof; det er enten ulegeret ei.
kromnikkel-stål evt. ined molybdæn ei. andre
tilsætninger,
sejgring (ty. seigern sive), afblanding af
en metalsmeltemasse under størkning i
bestanddele af forsk, sammensætning,
sejhval (Balae’noptera bore’alis), ca. 15 m
4ang finhval, sorte luffer." Nordl.
Atlanterhav.

’sejjid (arab: herre), muhamedansk
ærestitel for efterkommere af Ali og Fatima
ei. et medlem af stammen Quraish, i
Indien for en fornem muhamedaner,
sejl, søv., flader sammensyet af smalle
bredder af sejldug, kantet med et
smækkert tov (liget). Gaffel- og råsejl er
firkantede, stags trekantede (se også
brams, mærs-s, mesan, røjl, stags). (111.
se Sejlskibstyper, sp. 4018-20).
sejldug, tæt lærredsvævet stof af hør,
hamp ei. bomuld i 61 cm bredde,
fremstillet af kogte ei. rå garner,
sejle med lig i lasten, citat fra H.
Ibsens »Et rimbrev« (1875), tilegnet
Georg Brandes,
sejlere (A’podidae), fam. af insektædende,
svalelignende fugle. Meget bredt næb,
lange smalle vinger. Kan som regel ikke
flyve op fra jorden, men hager sig fast
til mure, træer, klipper. Bygger rede af
spyt ei. af strå, fjer o. 1. sammenklæbet
m. spyt. Hertil murs, klippes,
palmes, træs og salanganer.
Sejlet (’ Vela), stjernebillede på den sydl.

stjernehimmel,
sejlgarn, opr. tynd, oftest treslået,
tjæret hampesnor til sejlmagerarbejde; nu
oftest tynd hampe-, bomulds- ei.
papir-snor til brug v. indpakning o. 1.

sejljolle, lille åben ei. ringdækket båd,
klinkbygget ei. kravelbygget, fører
storsejl og forsejl, ei. storsejl alene (catboat).
sejlskib, skib med sejl, hvis
hovedfrem-drivningskraft er vinden; nu mere og
mere fortrængt af damp- og motorskibe.
Anv. stadig til skoleskibe. (111. se næste
side).

sejlsport, lyst- og kapsejlads. I Danm.
findes, foruden mange ikke-organiserede
sejlere, ca. 16 000 sejlere, som gnm. 86
klubber er organiseret under Dansk
Sejlunion. Dansk s repræsenteres i
udlandet af KDY, bl. a. ved et årligt møde
i Internat. Yacht Racing Union (IYRU),
hvor spørgsmål af internat, interesse
diskuteres, kapsejlads- og byggeregler
m. m. fastlægges. De både, der anv. til
s, kan inddeles i fig. hovedgrupper: 1)
skonnert, 2) ketch, 3) yawl, 4) kutter,
5) spidsgatter, 6) krage jolle, 7) sejl jolle.
Inden for disse hovedgrupper findes adsk.
bådtyper (se kapsejlads).
Sejlunion, Dansk, stiftet 1913 som Da.
Sejlerdag, nuv. navn fra 1948. 1949
tilsluttet DIF. 1949: 16 000 medl., der
gnm. 86 klubber er organiseret under S.
Sejm [sæim] (po: forsamling), po.
parlament. Før 1795 var S andet kammer,
»landbudenes forsaml.«, bestående af
repræsentanter for de forsk, landområder
i Polen; førstekammer: Senat. Under
nuv. eetkammersystem betegner S
parlamentet.

Sejr, Emanuel (f. 1891), da.
biblioteksmand; fra 1936 chef for statsbiblioteket i
Århus.

sejrshue, egl. fosterhinden over hovedet.
Det barn, der fødtes med s, var if.
folketroen usårligt og sejrrigt,
sejsing (holl.), flettet tovværk til
fastgørelse af sejl.
se’kan’t (lat. secare afskære), mat., s til
en kurve er en ret linie, der skærer denne,
’se’kel (lat. sceculum menneskealder,
generation), århundrede.
’Sekhmet, ægypt. gudinde, opr.
solgudinde, i mytol. Ptahs hustru; fremstilles
som en kvinde med løvehoved.
Sekondi [sæksn’di:], havneby i den brit.
Guldkystkoloni. Udgangspunkt for en
bane til det indre; 44 000 indb. (m.
havnen Takoradi) (1948).
sekondløjtnant (lat. secundus anden),
2. løjtnant. I Danm. værnepligtig og
yngste officer i hæren,
se’kre’t (lat. se’cernere afsondre, udskille),
afsondret stof fra en kirtel; slim;
udflåd; hemmelighed, hemmeligt rum;
retirade; privatsegl.
sekretari’a’t (fr. af lat. secretus afsondret,
hemmelig), kontor, som udfører
sekretærforretninger.
Sekreta utskottet [se’kre:ta ’ü:tskåt3t],
(sv: det hemmelige udvalg), sv.
rigsdags-udvalg, der særlig behandlede
udenrigspolitik, kendes fra 1627. Havde stor
magt i frihedstiden, hvor S bestod af ca.
100 medl. (adelige, gejstl., borgerl., kun
v. enkelte lejl. bønder), tiltog sig den
faktiske ledelse af udenrigspolit.;
svækket efter 1772, mistede besluttende magt
1809; fra 1921 afløst af fast
udenrigsnævn.

sekre’ti’n (lat. secretus afsondret), hormon,
der udsondres af tyndtarmvæggen under
fordøjelsen, og som gnm. blodet når
bugspytkirtlen og galdeblæren og vækker
disse til aktivitet,
sekretion (lat. secretus afsondret),
udskillelse, afsondring; geol., udfældning af
mineraler i gange, sprækker eller
blæreformede hulrum i bjergarter,
sekre’to’riske nerver, kirtlernes nerver,
der udgår fra det vegetative nervesystem.
Ved impulser gnm. disse nerver sættes
sekretionen fra kirtelcellerne i gang.
sekre’tæ’r (fr. af lat. secretum
hemmelighed), 1) begyndelsesstilling for
tjenestemænd med embedseksamen; 2) person,
som udfører korrespondance og bistår
en overordnet i de løbende forretninger;
3) skrivebordslign. møbel til opbevaring
af papirer o. 1.
sekretær (Sagit’tarius ser pen’ tar i us),
ejendommelig højbenet, langhalet rovfugl m.
fjertop. Afrikas stepper. Lever af slanger
og øgler, som den fanger løbende.

seksagesi’ma’lsystem (lat. sexagesima
den 60.); talsystem med 60 som
grundtal. s benyttedes af babylonierne, og
60-deling anv. endnu, f. eks. i
tidsind-deling og i vinkelmål.
seksdagesløb, cykleparløb, der varer i
6 dage, og hvori til enhver tid en af
parrets ryttere skal være i sadlen. Løbet,
som foregår på bane, neutraliseres i visse
perioder, i hvilke den indbyrdes placering
ikke kan ændres,
seksender (seks + ende), i jagtsproget
råbukken (kronhjorten), når den får tre
ender på hver stang (horn),
sekser, grænseslag i cricket. Skal passere
banens grænse uden at have rørt jorden.
Tæller 6 point i regnskabet.
Sekslingerne, øgenavn f. 6 fi. soc.dem.
rigsdagsmænd, der 1941 ekskluderedes
af partiet som modstandere af krigen
mod Sovj. Ved valg 1945 tilsluttet
samarbejdet ml. Folkedemokraterne;
støttede 1946 min. Pekkala.
seks-og-tres, gl. kortspil m. fl.
variationer: s med trommer og piber (4 spillere),
3-mands-s og idiot-s (2 spillere). Det
gælder om først at opnå 66 points,
sekst (lat. sextus sjette), mus., det sjette
trin i den diatoniske skala; den lille s
har otte halvtoners afstand fra
grundtonen, den store s har ni.
sekstakkord, mus., treklangens første
omvending, hvorved tertsen bliver
bastone.

seks’tan’t (lat. sex seks) (spejlsekstant),
instrument til måling af vinkler, s anv.
fortrinsvis ved astron. navigation til
måling af himmellegemers højder. Fig.
illustrerer, hvorledes en stjernehøjde

måles til søs. s holdes i hånden, således
at dens plan er lodret. Sigtekikkerten
rettes mod kimningen, der iagttages gnm.
en gennemsigtig halvdel af spejlet S2.
Alhidaden A drejes, indtil stjernelyset
efter tilbagekastning fra spejlet Si og
en forsølvet havdel af spejlet S2 ses i
sigtekikkerten over eet med horisonten.
Højde/i aflæses da ved alhidadens
stilling i forhold til gradinddelingen. Med
en s kan måles vinkler indtil 2 x 60°
= 120°.

Seks’tan’ten (Sextans), stjernebillede

omkr. himlens ækvator,
seks’tet, et musikstykke for 6
selvstændige instrumenter ei. sangstemmer,
seks’to’l, en nodegruppe på seks lige
lange noder i en tidsenhed, der normalt
skulle have været firdelt.
seksu’a’l- (lat. sexus køn), køns-,
seksualklinikker, klinikker for
vederlagsfri vejledning i seks. spørgsm.,
herunder svangerskabsregulering. Offentlige
s foresloges 1938 af
befolkningskommis-sionen. Forsøgsvis oprettet 1948 i Kbh.
af Kvindelige Lægers Klub.
seksualpsykologi, læren om kønslivets

sjælelige sider,
seksualundervisning, systematisk
oplysning om menneskets forplantning og
om seksuel hygiejne. Bl. a. indført i Kbh.s
kommunes skolevæsen (1946).
seksu’el’ (fr., af lat. sexus køn), kønslig,
seksuolo’gi’ (lat. sexus køn + -logi),

læren om kønslivet,
sekt (lat. secta parti), en gruppe, som
udskiller sig af et større kirkesamfund p.
gr. af særmeninger i lærespørgsmål,
sek-’te’risk, vedr. en s, sektlignende.
sek-te’risme, sektvæsen.

4015

4016

4OI7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free