Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - seismonasti ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sekt
Seligman
sekt (ty. sekt, af lat. siccus tør), opr. en
tør spansk vin, nu kun betegn, for tyske
mousserende hvidvine,
sektion (lat. secare skære), indsnit, afsnit;
obduktion; afdeling; mil., før fodfolks
mindste kampenhed i Danm. og Tyskl.;
afløst af betegn, gruppe,
’sektor (lat. secare skære), mat., d. s. s.
udsnit.
’sektorlukker,fot., d. s. s. objektivlukker,
sekulari’se’ring (nylat. sæcularis
verdslig), 1) samfundets overtagelse af
kirkens gods; 2) samfundslivets frigørelse
fra kirk. præg.
seku’la’rpræst (nylat. stecularis verdslig),
kat. præst, som ikke har aflagt
munkeløfte (modsat ordenspræst).
seku’la’rår (lat. sæculum århundrede),
år, hvis årstal er delelige med 100 (f. eks.
1800).
seku’læ’r (lat. sæculum århundrede),
verdslig; aitron. oggeol., langsom, næsten
umærkelig,
sekulære hævninger og sænkninger,
kontinentalbevægelser,
sekund (lat. secundus følgende, anden),
1) tidsenhed, middelsoldøgnet henh.
stjernedøgnet deles i 24 tim. på 60
tids-min. på 60 tidssek; 2) idet cirklens
omkreds på 360° svarer til 24 timer, svarer
15 buesek. til 1 tidssek; 3) mus., det andet
trin i den diatoniske skala,
se’kunda (lat. secunda den anden), 1) i
handelen som kvalitetsbetegn. f. varer:
anden klasses; mods. prima varer; 2) i
bogtryk (også kaldet sekundaform), den
satsform, som trykkes bag på
primaformen, altså har arkets 2. side.
sekundakkord, mus., septimakkordens
tredie omvending, hvorved septimen
bliver bastone.
sekun’dan’t (lat. secundare begunstige),
1) kontrollerende person ved duel; 2)
under boksekamp hjælper som i pauserne
stimulerer bokseren, giver massage og
standser småblødninger samt giver ham
taktiske vink.
sekunda-signatur, det tal efterfulgt af
en stjerne, som, til vejledning for
bogbinderen, anbringes på 3. side af hvert
ark i en bog. Tallet angiver det
pågældende arks nummer i bogen. Jfr.
prima-signatur.
sekundaveksel (lat. secunda anden),
andet eksemplar af en i fl. ligelydende eks.
udstedt veksel. Første eks. benævnes
prima, tredie tertia osv. Hvert
eksemplar gælder som en original veksel, men
de skaber kun een vekselforpligtelse,
sekun’de’re (lat. secundare begunstige),
slutte sig til, støtte, stemme i; hjælpe,
bistå.
se’kundogenitu’r (lat: den anden
efterkommer), et fideikommis, som skal
tilfalde en anden person inden for familien
end den, som succederer i
hovedfidei-kommisset.
sekun’dæ’r (lat. secundus anden),
andenhånds; i anden række, underordnet, s
kaldes i geol. de mineraler, der er opstået
i en bjergart ved omdannelse af andre
tidligere eksisterende ei. er dannet af
stoffer tilført bjergarten efter dens
aflejring ei. dannelse,
sekundærblænde, tynd metalplade,
opbygget af blylameller, indskudt ml.
objektet og røntgenfilmen under
røntgen-fot. s tillader kun de røntgenstråler, der
har passeret lineært fra røntgenrøret
gnm. det menneskelige legeme, at
påvirke filmen, men absorberer de
røntgenstråler, der har andre retninger, og
som opstår ved passagen
(sekundærstråling). Giver bet. kontrastforøgelse,
sekundære gruppe, geol., gl. navn for
mesozoiske gruppe,
sekundære kvaliteter, J. Lockes og
andres betegn, for de sanselige
tingsegen-skaber (farver, lyd, varme osv.), som
formenes at bero på sanseorganernes
beskaffenhed og derfor ikke kan tilskrives
tingene selv.
sekundærelektroner, elektroner, der
udsendes med ringe hastighed fra
overflader, der bombarderes med elektroner,
s anv. på forsk, måde i
forstærkerteknikken.
sekundærelement, elektr. strømkilde,
der kun kan afgive strøm efter
forudgående opladning, f. eks. en akkumulator,
sekundærinfektion, infektion, der
optræder i tilslutning til en allerede
eksisterende (primær-)infektion, af mikrober
af anden art.
sekundær luft, den luft, der i ovne ledes
direkte til forbrændingsrummet (ved
kakkelovne gnm. ventilen i den øverste
låge) mods. den primære luft som ledes
gnm. den brændende masse,
sekundærstrøm, elektr., en strøm, der
fremkommer ved variationer i en anden
strøm.
sekundært leje siges mineraler at
forekomme på, når de er aflejret efter ved
transport at være ført bort fra
dannelses-stedet (eks. guld og ædelsten i flodsand),
se’kven’s (lat. sequi følge), 1) i
kompositi-onslæren en trinvis forskydning af et
motiv fra et tonetrin til et andet; 2) en
art kirkelig digtning. Kendes fra midten
af 9. årh. Var opr. kun tekstunderlag til
de lange halleluja-melismer.
se’kvester (nylat. sequestrare udskille),
1) med., dødt, nekrotisk vævsparti, som
løsnes p. gr. af purulent betændelse, f.
eks. knoglesekvester ved
knoglemarvs-betændelse; 2) ei. sek ves trå tion, i
ældre jur. sprog beslaglæggelse af en
formue som helhed for at fyldestgøre
kreditorerne,
selado’nit (fr. céladon en bleggrøn farve),
videnskabeligt navn for grønjord.
sela’do’n-porcelæn, europ. navn på
porcelæn fremstillet i Kina under
Sung-dynastiet (960-1280); s har på tyk,
brunlig skærv en grønlig, krakeleret
glasur. (Navnet s efter fr. céladon, en
bleggrøn farve, opkaldt efter en bly og
smægtende person i d’Urfé’s hyrderoman
»Astrée« (17. årh.)).
Selagi’nella (nylat.), eneste slægt af
familien Selaginel’laceae (nær
ulvefodfamilien); rigt forgrenede, ofte
mos-lignende karsporeplanter. Sporehusene
dannes i særlige skudafsnit, nogle
indeholder mikrosporer, andre 4
makrosporer. Mange arter, især i troperne. I Danm.
dværgulvefod. (S selagi’noides) i
hede-moser, sjælden. Flere arter af slægten
er stueplanter,
se’lam (arab.), fred (være med dig) (hilsen).
Se’lander
nd-J, Sten (f. 1891), sv. forf. og
kritiker. Har i fl. samlinger af [-refleksions-lyrik Staden (1926), En Dag (1936) med
behersket følsomhed skildret Sthlm.s
hverdag.
Se’lan’dia (lat.), Sjælland, navn på det
første store søgående dieselmotorskib,
4950 BRT, bygget 1912 hos Burmeister
og Wain for ØK.
Selangor (eng. [sa’Iärça, sa’Iärjå:]), ståt
i Malaya; 8184 km!; 702 000 indb. (1941).
Hovedstad: Kuala Lumpur.
Selchaus’da’l [sælkous-], hovedgård SØ
f. Kalundborg; hed opr. Gundetved, fra
1799 S efter ejerslægtenSelchau (til 1914);
hovedbygning fra 1856 (arkitekt
Herholdt).
sel’dsjukker, tyrkisk stamme i Iran og
Forasien 11.-14. årh., opkaldt efter
stamfaderen (Seldsjuk). s-nes høvdinge
blev som chefer for kalifens livvagt (fra
1055) de egl. magthavere i kalifatet og
besejrede Byzans, men led nederlag mod
korsfarerne 1097-98. 1075 grl. de riget
Ikonium (Rüm) i Lilleasien. Herskede
i Iran til 1231.
Seldte [’zælta], Franz (1882-1947), ty.
politiker. Fabrikant; officer; stiftede 1918
»Stahlhelm«, som S ledede til 1934.
Ar-bejdsmin. i Hitlers reg. fra jan. 1933,
indtrådte apr. s. å. i nationalsoc. parti og
indordnede »Stahlhelm« under Hitler.
Medl. af Doenitz’ reg. maj 1945; død i
Nürnberg som de Allieredes fange,
selektion (lat. selectio udskillelse), biol.,
udvælgelse. Når kårene, f. eks. kulde og
tørke, sorterer de livskraftigste af en
bestand ud, tales om naturlig s. Ved
kunstig s sker udvalget med et
bestemt mål for øje og indgår derfor som
led i al plante- og dyreavl,
selektionshypotesen, grundtanken i
Darwins udviklingslære, idet han antog
den naturlige selektion og de
bedst-egnedes overleven som den kraft, der
havde fremkaldt arternes udvikling.
W. Johanssen kunne 1903 vise, at man
ikke kunne forskyde afkommets
arveværdi ved selektion, men blot vælge ud
i et i forvejen bestående blandet
materiale. I denne ny betydning indgår s i
den mod. udviklingslære,
’selekti’v (lat.), udvælgende, især om
radioapparater, der har stor selektivitet,
selektivi’te’t (lat. seligere vælge), en
modtagers evne til at adskille
nærliggende radiostationer, således at gensidige
forstyrrelser undgås,
se’le’n (gr.se’léné Månen), grundstof, kem.
tegn Se, atomnr. 34, atomvægt 79,0.
Beslægtet med svovl og tellur. Kendes
både i en rød og en grå modifikation.
Har haft stor anv. til fotoceller. Opdaget
1817 af Berzelius i blykammerslam fra
svovlsyrefabr.
se’le’ncelle (af selen), 1) tidl. anv.
apparat til lysmåling, beroende på, at
metallisk selen ændrer sin modstand ved
belysning; 2) navn på en spærrelagscelle,
indeholdende selen.
Se’lene (gr: Månen), i gr. rel. en gudinde,
personifikation af månelyset. Et sagn
fortæller om S-s kærlighed til Endymion.
Selen’.ga, 1250 km 1. flod i Mongoliet,
passerer Bajkalsøen; biflod til Jenisej.
sele’nit (gr. se’léné måne), klare krystaller
af gips.
seleno- (gr. seléné Månen), måne-,
selenogra’fi’ (seleno- + -grafi), beskrivelse
og billedlig fremstilling af Månens
overflade.
selenolo’gi’ (seleno- + -logi), læren om
Månens overflade.
Selenter See [ze’Iæntar’ze:], holstensk
sø NNØ for Plön; 20 km2,
seletøj, system af remme, hvori en hest ei.
et andet trækdyr trækker. Mest anvendt
her i landet er bringeselen, dog bruges
også kumteselen.
Se’leukia, navn på fl. oldtidsbyer i
V-Asien, grl. af og opkaldt efter Seleukos 1.
Vigtigst er: 1) S Babylonia v. Tigris,
2) S Pieria, i Syrien v. Oröntés’ munding;
nu Es Suweidiya, 800 indb. (1932).
Seleu’kider, Seleukos l.s dynasti i Syrien
312-88 f. Kr.
Se’leukos, fire konger bl. seleukiderne;
især: Seleukos 1. Ni’kator (d. 280 f.
Kr.), dynastiets grundlægger, en af
Alexander d. St.s generaler, fik 312 Babylon
ved sejren v. Gaza over Demetrios, konge
af Syrien 306, fik Lilleasien 301 ved sejren
over Antigonos v. Ipsos, Thrakien og
Makedonien 281 ved sejren over
Lysima-chos v. Korupedion; myrdet. -
Seleukos 2. Kal’linikos reg. 247-26 f. Kr.),
søn af Antiochos 2., mistede Syrien,
Par-thien og Baktrien.
sel’factor (eng. selfacting mule
selvvirkende spindemaskine), automatisk
spindemaskine, opfundet 1825 af engl.
Richard Roberts (1789-1857) i Manchester.
Han kunne støtte sig til den 1754
opfundne Jennystol. Maskinens spindler
(ofte i antal af 650) er anbragt på en
lang vogn, der bevæges bort fra resp.
hen til den faststående maskindel,
hvor forgarnsbobinerne og strækværket
er anbragt. Når vognen kører udad,
strækkes forgarnet (de bearbejdede
taver), derefter roterer spindlerne, så
forgarnet bliver snoet, og ved
tilbage-kørslen bliver garnet rullet op på
spindlerne. På gr. af den frem- og
tilbagegående bevægelse arbejder maskinen
diskontinuerligt og produktionen bliver
forholdsvis ringe, s anv. især til fint garn
af uld ei. bomuld,
self-government [’sætf ’gävsnmant]
(eng: selvstyre), udtryk, som især
anvendes om Dominions’ s m. egen
lovgivningsmyndighed, parlament og ansvarlig
parlamentarisk regering,
self-made [’sælf’mæid] (eng.), selvgjort,
som selv har arbejdet sig op.
Seli’ger Søen, sø i RSFSR, Sovj. i Valdaj
Højene, 330 km NV f. Moskva.
Seligman [’sæligman], Edwin R. A.
(1861-1939), amer. nationaløkonom, regnes for
grundlæggeren af moderne skatteteori.
Hovedværker: Progressive Taxation in
Theory and Practice (1894); The Economic
Interpretation of History (1902).
4021
4022
4023
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
