- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4024,4025,4026

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - seismonasti ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Seligmann

selvpensionering

Seligman’n t’se:liy-], Erik (f. 1892), da.
embedsmand, 1938 form. for
Priskontrolrådet; fra 1941, dir. for Prisdirektoratet.

Seligman’n [’se:liy-], Hugo (1877-1947),
da. musikkritiker. Komponistelev af Carl
Nielsen og Fini Henriques.
Musikanmelder ved Politiken. Udsendte 1931 en
Carl /ViWsen-biografi.

Se’lim i. (1467-1520), tyrk. sultan
1512-20. På tronen efter faderen Bajesid 2.s
mord; lod en del af sin familie myrde.
Slog 1514 Ismael af Persien; tog 1517
Ægypten, derefter kaliftitel. Hensynsløs
tyran og erobrer, samtidig digter og
videnskabeligt interesseret.

Se’linus, gr. Seli’nüs, ital. Seli’nunte,
oldtidsby på V-Sicilien, grl. 628 f. Kr.;
ødelagt af punerne 409 f. Kr., nyanlagt i
mindre format. Store tempelruiner fra
blomstringstiden i 6.-5. årh. f. Kr.

’Selje, no. ø, S f. Stadlandet; l’/j km".
Ruiner af Albanusklosteret og
Sunniva-kirken (fra slutn. af 11. årh.). Opr.
bispesæde (senere flyttet til Bergen).

selje-røn (’Sorbus ’suecia), art af røn, m.
fjerlappede, takkede, på undersiden
filtede blade. Vildtvoksende på Bornholm,
almindeligt plantet som vejtræ i det.
øvrige Danmark.

Selkirk [’sælkaikj, grevskab i S-Skotl.;
691 km1; 22 000 indb. (1947).

Selkirk [’sælksik], Alexander (1676-1721),
skotsk sømand, over hvis oplevelser på
den ubeboede ø Mas-a-Tierra bl. Juan
Fernandez-øerne (1704-09) romanen
»Ro-binsonCrusoe« af Daniel Defoe er bygget.

’Selkit, ægypt. gudinde, vist en
dødsgudinde; afbildes som en skorpion med
kvindehoved ei. som en kvinde med en
skorpion som hovedprydelse.

’sella cu’rulis (lat: vognstol),
elfenben-indlagt embedsstol for højere rom.
embedsmænd.

’selleri (’Apium), slægt af
skærmblomst-fam. Urter med fjersnitdelte blade og
hvide blomster. 20 arter. I Danm. findes
vild s (Apium graveolens), uden knold
på strandenge. Knolden på den dyrkede
sort, knolds, udgøres væsentlig af
kimstænglen samt af det øverste af roden og
det nederste af den bladbærende stængel.
Den karakteristiske smag skyldes en
særlig olie. Blad- ei. bleg s dyrkes
forholdsvis lidt. Her er det bladstilkene, der
spises. Før brugen bleges de ved jordhypning
ei. lign.

’selleriflue (A’cidia he’raclei), lille flue m.
mørke vingetegninger. Larven minerer i
skærmplanter. Skadelig på selleri.

’Selmer, Christian August (1816-89), no.
politiker. Sagfører, stortingsm. (Højre)
1871-74; 1874-80 medl. af min. F. Stang,
overtog 1880 min.s ledelse for at hævde en
fast højrepolitik og kongens ret til
absolut veto i grundlovssager. Marts 1884
tvunget bort, idet rigsretten dømte S til
embedsfor tabelse.

Selmer, Johann (1844-1910), no.
komponist. til bl. a. Scene funébre, skrevet
under indtryk af kommunardopstanden i
Paris 1871, større orkesterværker,
korsange, sange og klavermusik.

’selning (oldn. sendlingr, afledt af sand)
(Cro’cethia ’alba), lille rylelign. vadefugl.
Mangler bagtå. Underside og hovede
rødl. i sommerdragt, hvid i vinterdragt.
Yngler i højarktiske egne, trækker til
trop. Ses under trækket om efteråret i
Jylland.

selskab, økon., varigt samvirke ml. to ei.
fl. personer f. i fællesskab at drive
erhvervsvirksomhed. De forsk, s-former
adskiller sig især v. omfanget af
deltagernes ansvar f. s-s forpligtelser, ligesom
retsforholdet ml. deltagerne indbyrdes er
forsk. De vigtigste i Danm.
forekommende s-former er: ansvarlige
interessentskaber, partrederier, kommandit-s, aktie-s,
andels- og brugsforeninger, kredit- og
hypotekforen. samt gensidige
forsik-ringss.

Selskabet for Grafisk Kunst, da.
forening til fremme af grafisk kunst, stiftet
1920.

Selskabet for Naturlærens
Udbredelse, stiftet af H. C. Ørsted 1824,
afholder populære aktuelle foredrag om
fysik og kemi, udgiver »Fysisk Tids-

skrift«, bestyrer H. C. Ørsteds 100-års
Fond og H. C. Ørsted-museet og uddeler
H. C. Ørsted-medaljen.

Selskabet til de Skiønne og Nyttige
Videnskabers Forfremmelse, litt.
organisation, stiftet i Kbh. 1759 af mænd
fra Klopstocks kreds; udskrev forsk,
poetkonkurrencer. Siden lidt for summarisk
latterliggjort som »det smagende
selskab«, Dets midler uddeles stadig.

Selskabet til Trykkefrihedens Rette
Brug, da. forening, stiftet 1835 af
liberale kredse i protest mod reg.s planer om
skærpet censur. Udgav »Dansk
Folkeblad«.

selskabsret, læren om selskaber i jur.
forstand, d. v. s. om sammenslutninger til
opnåelse af et økon. formål.

selskabsskatter, direkte skatter på
aktieselskaber, foreninger o. a.
sammen-slutn., som driver erhvervsvirksomhed
(og hvis overskud ikke går til velgørende,
vidensk. o. 1. formål) med begrænset
ansvar for de enkelte deltagere, s indførtes i
Danm. 1903 til staten og kommunerne
som en proportional, lav skat på
selskabernes indkomst (efter et vist fradrag), fra
1915 gradueredes s efter indk.s størr. i
forh. t. aktiekapitalen, fra 1940 pålignes
tillige en overordentlig s, som (gnm.
»udbytteraten«) beskatter udbetalt
dividende m. v. stærkere end (gnm.
»restraten«) midler henlagt til konsolidering.
Hertil kom 1943/44-46/47
merindkomst-skat. I den udstrækn., selskabets indk.
udbetales deltagerne og ikke henlægges
m. v., betegner s en ekstra beskatning,
da udbyttet indkomstbeskattes på sædv.
måde hos de pågæld. Dette motiveres bl.
a. med selskabernes fortrinsstilling gnm.
det begrænsede ansvar, s indbragte i
Danm. 1946-47 i alt 140 mill. kr., hvoraf
121 mill. kr. til staten (deraf 18 mill. kr.
i merindkomstskat) og 19 mill. kr. til
komm. Fra 1940 er en særlig beskatn. af
kooperative virksomheder
(brugsfore-ningsbeskatn.) udskilt fra
aktieselskabsbeskatningen.

Selskabsøerne (opkaldt efter Royal
Society), fr: Iles de la Societé ei.
Tahiti-øerne, fr. øgruppe i Stillehavet, samlet
areal 1647 km2; ca. 37 000 indb. Størst
er Tahiti, vestligst øerne Under Vinden.
Regnrige, skovklædte vulkan- og
koraløer i passatbæltet, beboet af polynesiere.
Hovedstad: Papeete. Eksport af fosfat
og kopra. - Opdaget 1606, navngivet af
Cook; 1838 fr. protektorat, 1880 fr. koloni.

Selsø, hovedgård NV f. Roskilde; fra 1720
i slægten Plessens eje. Hovedbygn. fra
1576, ombygget 1728-34 (riddersal fra
ombygningstiden), ubeboet, fredet i kl. A.

Selters [’zæltarsj (Nieder1 selters), ty.
landsby i Hessen; ca. 1500 indb.; berømt
mineralsk kilde, hvis kulsyreholdige
vand er det egentlige S-vand.

’selva (portug. af lat. silva skov),
regn-skovsegnene i Brasilien.

selvangivelse, den enkelte skatteyders
afgivelse af oplysn. om sin indtægt og
formue t. brug ved ansættelsen til
skatterne herpå. Undladelse af s stiller ofte
skatteyderne dårligere ved
uoverensstemmelser om ansættelsen og kan
medføre et »straffetillæg« til den virkelige
indkomst og formue, s indgives årl.
(sædv. i jan. ei. febr.) på særl. blanketter
udsendt af ligningsmyndighederne.

selvantændelse. Ligger et stofs
antæn-delsestemp. ved alm. temp., vil stoffet
bryde i brand, når det udsættes for
luftens ilt osv. (eks: siliciumbrinte). Mange
s skyldes dog iltningsprocesser, hvor
reaktionsvarmen ikke bortledes, og temp.
derfor efterhånden stiger til
antændelses-temp., f. eks. s i oliemættet tvist, kul osv.
Til prøvning af s af tekstilolier anv.’
Mackey’s app., ved hvilket en svag
luftstrøm ledes gnm. olievædet bomuld under
gradvis temp.stign. til iltningsprocessen
skrider videre af sig selv, så s indtræder.

selvbefrugtning ei. autogami, en plantes
befrugtning med eget støv; medfører
homozygoti i bestanden og dermed
opdeling i rene linier. Ærte-, byg- og
bønneplanter er autogame.

selvbesmittelse, forældet betegn, for
onani.

selvbestemmelsesret, folkenes, et
politisk princip, hvorefter et territoriums
befolkning ved en fri afstemning skal
have ret til at bestemme, til hvilken ståt
den skal høre. Under indflydelse af
præsident Wilson fik princippet vid anv. efter
1. Verdenskrig både ved det østr.-ung.
monarkis opløsning og ved
grænsedragninger andre steder i Eur. I
Atlanterhavserklæringen af 14. 8. 1941 er princippet
anerkendt i den begrænsede form, at
territoriale forandringer kun bør ske i
overensstemmelse med de påg. folks frit
udtrykte ønsker,
selvbestøvning, d. s. s. selvbefrugtning,
selvbevidsthed, individets bevidsthed
om sig selv; ofte (overdreven) selvtillid
ei. selvovervurdering,
selvbinder, høstmaskine, der besørger
såvel høstning som binding af afgrøden.
Kornet føres af et transportbånd til et
bindebord, hvor neget samles af
pakke-arme og omslynges m. bindegarn, der
knyttes af en knyttemekanisme,
selvdannelseslæren, d. s. s. generatio

spontanea ei. æquivoca.
’selvfertilite’t (lat. fertilitas frugtbarhed),
en plantes ei. frugtsorts evne til at sætte
frugt v. hj. af eget støv.
selvforgiftning, d.s. s. autointoksikation.
selvforsikring, det forhold, at en ejer af
talr. ensartede forsikringsgenstande ikke
tegner forsikr, for disse, men selv løber
risikoen for mulige tab (f. eks. den da.
ståt gnm. Stats-Brandforsikringsfonden).
selvforsvar,y’Mr.Magtanvendelse ved s må
ikke overskride grænserne for nødværge,
selvforsyningspolitik, økon.
bestræbelser på at gøre et land uafhængigt af
tilførsler fra udlandet,
selvforyngelse, foryngelse af en gl.
skovbevoksning ved selvsåning ei. ved skud
fra stubbene af de afhuggede træer,
selvhersker (efter gr. autokrdtör), betegn.

for den russ. tsar som enevældig hersker,
selvhjælpssalg, 1) en kontrahents salg
til trediemand af den ydelse han skulle
præstere til medkontrahenten, fordi
denne ikke opfylder sin del af
kontrakten; 2) salg af en mangelfuld ydelse, hvis
modtagelse man har afvist, men som
modparten ikke straks tager tilbage,
selvindtræde, en fuldmægtigs ei.
kommissionærs egen indtræden som
medkontrahent i den aftale, han skal slutte
på en andens vegne,
selvinduktion, induktion i en ledning ei.
en spole, hvori strømstyrken varieres, idet
der ved magnetfeltets ændring induceres
en elektromotorisk kraft, som søger at
modsætte sig strømændringen, s
udtrykkes ved s-koefficienten, der måles i
henry, og som er den s, der findes i en
spole, når en strømstyrkeændring på 1
amp. pr. sek. giver en elektromotorisk
kraft på 1 voit. s spiller navnlig en rolle
ved vekselstrøm og elektr. svingninger,
selvkautionering, tilsagn om, at en
kreditor i skyldnerens evt. konkursbo
kan anmelde en større fordring end den,
der tilkommer ham for derved at sikre
sig dividende af et større beløb. Ugyldig
i da. ret.

selvladevåben, automatiske
håndskydevåben. s benytter krudtgassens kraft
-• enten direkte ei. omsat i rekylen - til efter
affyret skud autom. at lade påny.
selvlosserpram, pram med
bundklapper, der kan åbnes for tømning af lasten.
Benyttes især ved havneuddybninger,
selvlyd, d. s. s. vokal,
selvmord, betegn, for, at et menneske
berøver sig livet. De hyppigst anv.
s-metoder i Danm. er indtagelse af
sovemidler, indånding af gas og hængning,
jfr. statistikken under dødsårsager.
-jur. I ældre ret var forsøg på s strafbart.
I gæld. da. ret er kun medvirken til s
strafbar (hæfte ei. bøde; hvis handlingen
foretages af egennyttige bevæggrunde,
er straffen dog fængsel i indtil 3 år),
selvmordsflyvere, jap. kamikaze,
førerne af de af jap. under 2. Verdenskrig anv.
raketbomber (jinrai).
selvpensionering, pensionering af
midler, som helt ei. delvis er tilvejebragt ved
afkortning i den påg.s løn, således for alle
da. statstjenestemænd siden 1919.

4024

4025

4026

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free