- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4030,4031,4032

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - senegarod ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

senegarod

Senwosret

’se’negaro’d (efter seneka-indianerne), rod
af Po’lygala ’senega, N-Amer. Udtræk
af roden anv. som hostemiddel,
senegræs, betegn, for græsser med
underjordiske udløbere, især brugt om
kvikgræs (Agropyrum repens),
senehinde, øjets yderste hinde, bygget
af bindevæv, går fortil over i hornhinden,
seneknude (ganglion), lille, godartet
elastisk svulst i bindevævet omkring sener,
oftest på håndryggen,
seneplastik, operationer på sener, f.
eks. flytning af en sene, forlængelse af
en forkortet sene.
’seneruptu’r, overrivning af en sene,
som regel opstået ved en særlig kraftig
kontraktion af den tilhørende muskel.
Behandling: sammensyning,
seneskede, langstrakt slimsæk, der
omgiver senerne for at nedsætte gnidningen
ml. disse og knogler ei. bånd (ligamenter),
seneskedebetændelse (tendovaginitis),
1) med., a) aseptisk s opstår som følge
af overanstrengelse; der sker da
udfældning af fibrin, som kan føles som en
knitren; b) ved bakteriel infektion
opstår den akutte s, som ofte vil medføre
ødelæggelse af senen; c) kronisk s kan
skyldes tuberkulose. 2) vet., kan
forekomme hos alle husdyr, dels ved
overanstrengelse, dels ved infektion i
seneskeden. s har størst bet. hos hesten,
hvor den optræder hyppigt, ofte p. gr.
af bristninger i senen inden for
seneskeden, og som regel medfører halthed
samt udspiling af seneskeden,
sen-eunuchoi’disme (gr. eünoüchos
gilding), forandring af legemets kønstype,
som opstår i den voksne alder som følge
af sygdomme i testiklerne. Symptomerne
ligner dem, der opstår ved kastration.
Senfl [zænfl], Ludwig (1492-1555), ty.
komponist til messer, motetter og
lied-bearbejdelser. En af de betydeligste
kontrapunktikere.
seng, hvilemøbel; hos ægypterne en
løjbænk; i den nordiske oldtid planker på
høje ben. I middelalderen brugtes
tremmesenge med udspændte reb ei.
remme. Derfra og indtil rokokoen
dominerede himmelsengen i forsk, former.
Tætsengen, d. v. s. himmelsengen og
sengen i alkoven, »den lukte seng«,
afløstes først i vor tid af den moderne
hygiejniske seng.
sengetæge, d. s. s. væggelus.
’senglacia’l kaldes den seneste del af
istiden (afsmeltningstiden) og de i denne
tid dannede aflejringer. I Danm. marint
yoldia-ler, lakustrint dryas-ler og
allerødlag og fluviatile hedesletter,
sengotik, gotikkens sidste stilfase, i
S-Eur. 1400-50, i N-Eur. 1500-50.
Karakteriseret ved stigende naturalisme,
senhor [si’njor] (portug.) (fornem) herre,
hr.; senhora [si’njorö] (fornem) frue, fru.
se’ni’l (lat. senilis, af senex gammel),

alderdomss vækket,
senili’te’t (lat. senilis gammelmandsagtig),
den tilbagegang i legemlig og åndelig
ydeevne, der følger med høj alder,
’se’nior (lat: ældre), fader i forh. til søn;
medl. af Studenterforeningens (i Kbh.)
bestyrelse; idrætsmand over 16 år.
Senior [’si:nja], Nassau William
(1790-1864), eng. nationaløkonom. Fremsatte
abstinensteorien om kapitalrenten som
løn for kapitalejerens afsavn,
senio’ra’t (lat. senior ældre), 1) sjældnere
betegn, for en bestyrelse, hvis enk.
medlemmer da betegnes som seni’orer (de
ældre); 2) arvefølgeorden i
fideikommis-ser, hvorefter den af år ældste person
er nærmest berettiget til at succedere.
’Senja, Norges næststørste ø, Troms, N f.

Harstad; 1590 km2; 10 000 indb. (1946).
sennep (’Sinapis), slægt af
korsblomst-fam. med gule blomster og lange skulper.
Ager-s (S. arvensis) er alm. ukrudt i
vårsæd. Gul s (S. alba) dyrkes for
frøenes skyld, som udrørt i vand giver
en hvidgul emulsion, som har en skarp
smag. I handelen tilblandes oftest andre
krydderier. Før 2. Verdenskrig varierede
det tilsåede areal i Danm. fra 400 til
3000 ha, under 2. Verdenskrig steg det
til ca. 20 000 ha; 1948 var det 9958 ha
(8171 tons).

sennepsgas, diklordiætylsulfid ClCHt,
CH2)2S, yperit, lost; farveløs vædske,
kp. 217°, kem. kampstof. Det tekn.
produkt har en karakteristisk lugt, der er
beskrevet som sennepsagtig, heraf
navnet. s hører til de blæretrækkende ei.
ætsende kampstoffer (»Gelfc’ireuz«),
Virker fortrinsvis i flydende"form, idet den
ved anv. forstøves og holder sig svævende
i luften som fine dråber (tåge), der
trænger gnm. såvel tøj som læderfodtøj og
som ved indånding kommer i berøring
med åndedrætsorganernes slimhinder, s
forårsager stærkt smertende sår, der kun
vanskeligt og meget langsomt (1-3
måneder) heles og efterlader svære ar. Ved
s-forgiftning er patienten stærkt lidende,
har stærk snue og vedholdende hård
hoste, øjnene svulne og smertende.
Angrebne behandles med en
kloraminopløsning. s anv. af Centralmagterne i
krigen 1914-18 især som defensivt kampstof,
sennepskager, oliekager fremstillet af
frø af gul sennep. Kreaturerne tåler ikke
for store kvanta s.
sennepsolie, 1) tiokarbimid, org.
forbindelse karakteriseret af det
monovalente radikal -NCS, f. eks. allyl-s, C,HS
NCS, der forekommer i glykosidet
sini-grin i sennepsfrø og frigøres heraf ved
udrøring af de knuste frø i vand og
henstand. Allyl-s har en karakteristisk skarp
smag; 2) egl. sennepsfrøolie, olie, der
fås ved presning af sennepsfrø. Anv. til
sæbefabrikation, efter rensning som
spiseolie og til fiskekonserves og blandet med
lakkomponenter som erstatning for fernis
og lakker.

sennepspapir, gl. hudirriterende middel;

fugtes før anvendelsen,
sennepsskrå, kreaturfoder, der
fremkommer som ekstraktionsrest ved
fremstilling af sennepsolie (jfr. oliekager),
sennesblade (sp. sena, fra arab.), tørrede
småblade af bælgplanten Cassia
angusti-folia, S-V-Asien. Stærk afførende
virkning. Sennesbælge fås af C. acuti’folia
(Nil-egnene) og virker lidt mildere.
Sennett [’sænst], Mack (f. 1884), arner,
filminstruktør. Stumfilmens klass.
farceinstruktør. Har gnm. sin virksomhed på
Biograph Co. og Keystone Co. (startet
1912) lanceret næsten alle stumfilmens
farceberømtheder, bl. a. Chaplin.
Senoa [iæ’noa], August (1838-81), kroat,
balladedigter, novellist, romanforf.,
arbejdede for en jugoslav, genforening,
se’noi, d. s. s. sakai.
se’no’n (efter d. galliske stamme senonerne),
geol., næstøverste etage i kridt.
Skrivekridtet har stor udbredelse i Eur. I
Danm: skrivekridt, grå mergel og
bavn-oddegrønsand.
se’no’ner, gallisk stamme omkr. Sens;
en del slog sig ca. 400 ned N f. Ancona,
hvor Rom besejrede dem 283 f. Kr.
se non é véro, é (molto) ben tro’vato
(ital.), »hvis det ikke er sandt, er det
meget godt fundet på«. Talemåde, der
stammer fra Giordano Bruno,
serior [sæ’njar] (sp., af lat. senior ældre),
hr.; senora [sæ’njora], fru; seno’rita
[sænja-], frøken,
senrenæssance, den periode i
Renæssancen, der betegner stilovergangen ml.
Renæssance og barok (ca. 1600).
Sens [sä:s], fr. by i dept. Yonne; 17 000
indb. (1946). Ærkebispesæde. Handel
med landbrugsprodukter,
’sensa (lat. sentire føie, fornemme), filos.
betegn, for genstand for sanseiagt.,
sansekvalitet, sansefornemmelse,
sanse-datum.

sensation (lat. sensus sans), sansning;
opsigt; opsigtsvækkende begivenhed,
sensa tio’nel’ (fr.), opsigtsvækkende,
sensibel [sarj’si’bal] (lat. sentire føie),
meget følsom, ømfindtlig, sårt.
Navneord: sensibili’te’t [sænsi-].
sensibili’sator [sænsi-] (af sensibel),
stof, der forøger lysfølsomheden for en
kem. proces, uden selv at deltage i den.
sensibili’se’re [sænsi-] (af sensibel),

fremkalde forøget følsomhed,
sensibili’se’ring [sænsi-] (af sensibel),
fot., behandling af det fot.
negativmateriale, hvorved følsomheden
udstrækkes til andre bølgelængdeområder (lys-

farver). Ortokromatiske plader er
sensibiliseret for grønt og gult, pankromatiske
tillige for rødt, og endelig infrarøde plader
for infrarødt. Som s-s midler anv. org.
farvestoffer, eosin og erythrosin
(orto-krom.), pinakromforb. og pinaflavol
(pankrom.), kryptocyanin og neocyanin
(infrarødt). Muligheden for s er påvist
af den ty. fotokemiker H. W. Vogel
(1834-98).

sensibili’te’t [sar?si-] ei. [sænsi-], evne til
at føie berøring, smerte, kulde, varme,
vibrationer og legemsstillinger.
sensiti’v [’sænsi-] (lat. sentire føie). En
nervebane, der fører indtryk til
centralnervesystemet, kaldes ofte s, mods.
motorisk; sensiti vi1 te’t, sjælelig (over-)
følsomhed.

sensitome’tri’ (lat. sentire føie + -metri),
måling af fot. materialers lysfølsomhed.
Angivelsen kan ske i forsk, grader: i
Hurter-Driffield-, Scheiner- ei.
DIN-grader. Følsomheden i Scheiner-grader
bestemmes, idet man finder den belysn.,
der kræves for at give en sværtning netop
skelnelig fra grundsløret, v.
DIN-sy-stemet findes den lysmængde, der giver
en sværtning 0,1 større end grundsløret,
og v. Hurter-Driffield-systemet
forlænger man den retlinede del af
sværtningskurven t. skæring m. belysningsaksen og
anv. den tilsv. belysn. som mål for
følsomheden. Nu anv. oftest DIN-systemet.
senso- (lat. sensus sans), vedr. sanserne,

især følesansen; følelses-,
sen’sorium (lat. sensus sans), 1) de dele
af hjernebarken, hvor sanseindtryk
opfattes, 2) bevidsthedstilstande knyttet
hertil. - sen’so’risk sanse-,
sensua’lisme (lat. sensus sans),
opfattelse, if. hvilken alt bevidsthedsindhold
stammer fra sanseiagttagelser ei.
"fornemmelser,
sensuali’te’t (lat. sensus sans),
sanselighed, især erotisk,
sensu’el’ (fr.), sanselig.
Senta [’sæ:nta] (ung: Zenta), by i
Jugoslavien ved Tisza N f. Beograd; ca.
30 000 indb. Jernbanecentrum med
handel og lidt industri,
sen’ten’s (lat. sententia meningsytring),
sætning (især kort og fyndig,
ordsprogs-lignende).

senteplan (holl. af fr. ceinte barkholt), i
skibsbygn. plan som danner spids vinkel
med skibsskrogets diametral- og
vandlinieplan, står vinkelret på
middelspant-planen og normalt også på spanterne.
Skæringslinierne kaldes senterne (eng.
diagonal line) (ental: sent), ligesom de
træstykker der fastspigres på spanterne
for at give skroget dets form, og for de
tilsv. linier på et spanterids.
’sent’er (ental sent) (holl. af fr. ceinte
barkholt), lægter der ved skibsbygning
fastspigres på spanterne og derved giver
skibsskroget dets form; også tilsv. linier
på et spanterids.
sentimentali’te’t (fr., af lat. sentire føie),
overdreven følelsesfuldhed, tilbøjelighed
til svælgen i behagelige sindsbevægelser,
føleri.

sentiments [’sæntimants] (sindelag) (eng.
af lat. sentire føie), varige systemer af
emotioner og tendenser (f.eks. kærlighed
og had) rettet mod en genstand, og
hvis led varierer med de situationer
hvori genstanden befinder sig, og med
dens forh. til individet.
Se’nussi, arab. Sanüsiya, islamisk parti i
N-Afrika, stiftet 1835 af teologen
Mu-hammad ibn Ali as-Sanüsi med det
formål at udbrede islam i dens opr. form
blandt Sudanfolkene. S har spillet
betydelig politisk rolle, kæmpede mod
italienerne i Libyen til 1931; samarbejdede
under 2. Verdenskrig med Engl., men har
ellers fanatisk modarbejdet europæerne.
Efter 2. Verdenskrig bestemt mod
genoprettelse af ital. styre; 1949 udstedte emir
I’dris as-Sa’nüsi
uafhængighedserklæring for Cyrenaica.
Sen’wosret, tidl. gengivet Usertesen,
ægypt. konger af det 12. dyn. Senwosret
3. (1887-49 f. Kr.) erobrede Nubien og
foretog tog til Palæstina, hvor han
hærgede Sikem. Pyramide ved Dahshür,

ca. 30 km S f. Giza.

4030

403I

4032

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free