- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4033,4034,4035

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - senegarod ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

senza

Serampore

senza [’sentsa] (ital.), mus., uden.
S. E. & O., fork. for lat. salvo errore et
omissione.

Seoul, engelsk stavemåde for Koreas
hovedstad Söul.
sepa’ra’t (lat. separare adskille), adskilt,
særskilt; sepa’ra’bel, som kan udskilles
ei. deles; sepa’re’re, adskille, få
separation.

separate-systemet f’sæprit] (eng.), jur.,

d. s. s. celle-systemet,
separatfred, fred, der sluttes af en

enkelt af fl. allierede,
separation (lat: adskillelse), foreløbig
ophævelse af en række af ægteskabets
retsvirkninger. Efterfølges i alm. af
skilsmisse. s kan ske i henh. t. dom på
begæring af den ene ægtefælle, når der
foreligger særlige i loven opregnede grunde,
der dog ikke er så graverende som
skilsmissegrunde, ei. v. bevilling, når
parterne p. gr. af dyb og varig
uoverensstemmelse er enige om at ville separeres.
Ægtefællernes gensidige troskabspligt
består i s-tiden. Ved den dom ei.
bevilling, hvorved s meddeles, træffes
bestemmelse om ægtefællernes
underholdspligt over for hinanden og børnene,
separa’tisme (lat. separare skille),
ud-skillelsespolitik; separa’tist, 1) person,
der p. gr. af afvigende meninger udskiller
sig fra politisk ei. rel. samfund; 2) jur.,
person, der kan forfølge sin ret over for
en fallent uafh. af den alm.
konkursbehandling, f. eks. en håndpanthaver ei.
ejeren af en ting, som findes i boet.
Sepa’rator, ab. (sv. separator centrifuge),
Sthlm., sv. industriforetagende,
special-fabrik for mejerimaskiner (Alfa og Laval),
grl. 1878; a/s fra 1883 Datterselskaber i
mange lande.
’Se’pia (gr: blæksprutte), 10-armet
blæksprutte, der i ryghuden har en stor porøs.
kalkskal, der kan føres vidt om m.
havstrømme og ofte findes på Jyllands
V-kyst. Skallerne anv. til polermiddel,
kalkfoder til burfugle o. 1. En s-art v. Eur.s
S- og V-kyst.
’se’piategning (gr. sepia blæksprutte),
tegning med jordfarvet vandfarve, opr.
udvundet af blækspruttevædske, nu
oftest erstattet af tjærefarvestof af samme
tone.

’se’piatone (gr. sépia blæksprutte),
gulbrun tone, hyppigt anv. t. fotografier.
Sepik ([’sæpik], [’sæi-]), ty. Kaiserin
Augusta Fluss, flod på Ny Guinea,
sepoy [’si :påi] (hindustani sipähi, af
sipäh hær), indfødt soldat i tidl. brit.
hær i Indien,
sepoy-oprøret, indisk rejsning mod det
eng. styre 1857-58. Begyndt af indfødt
regiment; uro bl. a. fremkaldt ved, at
sepoys skulle bruge patroner, indsmurt
i okse- og svinefedt, uanset den
krænkelse dette var mod hinduernes og
mu-. hamedanernes religiøse skikke. Oprøret
bredte sig over store dele af nordl.
Indien, hvor mange engl. myrdedes, men
knækkedes v. erobr, af Delhi sept. 1857,
definitivt forår 1858. De oprørske tropper
straffedes blodigt; stormogulen i Delhi,
som oprørerne havde udråbt til Indiens
hersker, afsattes. Indiens styre gik fra East
India Company over til den eng. krone.
’Seppänen, Unto (f. 1904), finsk forfatter.
Har udg. fl. brede, handlingsmættede
romaner om folket på Det Karelske Næs;
især kendt er Markku og Hans Slægt
(1940, da. s. å.).
’sepsis (gr: forrådnelse), almeninfektion,
hvor sygdomsvækkende mikrober (særlig
bakterier: meningokokker, streptokokker,
miltbrandbaciller m. fl.) trives og
formerer sig i den syges blod. Tidl. altid
dødelig, kan nu helbredes med penicillin
og sulfapræparater samt serum,
sep’ta’rie-le’r (af septarier), grågrøn fed
lerart fra mellemste oligocæn. Forek. i
Tyskl. og Danm. Anv. som teglværksler.
sep’ta’rier (lat. saeptum indhegning),
kalkholdige konkretioner med indvendige
sprækker, der undertiden er udfyldt af
kalkspatel, svovlkis. Findes i septarie-ler.
sep’tem’ber (af lat. septem syv; 7. måned
i d. rom. kalender), i vor kalender årets
9. måned. Da. navn: fiskemåned. 30 dage.
Efterårsjævndøgn omkr. d. 23. s. Den 1.

85

4033

efterårsmåned. Middel temperatur i Danm.
1 l"-lV/t°; de højeste målte temperaturer
er 21°-32°. Frost kan indtræffe ved de
koldeste stationer; de lavest målte temp.
er nogle få grader under frysepunktet.
Normalnedbør 45-80 mm med bet.
afvigelser herfra, lige fra få mm til over 200
mm. Det gnmsnitl. antal dage med
nedbør er 10-16.
septemberforliget, forlig indgået 5. 9.
1899 ml. Dansk Arbejdsgiver- og
Mester-forening og De Samv. Fagforbund som
afslutn. på storlockouten, s har - med
senere suppleringer og mindre ændringer
- siden dannet den faglige »grundlov« i
Danm. Dets hovedindhold er, at parterne
gensidigt anerkender hinandens
organisationer og disses ret til at dekretere
ar-bejdsstandsn., dog først efter varsling.
I mods. fald må strejke ei. lockout ikke
understøttes af hovedorganis., der endv.
bærer ansvaret for de enkelte organis.s
overholdelse af hovedoverenskomster. De
samv. fagforb. anerkender
»arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet« og
efter eget skøn anv. den passende
arbejdskraft samt organisationsfrihed for
fastlønnede formænd o. 1. og lover at
medvirke for »rolige, stabile og gode
arbejdsforhold«. I hovedsagen betød s en
sejr for arbejdsgiverne, men indeholdt
dog samtidig disses udtrykkelige
anerkendelse af arbejdernes organisationer.
Overenskomster af tilsv. indhold er 1937
sluttet for landbrugsarbejde, 1939 for
handels- og kontorfaget,
septembermyrderierne, massakrer i
Paris 2.-6. 9. 1792. Udslag af ophidselsen
mod forræderne efter kongedømmets
fald; bevæbnede folkemasser trængte ind
i fængslerne og myrdede fangerne, s ramte
også mange ikke-polit. fanger. Formentlig
ca. 1350 ofre. Hovedophavsmænd Marat
og Hébert; justitsmin. Danton undlod at
gribe ind.

Sep’tentrio (lat: de syv plovøksne),
betegn. for Karlsvognen i Store Bjørn,
sep’tet (lat. septem syv), musikstykke for
syv selvstændige instrumenter ei.
sangstemmer.

septi- (lat. septem syv), syv-, syv gange,
’septic tank [-tik] (gr. sépein rådne), en
til behandling af
spildevand tidl.
meget anvendt behol-
-dertype. Spildevan-det udfælder i s en
stor del org. stoffer,
der v. hj. a.
anaé-robe bakterier
omdannes på samme måde som i en
emscher-brønd; men i s blandes de atter til dels
med det afløbende spildevand, hvorved
dette får ilde lugt og stort iltbehov, således
at det kan blive en fare for
fiskebestanden i recipienten, ligesom det heller ikke
er ufarligt i sundhedsmæssig henseende,
septik- (gr. sepsis forrådnelse),
forrådnelse^)-.

septikæ’mi’ (septik- + -æmi), d.s. s. sepsis.
Sept Iles, Les [lesæ’til] (fr: de 7 øer), 7 fr.
småøer ud for Bretagnes kyst, den ene
befæstet og med fyrtårn,
sep’ti’m (lat. septimus den syvende), mus.,
det syvende trin i den diatoniske skala;
den lille s har 10 halvtoners afstand fra
grundtonen, den store s har 11.
septimakkord, mus., firklang, der
består af grundtone, terts, kvint
og septim, f. eks. c-e-g-h.
-Den formindskede s består
af to små sideliggende tertser.
Var i illustrationsmusik fra
tiden omkr. 1800 udtryk ,
for skræk, rædsel.
Septi’ma’nien (lat. septimus den syvende),
i sen. oldtid og tidl. middelalder navn på
kysten ml. Pyrenæerne og Rhöne,
opkaldt efter 7. legions veteraner
(septi-mani), der fik jord sammesteds.
Sep’timius Se’verus (lat. severus streng)
(146-211), rom. kejser 193-211, udråbt
af hæren i Pannonien, besejrede rivalerne
Pescennius Niger og Clodius Albinus,
erobrede N-Mesopotamien 198, støttede
sig til hæren og reducerede Senatets magt.
Den civile regering lededes af juristerne
Papianus og Ulpianus.

4034

septisk (gr. sépein gøre rådden), ætsende,

vedrørende blodforgiftning.
Septi’zonium (lat., af lat. septem syv +
gr. zöné bælte), monumental
kulissebygning m. søjlesmykket pragtfaçade i 3
stokværk og fontæneanlæg, rejst af
Sep-timius Severus 203 ei Kr. i Rom v.
Pala-tinerhøjens SØ-hjørne.
septua’ge’sima (lat: den 70.), den 70. dag
før påske (9. søndag før påske), fejret til
minde om det babyloniske fangenskabs
ophør.

Septua’ginta (også skrevet LXX) (lat:
70), gr. oversættelse af G. T., den
såkaldte alexandrinske bibeloversættelse,
efter sagnet foretaget af 70 lærde jøder.
se’pulc(h)rum (lat: grav), 1) grav i alm.;
2) det rum i alterbordet i kat. kirker,
hvori relikvierne af den helgen, til hvem
kirken var indviet, nedlagdes ved
indvielsen.

Sepülveda [sæ’pulßæöa], Lorenzo de (16.
årh.), sp. digter, har i sine romancer gjort
stoffet fra Cronica general (en yndet sp.
krønike) tilgængeligt for folket.
Sequoia [-’kwåia] (efter Sequoyah
opfinder af et indiansk alfabet), slægt af nåle-

Sequoia-træer i Yosemite National Park,
Vest-Cai iforn ia.

træer fra California. S sempervirens
giver redwood; S gigantea er en
kæmpefyr. Begge arter kan blive 100 m høje.

Sequoia National Park [si’kwåia ’näjnl
’park],0-California, reservat for
Sequoia-træer; 1564 km2; grl. 1890.

sera (lat.), flertal af serum.

se’ra’fer (hebr. saraf, flertal serafim),
vingede væsener, der opholder sig i Jahves
nærhed, nævnes i G. T. kun i skildringen
af Esajas’ kaldelse (Es. 6).

Sera’fimerlasarettet, Sthlm, sv.
stats-hosp. m. undervisning f. lægestuderende.
Åbnet 1752, senere udvidet og ombygget,
godt 400 senge. S stod til 1888 under
overopsyn af to serafimerriddere, deraf
navnet.

sera’fimerorden, fornemste sv. orden
stiftet 1748. s har
kun 1 klasse.
Ordenstegnet bæres
enten i kæde ei. i 1
ordensbånd.

Serafi’movit j,
Aleksandr
(1863-1938), sovjetruss.1
forfatter; mest
kendt for sin
roman Jernstrømmen
(1924) med motiv
fra borgerkrigene.

Serafshan, anden stavemåde for
Zeravs-jan, Sovj.

serail [se’rai’] (fr., af ital. serraglio
indelukke; sammenblandet med tyrk. saray
palads), slot, harem.

Seraing [sa’ræ], forstad til Liége i Belg.;
40 000 indb. (1948). Her ligger
Cockerill-værkerne (grl. 1817 af engl. John
Cocké-rill) med kulgruber, højovne, stål- og
valseværker, kanonstøberier og
lokomotivfabrikker. (Det første lokomotiv på
Eur.s fastland blev bygget her 1835).

Serajewo [ze’ra:jevo:, -ra’je:vo:], ty.
navn på byen Sarajevo i Jugoslavien.

Serampore (eng. [særam’på:]), ind. Sri-

403 5

Serafimerorden.

Til tryk september 1949.

[-Formindsket septimakkord.-]

{+Formind-
sket sep-
timakkord.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free