- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4036,4037,4038

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - senegarod ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Serao

Serrano y Dommguez

rämpur, by i prov. Bengalen, Hindustan,
tæt N f. Calcutta; ca. 40 000 indb.; hed
1755-1846 som da. koloni
Frederiksna-gore.

Se’rao, Matilde (1856-1927), ital.
forfatterinde og journalist. Uhyre
produktiv. Beskriver i romaner almuens gode
sider og de soc. onder. 11 paese dicuccagna
(1890) og La ballerina (1899).

Sera’peion (gr.), i oldtidens Ægypten
helligdom viet til guden Sarapis,
undertiden til Osiris. S i Memfis var gravplads
for Apis-tyrene.

Se’rapis, ældre skrivemåde for Sarapis,
gr.-ægypt. gud.

serber ei. serbo-kroater, sydslav. folk i
Jugosla vien; udgøres af gr. kat. s og rom.
-kat. kroater.

Serbien, serbokroat. Srbija [’sarbija],
forbundsrepublik i Øst-Jugoslavien, med de
autonome områder Vojvodina og Kosovo
(henh. mod N og S) 86 864 km2; 6,52
mill. indb. (1948). Hovedstad: Beograd.
S er Jugoslaviens største og folkerigeste
område med et betydeligt, opdyrket og
folketæt kernelandskab med hvede- og
majsdyrkning samt hornkvæg- og
svineavl omkr. Donau. - Historie. S opstod,
da serberne i 7. årh. indvandrede til den
tidl. rom. provins V-Møsien. En tid stod
S under Byzans ei. Bulgarien, men 1159
gjorde høvdingen Stefan Nemanja S
uafhængigt. Hans søn tog 1217 kongenavn.
Efterhånden samledes alle serb. lande og
en tid også Bulgarien og N-Grækenland
under S, hvis største konge Stefan
Dusan 1346 tog kejsertitel (tsar), men
1371-1482 bukkede de serb. lande
efterhånden under for tyrkerne. S blev
kristnet fra ca. 900, særligt patriarkat 1219.
Under kampe ml. tyrk. og Habsburg op
til 1800 led S hårdt som
gennemmarch-land og krigsskueplads. Rejste oprør
1804, opnåede 1812, definitivt 1817,
selvstyre under kristen vasalfyrste,
svækkedes ved strid ml. fyrstehusene
Obreno-vic og Karaöoröevic. Kæmpede mod tyrk.
1875-77, 1877-78, opnåede uafhængighed
(kongerige 1882) og udvidelser mod S.
Efter mord på Alexander Obrenovic 1903
tog Peter 1. Karaöoröevic, 1903-21,
magten, knyttede sig med Paüic som ledende
min. nøje til russ. politik, tilstræbte
forening med de sydslavisk befolkede
områder i Østrig-Ungarn. Ved
Balkankrigene 1912-13 opnåede S udvidelser i
Makedonien, men takket være Østr. ikke
den ønskede adgang til Adriaterhavet.
Under voksende spænding indtraf 28. 6.
1914 mordet på den østr. tronfølger
Franz Ferdinand i Sarajevo, som Østr.
gjorde ledende serb. embedsmænd
ansvarlige for. Da S afviste Østr.s uantage
lige ultimatum, fulgte 28. 7. Østr.s
krigserklæring, udgangspunktet for 1.
Verdenskrig. Efter heroisk modstand og fl.
sejre blev S besat 1916; efter befrielsen
1918 gik S op i Jugoslavien. 1941, da
Jugoslav, var brudt sammen, oprettede
Aksemagterne et nyt S med Milan Nedic
som diktator. 1945 blev S
forbundsrepublik i Jugoslavien.

serbisk sprog, d. s. s. serbokroatisk,
skrevet med det kyrilliske alfabet.

serbokro’a’tisk litteratur. Det første
litt.sprog var det oldkirkeslav.
kunstsprog, som hurtigt optog folkelige
elementer. Litt. stod længe under stærk
byzantinsk indflydelse. Serbiens
underkastelse under tyrkernes herredømme
standsede enhver litt. udvikling. Først i 15.
årh. vinder vesteurop. kulturliv indpas i de
dalmatiske kystlande, hvor især
Dubrovnik (Ragusa) åbner dørene for den ital.
Renæssance (Marulic.Gundulic). 1 17.årh.
begynder Kroatien at træde frem, her
opstår et drama i oplysningstidens ånd.
I det byz.-ortodokse Serbien rejses og
realiseres kravet om et moderne
jugoslav.-serbokr. litt. enhedssprog (Obradovic,
Vuk Karad2ic). På denne basis opstår nu
en virkelig moderne skønlitt. med store
romaner, nat. dramatik og frodig lyrik.
De førende skikkelser er Vidakovic,
Milu-tinovic, Petar Njegos, Branko RadiCevic.
Hos kroaterne opstår samtidig en
roman-tisk-nat. illyrisme (Stanko Vraz). Man
genopdager den ragusanske Renæssance-

4036

litt. (Mazuranic). Litt. træder efterhånden
i en mere realistisk nat. jugoslav,
bevægelses tjeneste (biskop Strossmayer), og i
Serbien rykker »det unge Serbien« frem
med sine folkelige enhedskrav. Russ. litt.
får en stærk indflydelse i positivismens
tidsalder. I beg. af 20. årh. træder s i
intim kontakt med alle modernistiske
tendenser i vesteur. og russ. litt. og får en
ualm. frodig opblomstring, som især
præger tiden efter 1. Verdenskrig,
serbokro’a’tisk sprog, slav. sprog, tales
i Jugoslavien, s deles alfabetisk i serbisk,
som bruger det kyrilliske alfabet, og
kroatisk, som bruger det lat. alfabet.
Vokalerne kan være korte og lange og have
faldende ei. stigende intonation.
Accenten er ikke fast, verbalsystemet er meget
udviklet og karakteriseret ved et særskilt
aspekt.

sercial
si’alj (efter druesorten sercial),

en speciel, tør, fin Madeira-vin.
sere’nade (ital. serenata af serenso fri luft),
aftenmusik, 1) mus. hilsen fra en [-længselsfuld elsker udført ved nattetide foran
hans elskedes vindue; 2) cyklisk form
bestående af fire ei. fl. satser, der i ældre
tid var solistisk besatte, og som regel er
af lettere karakter end satserne i en
symfoni ei. suite (Haydn, Mozart),
sere’nissimus (lat. se’renus strålende) =
sere’nissimo (ital.), titel til visse
fyrstelige ei. andre højtstående personer, f. eks.
dogen af Venezia,
se’reno (ital. af lat. serenus strålende),

mus., muntert, glad.
’Seres, bulg. navn på den gr. by Sérrai.
Sereth [’ze:ræt], ty. navn på floden Siretui

i Rumænien,
sergeant at arms [’sa:d33nt st ’a:mz],
underordnet eng. tjenestemand, som
bærer køllen (mace) foran Underhusets
formand v. off. lejligheder. Skal efter
særligt pålæg fængsle medl., der krænker
forretningsordenen groft.
Sergel [’særgal], Johan Tobias (1740-1814),
sv. billedhugger; bl. de største i sin tid;

Johan Tobias Sergel: Merkur og Psyke.

(Nationalmuseet, Stockholm) .

har i nyklassicistisk stil skabt en række
fremragende værker, bl. a. Hvilende
Faun (1774), Amor og Psyke (1787), Mars
og Venus (1804) samt statue af Gustav 3.
(1808, Skeppsbron, Sthlm.) o. a.
portrætskulpturer.

sergent [sär’Jan’t] (lat. serviens tjener),
opr. kompagnichefens hjælper, siden fast
underofficer med grad lige over korporal.

serge(s) [’särjas]el. [särj] (fr. af lat. sericum
silke), kipervævet kamgarnsstof til
kjole-og habitstof; halvulden s anv. til foer,

’Sergij (Sergius) (1886 (?) -1944), russ.
gejstlig. Metropolit i Moskva fra 1934.
Tog straks efter åbningen af krigen m.
Tyskl. 1941 parti f. Sovj. 1943 valgtes S
off. på et kirkemøde til patriark, et
embede, som han uden statens
anerkendelse havde beklædt siden 1925.

Sergipe [ser’3ipi], ståt i NØ-Brasilien,
39 080 km2; 607 000 indb. (1946).
Hovedstad: Aracajü. Avl af bomuld, tobak og
sukker.

sericin [-’si’n] (lat. sericum silke), silkelim,
den fernisagtige masse, der omgiver
silkeormens tynde dobbeltråd.

sericit [-’sit] (lat. sericus silkeglansagtig),
finskællet kaliglimmer.

4037

’se’rie (lat.), nummerrække, suite; således
i låneforhold, hvor obligationer udstedes
i forsk, s med samme rente,
amortisations- og ansvarsvilkår m. m.
serieforbindelse ei. seriekobling, elektr.
kobling af enheder, hvor hver enheds
plusledning er koblet til den foregåendes
minusledning, således at de alle får samme
strøm, men ikke nødvendigvis samme
spænding.

seri’ema (nylat., egl: forsynet med top ei.
kam) (Cari’amae), orden af højbenede
fugle m. rovfugleagtigt næb. Lever af
krybdyr, der fanges løbende. S-amer.
stepper. 2 arter: den egentlige s
(Ca-riama cristata) og chunnia.
seriemaskine, elektr. maskine, hvor
anker og magnetvikling er forbundet i
serie.

seriespektre kaldes sådanne liniespektre,
hvor spektralserier er særlig
fremtrædende,
seri’oso (ital.), mus., alvorlig,
seri’ø’s (fr. af lat. serius alvorlig), alvorlig,
streng.

’Serlio, Sebastiano (1475-1552), ital.
arkitekt, fra ca. 1540 i fr. tjeneste, arbejdede
1541—48 på slottet Fontainebleau, udgav
fl. berømte arkitekturbøger.
Sermersoq f’sarmar’soq] (grønl: de
gletscherdækkede), navn på adsk. øer v.
Grønl. bl. a. 1) i Julianehåb distrikt med
alpint landskab, 2) i Frederikshåb distrikt
med klæberstenslejer, 3) Hamborgerland.
Sermilik [’sarmilik] (grønl: stedet med
isbræ), alm. grønl. betegn, for isfjord.
Størst er S 0 f. Angmagssalik, Østgrønl.
Sermon joyeux [sær’m53wa’jø] (fr.),
lystig prædiken, en særlig genre i gl. fr.
litt. (parodi på prædiken),
sero- (lat.), i sammensætninger: serum-,
’serodiagnostik, undersøgelse af
patientserum for antistoffer med det formål at
stille diagnosen af bestemte sygdomme.
Eks: Wassermanns reaktion for syfilis
og Widals reaktion for tyfus,
serolo’gi’ (sero- + -logi), læren om de
stoffer i og egenskaber ved serum, som
har bet. for immunitetsvidenskaben.
se’rosa (lat: blodvædskelignende), serøs

hinde. Eks: bughinde, lungehinde,
’seroterapi’, serumbehandling.
Serov [-’rof], Valentin (1865-1911), russ.
maler. Mange kendte portrætter, bl. a.
af Maksim Gorkij.
Serowe [sæ’ro:æ, si’ru:i], største by i det
brit. protektorat Bechuanaland, S-Afr.;
16 000 indb. (1946).
serpent [sær’pa>?] (fr. af lat. serpens
slange), et forældet bas-træblæseinstrument
med rå og grov tone. s bestod af et ca. 2
m langt slangeformet snoet trærør og
havde messing-mundstykke,
serpen’ti’n (lat. serpentinus slangeagtig),
HiMg^SiiO,, grønt, tæt, sejgt mineral,
dannes ved omdannelse af olivin o. a.
Anv. til arkitekt, prydsten, udskårne
kunstgenstande o. 1.
serpen’ti’nasbest, fintrådet asbest af
serpentin.

serpen’tine (lat. serpens slange),
slangeformet bugtning (f. eks. af en flod); lang
kulørt papirstrimmel,
serpigi’nosus (mlat.), krybende som en
slange. Anv. om sår ei. udslet, der breder
sig ved bugtede udløbere.
Serpuhov [-’tof], by i RSFSR, Sovj., ved
Oka, S f. Moskva; 91 000 indb. (1939).
Tekstilindustri.
Serra [’sær:ä] (portug., egl: sav), portug.

navn på bjergkæde.
Serra da Estréla [sær:ä öä i’Itrelä]
(portug: stjernebjerge), indtil 1990 m h.
bjergkæde i Midtportugal med landets
højeste punkt Malhäo da Estréla.
Serra do Mar [’sær:a dü ’mar], kystbjerge

i Brasilien, 0 f. Santos.
Sérrai f’særæ], bulg. ’Seres, gr.
provinshovedstad i Makedonien; ca. 30 000 indb.
(1938). Ligger ved banen gnm.
Strumadalen. Handelsby for frugtbart område.
Serrano y Dominguez [sæ’r:ano i
Ö3’mi?)gæ/>], Francisco (1810-85), sp.
general, politiker. Deltog i krig mod
carlisterne 1834-39; senere skiftende
standp. ml. mådeholdne og
fremskridts-venl. Bidrog 1868 til dronning Isabellas
fald, regent 1869-71; præsident 1874 efter

4038

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free