- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4039,4040,4041

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - senegarod ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Serre

Sette comuni

statskup, til Frankr. s. å. efter Alfons
12.s tronbestigelse, tilb. 1876, men uden
indflydelse.
Serre [sæ:r], 112 km 1. biflod til Oise, fra

Ardennerne.
Serridslev’går’d, hovedgård NØ f.
Horsens, tilhørte 1424-1599 Maribo kloster.
Hovedbygn. fra 1777, fredet i kl. B.
ser’to’liske celler, efter den ital. histolog
E.Sertoli, støtteceller i de
sædproduce-rende kanaler i testiklen.
Ser’torius (d. 72 f. Kr.), rom. statholder i
Span., hvor han som modstander af
Sulla 83-72 hævdede sig mod senatets
generaler; myrdet af sine egne.
Sertürner [’zær-], Friedrich W. A.
(1783-1841), ty. apoteker. Opdagede 1804
mor-finet, som hovedbestanddel i opium, og
erkendte dets alkaliske natur.
Seru’ba’bel, sønnesøn af den deporterede
judæiske konge Jojakin (Jekonja), var
statholder over de hjemvendte jøder i
520 f. Kr. og virkede s. m. profeterne
Haggaj og Zakarias for templets
genopførelse.

’serum (lat: valle), den klare vædske, som
udskilles, når blodkagen (koaglet) i det
størknede blod trækker sig sammen,
’serumbehandling, behandling ei.
forebyggelse af infektionssygdomme ved
indsprøjtning af serum, som enten stammer
fra kunstigt immuniserede dyr ei. fra
mennesker, særlig rekonvalescenter efter
den påg. sygdom.
Seruminstitut, Statens, i Kbh., grl.
1902, først med fremstilling af
difteriserum som hovedopgave; nu fremstilles et
stort antal sera og vacciner, og der
foretages mange arter af bakteriologisk og
serologisk diagnostik samt undersøgelse
for kønshormoner. I en særlig afd.
fremstilles vaccine mod mund- og klovsyge;
bortset herfra er det kun menneskets
infektionssygdomme, S beskæftiger sig med.
’serumprotei’n, det i serum
forekommende æggehvidestof, ca. 7%, hvoraf de
4,5 % er albumin, de 2,5 % globulin. Giver
blodet dets kolloid-osmotiske tryk.
serumsygdom kan fremkomme ved
indsprøjtning af artsfremmed serum (f. eks.
hesteserum med difteriantitoksin). De for
organismen fremmede æggehvidestofler
i serum kan da virke som en gift, der
fremkalder kløende udslet, ofte også
feber og ledtilfælde,
ser’va’l (port. löbo cerval los, egl. hjorteulv)
(’ Felis ’serva), afr. vild kat. Gul,
sortplettet, store ører.
ser’vante (fr., egl: tjenestepige), betegn,
for forsk, møbler med hylder, og for små
borde; i Danm. oftest for vaskeborde,
serve (eng: servere), det slag, hvormed en
badminton- ei. tennisspiller sætter bolden
i spil. Der serves skiftevis i
modstanderens venstre og højre s-felt. Fejles (i
tennis) den første bold, gives anden s; fejles
denne, tæller bolden til modstanderen
(dobbeltfejl),
ser’ve’re (lat. servire tjene), opvarte med
mad og drikke; rette an, byde om;
fremføre.

Servet [-’ve’t] ei. (fr.) [-’væ]), Michel (sp.
Miguel Ser ve to) [-’Øæ-] (ca. 1511-53), sp.
læge, som gjorde grundlæggende
opdagelser vedr. blodomløbet. Optrådte 1531
som antitrinitatisk kætter. Calvin angav
ham til inkvisitionen, og da han siden
kom til Geneve, fik han ham brændt der.
service (lat. servitium slaveri,
slavebestand, heraf: noget man benytter sig
af), 1) (fr.) [sär’vi:sa], bordstel, de
ældste fremstillet af ler ei. træ, senere af
metal; nu alm. af fajance ei. porcelæn.
2) (eng.) [’sörvis], kundetjeneste; ydelser,
som sælgeren leverer kunden ud over
selve varen, f. eks. udbringning, kredit,
tekn. bistand ved varens brug osv.
servi’et (fr: håndklæde), lille dug, anv.
ved måltidet til aftørring af mund og
fingre. Jfr. dækketøj,
ser’vi’l (lat. servus slave), underdanig,
krybende.

servitrice [-’tri :sa] (pseudofransk, til

servir betjene), serveringsdame,
ser’vitter (af lat. servus tjener), kat.
munke- og nonneorden, stiftet 1233, fra
15. årh. streng tiggerorden,
servi’tut (lat. servitudo underkastelse),

85*

4039

en på en fast ejendom hvilende
indskrænkning i den rådighed, som normalt
ville tilkomme ejeren over ejendommen,
f. eks. ved at der er indrømmet en vejret
over denne, ei. at ejeren ikke må bygge
over en vis højde. En s betegnes som
synbar s, hvis dér på ejendommen
findes en indretning, der anvendes ved
udnyttelse af den påg. s; som usynbar,
hvis dette ikke er tilf. En positiv s
giver den servitutberettigede ret til at
udøve en vis råden over ejendommen
(f. eks. vejrettigheder), en negativ s
betegner kun en rådighedsbegrænsning
for ejeren. En tilegnelses-s giver den
berettigede ret til at tilegne sig noget
fra ejendommen, f. eks. retten til at
grave grus.
servitutter, folkeretlige. I analogi med
begrebet servitut i privatretten bruges
ofte betegn, s om sådanne
indskrænkninger i en stats højhedsret over dens
territorium, som til fordel’ for en ei. fl.
andre stater er pålagt den ved traktat.
Som eksempler kan nævnes passage- og
transitrettigheder, demilitarisering af
strategisk vigtige punkter og
neutralisering af bestemte landområder,
servi’tø’r (fr.), tjener.
’Servius-muren, moderne betegn, for
den delvis bevarede bymur, som i 378
f. Kr. efter gallernes invasion opførtes
omkring Rom. Den bybefæstning, som
if. traditionen anlagdes i kongetiden
under Servius Tullius, og som tidl.
identificeredes med den netop nævnte (deraf
navnet), var blot en vold og en grav,
hvoraf spor endnu ses.
’Servius ’Tullius, efter traditionen Roms

6. konge,
’servus (lat.), slave.

’servus ser’vorum Dei [’de:i] (lat:
Guds tjeneres tjener), siden Gregor 1.
pavernes titel i off. dokumenter,
se’rø’se hinder (lat. serum valle), er
bughinden, lungesækken og hjertesækken.
Det er dobbelte hinder, bestående af et
indvoldsblad og et vægblad, det første
fastvokset til det omsluttede organ, det
sidste til væggen i den legemshule,
organet ligger i. De mod hinanden
vendende sider af s er glatte og udskiller en
ringe mængde serøs vædske,
se’rø’se vædsker flat. serum valle),
vædsker, der i det ydre ligner blodserum,
selv om deres proteinindhold oftest er
betydeligt lavere, s udfylder
mellemrummene ml. de serøse hinder,
’sesam (arab.), magisk trylleord, der
forekommer i formlen »sesam luk dig op« i
et alm. østeur. og orient, eventyr, der
også findes i 1001 Nat.
’Sesam (arab. simsim), slægt, der står
maskeblomstfam. nær. S indicum,
een-årig, kapsler med en mængde frø, dyrkes
især i S- og Ø-Asien p. gr. af de olierige
frø. Sesamolie anv. til spiseolie, som
erstatning f. olivenolie; er i Danm.
lovbefalet tilsætning til margarine, idet
s-olie m. alkalisk furfurolopløsn. og kone.
saltsyre giver en karakteristisk rød farve,
hvorved forfalskning af smør med
margarine let kan påvises. Verdensprod. af s
androg i 1939 1 100 000 t (-H Sovj.),
hvoraf Indien og Kina hver producerede
l/s; endv. bet. prod. i Burma og
Manchuriet. I Afr. er dyrkning alm. i
Anglo-ægyptisk Sudan, Nigeria og Ø-Afr.; i den
nye verden dominerer México. Den eur.
avl er kun af bet. i Grækenl., hvor s er
en vigtig olieplante; de vigtigste
områder er Thessalien, Makedonien og
Thra-kien. Det største eksportland er Kina.
’sesamben (ligner sesamplantens frugter),
små knogler, der findes som
friktions-ruller for sener, hvor de glider hen over
led.

’sesamkager, oliekager fremstillet af
sesamplaritens frø. Kreaturfoder, s har
tendens til at nedsætte mælkens
fedtprocent.

Se’sostris, hos de antikke forf. en ægypt.
heltekonge, hvis hærtog og erobringer
strakte sig over hele den da kendte
verden; grundlaget for sagnet om S er
slagbillederne i de thebanske templer
fra Ægypt.s storhedstid.
Sesshü [sæsju:] (1420-1507), jap. maler.

4O4O

Sesshü: Ved Vandfaldet.

Har malet buddhistiske billeder,
landskaber, menneske- og dyrebilleder. Er blevet
betegn, som den største jap. tuschmaler.

session (lat: møde), møde af en domstol
ei. repræsentativ forsaml., der ikke er
samlet hele året; spec. møde af den
myndighed (i en udskrivningskreds), der
udtager det værnepligtige mandskab,
under forsæde af udskrivningschefen.

Sesson [-sdtj] (1450-1506), jap. maler, elev
af Sesshü og jævnbyrdig med denne. Har
malet bjerglandskaber og dyr.

se’stertius (lat. semis tertius 2l/2 (as)),

1) romersk sølvmønt fra republikken;

2) romerske messing- og kobbermønter
fra kejsertiden.

se’stine (ital. sesto sjette), romansk
versform: 61/* urimede 6-liniede strofer
(5-fods-jamber med kvindelig udgang); 1.
strofes 6 linieudgangsord gentages i de
flg. 5 strofer i stadig varieret rækkefølge
(efter særlige regler) og får også plads i
halvstrofen, 3 af dem som udgangsord.
På da. brugt af Ingemann o. a.

’Sestos, gr. oldtidsby i Thrakien v.
Hellespont.

Sestro’rjetsk, russ. navn på Rajajoki.

’se’stråle, mat., ved projektion en linie,
ved hvilken et punkt projiceres på
bil-ledplanen.

Set, ægypt. gud, personliggørelse af den
golde ørken ei.
solheden. I Osiris-rel.
optræder S som
Osi-ris’ drabsmand og
blev som følge heraf
fra ca. 1000 f. Kr.
bandlyst fra den
ægypt. gudeverden og
statuer af ham
ødelagt; fremstilles med
et mærkeligt
dyre-hoved, sandsynligvis
et omformet
girafhoved; også æselet
og flodhesten bringes
i forbindelse med S.

Set, Adams og Evas
tredje søn, som
fødtes, efter at Kain
havde dræbt Abel.

Sete [sæ(:)t] (til 1928
Cette), sydfr. by i dept.
Hérault; 31 000 indb. (1946). Havn ved
Canal du Midi; bet. fiskeri; handel med
vin og landbrugsprodukter.

Setesdal [’se:tasda:l], 1) no. landskab,
Aust-Agder, omkr. Otras øvre løb og
søen Byglandsfjorden; 5336 km2; 9300
indb. (1946). Befolkn., setesdølene, har
bevaret den mest særprægede gl.
bondekultur i No. - 2) no. dalføre i
Aust-Agder, gennemstrømmet af Otra. Fra
Kristiansand fører Setesdalbanen (78
km) gnm. S til Byglandsf jorden.

’Sethos, ægypt. konger af 19. og 20. dyn.
Især kendt er Sethos 1. (1313-1292 f.
Kr.). For at genrejse det ægypt. vælde i
Syrien, der var gået tabt under
Amen-hotep 4., kæmpede han med hittitterne

og sluttede grænsetraktat med deres
konge Muwatallish.

Sé’tif, by i Algier; 48 000 indb. (1946),
deraf ca. 10 000 europ.

’Sette co’muni (ital: de 7 kommuner),
tidl. ty. sprogø i den nordital. prov.
Vicenza. Hovedby: Asiago.

404I

Set. (Glypt.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free