- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4042,4043,4044

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - senegarod ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Settembrini

Sforz

Settem’brini, Luigi (1813-77), ital.
litt.historiker og patriot, prof. i Napoli,
udg. sine fængslende, stærkt antiklerikale
forelæsninger under titlen Lezioni di
letteratura italiana (1866-72).

’settere (eng.), slanke, langhårede eng.
jagthunde. Anv. som stående hunde til
jagt på fuglevildt. Hertil engelsk s,
gordon-s og irsk s.

settlement [’sætlmant] (eng: koloni), 1)
eng. koloni, som regel med et vist
selvstyre (f. eks. Malacca); 2) i overført
betydning en kreds yngre mennesker (ofte
akademikere), der samlet slår sig ned i
et storbyfattigkvarter for at tage et soc.
arbejde op bl. beboerne. I Saxogade,
Kbh., findes Kristeligt Studenter-S og
settlementet Saxogård.

Setübal [sa’tußäl], portug. by i prov.
Estremadura ved Sados munding, 30 km
SØ f. Lisboa; vigtig fiskerihavn; 37 000
indb. (1940).

Setälä [’sætälä], Eemil Nestor
(1864-1935), finsk sprogforsker og politiker.
1927-30 gesandt i Danm. Talrige
arbejder om fi.-ugrisk sprog. Ivrig
forkæmper for finsk som rigssprog.

Seurat [sö’ra], Georges (1859-91), fr.
maler. En af ny-impressionismens
førende kunstnere. Har malet figurbilleder
og landskaber. Farven opdelt i punkter
af forsk, nuance (pointillismen).

Se’van Søen ei. Goktja Soen, 1370 km2
stor sø i Armenien, Sovj.

Seward [’si:wad], Albert Charles
(1863-1941), eng. palæontolog, prof. i botanik
i Cambridge. Har undersøgt
glossopteris-floraen fra antarktiske egne og
mesozoiske planter bl. a. fra Grønland.

Sevastopol [-’stopalj], by (fæstning) i
RSFSR, Sovj., på SV-Krim; 112 000
indb. (1939). Sovj.s vigtigste flådehavn
ved Sortehavet. - Historie. Anlagt af
Potjomkin efter russ. erobr. 1783,
krigshavn fra 1785, stærk fæstn. Udholdt
under Krimkrigen 11 mdr.s belejring,
faldt sept. 1855. 1914 bombarderet af
tyrk., 1918 besat af ty. tropper, Wrangels
sidste punkt. 1920 erobret af
bolsjevikkerne. Fra nov. 1941 belejret af ty.
tropper, indtaget 1. 7. 1942. Generobr.
9. 5. 44 af Tolbuhin.

Sevcik [’JæftJi :kj, Otakar (1852-1934),
Cech. violinpædågog. Har bl. a. skrevet
Schule der Violintechnik (1883).

’se’venbom’ (lat. sabinus sabinsk + ty.
Baum træ) (Ju’niperus sa’bina), art af
enebærslægten fra Alperne. De friske
grentoppe af s indeholder en æterisk
olie, endv. tannin og harpiks.

Sevenoaks [’sævnouks], eng. by 25 km
SØ f. London; 16 000 indb. (1948). I
nærheden slot med berømt malerisaml.

Se’ve’rerne, rom. kejserhus 193-235.
(Septimius Severus, Caracalla, Geta,
Ela-gabal, Alexander Severus).

Severing [’za:varirç], Carl (f. 1875), ty.
socialdemokrat (revisionistiske fløj). Opr.
metalarbejder. Indenrigsmin. i Preussen
1920-26, atter 1930-32, styrtet af v.
Papen.

Seve’rini, Gino (f. 1883), ital. maler.
Undertegnede s. m. Marinetti futurismens
manifest. Har malet futuristiske billeder.
(111. se futurisme).

Seve’ri’nsen, Hans (f. 1900), da.
forfatter. Efter mange slags prakt.
virksomhed romandebut 1939. Typiske for
forf.skabet er titlerne Besættelse - Begær
- Drift (romantrilogi 1942^14).

Seve’ri’nsen, Peder (1869-1939), da.
præst og kirkehistoriker, sognepræst,
sidst i Bringstrup ved Ringsted. S besad
enestående kirkehist., kirkeretslig og
liturgisk viden, som han udstykkede i
talrige afh. Redaktør af
»Præsteforeningens Blad« 1920-28, formand for
menig-hedsrådsforeningen fra 1923.

Severn [’sævan], 338 km 1. flod i SV-Engl.
udmunder i Bristolkanalen. Tragtformet
munding; sejlbar for oceangående skibe
til Bristol. Bi. bifloderne Upper og
Lower Avon.

’Severnaja Dvi’na, russ. navn på
Nordlige Dvina.

’Severnaja Zem’lja [zim-] (russ:
Nordlandet), tidl. Nikolaj 2.s Land, øgruppe
i Ishavet N f. Sibirien; 36 700 km2,

meteor, stationer; ellers ubeboet.
Opdaget 1913.

Sévigné [sevi’nje], Marie de
Rabutin-Chantal, marquise af (1626-96), berømt
fr. brevskriverske, hvis korrespondance
er en uvurderlig kilde til samtidens liv.
(Da. Breve i Udvalg 1945). (Portr. sp. 4046).

Sevilla [sæ’ßilja, -’Sijo], by i S-Spanien;
382 000 indb. (1947). Den ligger i en
frugtbar, kunstvandet egn, hvor Gua-

Sevilla. 1 baggrunden domkirken.

dalquivir bliver sejlbar for søgående
skibe. Udførsel af vin og sydfrugter.
Industrien er veludviklet, bl. a.
våben-og tobaksindustri. Universitet (grl.
1502). S-s fornemste bygningsværk er
domkirken, opført 1402-1509 i gotisk
stil på den arab. hovedmoskés grund;
klokketårnet, Giralda (1184-96), er den
tidl. minaret; her er Columbus’
gravmæle. Fra maurertiden stammer
kongeborgen Alcåzar (1353-64). Af nyere dato
er tyrefægtningsarenaen. - S grundlagdes
af fønikerne. Maurisk 712-1248. Indtil
18. årh. Spaniens vigtigste havneby. I
1936 centrum for Nationalisternes oprør.

Sévre Nantaise [sæ:vra nö’tæ:z], 126
km 1. biflod til Loire, udmunder ved
Nantes.

Sévre Niortaise [sæ:vra njar’tæ:z], 150
km 1. fr. flod til Atlanterhavskysten.

Sévres [sæ:vr], vestl. forstad til Paris
med berømt porcelænsindustri; 15 000
indb. (1946).

Sévres, Manufacture nationale de
[manyfak’ty:r nasjo’nal da ’sæ:vr] (fr:
statsfabrikken i S.), fr. porcelænsfabrik i

Dele af et frokostservice i Sévres-porcelæn
(porcelaine tendrej. 1777.

statens eje, grl. 1756, fremstillede først
kun »blødt« porcelæn (porcelaine tendre)
af stor skønhed og elegance, domineret
af bleu de roi (dybblå) og rose de
Pompadour (blegrosa). 1772 optoges
tilvirkning af hårdt feldspatporcelæn, da det
bløde porcelæn ikke kunne klare sig i
konkurrencen; fra 1870 forsvandt det
helt. I 19. årh. gik fabrikationen tilbage
og har ikke genvundet sin førende plads.

Sévres-freden [’sæ:vr-j
(»porcelæns-freden«), fredsslutn. ml. Tyrkiet og De
Allierede 18. 8. 1920. Tyrk. afstod
foruden de arab. områder uden for
Lilleasien: alle tidl. Balkan-områder undt.
Istanbul og nærmeste omegn; Smyrna m.
omegn, begge dele til Grækenl.;
Armenien og Kurdistan; stræderne
internationaliseredes. Sultan Muhamed 6. bøjede
sig for S, men Kamål Atatürks
nationalbevægelse gik imod og opnåede efter
sejren over grækerne ny og gunstigere
fred (Lausanne 1923).

sex [sæks] (eng.), køn (se i øvr. seksual-).

sexa’ge’sima (lat: den 60.), 60. dag før

påske (8. søndag før påske).

sexagesi’ma’lsystem, anden stavemåde
for seksagesimalsystem.

sex appeal [’sæksa’pi:!] (eng. sex køn +
appeal tiltrækning), kønslig
tiltrækningskraft.

’Sextus Em’piricus (2. årh. e. Kr.),
gr. læge og filosof. Tilhænger af Pyrrhons
skepticisme. Skrev Adversus
mathema-ticos (mod matematikerne), som giver
udstrakt oplysn. om datidens videnskab,
’sexus (lat.), køn.

Seychellerne [sæ’Jæl’-], brit. gruppe af
klippeøer i Det Ind. Ocean 1100 km NØ
f. Madagascar. Under S indgår tillige
admin. Amiranterne m. fl. småøer og
øgrupper; i alt 404 km2, 34 000 indb.
(1943). Klimaet er tropisk med
helårs-regn; befolkningen negre, malajer,
kinesere, indere, europæere og blandinger.
Eksportprodukter: kopra, fosfat og forsk,
planteessenser. Hovedstad: Victoria.
Eng. fra 1794.
seychelnød [sæ’Iæ’l-] (LodoVcea
Seychel-’larum), viftepalme fra Seychellerne med
mægtige blade og store, dobbelte nødder
(største eksisterende træfrugter) med
spiselige kerner.
Seyöisf jöröur [’sæiöesfjöröør], 1) fjord i
Ø-Island; 2) købstad (fra 1895) inderst
i 1); 811 indb. (1946). Sildeoliefabrik.
Seydlitz [’zaidlits], Walter von (f. 1888),
ty. general, taget til fange af russerne
1943, derefter til 1945 formand for »Bund
deutscher Offiziere« i Sovj.; 1944 af
tyskerne dømt til døden in contumaciam;
menes efter krigen at have organiseret
det ty. politi i Sovj.zonen i Tyskl.
Seymour [’si :må:], Edw.,se Somerset, E.S.
Seymour [’si:må:], Jane (1509-37), 1536
Henrik 8.s 3. hustru. Moder til Edvard
(6.). Døde efter fødselen.
Seyne-sur-Mer, La [la sæn syr ’mæ:r],
fr. havneby over for Toulon; 26 000
indb. (1946). Store skibsværfter,
olieindustri m. v.
Seyss-Inquart [zais ’irjkvart], Arthur
(1892-1946), østr. nationalsocialist.
Sagfører, partimedl. 1931. Febr. 1938 på
Hitlers ordre optaget i min. Schuschnigg
som indenrigsmin.; marts s. å.
forbundskansler, anmodede ty. tropper om at
rykke ind i Østr. Ty. rigsstatholder i
Østr. 1938-39, stedfortræder f.
generalguvernøren i Polen 1939-40, 1940-45
ty. rigskommissær i Holland, hvor S
gennemførte terror. 16. 10. 1946 hængt
efter Nürnbergrettens dom.
SF (fork. f. Suomi + Finland), autom.-

kendingsm. f. Finland.
S/F, fork. f. eng. steamferry dampfærge,
sf, fork. for sforzando.
Sfak’teria, ø på Peloponnes’ V-kyst,
hvor Demosthenes og Kleon 425 f. Kr.
overrumplede en spartansk garnison,
s-faktor (af eng. specific special),
Spear-mans betegn, for hver af de af ham
antagne for visse intelligenspræstationer
særlige faktorer. Mods. g-faktor.
Sfax [sfaks], havneby i S-Tunis; 43 000

indb. (1936).
sfinks [sveij’s], fabeldyr i form af løve
med menneskehoved, s-figuren opstod i
Ægypt. (mandlig form) og - uafhængigt
deraf - i V-Asien (kvindelig form),
hvorfra den kom til Grækenl. og blev
kombineret m. hjemlige dragesagn. - I Ægypt. var
s sindbillede på kongemagten og blev
derved senere bragt i forb. m.
Sol-dyrkelsen. Den store s ved Giza (20 m h.,
57 m 1., udhugget af en klippeknold
nær kong Kefrens pyramide)
symboliserer kongen som vogter af sit
gravmæle. (111. se Giza).
sfinksens gåde, gåde som den thebanske
sfinks if. Hesiod stillede: »Hvilket væsen
går på 4 ben. om morgenen, på 2 ved
middag og på 3 om aftenen?« (svar:
mennesket, der kravler som barn, går
på 2 som voksen og med stok som
gammel); sfinksen åd dem, der ikke kunne
løse gåden, men Oidipus løste den, og
sfinksen dræbte sig selv.
Sforza [’sfartsa], ital. adelsslægt, der
styrede Milano 1450-1535. Fran’cesco S
(1401-66), opr. condottiere, g. m. en
datter af den sidste Visconti, arvede 1450
hertugdømmet Milano, som han 1464
udvidede med Genova. Lodo’vico S il
Moro (1451-1508) hjalp bl. a. Leonardo
da. Vinci. (Portrætter sp. 4047).

4042

4043

4044

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free