Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sforza ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sforza
Shamash
Sforza [’sfortsa], Carlo, grev (f. 1872),
ital. diplomat. Udenrigsmin. under
Gio-litti 1920-21, opgav ital.
ekspansions-politik, sluttede forlig m. Jugoslavien i
Rapallo, styrtet på Fiume-sagen.
Ambassadør i Paris 1921-22, vendte sig skarpt
mod Mussolini. Hjemvendt 1943, men
mødtes m. uvilje af Churchill; krævede
Viktor Emanuels abdikation.
Udenrigsmin. fra febr. 1947 under de Gasperi,
underskrev fredstraktaten 10. 2. s. å.
under protest mod de vilkår, Ital. fik.
(Portræt)..
sforzando [sfor’tsondo] ei. sforzato (ital.),
mus., med stærkt eftertryk, accentueret,
sfragi’stik (gr. sfrägis segl), hist.
hjælpevidenskab, opstået i 17. årh.;
beskæftiger sig med studiet af segl.
sfu’mato (ital: aftonet), malemåde med
aftoning af konturer,
sfz., fork. for sforzando.
sfære [’svæ :ra] ’(gr. sfairä), astron., kugle;
specielt benyttet om de gennemsigtige
roterende kugleskaller (krystalsfærer,
krystalhimle), hvortil if. visse af den
gr. oldtids-astronomis verdenssysterner
Sol, Måne, planeter og fiksstjerner
antoges fæstnede. Den yderste (ottende)
sfære, fiksstjerne-sfæren, kaldtes
firmamentet.
sfærernes harmoni, en af Pythagoras
postuleret akkord, der skulle fremkomme
ved, at himmellegemerne under deres
omløb antoges at frembringe toner, som
står i et harmonisk forhold til hinanden,
men som menneskene ikke kan høre,
da de er blevet sløvede over for dem,
fordi de formentes at lyde uophørligt,
sfærisk [’svæ’-] (gr.), mat., *edr. kuglen;
astr., vedr. himmelkuglen,
sfærisk astronomi, den gren af astron.,
der omhandler himmellegemernes
stilling på himmelkuglen. Stedet angives ved
polære koordinater (jfr. astron.
koordinater). I s udvikles, hvorledes disse
ændres under himlens daglige omdrejning,
ved ændring af horisont og meridian,
ved iagttagerens flytning på Jorden samt
ved præcession, nutation og aberration,
sfærisk geometri, den del af geometrien,
der beskæftiger sig med figurer på en
kugleflade.
sfærisk trekant, figur på en kugleflade,
begrænset af stykker af tre
storcirkler,
sfærisk trigonometri,
metoder til bestemmelse
af ubekendte stykker i
sfæriske trekanter, når
visse stykker er givet.
Anvendes i astronomi og
mat. geografi,
sfæro- [sværo-] (gr. sfaira
kugle), kugle(forms)-.
sfæro’ide [sv-] (sfæro- + -id), en
ellipsoide, der fremkommer ved at en ellipse
drejes om den lille akse. Jord-s er en
algebraisk flade af 14. grad, der
fremstiller den ideelle havoverflade og dennes
forlængelse ind under kontinenterne.
Jord-s tilnærmes med stor nøjagtighed
med den internat, ellipsoide.
sfæro^litter (sfæro- + -lit), små kugler
bestående af radiært ordnede
krystalnåle; forekommer i glasagtige
dagbjergarter.
sfæro’me’ter (sfæro- + -meter), apparat
til måling af kuglefladers, især
linseoverfladers radius.
Sgam’batti [zgom-], Giovanni (1841 —
1914), ital. komponist og klavervirtuos.
Levede som dirigent og klaverlærer i Rom.
Sgana’rel, pseud. for viseforfatteren Axel
Henriques.
Sganarelle [-’ræl], figur i fr. komedie
(Moliére), oftest repræsenterende
snusfornuften.
sgraf’fito [zgra-], sgraffiato ei. graf’fito
(ital. sgraffiare kradse),
indridsnings-tek-nik, anv. i oldtidens vasemaleri, senere i
emaillemaleri, keramik, væg- og
facadedekorationer. Malegrunden påføres en
mørk og derpå en lysere farve; tegninger
fremkommer ved, at dens linier med et
stålgriffel indkradses gnm. det øverste
farvelag og blotter det mørkere underlag.
Først anv. i Tyskl. i 13. årh., senere på
N-Ital.s Renæssance-bygninger. (111.).
Marie de Se’vigné. Carlo Sforza.
sh., fork. f. shilling.
S(h)ab’bataj Zebi [tsæ’vi:] (1626-76),
jød. sværmer (f. i Smyrna), som gav sig
ud for Messias, vandt mange tilhængere,
men modstanderne angav ham til den
tyrk. sultan. Kun ved at gå over til islam
reddede han livet. Døde ensom i Alban.
Shackleton [’Jäkltan], Sir Ernest Henry
(1874-1922), eng. opdagelsesrejsende,
deltog 1901-04 i Scotts eksped., ledede
antarkt. eksped. 1907-09, 1914-1917 og
1921.
shad [Jäd] (eng.) (A’losa sapi’dissima),
sildefisk, beslægtet m. stamsild. Amer.s
Ø-kyst.
shadedæk [’Jæid-] (eng. shade skygge),
søv., let dæk over hoveddækket med
tonnageåbninger i siden, så rummet bliver
målingsfrit.
shadowgraph-metoden[’Iädogra:f](eng.
shadow skygge + -graf), d. s. s.
dugmetoden.
SHAEF [læif], eng. fork. f. Supreme
Head-quarters .41 lied £xpeditionary Forces,
fra 15. 2. 1944 navn på general
Eisen-howers hovedkvarter.
Shaftesbury [’la:ftsb(3)ri], by i S-Engl.
VNV f. Southampton; 3400 indb. (1948).
Her døde Knud d. St. 1035.
Shaftesbury [’Ja:ftsb(3)ri], Anthony
Ash-ley Cooper, 1. Earl of (1621-83), eng.
statsmand. Medl. af kabale-min.
1669-73, fra 1673 fører f. oppositionen mod
Karl 2. Skærpede kursen mod
katolikkerne (testakten 1673, skærpet 1678).
1679-80 ledende som præsident f. Privy
Council, gennemførte habeas
corpus-ak-ten 1679. Støttet til London, dele af
land-partiet, m. voldsom agitation mod kat.
kirke; blev den egl. grundlægger af
whigpartiet. Flygtede t. Holl. 1682. John
Lockes beskytter. (Portræt sp. 4048).
Shaftesbury [’Ja:ftsb(3)ri], Anthony
Ash-ley Cooper, 3. Earl of (1671-1713), eng.
filosof og statsmand. Hovedværk:
Cha-racteristics of Men, Manners, Opinions,
Times (1711). Forkæmper for en
common-sense moral grundet på sympatiske
følelser ei. drifter, samt for tænkefrihed og
rel. tolerance.
Shaftesbury [’Ja:ftsb(3)ri], AnthonyAshley
Cooper, 7. Earl of (1801-85), brit. kons.
politiker. Gennemførte 1847 10-timers
arbejdsdag. Ønskede bedre betingelser f.
arbejderne.
shag [læg] (beslægtet m. skæg), fintskåret
presset pibetobak.
shah [Ja’] (pers. päd’shäh), kongen af
Persien.
Shähjahänpur (eng. [Ja:dö3ha:n’pu3]), by
i United Provinces, Hindustän, ØSØ f.
Delhi; 110 000 indb. (1941); tekstil-o. a.
industri.
shaker [’Jæika] (eng. shake ryste), beholder
til omrystning af blandingsdrikke.
shakers [’Jæiksz] (eng: shake ryste), amer.
sekt, stiftet af Ann Lee (d. 1784). s lever
i cølibat i et slags kommunistisk
samfund.
Sgraffito fra 16. årh. i italiensk
Renæssance-bygning.
Francesco Sforza. Lodovico Sforza.
Shakespeare [’læikspia], William
(1564-1646), Engl.s og den nyere tids største
dramatiker. F. i Stratford-on-Avon; fra
ca. 1590 i London som skuespiller og forf.
Trak sig 1611 tilbage til en ejendom han
havde erhvervet i Stratford, hvor han
døde 23. 4. 1616. - De 37 værker, man i
alm. tilskriver S, falder i 4 grupper: 1)
1590-95: komedier m. spillende, vittig
dialog, A MidsummerNight’s Dream (1595)
o. a.; hist. skuespil samt tragedien Romeo
and Juliet (1594-95). 2) 1595-1600; de
store komedier The Merchant of Venice
(1596), As You Like It (1599-1600) o. a. 3)
1600-08; tragedierne Hamlet (1600-01),
Othello (1604), Macbeth (1605-06) o. a.,
i hvilke S når dybest i karaktertegning
og dramatisk kraft; endv. alvorlige
lystspil Measure for Measure (1604) m. fl. 4)
1608-11 omfatter de »romantiske«
dramer The Tempest (1611), A Winter’s Tale
(1611) o. a., præget af mild resignation
og legende fantasi. - Man har ment, at
værkernes skiftende præg svarer til S-s
personlige udvikling og støttet denne
teori gnm. sonetternes (1590erne) omtale
af digterens personlige forhold. S-s
dramer består af situations-scener og har
været spillet uden ydre sceneeffekter. I
den dram. situation, ikke i den fast
opbyggede handling viser S-s geni sig.
Dette hænger s. m. S-s afhængighed af
folkelig drama-tradition fra
middelalderen, hvis skuespil havde løs opbygning
m. hovedvægten på optrinet. - Samlet
overs, til da. v. Edv. Lembcke 1861-73.
En del findes i Foersoms (1807-25) og i
V. Østerbergs (1900) oversættelse.
(Portræt sp. 4048).
Shakespeare Memorial Theatre
[-mi-’må:ri3l ’/»iata] (eng: S.s mindeteater), et
teater i Shakespeares fødeby
Stratford-on-Avon, opf. efter 1926. Her opføres hvert
år skuespil af Shakespeare.
Shakespeare-scenen, betegn, for den
teatertype, der i Engl. bestod på
dronning Elisabeths tid. Opr. spillede de
omrejsende skuespillerselskaber i
krogårdene; da man på Shakespeares tid fik
stående teaterbygninger, konstrueredes
de efter krogårdenes forbillede som små
runde ei. ottekantede træbygninger med
åbning foroven (gårdspladsen).
Tilskuerne sad på balkoner (krogårdenes
svalegange) ei. stod på de billigere pladser lige
foran scenen. Denne var en åben
forhøjning, der ragede ud blandt tilskuerne, og
havde bagtil døre, et forhæng og en
balkon, hvilket bevirkede, at man hurtigt
kunne skifte fra den ene scene til den
anden. S har i senere perioder været brugt
som forbillede v.
Shakespeare-iscenesættelser.
Shakhty, anden stavemåde for Sjahty i
Sovj.
shakü, jap. længdemål = 30,3 cm.
shama’nisme [1-] (pali ’samana asket),
benævn. for religioner, hvor festoplevelsen
fra kulten er udformet i et ekstatisk
bevæget drama, der udføres af særlige
præster, sha’ma’ner, hvilket navn blev
antaget af de mellemsibiriske folk, der kom
i berøring med buddhismen, som betegn,
for deres egne præster. Under ekstasen
færdes præsten ml. guder og dæmoner og
formår at gøre sin magt gældende over
disse, så han vender tilbage med det
kultiske resultat.
Shamash [’Sama!] (sol), babyl.-assyr.
guddom. Han fordriver mørket, ser alt og
vogter retten. Hammurabi viser i et relief
på sin lov-støtte, at han modtager lovene
fra S.
4045
4046
4047 x J
Sfærisk
trekant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
