- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4054,4055,4056

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sforza ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Shkodra

Siboni

Midt-Honshü SV f. Tökyö; 212 000 indb.
(1940). Ved S stor tedyrkning.
Shkodra [’Jkodra] ei. Shkodér [’Jkodar],
ital. 1Scutari, by i N-Albanien; ca. 30 000
indb. (Halvdelen muhamedanere).
Shkodra-søen (Scutari-søen), sø i
N-Albanien på grænsen til Jugosl.; 370 km2,
shö [io:], jap. rummål = 1,8 1.
Shoa [Jowa:], abessinsk landskab omkr.

Addis Abbeba.
shock, engelsk stavemåde for chok.
shocking [’Jåkiij] (eng. to shock støde),
rystende.

shoddy [’lådi] (eng.), form for kradsuld.
shögun [Jo:gurç] (jap: hærfører), jap.
overgeneral, hvis embede var arveligt;
1192-1867 havde s og ikke mikadoen den
faktiske magt. Regeringsformen betegnes
da shogu’na’t.
Sholäpur (eng. [’loulapua]), by i prov.
Bombay, Hindustän, SØ f. Bombay;
213 000 indb. (1941). Jernbanecentrum
med handel og tekstilindustri,
shop [Jåp] (eng.), butik, biks; beværtning,

snask; shopping, det at gøre indkøb.
Shoreditch [’jå:ditl], nordl. bydel i
London. 45 000 indb. (1948).
shortleaf pine [’Jårtli:f ’pain] (eng:
kortbladet fyr), off. amer. navn for
Pinus mitis. s omfatter også andet
fyrretræ fra sydstaterne i USA.
shorts [lorts] (eng. korte), korte benklæder
anv. til sports- og sommerbrug af både
mænd og kvinder,
short story [’Jå:t ’stå:ri] (eng.), novelle,
shoshone [Io’Jo:ni] N-amer. sprogæt;
hovedfolket s omkr, Great Salt Lake var
som de fl. andre s-folk samlere og jægere,
mens hopistammen mod S var
pueblo-indianere.

show [lou] (eng.), opvisning; udstyrsrevy.
Shqipéria [Ikjipa’ria] (bjergland), alb.

navn på Albanien,
shqip’ta’rer [Ikjip-], alb. navn på albanere,
shrapnel fjräpnl], granatkardæsk,
opfundet 1803 af d. eng. oberst H. Sh. (1761
-1842), hvoraf navnet.
Shreveport [’Jri:vport], by ved Red River
iNV-Louisiana, USA; 98 000 indb. (1940).
Handel med olie, naturgas og bomuld.
Shrewsbury [’Iru :zb(a)ri] ei [’Irouz-], by
ved Severns øvre løb, V-Engl., hovedstad
i Shropshire. 45 000 indb. (1948). Handel
og landbrugsindustri. 1 slag ved S 1403
faldt Henry Percy (Shakespeare’s
»Hot-spur«) i kamp mod Henrik 4.
Shrewsbury [’Jrouzbsri], eng. jarler af
slægten Talbot: John Talbot (d. 1453),
blev 1442 1. jarl af S, udmærkede sig i
Hundredeårskrigen. - George Talbot
(d. 1590), Marie Stuarts vogter 1569-84.
Charles Talbot (1660-1718), minister
under Vilhelm 3. og Anna, gennemførte
Georg l.s valg til konge.
Shropshire [’Jråplia], fork: Salop,
grevskab i V-Engl. 3487 km2, 272 000 indb.
(1948). Hovedby: Shrewsbury.
sh. tn., fork. f. eng. short ton.
Shu-fu [Ju fu], kin. navn på Kashgar i
Sin-kiang.

Shulchan Aruch [iul’fan a’ruf] (hebr:
dækket bord), værk af Josef Karo
(1488-1575) med redegørelse for de jød. rel. love
som angår dagliglivet, højtiderne,
familielivet og det borgerlige liv.
Shulman [’Jul-], assyr. krigsgud; navnet

indgår i Salmanassar.
Shumer [’lu-], korrekt form foroldtidslan-

det Sumer.
Shunsui [lurjsui], Tamenaga (1789-1842),
jap. forfatter, skrev stærkt naturalistiske
kærlighedsromaner om levemænd og
geishaer; blev anklaget for pornografi og
døde kort efter,
shunt [lånt] (eng. dial: skubbe) 1)
magnetviklingen på en shuntmaskine; 2)
parallelmodstand (d. v. s. parallelt forbundet
modstand) til elektr. måleinstrument,
hvorved en nøje bestemt brøkdel af den
samlede strøm går gnm. instrumentet,
shuntledning [Iänt-], varmetekn.,
omløbs-ledning.

shuntmaskine [iänt-], elektr. maskine,
hvor anker og magnetvikling er
forbundet parallelt.
Shwe Dagon [’Jwæ da’go:n], buddhistisk

pagode i Rangoon, opført 1768.
Shylock [’Jailåk], den jødiske ågerkarl i

Fr. Chr. Sibbern. Jean Sibelius.

Shakespeares »Købmanden i Venedig«
(1596).

Si, kem. tegn for silicium.

si, i de romanske sprog betegn, for noden h.

Kaldes også bi.
si’a’l (Si silicium + Al aluminium), det
materiale (overvejende sure bjergarter),
hvoraf fastlandsblokkene væsentlig
består i modsætn. til det underliggende
sima. Efter Wegener o. a. »svømmer«
sial-blokkene i isostatisk ligevægt på det
tungere sima.
siala’goga (gr. sialon spyt + -agoga),
spytdrivende midler, vigtigst pilocarpin.
Siälkot (eng. [si’a:lkout]), by i V-Punjab,
Pakistän, NV f. Delhi, 138 000 indb.
(1938). Tekstilindustri.
Siam (siames. Sayäm), indtil 1939 og
1945-11. 5. 1949 off. navn på Thailand,
’siamang (malajisk) (Hylo’bates
syn’dac-tylus), sort menneskeabe af gibbonernes
fam. Sumatra.
’Siambugten, bugt fra Det Sydkin. Hav,

0 f. Malacca.
sia’me’serkat, tamkatterace, lys gråbrun
m. mørkt hoved og mørke ben og hale.

siamesiske tvillinger, populær betegn,
for sammenvoksede tvillinger, en sjælden
form af misfosterdannelse. Betegn, efter
to siam. brødre Chiang og Eng (1811-74)
af kin. forældre. De var veludviklede,
sammenvoksningen dannedes af en
armtyk bro i siden. De blev 1829 solgt til
Amerika. De blev gift med 2 ikke
sammenvoksede søstre og fik hver 9 børn. I
1874 blev den ene syg og døde, hvorefter
den anden, uden at have været syg, døde
to timer senere,
sia’me’sisk sprog, sproget i Thailand.
Tilh. den indokin. sprogæt, er ligesom
kinesisk bøjningsløst og monosyllabisk og
anvender tonehøjden som
betydningsbærende faktor.
Si-an ei. Hsi-an- [xian], hovedstad i d.kin.

prov. Shen-si; ca. 450 000 indb.
Siang-tan [xiar) thon], kin. by i prov.

Hu-nan; ca. */« mill. indb.
Siauliai [Jjau’læi], ty. Schaulen, by i
Litauen ml. Kaunas og Riga; ca. 25 000
indb. Jernbanecentrum.
’Sibbern, Frederik Christian (1785-1872),
da. filosof. Udgået fra den romantiske
filosofi, indtog S efterh. et mere empirisk
standpunkt. 1 sine psykol. skrifter lagde
han vægt på forb. ml. psyk. og biol. og gav
gode beskrivelser af følelserne. Gabrielis
Breve (1826). Fremsatte i Spekulativ
Kosmologi (1846) tanken om en sporadisk
udvikling til et harmonisk hele.
Lærebøger i logik og psyk. 1829-70 var S
prof. v. Kbh.s Univ. (Portræt).
’Sibbern, Georg Christian (1816-1901), no.
politiker. Søn af V. S. Diplomat, no.
statsmin. i Sthlm. 1858—61 (under Birch-

Reichenwald), 1861-71 (F. Stang). Ville

styrke no.-sv. union; 1863 mod sv.-no.
militærhjælp t. Danm.

Sibbern, Kalentin (1779-1853), no.
politiker. Officer; støttede på Eidsvoll 1814
Wedel-Jarlsbergs imødekommende
politik mod Sv., bidrog til unionen 1814-15.
Amtmand f. 1814, statsrådsmedl. 1830-50.

Si’belius, Jean (f. 1865), fi. komponist.
Udd. 1889-91 i Berlin og Wien. Har
udelukkende levet som komp., siden 1897
med statsstipendium. Efter 1929 har han
ikke udsendt noget nyt værk. Hans
kompositioner omfatter bl. a. 7 symfonier (nr.2
i D), musik til skuespil, herimellem
»Kristian 2.« (1898), »Stormen« (1926), som
er skrevet til Det Kgl. Teater i Kbh.
ligesom det mimiske drama Scaramouche
(1923), orkesterværker, herimellem
Karelia-suite, Rakastara, legender, Finlandia
(1899), Valse triste og En Saga,
violinkoncert, korværker, klaverstykker og
sange. (Portræt).

’si’benet strækker sig fra hjernekassens
bund ned i næsehulen. Den øverste del er
siformet, og gnm.de fine huller løber
lugte-nerverne. Den nederste del indgår i
dannelsen af næsehulens ydre væg, hvor den
danner de øverste muslingeben. I dens
indre findes de luftfyldte sibenceller, der
udgør en del af næsens bihuler.

Sibenik [Ji’bæni:k], ital. Sebenico [-[se’bæ-niko],-] {+[se’bæ-
niko],+} havneby på den mellemste del af
Jugoslaviens kyst; ca. 40 000 indb. Bane
til indlandet og til Split. Handel og nogen
industri.

Siberechts [’si:baræfts], Jan (1627-efter
1696), flamsk maler. Virksom i
Antwerpen og fra 1672 i London. Har malet
interiører og landskaber med figurer.
Huslig Scene (1671) og Fodbadet (kunstmus.,
Kbh.).

sibi’lan’t (lat. sibilare hvisle), hvislelyd,
hemmelyd hvor luften passerer gnm. en
snæver rille, som s og j.

Si’bi’rien, russ. Si’bir, den sovj. del af
N-Asien; ca. 12 mill. km2; ca. 25 mill.
indb. Vigtige byer: Novosibirsk, Omsk
(Vest-S); Irkutsk, Vladivostok,
Haba-rovsk (Øst-S). - Terræn: Syd-S-s bjerge
består af fl. ureglm. forløbende
bjergkæder af 3V2-4V2 km højde (Tarbagataj,
Altaj-Bj., Sajanske Bj. m. fl.), adskilt af
dale ei. højsletter (bl. a.
Kuznetsk-bas-sinet).Vest-S-s lavland er en flad slette ml.
Ural-bj. og Jenisej, afvandet af Ob. Det
midtsib. højland ml. Jenisej og Lena
består af 3-600 m h. højsletter og
brud-bjerge. Bajkal-Stanovoj højlandet (indtil
2500 m h.) ligger ml. Lena og Amur.
Amur-landet omfatter sletterne omkr.
Amur-floden og den 2000 m h.
Sihota-Alin kæde langs Tatarstrædet. NØ-S-s
bjerge, der først er udforsket efter 1920,
omfatter bl. a. Verhojansk Bjergene og
Kamtjatkas bjerge (indtil 4748 m h.).
-Klima: Næsten hele S har om vinteren
-r- 20°; i NØ-S har Ojmekon med -7- 50°
verdens laveste temp. Sommeren er varm
men kort. - Det østligste S får nedbør
fra Stillehavet. - Befolkning: Omkr. den
transsibiriske bane bor russere, ved
Bajkal-søen burjatmongoler, mod NØ
jakuter, foruden mange andre. -
Næringsveje: Vest-S frembringer kul, metal, korn,
kvæg og tømmer (vigtigste
industriområde: Kuzbass), Øst-S især tømmer,
pelsværk og guld. Det sib. tømmer bruges
mest lokalt. - S-s bet. for Sovj.s industri
og landbrug er stærkt stigende. - Historie.
Erobr, af Rusl. ca. 1581-1640, delvis
koloniseret, tidl. anv. til deportationer. I
slutn. af 1. Verdenskrig besattes østl. S
af japanerne, mens hvide hære indtil 1920
bekæmpede Sovj.; efter jap. rømning
1922 fuldt behersket af Sovj. En mere
omfattende udnyttelse af S-s
råstofrigdom beg. først m. femårsplanerne. (Kort
se Sovjetunionen).

si’bi’riske bane, andet navn for den
transsibiriske bane.

Sibiu [si’bju], ty. ’Hermannstadt, rum. by
i Transsilvanien NV f. Bucuresti; 64 000
indb. (1945). Jernbanecentrum; handel
med landbrugsvarer; landbrugsindustri.
Centrum for tyskerne i Siebenbürgen.

Si’boni, Giuseppe (1780-1839), ital.-da.

sanger (tenor) og sanglærer. 1819 Det
Kgl. Teaters syngemester. Stiftede 1827

4054

4055

4056

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free