Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sforza ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sibylla
siemens
et konservatorium, som gik ind ved hans
død.
Si’bylla (af gr. 1Sibylla, opr. spåkvinde
ved Apoilonhelligdommen i Delfi), i rom.
mytol. en spåkvinde fra Cumae, af hvem
kong Tarquinius Superbus købte de
sibyllinske bøger.
Si’bylla (f. 1908), sv. prinsesse. Datter af
Karl Eduard af Sachsen-Coburg-Gotha,
1932 g. m. arveprins Gustav Adolf af Sv.
(d. 1947). Moder til prinsesserne
Margaretha (f. 1934), Birgitta (f. 1937), Désirée
(f. 1938), Christina (f. 1943) og arveprins
Carl Gustaf (f. 1946).
sibyl’li’nske bøger, en samling
orakel-sprog af gr. opr., tillagt Sibylla;
forvaltedes af en særlig institution, der
rådspurgtes af den rom. ståt.
sic [sik] (lat.), således (står der skam)!
(overraskelse).
Sicherheitsdienst dés
SS-Reichsfüh-rers (ty: SS-rigsførerens
sikkerhedstjeneste) (fork. SD), afd. af SS. Oprettet 1936.
Arbejdede s. m. Gestapo og
kriminalpolitiet især m. spionage og
kontraspionage, herunder bekæmpelse af alle
bestræbelser, der antoges at indeholde en
fare for det nazistiske parti. Under
Himmlers ledelse intimt samarbejdende
med Gestapo.
siciliano [sitfi’ljano] (ital.) ei. sicilienne
[sisi’ljæn] (fr.), gl. ital. dans af pastoral
karakter, i langsom bevægelse og i ’/s ei.
12/8 takt.
Sicili’a’nske ’Vesper (ital. Vespri
Sicili-ani), oprør 1282 på Sicilien mod Karl 1.
af Neapel, hvorved alle franskmænd
myrdedes og øen overdroges Pedro 3. af
Aragonien. Oprøret beg. ved vespertiden.
Sicilien [-’si’-], ital. Sicilia [si’tli-], ital. ø
og landsdel; 25 704 km2; 4 356 000 indb.
(1947). Hovedstad: Palermo. N-S
opfyldes af kalkbjerge, der når 1975 m i
Pizzo Antenna, S-S er bakkeland af
moderat højde.Mod0 ligger vulkanen Ætna;
3279 m. Klimaet er subtrop, med
vinterregn, vegetationen på udyrkede
strækninger maki, på højere skråninger skov af
løvfældende træer og fyr. Langs med
kysten findes de fleste steder sletter, der
gnm. vanding er omdannet til
appelsinhaver. I det indre dyrkes hvede.
Udvinding af svovl (3/4 af I tal.s prod.).
Historie. Foruden de forhist. sikuler og
sikaner indvandrede fønikerne mod V
(Panormos, Lilybæum)ogfra 8. årh. f. Kr.
grækerne modØ. (Syrakus,
Akragas,Mes-sana m. fl.). Syrakus blev især under
tyrannerne Gelon, Hieron, Dionysios og
Agathokles en stormagt og samlede alle
gr. byer på øen til kamp mod Karthago,
der havde overtaget det fønikiske V-S.
Under 1. Puniske Krig (264-41) erobrede
Rom V-S, 214-12 f. Kr. (under 2. Pun.
Krig) Syrakus. S blev Roms kornkammer.
491 erobrede østgoterne S, 552 Byzans,
827-965 araberne, under hvilke S, med
Palermo som centrum, blomstrede økon.
og kulturelt, 1060-91 de sydital.
normanner. Roger 2. blev 1130 konge af S og
Neapel, ved ægteskab kom riget 1194 til
Hohenstauferne (blomstring under Fred.
2.). 1268-82 stod S under Anjou,
1282-1700 under Aragonien og Spanien. 1713-
20 herskede huset Savoyen, 1720-35
Habsburg, 1735-1861 Bourbon.
Tilsluttet Italien efter Garibaldis togt til S 1860.
Under 2. Verdenskrig foretog de Allierede
invasion på S 10. 7. 1943. Erobringen
fuldendtes 17. 8. s. å. 1946 fik S autonom
stilling i Italien med egen præsident,
regionalregering og folkevalgt forsamling
(hovedstad: Palermo).
Sicilier, Begge, ital. Due Sicilie, betegn,
for de forenede kongeriger Neapel og
Sicilien under bourbonerne 1816-61. Den
upopulære kongeslægt, der hensynsløst
havde slået frihedsbevægelsen ned 1820-
21 og 1848-49, styrtedes ved Garibaldis
rejsning på Sicilien 1860-61, og S
indlemmedes i Ital.
Sick, Ingeborg Maria (f. 1858), da.
forfatterinde. Af hendes romaner og fortællinger
viser Højfjælds-Præst (1902) og Helligt
Ægteskab (1903) hendes romant.-rel.
livssyn og lidt overspændte stil.
Sickingen [’zikirçan], Franz von
(1481-1523), ty. rigsridder. Lejetropfører, havde
bet. magt v. Rhinen, påvirket af Hutten.
Rejste 1522 krig mod ærkebispen af
Trier, men blev slået af fyrsterne og
døde af sine sår dagen efter, at hans
borg var erobret,
’sic ’transit ’gloria ’mundi (lat: således
forgår verdens herlighed), ord, der if.
ceremoniellet ytres til en nyvalgt pave.
siddefod, hos fugle en fod, der er særlig
egnet til at gribe om grene o. lign. Af de
ikke særlig kraftige tæer er tre
fremadrettede, en bagudrettet.
Sid’dhattha ei. Siddhärtha, ’Gotama,
Buddhas egl. navn.
Siddons [sidnz], Sarah (1755-1831), eng.
skuespillerinde ved Covent Garden, den
berømteste Shakespeareskuespillerinde
omkr. 1800.
sideafmærkningssystem, søv., anv. i
Danm. ved udlægning af sømærker; for
indgående holdes røde spidse sømærker
med opadvendte riskoste om styrbord,
hvide, stumpe med nedadvendte riskoste
om bagbord,
side car [’said ’ka:] (eng: sidevogn),
cocktail best. af: brandy 50%, cointreau
35%, citronsaft 15%.
sidefinne, vertikal haleflade anbragt
bagest på en flyvemaskines krop. På s, der
tilvejebringer retningsstabilitet og er
opbygget omtrent som et bæreplan, sidder
sideroret.
sidegangsvogn, jernbanevogn med
sidegang langs den ene vognside. s er den
alm. vogntype for langvejstrafik.
sidegevær (overført fra ty. Seitengewehr,
egl. sideværge), d. s. s. bajonet,
sidehøjden, søv., d. s. s. dybden,
sidekorridorskole, skolebygning, hvor
klasseværelserne er orienteret til eet
verdenshjørne,
sidelanterne, søv., lovpligtig
lanterneføring, i styrbords side grøn, i bagbords
side rød.
sidelinie, jur., i arveretten de personer,
der nedstammer fra en af arveladerens
ascendenter.
sidelinie, zool., sanseorgan hos fisk,
beliggende i en hudkanal langs siden,
forgrener sig på hovedet. Tjener til at
opfatte bevægelser i vandet,
sidelyd, fonet., d. s. s. lateral,
sidemoræne, stenmateriale, der er faldet
ned fra omgivende bjerge på gletscheres
sider og transporteres langs disse,
’sidensvan’s (ty. Seidenschwanz silke
hale), zool., d. s. s. silkehale,
sideordning, koordination ei.
juxtaposi-tion, gramm., opremsning af sætninger
ei. sætningsled som ligeberettigede dele
af et større gramm. hele. Ofte forbindes
leddene ved konjunktioner som: og, eller,
thi.
side’ra’l ei. si’de’risk (lat. sidus stjerne),
vedr. stjernerne,
side’rit (gr. ’sidéros jern), jernspat.
sidero-, 1) (gr. sidéros jern), jern-, 2)
(lat. sidus stjerne), stjerne-,
sideror, en langs bagkanten af en
flyvemaskines sidefinne anbragt bevægelig
styreflade, der benyttes til maskinens
sidestyring,
side’rose (sidero1) + -ose), kronisk
betændelse af lungevævet, fremkaldt af
jernstøv.
siderurgi (sidero1) + -urgi), fremstilling
og bearbejdning af jern.
sideøjne, betegn, de store sammensatte
øjne hos leddyrene.
Sidgwick [’sid3wik], Ethel (f. 1877), eng.
forfatterinde af udviklingsromaner samt
interessante psyk. milieu-skildringer i
Madam (1921) o. a.
Sidgwick [’sid3wik], Henry (1838-1900),
eng. filosof. Søgte i Methods of Ethics
(1875) at forene utilitarisme og
kantiansk etik. Også nationaløkon. værker,
’sidi (arab. af sayyidi min herre), alm.
høflig tiltale i den arab. talende Orient,
særlig bl. indfødte.
Sidi-Bel-Abbés [-’bæ:s], handels- og
militærby i V-Algier 60 km S f. Oran;
66 000 indb. (1946).
Sldi-el-Bar’ränl, lokalitet i Ægypten,
ca. 100 km 0 f. den libyske grænse;
indtoges 13. 9. 1940 af ital. tropper
som østligste punkt under disses offensiv.
Tilbageerobret af Wavell 13. 12. 1940.
’Sidinge Fjord, udtørret sidegren af
Lammefjord, inddæmmet 1841.
Sidky Pa’sha [sid’ki:], Ismail (f. 1875),
ægypt. politiker. ’Liberal, førstemin.
1930-33, finansmin. 1937-38;
førstemin. febr.-dec. 1946, afgik efter
konflikt m. Engl. vedr. Sudan.
Sidney, ukorrekt stavemåde for Sydney.
Sidney [’sidni], Sir Philip (1554-86), eng.
statsmand og digter. Knyttet til
Elisabeths hof. Skrev bl. a. hyrderomanen
Arcadia (1580-81) og sonetterne
Astro-phel and Stella (1580-84).
’Sidon, det nuv. Saida, en af fønikernes
hovedbyer. 710 f. Kr. blev byen
assy-risk; ødelagdes efter et oprør, 680 f. Kr.,
men genopbyggedes snart efter. Også i
den kristne tid var S en bet. by. - I
klippegrave ved S er fundet talrige
sarkofager med ligene af kongerne af S,
bl. a. den såk. Alexander-sarkofag.
Sidse, jysk Sidsel, da. kvindenavn, af
helgenindenavnet Cæcilia.
sidse’røn’nike (ital. sizezino), d. s. s.
gråsisken.
Sidste Dages Hellige, De,
mormonernes betegn, for sig selv.
sidste olie, den kat. kirkes
dødssakra-mente, bibelsk begrundet på Mark. 6.
13 og Jak. 5. 14. (Læren om s blev først
fastslået 1439). Olien indvies af
biskoppen. s kan gentages, hvis den syge
kommer sig, dog kun 3 gange. Den
ortodokse kirke har et salvingssakramente
til helbredelse og syndsforladelse.
Siebenbürgen [zi:ban’byrg3n], ty. navn
på Transsilvanien.
Siebengebirge [’zKbsnga’birga], ty.
bjergparti; udgør den nordvestl. del af De
Rhinske Skiferbjerge ml. Sieg og Rhinen.
Består af en række stejle vulkankegler,
hvoraf 7 er dominerende. Højeste punkt:
464 m. Kendtest er Drachenfels.
Sieburg [’zi:burk], Friedrich (f. 1893), ty.
forfatter og journalist. Blev kendt på
Gott in Frankreich (1930), en skildr, af
fr. ånd og samfundsliv.
Siedlce [’sjædltsæ], po. by, 90 km 0 f.
Warszawa; 26 000 indb. (1946). Vigtigt
jernbanecentrum.
Sieg [zi:k], 131 km 1. biflod til Rhinen;
fra Rothaargebirge til Rhinen neden for
Bonn.
Siegbahn [’si:g-], Manne (f. 1886), sv.
fysiker. Har indført præcisionsmetoder i
mange grene af fysikken og især udviklet
røntgenspektroskopien til stor
fuldkommenhed. Nobelpris 1925.
Siegen [’zi:gan], ty. by i Rhinland
-Westfalen; 40 000 indb. (1939). Gl.
malerisk by med stor jern- og stålindustri.
Siegerland [’zi:g3rlant], ty. landskab
omkring Sieg, et af Tysklands vigtigste
jernmalmfelter, hvor stor minebrydning
finder sted.
Siegfried [’zi:kfri:t] (nord. Sigurd),
sagnfigur, kendt især fra »Nibelungenlied«
og Wagners opera S (1876, .Kbh. 1903),
som er et led i »Nibelungens ring«.
Siegfried [sig’frid], Ancre (f. 1875), fr.
nationaløkonom og historiker. Siden 1927
prof. v. College de France. Økon. og
social-polit. værker som f. eks. Tableau
des partis en France (1930) om
»topografisk« parti-sociologi, og La crise de
l’Europe (1935).
Siegfriedstellung [’zi:kfri:tltælur)], 1)
kampstilling (Arras-St.
Quentin-Sois-sons), bygget af tyskerne 1916-17,
hvortil de veg marts 1917. 2) ty.
forsvarsstil-ling (Vestvolden) bygget under Hitler
fra Aachen til Rhinen, nær Karlsruhe,
og videre 0 f. Rhinen til Schweiz. Dens
nordl. del gennembrudt af de allierede
febr.-marts 1945.
Siegumfeldt, Herman Carl (1833-1912),
da. maler; debut 1855; genre- og
portrætbilleder; repr. på Den
Hirschsprung-ske Samling.
Siegvald [’si:gvald], Herman (f. 1894),
sv. psykolog og skolemand. Prof. i Lund.
Eksperimentelle undersökningar rörande
intellektuelle könsdifferenser (1944).
siemens [’ziimans], meget benyttet, men
ikke internat, vedtaget enhed for
ledeevne (elektr.); s = —.
ohm
4057
4058
4059
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
