- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4060,4061,4062

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siemens ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Siemens

Signac

Siemens [’zi:-J, 1) Werner von (1816-92),
ty. ing. og industrimand. Grl. 1838 i
Berlin det første firma Siemens, der
efterh. blev til Siemens-koncernen. Bet.
opfindelser ang. telegrafi m. m.,
genopfandt 1866 dynamoprincippet. 2) Wilhelm
(1823-83), ty. ingeniør, broder til 1).
Grl. 1858 i London en filial af
berliner-firmaet og senere andre store industrielle
virksomheder. Eng. statsborger,
æresdoktor og adlet. 3) Friedrich (1826-1904),
ty. ingeniør, broder til 1). Opfinder af
regeneratorovnen (delvis sammen med
2)). 4) Carl-Friedrich von (1872-1941),
ty. ingeniør, søn af 1). Fra 1919 dir. i
Siemens-koncernen.

Siemens-koncernen, før 1945 en af
Tyskl.s største industrisammenslutninger.
Grl. af Werner v. Siemens i 1838.

Siemens-Martin-processen [-[’sirmans-mar’tærj],-] {+[’sirmans-
mar’tærj],+} anden betegn, for
Martinprocessen, p. gr. af Siemens’ forbedring
af forvarmningsprocessen.

Siemens & ’Halske [’zi:-], ty.
elektro-tekn. fabrik, grl. 1847 af Werner v.
Siemens og J. G. Halske (1814-90). Senere
del af Siemens-koncernen.

Siemens-Schuckert [-’Jukart], ty.
elek-trotekn. fabrik, dannet 1903 ved
sammenslutning af Siemens & Halskes
stærkstrømsafd. og firmaet Schuckert &
Co. (grl. af J. S. Sch. (1848-95)),
Nürnberg. Led i Siemens-koncernen.

Siemensstadt [zi:mans’Itot],
industrikvarter i Berlin-Spandau; hovedsæde for
Siemens-fabrikkerne.

Siemering [’zi:-], Rudolf ( 1835-1905), ty.
billedhugger. Har udført fl. monumenter,
bl. a. over Frederik d. St. (1877,
Marienburg), Haydn, Mozart, Beethoven (1904,
Tiergarten i Berlin). Mest kendt er
Sejrs-mindesmærket (1888, Leipzig).

Siena [’sjæna], ital. by i Toscana, 50 km
S f. Firenze; 49 000 indb. (1936). Talrige

hist. bygninger, bl. a. domkirken (Ital.s
ældste gotiske, påbeg. 1229) og rådhuset
(1288-1309) med 102 mh. tårn(ilL). Univ.
(grl. 1203). Frigjort i 11. årh. fra bispen
af S-s overherredømme, republik i kamp
mod Firenze og m. hæftige borgerkrige.
Fra 1555 til Firenze.

sie’ne’siske malerskole, den
blomstrede i Siena i 13.-14. årh.; bevarede længe
tilknytning til byzant. kunst, s-s
værker, i beg. udført på guldgrund, er sarte
og yndefulde. Kendteste repr. er Duccio,
Simone Martini og brdr. Lorenzetti.

Sienkiewicz [Jæn’kjævitl], Henryk
(1846-1916), po. novelle- og romanforfatter.
Nobelprisen 1905. Blev verdensberømt
på romanen Quo vadis? (1896, da. 1899)
om brydningen ml. antikken og
kristendommen i oldtidens Rom; endv. en række
socialpsyk. romaner.

Siero f’sjæra], sp. by i De Cantabriske Bj.;
31 000 indb. (1940).

Sieroszewski [Jæo’Jæfski], Waclaw (f.
1858), po. forfatter, skrev under pseud.
Sirko; skildrede etnografiske forhold i

Sibirien, Kina, Japan, Korea og
Kaukasus.

sierra [’sjær:a] (sp: sav), bjergkæde.

4060

Sierra de ’Gata [öæ], den vestligste kæde
af De Castilianske Skillebjerge i Spanien;
1723 m.

Sierra de Gredos [öæ ’græöos], midterste
kæde i De Castilianske Skillebjerge,
Spanien; 2590 m.

Sierra de Guada’lupe [öæ gwaöo-],
indtil 1736 m h. bjergkæde i V-Spanien ml.
Tajo og Guadiana.

Sierra de Guadarrama [öæ [-gwaöa’r:a-ma],-] {+gwaöa’r:a-
ma],+} den østligste kæde af De
Castilianske Skillebjerge i Spanien; 2400 m.

Sierra Leone [’siara li’oun] ei. [si’æra-],
brit. koloni (siden 1808) og protektorat
(siden 1896) på Afr.s V-kyst omkr. 9°
n. br. Kolonien omfatter S-halvøen og
nogle øer; 702 km2, 121 000 indb. (1940).
Protektoratet: 71 660 km2; ca. 2 mill.
indb. Klimaet tropisk med sommerregn,
vegetationen savanne,befolkningen negre,
hausaer og fulber. Der eksporteres bl. a.
palmekerner og -olie, kolanødder, guld
og diamanter. Krom- og jernmalm
forsøges udnyttet. Hovedstad: Freetown.
S anlagdes som reservat for frigivne
negerslaver 1788.

Sierra Madre [’maöræ], navn for
rand-bjergene om Den Mexicanske Højslette.

Sierra Mo’rena, sydranden af Spaniens
indre højsletter, sænker sig ned mod
Andalusiens lavland. Mod V findes rige
kobbermalmlejer, desuden sølv- og
blymalm samt kul.

Sierra Nevada [nx’ßada], bjergkæde i
S-Spanien; når 3480 m i
Pyrenæerhalvøens højeste punkt Pico de Mulhacén.
Sneklædt en stor del af året; sneen kan
ligge sommeren over i de højeste kløfter
på nordsiden.

Sierra Nevada [si’æra na’vä:da, ’sirs-],
bjergkæde i California, USA. Sydlig
fortsættelse af Cascade Mountains ml.
højsletten Great Basin og
Sacramento-sletten. Højest mod S (Mt. Whitney
4540 m). På den stejle V-side ligger
Yosemite National Park.

Sierra Nevada de Santa Marta [-[næ’ßa-Öa],-] {+[næ’ßa-
Öa],+} indtil 5000 m højt, isoleret
bjergparti i N-Colombia v. Caraibiske Hav.

Siesby [’si’sby’], Gottlieb (1803-84), da.
journalist, opr. skomager, red. af
»Folkevennen« 1839-40, af »Flyveposten«
1852-70.

Siesbye [’si’sby’], Oskar (1833-1913), da.
filolog. Holdt fra 1871 til sin død
forelæsninger og øvelser over gr. og lat.
tekster ved univ. Var kendt for sin
uegennyttighed og øvede stor personlig
indflydelse på sine disciple.

si’esta (sp., af lat. sexta den sjette (time)),
middagshvile.

Sievers [’zi:fars], Georg Eduard
(1850-1932), ty. germanist og fonetiker.
Talrige arbejder om oldgerm. sprog og udg.
af herhenhørende tekster. En af
grundlæggerne af den moderne fonetik.

Sievert [’si’vart], Erik (f. 1897), da. maler;
portrætter, landskaber og opstillinger.

Sievert [’si’vart], Otto (1894-1940), da.
maler; broder til Erik S; elev afGiersing;
figurbill., portrætter, opstillinger m. v.;
har skrevet polemisk om kunst i
»Samleren«.

Sieyes ([sje’jæ:s] ei. [sjæ:s]),
Emmanuel-Joseph (1748-1836), fr. politiker.
Gejstlig; opstillede trediestands krav i
berømt piece fra beg. af 1789 (Hvad er
Trediestand?); stænderdeputeret, bidrog
til Nationalforsamlingens dannelse 1789.
Konventsmedlem. 1799 medl. af
direk-torieregeringen; støttede Bonapartes
kup, men skuffedes ved følgerne.

Sif, i nord. rel. guden Thors gyldenthårede
hustru.

’Sifnos, gr. 0 bl. Kykladerne og byen
derpå; 81,1 km2. Ruiner af førgr.
Akro-polis m. mure og tårne, overvejende fra
mykensk tid. Ringe rester af den gr.
by, hvis rigdom skyldtes øens guld- og
sølvminer. Blomstringstiden ligger før
525 f. Kr., da S plyndredes fra Samos.

sifon (fr. af gr. sifon rør; vinsæk), IM-’forç]
hævert; 2) hævertflaske (med
kulsyre-vand); 3) [-’fo’n] zool., rørformet
forlængelse hos forsk, dyr, f. eks. snegles og
muslingers ånderør.

Sig-, kamp ei. sejr, alm. forled i germ.
personnavne.

4061

Sigbrit Villoms (d. ca. 1531), rådgiver for
Chr. 2. Stammede fra Amsterdam, siden
bosat i Bergen, hvor S-s datter Dyveke
1509 blev prins Chr.s elskerinde. Blev
ledende i finansstyret i Danm.; mødt
med voldsom uvilje fra adelen, der
frygtede S-s hensynsløshed og indflydelse
over Chr. 2. Stod i godt forhold til
dronning Elisabeth. Fulgte kongen i
landflygtighed, senere skæbne uvis.
sig det med blomster, den internat,
blomsterorganisation Fleurop’s da.
reklamemotto.
Sigfüss, Elsa(f. 1908), isl. sangerinde (alt).
Deb. 1934 i Kbh. Har indsunget talr.
grammofonplader.
Sighet [si’gjet], by i det nordligste
Rumænien, på Karpaternes sydskråning;
ca. 30 000 indb.
sight-seeing [’saitsi:ir)](eng.), det at se

se værdigheder.
Sig(h)vatr pöröarson (ca. 995-1045),
isl. skjald, optaget i Olav d. Helliges og
Magnus d. Godes hird. Især kendt af
hans mange kvad er de modige
Bersö-glisvisur (Fritalenhedsvers), hvori S
fremfører folkets klager for kongen, og
de lunerige Austrfararvisur
(Østenfærds-vers) fra en diplomatisk Sv.s-rejse; begge
gengivet i Heimskringla.
si’gil’ (lat. sigillum), segl.
Sigil’la’ria (lat. si’gillum segl), uddød
slægt af indtil 30 m høje træer fra
Karbon og Perm; beslægtet med ulvefødder.
Stamme og grene med tætstillede lange
blade ordnede i længderækker, blad-ar
sekskantede. Heterospor.
sigillogra’fi’ (lat. sigillum segl 4- -graft),

d. s. s. sfragistik.
Sigismund (po. Zygmunt), po. konger.
Sigismund (2.) August (1520-72), reg.
1548-72. Støttede katolicismen,
gennemførte 1569 realunion ml. Polen og
Litauen; sidste af Jagiello-dynastiet.
-Sigismund 3. Vasa (1566-1632),
konge af Polen 1587-1632, af Sverige
1592-99. Søn af Johan 3. af Sv. og
Sigismund Augusts søster Katarina
(Ja-giellonica). Katolik, bandtes i Polen til
streng håndfæstning, uselvstændig over
f. po. adel. Ville som sv. konge ikke
bøje sig for det lutherske Sveriges krav,
udmanøvreredes af sin farbroder Karl (9.),
opgav 1598-99 erobringsforsøg og
svigtede sine højadelige tilhængere. Søgte
forgæves magt i Rusl. under
borgerkrigen til 1613; slået af sin fætter Gustav
Adolf, måtte 1629 (Altmark) opgive
Livland og preuss, havnebyer.
’Sigismun’d (ty. Si(e)gmund [’zi:kmunt],
ung. Zsigmond, éech. Zikmund)
(1368-1437), ty. konge 1411-37, kejser 1433,
søn af Karl 4. 1378 kurfyrste af
Brandenburg, 1382 konge af Ungarn og 1419 af
Böhmen, hvor han led fl. nederlag mod
husiterne, før han 1436 blev anerkendt.
Nederlag mod tyrkerne ved Nikopol
1396. Søgte at udjævne kirkens skisma
ved koncilet i Konstanz.
Siglufjöröur [’segløfjöröør], købstad (fra

Siglufjörbur. Havnen.

1918) i N-Island, ved fjorden S; 3000
indb. (1946). Store sildeoliefabrikker,
fiskeri.

sigma (i’, o, s), 18. bogstav i det gr.
alfabet; svarer til s.

Sigmaringen [’zi:kmari7!an], ty. by ved
Donau N f. Bodensee; 6500 indb. (1939);
tidl. residens for fyrsterne af
Hohenzollern-S.

sign- (lat. signum tegn), tegn-, mærke-.

Signac [si’njak], Paul (1863-1935), fr.
maler; påvirket af Seurat. Formulerede
poin tilismens teori i en afh. om Delacroix

4062

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free