Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siemens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
signal
sigøjnere
(1897), praktiserede den i sine
farvestrålende landskaber,
signal [siy’na’l] (lat. signum tegn), tegn,
løsen. - Signaler ved jernbaner tjener
til at give ordrer og meddelelser, som er
nødv. for at sikre kørslen. Der anv.
synlige (optiske) s og lyd-s (akustiske s).
I nogle tilfælde gives et synligt s i forb.
med et lyd-s, f. eks. togførerens
afgangs-s, ranger-s. De vigtigste optiske
s er de såk. maste-s (bl. a. hoved-s,
fremskudte s, togvejs-s), retningsvisere,
dværg-s, sporskifte-s, stand-s,
kendings-s for tog og lokomotiver, slut-s for tog,
underretnings-s på tog, lokomotiver og
vogne, hånd-s. De vigtigste lyd-s er
knald-s, klokke-s, fløjte-s fra
lokomotiver, fløjte-s i forbindelse med
togaf-gangs-s og ranger-s. - I banernes
signalreglement er der gjort udførlig rede for
de enkelte s samt deres betydning og
anv., ligesom der er givet
signaliserings-forskrifter. s skal altid gives og adlydes
nøjagtigt på den foreskrevne måde.
-I geodæsien er s betegn, for forsk,
let-synlige objekter, der anbringes lodret
over de trigonometriske stationer
(centreret s) ei. i umiddelbar nærhed deraf
(ekscentrisk s), s kan være timeglas-s ei.
heliotrop ei. en lygte (elektr. ei. gas),
der v. hj. af en reflektor sender lyset en
bestemt vej, ei. en Petromax-lygte
(pe-troleumslygte med auernet), der sender
lyset i samtl. retninger. Heliotroper og
lygter anv. ved triangulation af 1. orden,
s anbringes normalt på toppen af et
geod. tårn.
signalement [-’mai)] (fr., af lat. signum
tegn), beskrivelse af en person; meddeles
som grundlag for en efterlysning,
signa’le’ring (lat. signum tegn),
med-delelsesoverføring baseret på aftalt (f.
eks. internat.) signalsystem, s om dagen
med signalflag, figurer, semafor,
lydsignal, projektør m. m., om natten:
lydsignal, forsk, former for lyssignal
(lampe, lyskugle, raket), i tåge: lydsignal.
Radiotelegrafien har forringet bet. af s.
Signalfejden, polit, strid, foranlediget
af Bjørnstj. Bjørnsons tale v. mindefesten
f. Grundtvig 12. 9. 1872, hvori han
hævdede, at Nordens lande burde hejse
»vennesignaler« over for det store
sejrrige Tyskland,
signalflag, søv., flag til
afstandssigna-lering ved anv. af det internat,
signalsystem. (Hertil farvetavle). Orlogsmariner
har sædv. yderligere særlige hemmelige
s-systemer,
signalpistol, pistol til udskydning af
lyskugler.
signalsystem, internationalt, søv.,
meddelelsesmiddel ml. skibe af forsk,
nationer uden h. t. sproget på grl. af
internat, signalbog. (Hertil farvetavle),
signa’ta’rmagter (lat. signare sætte
mærke, forsegle), de stater, der har
undertegnet en traktat,
signa’tu’r (lat. signare sætte mærke,
forsegle), 1) underskrift; ret til at meddele
forbindende underskrift på andres vegne,
s af en traktat har ikke altid bindende
virkning, idet der i visse tilfælde kræves
ratifikation. 2) tegn, hvormed man. på
kort på symbolsk måde angiver
jernbaner, bygninger, vegetation osv.
Signe, da. kvindenavn, af ældre Signy.
Kendt fra folkevisen om Hagbart og S.
signen (lat. signum tegn), udførelse af
magiske tegn (f. eks. kors-tegn) over
personer, dyr ei. ting for at beskytte
dem mod ondt ei. for at velsigne dem.
sig’ne’re [siy-, sin’je’rs] (lat. signare
sætte mærke, forsegle), underskrive;
forsyne med navnemærke,
sig’ne’t (lat. signum tegn), seglstempel,
opr. indsat i ring, nu oftest i en plade
på en stang, s nød i middelalderen særl.
retsbeskyttelse og blev for at undgå
misbrug ofte medgivet den døde i
graven.
signore [si’njore] (ital., af lat. senior
ældre), hr.; signora
’njo-j, fru; [-signo-’rina [-njo-], frøken.
Signorelli [sinjo’ræl:i], Luca (ca.
1441-1523), ital. maler. Elev af Piero della
Francesca. Hovedværk: fresker i
domkirken i Orvieto med dommedagsmotiver.
Deltog i udsmykningen af Det Sixtinske
Kapel.
’signum (lat.), tegn, kendetegn; (hos
romerne) felttegn, fane.
Sigrid Storråde, efter traditionen sv.
og da. dronning, først g..m. d. sv. kong
Erik Sejrsæl og derpå med Svend
Tveskæg.
Sigsgaard [’si’(y)s-], Jens (f. 1910), da.
børnepsykolog. Forstander for
Frøbel-seminariet, Kbh., fra 1941. Har skrevet
fl. børnebøger, bl. a. Palle Alene i Verden
(1941).
sigt (ved veksler), forevisning.
sigte, redskab til sortering efter størrelse.
Sigtefladen består af en gennemhullet plade
ei. sigtedug af metaltråd, hårnet,
silkedug o. 1. Grove sigter til sortering äf
skærver kaldes harper.
sigtebrød, brød bagt af en blanding af
helsigtet rugmel og helsigtet hvedemel
(mindst Ve af sidstn.).
sigtebænk, apparat til fastspænding af
et gevær under indøvelse af sigtning.
Sigtebænk.
sigtekorn, se sigtemiddel på
håndskydevåben.
sigtelinie, på håndskydevåben ret linie
gnm. midten af kærvens overkant og
kornets spids til retningspunktet på
målet.
sigtelse, 1) udtalelse om, at et vist
dadel-værdigt forhold kan lægges en person
til last, fremsat over for vedk. selv ei.
over for trediemand; i reglen strafbar
som æresfornærmelse; 2) i
strafferetsplejen: tilkendegivelsen over for en
mistænkt om, at han er sigtet for
forbrydelsen.
sigtelsesed, partsed, som aflægges t.
bekræftelse af vedk. parts anbringende,
når retten finder det påkrævet,
sigtemel er rugmel, der er behandlet
som hvedemel, d. v. s. finmalet og sigtet,
sigtemidler på håndskydevåben er
sigtekorn og visér, der afgiver henholdsvis
forreste og bageste sigtepunkt.
Sigtekornet er en afstumpet ei. afrundet
ligebenet trekant. Viséret er en ligebenet
trekant med spidsen nedad ei. en
halvcirkel med åbningen opad, der kan
indstilles i forsk, højde efter de forsk,
afstande, hvorpå der skal skydes,
sigteminer, miner med elektrisk
påtæn-ding, der automatisk bringes til at virke,
når sigte fra 2 stationer mod målet
skærer hinanden over minen,
sigteprøve, prøve til bedømmelse af
kornstørrelserne i en kornhob foretaget
v. hj. af sigter. Ved s bruges nødigt
sigter med finere masker end 0,06 mm.
sigtet. At en person er s for en forbrydelse,
medfører visse rettigheder, f. eks. til at
optræde med forsvarer og i reglen til
at være til stede i retten, når hans sag
er for.
’Sigtrygg (d. 941), konge i Hedeby, søn
af Gnupa.
Sigtuna [’sigtü:na], sv. købstad,
Upp-land, ved Målaren; 2200 indb. (1949).
Sta. Maria kyrka (13. årh.); rådhuset
(1744); ruiner af St. Olofs, St. Pers og
St. Lars’ kirker. Sigtunastiftelsen
(højskole m. m.). Grl. ca. 1000. Storhedstid
i 11.-12. årh. (111. sp. 4065).
’sigtunastiftelsen, grl. 1915 i Sigtuna
af M. Björkquist (forstander 1915-42)
for at fremme luth. tro og kristen
humanisme i Sv. Omfatter højskole,
gymnasium, hvilehjem, bibliotek, og
»Sven-ska kyrkans lekmannaskola« til
uddannelse af menighedsarbejdere.
Hjemsted for talrige møder.
Sigurd, nord. mandsnavn, betyder egl.
kamp-vogter, samme navn som Si(g)vard.
Sigurd, i nord. rel. en guddom i lighed
med Thor, dræber af dragen Fafner, opr.
en slægtsgud hos völsungerne. Jfr.
Sigurddigte.
Sigurd (no. [’sigür]), no. konger. Sigurd
’Jorsalfarer (Jorsal = Jerusalem), reg.
1103-30, søn af Magnus Barfod. Korstog
1107-10, deltog i Sidons erobring.
Korstog til Småland 1123. Indførte tiende.
-Sigurd Munn (1134-55), reg. 1137-55,
søn af Harald Gille; reg. s. m. sine brødre
Øystein 2. og Inge Krogryg.
Sigurddigte, Eddaens heltedigte om
Sigurd Fafnersbane, omfattende: drabet
af den skattevogtende drage Fåfnir
(Fåfnismål), ægteskabet med Gudrun,
hvorunder Sigurd i sin svoger Gunnars
skikkelse trænger gnm. luevæggen ind
til valkyrien Brynhild; hendes
ægteskabsbetingelser er dermed opfyldt og
hun gifter sig med Gunnar; da bedraget
afsløres, ægger hun ham til at dræbe
Sigurd (Brot, Siguröarkviöa in skamma
(d. v. s. det korte S)); Gudruns sorg over
S.s død (Gudrünarkviöa 1-2).
Sigurd Eindridesson [’æinrhda-],
ærkebisp i Nidaros 1231-52; udstedte 1244
en no. kirkelov.
Sigurd ’Fafnersbane (bane drabsmand),
völsung-ættens hovedskikkelse; hans
skæbne fremstilles i Eddaens S-kvad og
i Völsunga saga.
Sigurd ’Ladejarl (d. 962), Håkon
Adel-steinsfostres rådgiver.
Sigurd ’Ribbung (1204-1226), no.
kongsemne 1219-26, valgt af ribbungerne.
Sigurd Slembe, no. kongsemne 1136-39,
påstod at være Harald Gilles broder.
Dræbte Harald 1136, men henrettedes
af dennes sønner 1139.
Sigurdsson (isl. [’se:yøröså:n]), Haraldur
(f. 1892), isl. pianist. Deb. i Kbh. 1916.
Fra 1949 prof. v. musikkonservatoriet.
Sigurösson [’se:yørÖså:n], Jon (1811-79),
isl. politiker, historiker. Bidrog til
Altingets genoprettelse 1840, altingsmand
1844-79. Krævede 1848^*9 på da.
grundlovgiv. rigsforsaml. selvstyre og
særl. forfatn. f. Isl., fortsatte trods da.
reg.s afvisning af S-s forfatningsforslag
1851 agitationen, gennemdrev 1855
monopolhandelens fulde ophævelse;
bidrog til forståelse om forfatn. 1874,
uanset dens mangler efter isl. opfatt.
Udg. isl. middelalderkilder.
Sigurjönsson [’se:yørjounså:n], Johann
(1880-1919), isl.-da. forfatter.
Gennembrud som dramatiker med det stærke
og primitive Bjærg-Ejvindog hans Hustru
(1911), siden bl. a. Gården Hraun (1912),
Ønsket (1915) og Løgneren (1917). Enkle
og grelle effekter præger hans dram.
storladne kunst.
Sigvald (oldn. Sigvaldi kamp + magt),
nord. mandsnavn.
’Sigvalde Jarl, høvding for
jomsvikingerne omkr. 1000, deltog i slagene ved
Hjørungavåg og Svold; fangede Svend
Tveskæg.
Si(g)vard, mandsnavn, betyder d. s. s.
Sigurd.
■Sigyn, i nord. rel. Lokes hustru.
sigøjnere [-’gai’-] (sigøjnersprog: rom, af
sanskrit doma lavkastemand), folk af
ind. opr., fra 14. årh. i Europa, hvor de
Sigtuna. Ruinerne af St. Olofs kirke.
4063
4064
4065
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
