- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4066,4067,4068

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siemens ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sigøjnerfugl

sild

er talrige i Balkanlandene, Rusl., Span.
og iøvr. findes i de fleste lande. Tilhører
en mørk, europid racetype, men den
antropol. stilling er endnu ikke helt
fastlagt. Sproget, ’romani, er af
nordindisk rod isprængt låneord fra de egne,
hvor s-grupper opholder sig, hvorved
mange s-dialekter er opstået; på lignende
måde optages rel. forestillinger fra
omboende folk. Trods derved opståede
sprogl. og rel. forskelle føier s sig som
et sammenhørende folk, og forb. ml. dem
opretholdes af vandrende individer og
grupper, s fører som omvandrende
små-håndværkere og gøglere en ret
ukontrollabel tilværelse, der i mange lande ad
lovgivningsvej søges ført ind i faste ba
ner; herved er navnlig i Ml.- og S-Eur.
opstået bofaste agerbrugskolonier af s.
sigøjnerfugl, d. s. s. hoatzin.
sigøjnermetoden ei. sigøjnersystemet, en
i slutn. af 19. årh. alm. metode, ved
hvilken man i løbet af kort tid og uden
grundige studier skulle kunne lære at
spille klaver. Resultatet blev aldrig godt.
sigøjnermusik kendes i sin fuldeste
egenart kun i Ungarn. Den bygger på
skalaen a-h-c-dis-e-f-gis-a og er
karakteristisk ved sin fuldstændige frie vekslen
mellem tonearterne og sin ejendommelige
rytmik. Ægte s er fri improvisation;
mange sigøjnere kender ikke engang
noderne.

Sihota A’lin Bjergene [si’fata],
bjergkæde langs Østsibiriens kyst NØ f.
Vladivostok,
sik (ty.), halvrund rille på blikarbejde t.
samling, afstivning ei. pynt. Laves m.
håndværktøj ei. sikkemaskine,
’sikahjort (jap. shika) (’Cervus sica),
øst-asiat. hjort. Indført bl. a. til Danm.
Lign. en lille kronhjort,
si’ka’ner (lat. Sicani), Siciliens opr.
indbyggere.

Si-kang [xi khar?], prov. i V-Kina, N f.
Burma; 374 000 km2; 1,76 mill. indb.
Hovedstad: Kang-ting. Hørte før 1928
til Tibet.

’si’kar, bot., levende celler, hvis ende- ei.
sidevægge er gennemhullede som en si,
således at protoplasmaet i s er i indbyrdes
forb. I s transporteres opløst sukker og
aminosyrer rundt til plantens forsk. dele.
’Sikem (nu Näblus), by i den centrale
del af Kanaan, kendt allerede fra
patriarktiden (l.Mos. 12), sæde for Abimeleks
kongedømme (Dom. 9) og’landdagen i
931 f. Kr., da riget deltes (1. Kg. 12).
’sikher (ny-indisk sikh, af sanskrit çishya
discipel), ind. sekt stiftet af Nänak omkr.
1500 e. Kr. Kanon: Ädi-Granth; rel.
midtpunkt: Amritsar. Opr. hensigt: at
bygge bro ml. hindu og muhamedaner;
senere i opposition til den muham.
overvægt i samfundet. Udviklet til et
krigersk broderskab, anfører i frihedskampe
mod stormogulerne, beherskede siden 1764
Punjab, der blev et uafhængigt
kongerige under s-s ledelse, men englænderne
tog magten fra dem omkr. midten af 19.
årh. Derefter aftagende i bet. og tal.
1941: 5,7 mill. tilhængere.
Si-kiang [xi d3iaij] (kin: vestflod), største
flod i S-Kina; ca. 1600 km 1.; munder
ved Canton.
sikka’ti’v (lat. siccus tør), stof der tilsættes
fernis og oliefarver for at fremskynde
disses tørring (fra adskillige dage til
nogle få timer), s består af salte af især
bly, mangan og kobolt, ofte med de i
olien forekommende fedtsyrer, idet olien
koges med metaloksyder; endv. anv. de
tilsv. metalsalte af harpiks- og
naften-syrer(resinater, naftenater). s virkninger
at katalysere oksydationen og
polymerisationen af de umættede syrer under
samtidig indvirkning af lys og luft.
Sikker Hansen, Aage (f. 1897), da. tegner;
medl. af »Grønningen« fra 1935; bogill.,
plakater og dekorationsarb., bl. a. i
KB-Hallen (1938-39). (111. sp. 4067).
sikkerhedsattest, en på grundlag af et
kontroleftersyn udstedt attest for, at et
luftfartøj er i flyvedygtig stand, s skal
for civile luftfartøjer af enhver art
udfærdiges af dertil autoriseret
flyvemekaniker før hver dags første flyvning,
sikkerhedsbælte, mil., område ved

4066

skydebaner, afspærret af
sikkerhedshensyn, når der skydes,
sikkerhedsfilm, films, hvor underlaget
ikke er brandfarligt celluloid, men
celluloseacetat, der kun forkuller,
sikkerhedsforanstaltninger, jur.,
anbringelse på sindssygehospital,
åndssvageanstalt ei.
psykopatforvaringsanstalt m. m., anv. i strafferetten over for
personer, der har begået forbrydelser,
men som ikke kan straffes, fordi de er
utilregnelige. Formålet med s er at sikre
samfundet mod, at den påg. på ny
forbryder sig, og s er derfor ikke på forhånd
begrænset til et bestemt tidsrum,
sikkerhedsforvaring, indsættelse i
ar-bejdshus; anv. over for erhvervs- ei.
vanemæssige forbrydere i st. f. straf og
forudsætter således, at vedk. er
tilregnelig. Idømmelsen af s sker ikke på bestemt
tid; men den påg. kan ikke tilbageholdes
uden at spørgsmålet om hans løsladelse
med visse mellemrum tages op.
Afgørelsen heraf træffes af fængselsnævnet.
sikkerhedslampe, grubelampe, der ikke
kan få metanfyldt grubeluft til at
eksplodere, men viser, om metan findes i luften.
Først opfundet af H. Davy.
sikkerhedsnål, bøjleformet nål, der
lukkes ved, at den spidse ende indføres i et
lille hylster på nålens anden ende.
Sikkerhedsrådet, et af FN.s
hovedorganer, bestående af de 5 stormagter
som faste medl. og 6 af Generalforsaml.
for 2 år valgte medl.
sikkerhedsventil, fjeder- ei.
vægt-belastet ventil, der sikrer dampkedler
o. a. trykbeholdere mod overbelastning
ved automatisk at åbne, når trykket
bliver for højt.
’Sikkim, ind. fyrstestat ml. Nepäl og
Bhutan i Himalaya; 7296 km2; 122 000
indb. (1941). Hovedvejen til Tibet går
gnm. S.

’sikkurrat, mægtigt murmassiv ved
sumeriske og babyl.-assyr. templer, med
et kapel øverst, tilgængeligt ad store
trappeanlæg, s opfattedes vistnok som
markerende guddommens vej fra himmel
til jord. Ruiner af s bl. a. i Borsippa og
(især) Ur; den største ved Esagila i
Babylon.

sikmaskine, blikbearbejdningsmaskine til

fremstilling af en sik.
Si’korski, Wladyslaw (1881-1943), po.
general. Opr. østr. officer, deltog i
befrielsen 1919 og kampene mod Sovj.;
brød 1928 m. Pilsudski, landflygtig.
Kaldt til Polen under krigen 1939,
dannede efter sammenbruddet eksilregering
i Paris, siden flyttet til London. Søgte
juli 1941 kontakt m. Sovj., men medd.
om Katyn-gravene og po.-sovj.
grænseproblem fremkaldte atter brud 1943.
Dræbt juli 1943 ved flyveulykke.
Sikorsky [si’kårski], Igor (f. 1889),
russ.-amer. flyvemaskinekonstruktør.
Byggede i 1913 den første fler-motorede
flyvemaskine. Startede 1923 i USA en
fabrik, der siden især har bygget
flyvebåde og amfibiefly. I de senere år har S
vakt opmærksomhed med sine
helikoptertyper.

sikring, elektr., apparat, der anbringes
for at gøre elektr. ledninger strømløse,
når de f. eks. p. gr. af en kortslutning
får en så stærk strøm gnm. sig, at der

er fare for, at ledningen selv ei. dens
omgivelser p. gr. af opvarmningen ellers
ville lide skade.

sikring, mil., 1) styrkeinddeling, der lader
færrest tropper sikre de fleste i at
gennemføre en plan på trods af fjenden, s af
større led sker på stedet ved forposter,
på march frem ved en avant- og tilbage
ved en arrieregarde. Mod angreb fra
luften sikrer flyvere. 2) på ildvåben en
tekn. indretning, der kan hindre utidigt
skud.

sikringsanlæg ved jernbaner, de tekn.
anlæg, som skal sikre togenes kørsel på
stationer og på fri bane. V. hj. af s
aflåses sporskifterne i de spor, som vedk.
tog skal befare (togvejen), i den rigtige
stilling, og der tilvejebringes en sådan
afhængighed ml. sporskifter og signaler,
at disse først kan stilles på »kør«, når
sporskifterne er aflåset i den rigtige
stilling. Endv. er der tilvejebragt sådanne
afhængigheder og spærringer, at man
ikke samtidig kan give signalet »kør« for
togveje, som krydser ei. berører
hinanden. s-s hovedbestanddele er:
central-apparatet i signalposterne med
betje-ningshåndtag og aflåsningsregister,
sporskifte- og signaldrev ved de enkelte
sporskifter og signaler samt trådtræk ei.
kabler, som danner forb. ml.
centralapparatet og sporskifte- ei.
signaldrevene. s udføres enten som mekaniske
ved anv. af trådtræk, hvor
signalpasserens muskelkraft benyttes til anlæggets
betjening, ei. som elektr. Sidstnævnte
anv. nu på alle større stationer samt på
mindre stationer med stærk trafik. Det
ér nu alm., at også sporskifterne betjenes
fra s-s centralapparat ved hj. af særl.
håndtag (centralbetjente sporskifter),
mods. den ældre betjeningsform ved
håndkraft.

Sikringsanstalten, afd. af statens
sindssygehospital v. Nykøbing Sj. for 50
farlige, sindssyge mænd. Indlæggelse sker
gnm. Justitsmin.

sikringsstyrken, da. hær på ca. 58 000
mand, indkaldt til sikring af
neutraliteten i beg. af aug. 1914, overv. placeret
på Sjælland. Fra 1915 gradvis reduceret
af krigsmin. Munch, trods konflikt m.
hærledelsen.

’siksaknitning ei. kadenitning,
naglearrangement v. flerradet nitning, hvor
naglerne er forsat for hinanden, mods.
paralleln., hvor de sidder lige ud for
hinanden.

si’ku’ler (lat. Siculi), forhist. folk på
Sicilien af ukendt opr.

’Sikyon (gr. -’ön), oldgr. by, ca. 20 km
V f. Korinth. Sæde for den sikyoniske
billedhugger- og malerskole.

SILA, fork. f. Svensk /nterkontinental
Lufttrafik A/B.

Silbermann [’zilbarman], Gottfried
(1683-1753), ty. orgel- og klaverbygger.

Sild [sil’], ty. Sylt [zylt], den nordligste af
De Nordfrisiske Øer, adskilt fra Rømø
ved Listerdyb og forbundet med
fastlandet ved Hindenburg-dæmningen; 93
km2; 8000 indb. (1939). Langs
yder-kysten store klitter, særlig i den nordl.
del (List), på indersiden marsk. Store
badesteder (især Westerland). Kvægavl.
Under 2. Verdenskrig stærkt befæstet
og store radar-anlæg.

sild (’Clupea ha’rengus), sammentrykt
benfisk, sølvskinnende sider, let
affalden-de skæl, bugfinnerne langt tilbage. Lever
af plank tonorganismer, s optræder på
ynglepladserne i store stimer, æggene
aflægges på bunden. Udbredt fra Isl. til
Biscayabugten i fl. racer, nogle gyder
om foråret, andre om efteråret. Størst

Aage Sikker Hansen: Odder.

4067

ér de isl. sild (op til ca. 40 cm), mindst
racen i den indre Østersø (strømming,
der kun er ca. 15 cm), s er meget talrig
i de fleste nordlige farvande og er
verdens vigtigste fisk. I N-Eur., N-Arner,
og Japan anslås årsfangsten til ca. 3 mill.

4068

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free