- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4069,4070,4071

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sildebensjern ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sildebensjern

silkesnor

tons. Den da. fangst af s var 1948
25 000 t, deraf 3000 t fra Østersøen;
samtidig indførtes 7000 t. Henved
halvdelen anv. fersk ei. tilvirket. Store
partier oparbejdes til mel og olie.
sildebensjern, ganske tyndt blik, der
er opslidset ved tætliggende parallelle
snit og spilet ud. Bruges som pudsbærer,
sildefisk (Clu’peidae), fam. af ret
primitive benfisk. Slanke, sammentrykte;
tynde, let affaldende skæl, ingen
pig-stråler, rygfinnen lille, bugfinnerne langt
tilbage. Planktonædere, stimefisk, lever
i de frie vandmasser; overvejende
havfisk, enkelte vandrer op i ferskvand.
Hertil sardin, sild, brisling, ansjos, stamsild.
sildehaj (’Lamna cor’nubica), ca. 3 m 1.,
ret plump haj. Forholdsvis små tænder.
Alm. i da. farvande. I de senere år
genstand for bet. fiskeri,
sildehval, d. s. s. finhval,
sildekonge (Re’galecus ’glesne), op til
10 m 1. båndfisk. De forreste
rygfinnestråler forlænget. Oceanfisk.
sildemel, meget proteinrigt tilskudsfoder,
der fremkommer som biprodukt ved
fremstilling af sildeolie.
sildemåge (’Larus ’fuscus), mørkrygget,
mellemstor måge. Gule ben. V-Eur.,
Østersøen. I Danm. på Christiansø og
Anholt. Trækfugl,
sildeolie, udvindes ved kogning og
presning af sild ei. dele af sild. Anv. til sæbe,
smøreolier, garvefedt, efter rensning og
hærdning også til margarinefabrikation,
silderøgning. Silden renses, saltes og
stikkes rækkevis på spyd, der anbringes

Sjællands Oddes silderøgeri.

i rygeovnen ved temp. omkr. 120°-140°
(varmrøgning), indtil fiskene er tørrede.
Derpå dæmpes bålet, og røgen (løvtræ)
giver fisken farve, smag og holdbarhed.
Efter afkøling pakkes sildene saltstrøet.
silding [’siler;] betegn, dels småsild, dels

forsk, sildelign. fisk (brisling, smelt).
Si’le’n (gr. Seilé’nös), i gr. mytol. d. s. s.
Satyr. I sentid fremstilles ofte Satyr
som en frisk yngling, S som en ældre og
skægget mandsskikkelse, til tider
erotisk efterstræbende den førstnævnte,
si’lentium (lat.), tavshed; stille!
Si’lesius, Angelus, se Angelus Silesius.
Silfverstolpe [’silvar-J, Gunnar Mascoll
(1893-1942), sv. lyriker og
kunsthistoriker. Klar og tæt form og vemodsfyldt
kærlighed til hverdagen kendetegner S-s
digtsaml., Vårdag (1926), Efterår (1932).
silhouet [silhu’æt, silu’æt] (fr.), billede,

Silhouettegning udført af den engelske
kong Georg 3.s datter Elisabeth (1811).

udklippet i sort papir (psaligrafi),
ei. hvor alt inden for konturerne er
udfyldt med sort; især dyrket v.
portrættering i 18.-19. årh. Ordet har sin opr.
fra Étienne de Silhouette (1709-67), fr.
finansmin., ofte karikeret,
sili’ci’d [-s-], forb. af silicium med metal

ei. metalloid,
si’licium [-s-] (lat. silex flint), grundstof,
kem. tegn Si, atomnr. 14, atomvægt 28,06.
Beslægtet med kulstof. Efter ilt det
grundstof, der hyppigst forekommer på
jordoverfladen. s findes ikke frit, men som

s-dioksyd (kvarts) ei. som silikater. Anv.
i nyeste tid en del i legeringer,
siliciumbronze, kobberlegeringer med
0,5-4,5% silicium samt lidt mangan og
evt. bly; udviser stor styrke og
korrosionsfasthed. Anv. som æltelegering
(telefon tråde) og som støbelegering,
siliciumkarbid, d. s. s. karborundum,
’si’likasten, Dinasten, ild- og trykfaste
sten med ca. 95 % kiselsyre, s fremstilles
af grovkornet kvartsit, der blandes med
kalkmælk, formes og brændes, således at
kvartsitkornene kittes sammen med
smeltet kalciumsilikat, s er tungere
smeltelige end chamotte og bliver ikke
bløde, men smelter ret skarpt ved ca.
1800°. Anv. bl. a. i gas- og koksværker til
beklædning af retorterne,
sili’ka’t (lat. silex flint), salt af kiselsyren,
indgår i mange mineraler såsom ler,
feld-spat etc. samt i fl. vigtige produkter som
glas, porcelæn og cement.
Alkalimetallernes s (vandglas) er letopløselige, alle
andre uopløselige,
sili’ka’tmaling, vandglasholdig maling
egnet til mørtel- og betonflader,
silikatfarver d. s. s. emaillefarver2).
sili’ko’ner, højpolymere stoffer
(formstoffer, elastomere osv.) på uorganisk
basis. Ud fra simple organiske
silicium-forb. kan fremst, højpolymere stoffer
indeholdende en kæde -Si-O-Si-O-Si....,
hvortil er knyttet radikaler, hvorved
fremkommer en lang række tekn.
værdifulde stoffer, der bl. a. udmærker sig ved
varme- og kuldebestandighed, elektr.
isolationsevne og resistens mod kemikalier,
således også over for olier og benzin.
Anv. som kunstkautsjuk til elektr.
isolationsmateriale, imprægneringsmidler
m. m.

sili’kose (lat. silex kisel + -ose), kronisk
betændelse af lungevævet fremkaldt af
kiselsyre og silikater. Ses oftest hos
porcelænsarbejdere.
si’lit (af silicium), elektr.
modstandsmate-riale bestående af siliciumkarbid. Tåler
høje temperaturer og kan fremstilles med
stærkt varierende modstandsfylde.
’Silius I’talicus (25-100), rom.
embedsmand og digter. Konsul år 68, statholder
i Asien. Eposet Punica skildrer i 17 bøger
2. Puniske Krig.
’Siljan, sv. sø, største iDalarna; 354 km2;
120 m dyb, gennemstr. af Österdalålven.
Stort turistbesøg,
silke (Cus’cuta), slægt af snerlefam.
Snyltere med suge vorter, der
vokser ind i værtens stængel.
Skælagtige blade og små
rødlige blomster i hovedformede
stande. 100 arter. I Danm.
vokser hør s (C. epilinum),
nælde s (C. europæa),
kløver s (C. trifolii) og lyng s
(C. epithymum).
silke, tekstil, den tynde
dobbelttråd, som silkeormen
spinder omkring sig selv som et
hylster, kokonen. Silkefiberen
er meget tynd og lang og stærk
i forh. til tykkelsen.
Silketråden er glansfuld, let at farve og vaske,
stoffet er vandsugende og varmer godt.
Man skelner ml: gréges, den af
kokonerne afhaspede s, chappes, en slags
af-faldss, der består af kortere fibre og
tussahs, der stammer fra forsk, vilde
silkeorme; den er ujævn i tykkelse og
længde. - Silkeavlen, opdrætning af
silkesommerfuglens larve, foregår i
særlige anstalter, magnanerier, hvor
sommerfuglens æg udklækkes ved at udsættes
for stadig stigende temp. indtil 20-25° C.
Silkeormen fodres med blade fra det
hvide morbærtræ
og er udvokset i
løbet af ca. 1
måned; under
væksten skifter den hud
4 gange. Den
forpupper sig, idet
den indspinder sig
i en kokon, der
fæstes til ris og strå
i en heraf dannet
»spindehytte«.

Pupperne dræbes Silkekokoner.

40Ö9

4070

4071

bedst ved damp,s-kokoner lægges i varmt
vand, der opløser s-limen, kokonerne
børstes fri for det yderste lag og evt. knækkede
fibre, og tråden haspes direkte på hasper.
En kokon kan give op til 4000m s, men kun
det mellemste lag kan give
sammenhængende tråde, der kan være 500-700 m 1.
Man hasper altid flere tråde sammen,
eftersom den færdige silke skal være
tyndere ei. tykkere. - Verdensproduktionen
af natursilke var 1939 61 300 t, hvoraf
90% avledes i Østasien. Verdens største
producent er Japan med 80% af
verdens-prod. Derpå følger Kina, Italien, Sovj. og
Korea. I Eur. har endv. Grækenland og
Bulgarien en mindre produktion. I Danm.
har silkeavlen været forsøgt bl. a. ved
Vridsløselille straffeanstalt. Den samlede
eksport udgjorde s. å. 38 150 t, hvoraf
Japan leverede 74%. Iøvrigt
eksporterede Kina, Italien og Korea. USA, der
normalt modtager hovedparten af Japans
eksport, er største importland; i bet.
afstand følger Engl., Frankrig, og Tyskl.
silkeaber, d. s. s. egernaber.
silkebomuldstræer (Bomba’caceæ), trop.
træer, hvis kapslers fine uld vælder frem,
når frugterne springer op; hertil
kapok-træet (Ceiba pentandra) fra México.
Silkeborg, da. købstad, ved S Langsø, ml.
Herning og Århus; 22 444
indb. (1948).Museum,
seminarium, kuranstalter,
sanatorium. Bet. industri, især papir,
tekstil, maskiner og
margarine. Station på Skanderborg- _
S-Skern, Langå-S-Bramminge,
S-Rød-kærsbro og S-Horsens banerne. Ved
Gudenå en bådehavn. Opr. kgl. borg

Luftfotografi af Silkeborg med
Silkeborg Langsø.

(nævnt i 15. årh.), senere gods. Byen
opvokset omkring den af Michael
Drewsen 1844 anlagte papirfabrik. Købstad
1900. Fra nov. 1943 til maj 1945
hovedkvarter f. den ty.øverstbefalendeiDanm.,
hvorfor stiftamtm. Herschend fik
overdraget at repræsentere centraladmin. i S.
Silkeborg Avis, da. dagblad (Venstre).

Grl. 1857. Oplag 1948: 13 000.
Silkeborg Bad, A/S, kuranstalt for
rekonvalescenter og med. patienter,
oprettet 1883. Sæson maj-okt. Delvis
ødelagt af ty. soldater og flygtninge 1943-45.
Ventes genåbnet ca. 1950.
Silkeborg Langsø, sø ved Silkeborg;
2,4 km2.

Silkeborgsøerne, d. s. s.
Himmelbjærg-søerne.

silkehale (Bomby’cilla ’garrulus),
rødliggrå spurvefugl,
fjertop på hovedet.
Armsvingfjerene
ender i en lille
lakrød plade.
Bær-æder. Nordlig.
Optræder visse vintre
i flokke i Danm.
silkehejre (E’gretta
gar’zetta), lille, hvid
hejre. Rygfjerene
bruges som
hatte-pynt. S-Eur.
silkeorm,
silkesommerfuglens larve,
silkepapir, blødt,
tyndt papir (vægt
15-30 g/m2); anv.
bl. a. til indpakning,
silkesnor, sendtes i gl. Tyrki af sultanen
til embedsmænd, der var faldet i unåde,
som tegn på, at de skulle begå selvmord.
Give nogen s-en, fratage vedk. hans
stilling, sætte ham ud af spillet.

Silkehale.

[-Nælde-silke.-]

{+Nælde-
silke.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free