- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4081,4082,4083

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sildebensjern ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sirenevarsling

Sixtus

sirenevarsling, lydsignaler (hyletoner) v.
hj. af sirener, s er en del af det passive
luftværns foranstaltninger for at beskytte
civilbefolkningen (og i givet fald også
andre) mod luftangreb. Under
besættelsen af Danm. (1940-45) anv. flg. s: 1)
alarmtilstand, 2) flyvervarsel, 3)
afvarsling.

Siretui [si’retul], ty. ’Sereth, 535 km 1.
biflod til Donau i Ø-Rumænien.
’Si’rius (gr. seirios hed, brændende),
stjernen a i stjernebilledet Store Hund,
himlens lysstærkeste stjerne,
si’rocco, d. s. s. scirocco.
Sirovy [’sirovi:], Jan (f. 1885), öech.
general. Sluttede sig til russerne i 1914, førte
under revolutionen 2 cechiske divisioner
gnm. Rusl. til Vladivostok. Generalinsp.
f. Cech. hær 1935; under ty.-6ech. krise
reg.chef 22. 9. 1938, tillige foreløbig
præsident efter Benes 5. 10.; gennemførte
fredelig öech. godtagelse af
Münchenvil-kårene, Ungarns og Polens krav; 30. 11.
afløst af Håcha, derpå krigsmin. til marts
1939. 1947 dømt til 20 års fængsel f.
samarb. m. tyskerne,
sirts (nyind. chit, af sanskrit çitra broget),

d. s. s. kattun.
’si’rup (arab. sharäb drik), en stærkt
sukkerholdig, tyktflydende vædske, 1)
mellemprodukt ved sukkerfabr., 2) i
farmacien opløsning af sukker i vand, evt. med
frugttilsætn., anv. til at bedre
lægemidlers smag.

’si’rør, bot., element af planternes
ledningsstrenge; tyndvæggede rør, hvis
vægge består af cellulose, og som ved
siagtigt gennemhullede tværplader er
delt i afsnit. De tjener sandsynligvis til
ledning af org. stoffer.
’Sisak, hebr. (G. T.) navn for Sheshonk 1.
’sisalhamp (efter havnebyen Sisal på
Yucatån), bladtaver fra Agave sisalina,
Ml.-Amer., anv. meget til skibstove og
høstbindegarn, s er manilahampens
alvorligste konkurrent, og prod. er dobbelt
så stor. Den stammer fra México
(Yucatån), men har i beg. af 20. årh. bredt sig
til Afrika (Tanganyika og Kenya) og
Holl. Indien (Java og Sumatra),
’sisalkraft, stærkt papir indeholdende
sisalhamp. Bruges som underlag for
vejbeton.

siskener (ty.), fællesbetegn. f. en del
forholdsvis små finker af slægten Carduelis.
Hertil grå-s, grøn-s, gran-s, citron-s
m. fl.

Sisley [sis’læ], Alfred (1839-99), fr. maler
af eng. afstamning. Bl. de fr.
impressionister er S den fineste kolorist. Har malet
Seine-landskaber, arkitektur-motiver m.
m. Glyptoteket ejer bl. a. Oversvømmelsen
(1872). (111. se tavle Impressionisme).
Sismondi [sisms’di], Jean-Charles-Léonard
Simonde de (1773-1842), schweiz.
historiker og nationaløkonom; kritiserede den
klass. eng. nationaløkon. teori.
’Sissener, Einar (f. 1897), no. skuespiller.
Deb. 1919; 1924 til Nationaltheatret,
hvor han fik succes i komiske
karakterroller, bl. a. som Holbergs Henrik.
1932-37 chef for Det Ny Teater i Oslo, derefter
i free lancing, især som revyskuespiller. I
Kbh. i Dagmarrevyen 1946 og 47. Fra
1947 atter ved Nationaltheatret.

Sirene.

Sigfrid Siwertz. Fjodor Sjaljapin.

’sistrum, en slags rangle, anv. ved
gudstjenesten i det gl. Ægypten,
sandsynligvis for at forjage onde ånder,
’sisu (fi.), sind; kraft, vilje, energi.
’Sisyfos, i gr. rel. en heros, konge i
Korinth. Som straf fra guderne måtte S i
Underverdenen rulle en stor sten op ad
en skråning, fra hvis top den stadig
rullede ned.

Sisy’rinchium [-ki-], slægt af irisfam.,
Amer., med jordstængel, hvorfra der
kommer smalle blade og en lang stængel
med fl. blomster. Koldhus- og
frilandsplanter.

’Sitä, indisk hinduistisk gudinde, helten

Rämas hustru.
’Sitasjaure, sv. sø (68 km2), N-Lappland,

ved no. grænse,
sit down strejke [sit ’daun] (eng. sitdown
sidde ned), strejke, hvor arbejderne
nedlægger arbejdet, men forbliver på
fabrikkens område for at umuliggøre
strejke-bryderarb. Bl. a. anv. i Italien efter 1.
Verdenskrig og i USA fra 1930rne.
’sitkagran (efter byen Sitka i Alaska), art
af gran m. stive, stikkende nåle med
opad-vendende grønne og nedad vendende
blålighvide sider. (Jfr. gran),
sito- (gr. sit os korn; mad), nærings-, korn-,
sitofo’bi’ (sito + -fobi), spisevægring.
Sitten [’zitan], ty. navn for Sion.
sittermalle (ty. zittern sitre), d. s. s.

elektrisk malle,
sitterrokke (ty. zittern sitre), d. s. s.

elektrisk rokke,
sitterål (ty. zittern sitre), d. s. s.
elektrisk ål.

Sitting Bull [’sitii? ’bul] (eng: siddende
tyr) (1834-90), sioux-indianernes
berømteste høvding, forkæmper for indianernes
ret over for hvide kolonister og amer.
militær.

situation (fr.), tilstand, omstændigheder,
forhold.

situationsplan, tegn. i ret lille målestok
af terræn med bygn., veje, beplantninger
m. m.

situ’e’ret (lat. situs stilling), beliggende,

stillet (især økonomisk),
situs in’versus ’viscerum (lat:
indvoldenes omvendte stilling), sjælden
misdannelse, hvor indvoldenes lejring i legemet
er som et spejlbillede af den sædv.
’Sitwell [-wal], tre samarbejdende, eng.
forfattersøskende: 1) Edith (f. 1887), der
især har dyrket poet. eksperimenter,
Collected Poems (1930); 2) Osbert (f. 1892),
hovedsagelig satiriker; 3) Sacheverell (f.
1897), som foruden digte, har udg. studier
over eur. kunst og historie,
sit ’venia ’verbo (lat.), med forlov at
sige.

si’v (’ Juncus), slægt af sivfam.,
eenkim-bladede, een- ei. flerårige urter med
stængler uden knæ og små, uanselige
blomster i stande. Ca. 200 arter i koldere
egne. I Danm. 22. Mange arter vokser i
tuer. Alm. er harrilgræs, lyses, knops.
Siva [’Ii:va], ind. gud, d. s. s. çiva.
Siwa [’si:wa], ægypt. oase i Sahara 550 km
V f. Nilen, i oldtiden kaldet Amon-oasen
p. gr. af et derliggende tempel med guden
Amons orakel.
Si’wälik-lag [si’wa:lik-], aflejringer fra
yngre tertiær især pliocæn, i Siwälik
Hills ved foden af Himalaya (nordl.
Pun-jab) berømte for deres rige fauna af
uddøde pattedyr.
Sivard Snarensvend, da. folkevisehelt,

d. s. s. Sigurd Fafnersbane.
sivbukke (Do’nacia), ret store, aflange,
glinsende bladbiller. Larverne under vand
på vandplanters rødder og stængler, for-

Mihail Sjolohov. Dimitrij Sjostakovitj.

synet m. ånderør, der udnytter luften
inde i planterne.

Siwertz [’si:varts], Sigfrid (f. 1882), sv.
forfatter. Akad. uddannet. Repr. H.
Bergsons filos. livstro i sv. litt.
Programromanen En flanör (1914) er et opgør med
typen den passive melankoliker; flg.
romaner skildrer stærke viljesmennesker,
således Mälarpirater (1911, da. 1920),
Selambs (1920, da. 1928). Tendensfri,
realistisk menneskeskildr. træffes i Jonas
och draken (1928, da. 1929) og i talr.
un-derholdningsromaner. S har endv. udg.
dramer Ettbrott(WS) og lyrik. (Portræt).

’Sivle, Per (1857-1904), no. forfatter.
Skrev som ivrig patriot hist. og nat. digte.
Mest yndest vandt hans fortællinger
(landsmål) om børn og dyr Sogor (1887)
o. fl.

sivsanger (Acro’cephalus schoeno’baenus),
rørsanger. Lys øjestribe, plettet overside.
Alm. i Danm. Trækfugl.

’si’væv, ledningsvæv hos planter, består
af sikar og følgeceller.

sixpence [’sikspans] (eng: 6 pence), blød,
flad kasket med stiv, betrukket skygge.

Six’ti’nske Ka’pel’(i tal. CappW/a Sistina),
1) det pavelige huskapel i Vatikanet i
Rom, opført 1473-81 for pave Sixtus 4.
Loft og endevæg dekoreret med fresker
af Michelangelo. Vægfresker af forsk,
malere fra Renæssancetiden. 2) det
pavelige sangerkor; grl. af Gregor 1. (d. 604);
fik sin nuv. form 1480, tæller 32 sangere.
Fremfører fortrinsvis musik af Allegri og
Palestrina.

Six’ti’nske Ma’donna, et af Raffaels
hovedværker; forestiller Madonna m.
Barnet omgivet af pave Sixtus 2. og den

heil. Barbara. Malet til højaltret i kirken
San Sisto i Piacenza. Erhvervet af
kurfyrst August 3. af Sachsen 1753 for 20 000
dukater; i galleriet i Dresden indtil 1945.

Sixtus, navn på 5 paver. Sixtus 4. (pave
1471-84), Renæssancepave, indførte
inkvisition i Spanien, opførte Det Sixtinske
Kapel. - Sixtus 5. (pave 1585-90), opr.
hyrde; franciskanergeneral; ryddede ud i
Kirkestaten og sikrede en ordentlig
retspleje. Oprettede 15 - til dels
modreformatoriske - kongregationer; fastsatte
kardinalernes tal til 70.

’Sixtus, egl. Christianus S (lat: Christian
6.), opr. det nordøstlige fløjfort i rækken
af forsvarsværker 0 for Nyholm (Hol-

86

4081

4082

4083

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free