- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4084,4085,4086

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. J. ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sjöberg

men) til værn af Kbh. mod søsiden, grl.
omkr. 1750. S anv. nu som salutstation
og flagbastion for søværnet.
S. J., fork. f. Societas Jesu, den off. betegn.

f. jesuiterordenen,
’sjagger (lydefterligningsord) (’Turdus
pi’laris), ret stor drossel. Brun ryg, gråt
hovede, plettet underside. Nordisk, i
Danm. på træk.
S jagi’njan, Marietta (f. 1888), sovjetruss.
forfatterinde, kendt for sin roman
Hydrocentralen, et hovedværk inden for
den socialistiske realisme.
Sjahrir [’lat-], Sutan (f. ca. 1909),
indonesisk nationalistleder, socialist. F. på
Sumatra, dr. jur. (Amsterdam); 1932
arresteret i Holl. Indien f. nationalistisk
agitation, siden i forvisning på Ny
Guinea og Banda til 1942. Nov.
1945-juni 1947 førstemin. i republ. indonesiske
nationalreg. under præsident Soekarno.
Krævede fuld uafhængighed for
Indo-nésien, men akcepterede 1946 bevarelse
af forbindelsen m. Holl., underskrev
25. 3. 1947 Linggadjati-overenskomsten,
trods kritik fra yderligtgående
nationalister. Afgik efter konflikt m. Holl. vedr.
holl. troppers forbliven; flygtede til USA.
Repræsenterede Den Indonesiske Republ.s
synspunkter over for Sikkerhedsrådet
aug. 1947.

Sjahty [’Jaftl] (russ: skakterne), tidl.
Aleksanürovsk-Grusjevsk, by i RSFSR,
Sovj., NØ f. Rostov; 155 000 indb. (1939).
Kulminer, jernindustri, kraftværk,
sja’ka’l (’Canis ’aureus), vild hundeart,
mindre end ulv, noget ræveagtig. SØ-

Eur., Afrika, S-Asien. Lever af ådsler,
affald. Anses undertiden for stamform til
tamhunden.

sja’ko, d. s. s. chakot.

sjal, alm. da. stavemåde for shawl.

Sjal’japin [J-], Fjodor (1873-1938), russ.
operasanger (bas). Deb. i St. Petersburg
1894; har sunget på alle verdensscener.
Indspillede 1932 filmen »Don Quixote«.
(Portræt sp. 4082).

’Sjallum, konge i Israels rige, kom på
tronen ved at myrde Zakarias (ca. 743 f.
Kr.), dræbtes selv af Menahem en måned
senere.

Sjaposjnikov [’lapojnikaf], Boris M.
(1882-1945), sovj. marskal (1940). Oberst
i den tsaristiske hær. Ven af Kamenjev.
Efter 1917 dennps adjudant. 1927 chef f.
Moskvas militærdistrikt, 1928-31 for
generalstaben. Ledede slutoflensiven på
Det Karelske Næs 1940.
Generalstabs-chef 1937-aug. 1940, okt. 1941-apr. 1943.
I 1942 en tid øverstkommanderende for
røde hær. Senere chef for militærakad.

Sjdanov, anden stavemåde for Zjdanov.

S jeks’na [I-], biflod til Volga (ved
Stjerba-kov). Indgår i Maria-kanalen.

6. Maj, Landsforeningen af, da.
forening, dannet aug. 1945 af grupper af
dem, der interneredes efter befrielsen
5. 5. 1945. Protesterede dels mod
fremgangsmåden ved interneringerne, dels
mod udrensningen overhovedet.

sjette sygdom, den, da. navn for
exan-thema subitum.

Sjevtjenko [Jef’tJænka], Taras (1814-61),
ukrainsk nationaldigter, hvis lyrik
væsentlig hviler på ukr. folkeviser, bl. a.
digt-saml. Kobzar (1840). Var i mange år
landsforvist.

Sjipka-passet [’Jipka], pas i Bulg.
omtrent midt i Balkanbjergene; 1330 m o. h.
Efter hårde kampe erobret af russ. i
russ.-tyrk. krig 1877-78. Kendt for det
bevingede ord »Alt roligt i Sjipka-passet«.

Sjolohov t’lDlofof], Mihail (f. 1905),
sovjetruss. forfatter, hvis romaner

Nikolaj Sjvernik. Birger Sjöberg.

Stille Flyder Don l^t (1928-40, da.
1933-40) og Ny Jord (1932, da. 1947) med deres
skildringer af kosaklivet i Don-området
indtager en central plads i den realist,
sovjetlitt. Påbeg. 1943 romanen De
Kæmpede for Fædrelandet. (Portræt sp. 4083).
Sjostakovitj [Jasta’kovitJ], Dimitrij (f.
1906), russ. komponist. Kritiseret 1936
for negativ individualisme og for
bourgeoisitendenser p. gr. af operaen Lady
Macbeth fra Mtsensk (Katarina Ismailova)
(Leningrad 1934, Kbh. 1936). Modtog fl.
gange Stalinprisen, bl. a. 1942 for
symfoni nr. 7 (Leningrad) og 1946. Atter
kritiseret 1948. Har bl. a. komp. 9
symfonier, operaen Næsen (1930) efter Gogol,
balletter, herimellem Guldalderen (1930)
og Den Klare Bæk (1934), musik til
skuespil, film, koncert for klaver m.
strygere og trompet (1933), kammermusik
sange og klaverværker. (Portr. sp. 4083).
sjov, flag i, søv., flag, sammensnøret på

midten; tidl. anv. som nødsignal.
S ju ei. Shu, ægypt. luftgud; nævnes næsten
altid s. m. sin kvindelige dobbeltgænger
Tefnut.

S juhäradsbygden [’Jü:hä:rads-]
(Knalle-bygden), 7 sv. herreder i sydl. Älvsborgs
lån, kendt for sine husflidsarbejder.
Sjukov, anden stavemåde for Zjukov.
Sjvernik [’Iver-], Nikolaj (f. 1888), sovj.
politiker. 1925-29 partisekretær i
Leningrad. 1930-44 generalsekretær f. Sovj.s
fagforeninger. Fra 1941 medl. af
politbureau. 1946 formand f. Sovjetunionens
Øverste Sovjets præsidium efter Kalinin
(»statspræsident«). (Portræt),
sjækel (eng. shackle egl: lænke), i handels-

marinen d. s. s. heks i orlogsmarinen.
sjæl, filos., 1) hos Platon og mange senere
tænkere: en åndelig (immateriel)
substans; 2) hos Aristoteles: livsprincippet,
livskraften; 3) hos Descartes og mange
senere tænkere: et immaterielt, bevidst,
udødeligt væsen,
sjæl, 1) håndv., a) tynd dugt, hvorom de
øvrige dugter snos i reb, der slås af 4 ei.
6 dugter; kaldes også »kalv«; b)
udfyld-ningsdel til afstivning af spinkel
støbemodel. 2) mil., det indre hule rum af
skyts fra stødbunden
(baglademekanis-mens forflade) til mundingen,
sjældne jordarters metaller, se
metaller, sjældne jordarters,
sjæleblindhed, symptom ved visse
hjernesygdomme, hvorved patienten ganske
vist kan se tingene, men ikke opfatte
deres betydning, f. eks. se bogstaver,
men ikke læse.
sjæledyrkelse, rel. kultus for de døde,
forfædre- ei. anekultus, har stor bet. for
de antikke kulturers religion,
sjæleevner, formentlige enkle evner ei.
kræfter i sjælen (f. eks. forstand,
hukommelse, vilje m. v.) hvorved man tidl.
mente at kunne forklare
bevidstheds-ytringerne.

sjæleliv, tidl.: sjælens livsytringer, nu:
bevidsthedslivet, d. v. s. indbegrebet af
bevidsthedsytringer.
sjælelære, d. s. s. psykologi,
sjælemesse, kat. messe til gavn for døde
i skærsilden; kan være stiftet af de
afdøde i levende live ei. af efterladte, s
holdes ved et af kirkens sidealtre (se også
requiem).

sjælevandring. At sjælen efter døden
fødes til fornyet liv i et nyt individ, der
ikke behøver at være af samme slags, idet
dette bestemmes af sjælens skyld ei.
fortjeneste, er en rel. grunderfaring, hvorpå

al indisk rel. efter den førvediske epoke
bygger, udformet i læren om karma og

samsära, men kendes også fra
gr.-hellenistisk religion.

Sjælland, Danm.s største ø, begrænses af
Kattegat, Øresund, Østersøen, Ulvsund,
Storstrømmen, Smålandsfarvandet og
S tore-Bælt; 7016 km2; 1 482 978 indb.
(1945). Afstanden fra N (Gilbjærg Hoved)
til S (Stammenakke) er ca. 130 km og fra
0 (Kbh.) til V (vestspidsen af Røsnæs) ca.
110 km. S har en uregelmæssig form med
store halvøer (Nordsjælland,
Hornsherred, Odsherred og Stevns) og
indskæringer (Isefjord, Sejerø Bugt, Kalundborg
Fjord, Fakse Bugt, Køge Bugt). Langs
kysterne findes mange steder, f. eks.
langs Øresund ml. Kbh. og Helsingør, en
smal bræmme af hævet havbund fra
litorinatiden; ved Tisvilde findes klitter.
Overfladen er en vekslen af jævnt
bølgende sletteland (moræneflade), f. eks. Heden
ml. Kbh., Køge og Roskilde, og
bakkeland: dels stærkt kuperede
randmorænepartier, bl. a. i Odsherred, dels småbakket
morænebakkeland, f. eks. NV f. Kbh. Af
åse findes bl. a. Køge Ås og Mogenstrup
Ås. De højeste punkter er
Gyldenløves-høj (126 m), Kobanke (123 m) og
Vejrhøj (121 m). Jordbunden er for største
delen frugtbart moræneler; i det nordl.
Nordsjælland, store dele af Hornsherred
og en del af Nordvest-S er jordbunden
dog sandet. S er rigt på søer: Arresø,
Esrum Sø, Furesø, Tissø,
Tystrup-Ba-velse Sø; af inddæmmede vige er Saltbæk
Vig den største. Største Åer er Suså,
Halleby Å, Tudeå, Køge Å, Mølleå.
-Navnet S forekommer allerede i 9. årh.
på en runesten.

’s jællandsfa’r, sjællænder (sidste led
hører til verbet fare). Er kendt fra
Baggesens digtning (Knud S.).

Sjællandske Bondestands
Sparekasse, Den, i Kbh., grl. 1856; samlede
indlån p. 31. 3. 1949: 422 mill. kr. Formand
for S var til 1890 C. C. Alberti, derefter
dennes søn P. A. Alberti, efter hvis
be-dragerier(afsløret 1908)S rekonstrueredes.

sjællandske division, oprettet 1922
hovedsagelig på grundlag af den tidl. 3.
division. Den omfatter livgarden, 1., 4. og
5. regiment, gardehusarregimentet, 1. og
2. feltartilleriregiment og 1.
pioner-bataillon.

Sjællandske Jernbaneselskab, Det,

grl. 1844 på Industriforeningens initiativ
med det formål at anlægge en jernbane
fra Kbh. til Roskilde med evt.
videreførelse til Korsør, Kalundborg og
Rønnede. Admin. dir. blev Gustav Skram,
som 1855 efterfulgtes af Viggo Rothe.
Næsten samtlige sjæll. hovedbaner blev
bygget af S, inden staten i 1880 overtog
selskabet.

sjællandske kirkeret, samling af
retsregler om forholdet ml. kirken og befolkn.,
fastsat ved et forlig ml. Absalon og
sjællænderne 1171.

sjællandske love, de i middelalderen for
Sjællånd gæld. retsregler, der var
nedskrevet ved privat foranstaltning i de
såk. Valdemars Sjæll. Lov og Eriks
Sjæll. Lov.

Sjællands Odde, ca. 17km I., smal halvø
ml. Kattegat og Sejerø Bugt.

Sjællands Rev, stenrevNNVf. Sjællands
Odde. Fyr.

Sjælsø [’Jæ’lsø’], søiNordsjæll.,Nf.
Birkerød; 3 km2.

Sjöberg [’Jø:bærj], Alf (i. 1903), sv.
(film)-skuespiller og instruktør. Siden 1925
knyttet til Dramatiska teatern (siden
1929 som instruktør). Iscenesat fl. film, bl.
a. Et Spil om en Vej (1942) og Forfulgt
(1944).

Sjöberg [’Jø:bærj], Axel (f. 1866), sv.
maler; har bl. a. skildret skærgården med
dens fugleliv.

Sjöberg [’fø:bærj], Birger (1885-1929), sv.
forfatter. Tidl. ekspedient og journalist.
Opvokset i d. s. borgerlige provinsmilieu,
som danner baggrund i debutarb., Fridas
bok (1922), en saml. humoristisk-idylliske
viser t. selvkomp. melodier, og i romanen
Kvartetten som sprängdes (1924, da. 1937).
Overraskede sine talr. beundrere med

smertefyldt refleksionslyrik i digtsaml.

Kriser och kranser (1926). (Portræt).

Sjöberg [’Jø:bærj], Erik (1794-1828), sv.

4084

4085

4086

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free