- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4087,4088,4089

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. J. ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sjöberg

skalk

digter. Stod fosforisterne nær ved sin
idealist.-rel. lyrik. Hævdede dog en
særstilling i tidens litt. strid og forsvarede
den ved ofte bitre satirer.
Sjöberg [’Jøbä’r], Erik (f. 1909), da.
operasanger, elev af Vilh. Herold, debut som
baryton 1937 på Det Kgl. Teater, efter
videreudd. hos Joseph Hislop ny debut
som tenor smst. 1944.
Sjögren [’Jø:-]p Emil (1853-1918), sv.
komponist til sange, korsange, enkelte
værker for klaver og orgel.
Sjögren [’Jø:-], Nils (f. 1894), sv.
billedhugger. Værker: Vasabrønden (1925-28,
Kalmar), Finn Malmgren statuen (1931,
Uppsala), Reformationsmonumentet (1934,
örebro).

Sjølund, gl. og poet. form for Sjælland.
S jørrind’sø’, en (1858-62) udtørret sø

i Ty; opr. 9 km2.
’Sjø’rslev, Niels (f. 1883), da. veterinær
(1909) og læge (1924). Fra 1935
lægekyndig direktør i Nationalforeningen til
Tuberkulosens Bekæmpelse.
S jöstrand [’Iø:strand], Karl (1828-1906),
sv.-fi. billedhugger, benyttede som den
første motiver fra fi. folkedigtning i sin
kunst; iøvrigt portrætbuster, bl. a. af
J. L. Runeberg.
S jöström [’Iø:strø:m], Victor (f. 1879), sv.
filminstruktør og -skuespiller. Deb. som
iscenesætter 1912. - Indledte sv. films
storhedstid med iscenesættelserne af
»Terje Vigen« (1916), »Bjerg Ejvind og
hans Hustru« (1917) og »Køresvenden«
(1920), i hvilke han selv spillede
hovedrollen. Til Hollywood 1923, hvor han
opnåede en førende position: »Han, som
får Lussingerne« (1925), »Kejseren af
Portugalien« (s. å.). Efter talefilmen
instruktør og skuespiller i Sv. 1943
produktionsleder ved sv. filmindustri,
skab (ohty. scaf, egl. vinfad), vægfast ei.
fritstående gemmemøbel; kendes fra
middelalderen i kirker m. m.; først i 16.
årh. som borgerligt bohave.
Hovedtyperne er stands, hænges og skænk,
skab (lat. scabies udslæt), samlebetegn. for
en del af mider fremkaldte sygdomme hos
dyr. s-lidelserne er forsk, lokaliserede,
giver forsk, symptomer, og hver form
kræver sin behandling. Fl. former regnes
til de ondartede, smitsomme
husdyrsygdomme og er underkastede offentlig
behandling,
skabe’lo’n, (fr. e’chantillon mønster,
sammenblandet med at skabe), genstand til
retledning v. udførelsen af et arbejde, s
anv. i støberier til formning, i tegnestue
og værksted til tegning af former samt til
kontrol. Jfr. lære.
skabelse, i rel. udtryk for tanken om
verdens tilblivelse ved en guddommelig
handling. Jfr. skabelsesberetninger.
Skabelsen, oratorium af Haydn (1797-98).
Skabelsesberetninger. I G.T. findes tc
udførlige beretningerom verdens skabelse,
den første, 1. Mos. 1,1-2,4a, som viser
træk, hjemmehørende i Babylonien,
skildrer skabelsen i 6 dage, begyndende med
det lavere og endende med mennesket,
hvorefter Gud hviler på 7. dag. Den anden
beretning, 1. Mos. 2,4b-3,24, hører
hjemme i et regnfattigt land og skildrer især
skabelsen af de første mennesker og deres
liv i en frugtbar have, hvorfra de
uddreves for overtrædelsen af Guds bud.
skabe’rak (tyrk.), klæde ei. skind lagt over
ridehests sadel og ryg. Anv. i Danm. af
gardehusarer i galla. - zool., betegn, for
dyr, der har et skarpt afgrænset parti af
en anden farve end det øvrige legeme
(mindende om et skaberak),
skaberakhyæne (Hy’aena ’brunnea),
ensfarvet, sydafr. hyæne. Forekommer
navnlig v. stranden,
skaberaksjakal (’Canis meso’melas),

afr. sjakal. Store ører.
skaberaktapir (’Tapirus ’indicus), sort
m. et bredt hvidt parti midt på kroppen.
Bagindien, Soenda Øerne.
’Skabersjö [-lø:], sv. gods, Skåne, SØ f.
Malmö. Slot (16. årh., ombygget
1775-82).

ska’bil’kenhoved (nty. Schabiilkenkopp
egl: urolig kvinde), hoved af træ ei.
anden masse til påsætning af pynt (hos
modehandlere); hueblok.

skabmide, d. s. s. fnatmide,
ska’brø’s (lat. scaber ru), tvetydig, vovet,
skade (glnordisk, egl: spids, lang hale),

1) langhalet ravnefugl (Pica ’pica).
Hvid og metalskinnende sort. Alm. i
Eur., N-Asien, vestl. N-Amer. Stor,
kugleformet rede, ruger ofte i nærheden
af bebyggelser; altædende. Standfugl.

2) ret stor rokke QRaja ’batis) med lang
hale og spids snude. Alm. i da. farvande,
genstand for fiskeri.

Skade, i nord. rel. en jættekvinde, Njords
hustru.

skadedelikt, forbrydelse, der medfører
et skade- ei. tabforvoldende indgreb i
forbrydelsens angrebsobjekt.
skadegøg (Cla’mator glan’darius), gøg, af
størrelse og farvetegning som en skade.
Fjertop. Afrika, S-Europa,
skadesløs, uden skade, s betaling,
tilsagn om betaling med renter og rentes
rente fra forfaldstid; s transport,
overdragelse af en fordring, således at
overdrageren garanterer for, at fordringen
indfries; s kvittering, kvittering, der
giver betaleren ret til at søge tilbage,
hvad han måtte have erlagt for meget,
skadesløsbrev, pantebrev for et beløb,
der ikke er bestemt fastsat i pantebrevet,
men afhænger af et uden for dette
liggende retsforhold ml. parterne, f. eks.
s for byggeomkostninger. For at et s
skal kunne tinglyses kræves dog angivet
et vist maksimumsbeløb,
skadestue, lokale, sædv. på sygehus,
hvor tilskadekomne ei. pludseligt syge,
umiddelbart efter at sygdomstilfældet er
indtruffet, kan henvende sig og
vederlagsfrit modtage førstebehandling af læge.
skaffe, (holl.), søv., spise,
skaffere (mnty. schaffen anrette måltid),
stolsbrødre ei. gærdemænd, i
middelalderen gilde-oldermandens to medhjælpere,
der arrangerede gildets spisninger,
ska’fot (fr. échafaud, fra ital. catafalco

stillads, forhøjning), rettersted,
skaft, i vævetekn. den del af væven, der
anv. til sænkning og hævning af
kæde-trådene.

Skaftå [’sgafdau] ei. Lak i, kraterrække på
Island SV f. Vatnajökull, 818 mo. h.;
ca. 100 kratere omgivet af store
lavamarker. Voldsomt udbrud 1783 m.
askeregn, der ødelagde græsningen i Isl. og
dermed kvægbestanden.
Skaftår jökull [’sgafdaurjö:gødl], syd-

vestl. del af Vatnajökull.
Skafø’går’d, hovedgård SØ f. Randers,
oprettet 1550 af Jørgen Ottesen
Rosenkrantz. 1852 købt af J. B. S. Estrup,

86*

4087

hvis slægt stadig ejer den. Hovedbygn.
fra 1580-82 og porthus fra ca. 1600;
fredet i kl. A.

Skagen, da. købstad i nordligste Jylland;
7103 indb. (1948). Består af.
Gl.-Skagen ved Skagerrak og
S ved Kattegat. Skagens
Museum med bet. samling
malerier fra Skagensskolens
kunstnere,
Drachmann-museet, bymuseum, Dron. Alexandrines
sommerbolig »Klitgården« og det tilsandede
tårn af den 1795 nedlagte gl. sognekirke.
Fyr og redningsstationer. Fiskeri,
fiske-hermetikfabrikker, havn. Endepunkt foi
Frederikshavn-S Banen. Opr. et
fiskerleje (nævnt fra 1355); privilegier 1413.

Skagens Rev, sandrev fra Grenen, 3Vs
km mod ØNØ. Fyrskib.

Skagensskolen, betegn, for de malere,
der arbejdede på Skagen fra 1870erne:
Anna og Michael Ancher, P. S. Krøyer
m. fl.

4088

S kager’rak (no. 1Skagerak, sv.
’Skagerack), farvandet ml. Jylland, Norge og
Sverige. Grænser: mod V linien
Hanstholm-Lindesnes, mod S ünien
Skagen-Paternosterskären. Den jyske kyst
overvejende lav og flad klitkyst ledsaget af
revler og havnefattig, de øvr. kyster er
høje, stejle klippekyster ledsaget af øer
og skær og rige på naturlige havne.
Største indskæring Oslofjorden. Største
dybde i Norske Rende (700 m).
skagle, reb ei. kæde, der overfører en
hests (ei. a. trækdyrs) træk fra seletøjet
til byrden.
skåk se sp. 4090-92.
skakbræt, en tavle inddelt i felter ved
et system af streger, anv. til den ældgl.
regnemåde med småsten (lat. calculi,
deraf kalkulere), s (eng. exchequer) gav
navn til Englands finanshovedkasse,
skakt, grubegang, der lodret (lod-s) ei.
skråt (slæbe-s) fører fra overfladen ned
i gruben ei. forbinder forsk, niveauer i
gruben, uden at nå op til overfladen
(b lind-s).

skaktovn, lodret ovn, hvor brændsel og
varmegods påsættes foroven og
efterhånden synker ned i forbrændingszonen
(kupolovn, højovn, kalkovn),
skal betegner i dyreriget et af vedk.
organisme udskilt beskyttende lag, der
dækker denne ei. evt. dens æg. s, der
kan bestå af kalk, kitin o. 1., er livløs.
Hos visse dyr, f. eks. snegle og muslinger,
kan s vokse ved pålejring af nyt stof langs
randen, hos andre, f. eks. krebsdyr, kan
vækst kun ske gennem skalskifte,
’skala (ital., egl: trappe), målestok,
gradinddeling; trinrække, mus., den trinvise
følge af toner, enten tilhørende en
bestemt toneart (den diatoniske s) ei.
bestående af lutter halvtonetrin (den
kromatiske s).
Skålafjøröur [’skåalafjø:öur], da.
Skålefjord, 13 km 1., ca. 1 km br. fjord på
sydsiden af Eysturoy, Færøerne; tilgængelig
for de største skibe. Under 2.
Verdenskrig brit. flådestøttepunkt,
ska’la’r kaldes en fys. størrelse, der er
uden retning, og som kan angives alene
ved en skala, f. eks. temperatur. Mods.
vektor.

skaldethed (cal’vities) skyldes arvelig
disposition (overvejende hos mænd) ei.
forsk, hår- og hudlidelser.
Skåldskaparmål, 2. del af Snorres Edda,
en efter begreber ordnet og med mange
eks. udstyret oversigt over det særlige
sprog i skjaldedigtningen,
skaldynger, d. s. s. køkkenmøddinger,
skaldyr, populær betegn, for krebsdyr og
muslinger.

skaleno’e’der (gr. skalénös uligebenet +
-eder), krystalform af
rom-boedriske klasse; består af
12 trekantede flader,
skalgrus, geol., aflejring væs.
bestående af hele og
itu-brudte snegle- og muslinge-

S kålholt (isl. [’sgaul(h)ålt]),
gård i S-Island; bispesæde
1082-1796. S ansås i
middelalderen for Isl.s hovedstad og
var da midtpunkt for øens
åndelige liv.
skalk, fællesgerm. ord, hvis
ældste bet. er tjener; fik
senere bet. slyngel, der blev mildnet til
»spøgefugl« (smlg. skalkagtig, have en
s bag øret).

Fra Skagens strand.

4089

[-Skaleno-eder.-]

{+Skaleno-
eder.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free