- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4090,4091,4092

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. J. ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKÅK

skåk (pers. shäh konge), brætspil, der
spilles på et kvadratisk bræt med 64
afvekslende hvide og sorte felter. Det spilles af
2 parter, hvid og sort, der hver råder over
16 brikker (8 officerer og 8 bønder).

Ved spillets begyndelse er brikkerne
opstillet som vist i nedenstående diagram:

Hver part råder over:
8 bønder
1 konge

1 dronning

2 tårne

2 springere
2 løbere

Hvid har altid det første træk, derefter
trækker sort, og parterne skiftes til at
trække. For at kunne opnotere og gengive
partier og stillinger i skåk, betegner man
alle brættets felter efter flg. system:
alle de vandrette »rækker« betegnes med
tal fra 1 til 8; de lodrette »linier« betegnes
med bogstaver fra a til h. Hvert felt
betegnes således af et bogstav og et tal (se
diagrammet).

Der anvendes forskellige forkortelser:
K: konge; D: dronning; T: tårn; S:
springer; L: løber; o-o: kort rokade; o-o-o:
lang rokade; X : slår; †: skåk; ††:
dobbelt skåk; mat; godt træk; !!:
særlig godt træk; ?: dårligt træk.

Følgende er eksempler på gengivelse af
træk: »1. e2-e4« betyder, at hvid i første
træk spiller sin bonde fra feltet e2 til feltet
e4. »4. Sg8-f6« betyder, at sort i 4.
træk spiller sin springer fra g8 til f6. »6.
d5 xe6« betyder, at hvid i 6. træk spiller:
bonde på d5 slår en sort brik på e6.

Spillets mål er at fange og dræbe
modstanderens konge, i skaksproget: gøre den
»mat«. Hver brik har sin særegne måde at
bevæge sig på. Når en af spillernes brikker
står på et felt, som modstanderen kan
besætte med en brik, kan denne, hvis han er
i trækket, »slå«, d. v. s. fjerne brikken fra
brættet og sætte sin egen i stedet. En brik,
der er slået, udgår af spillet.

Brikkernes gangart er følgende:
Kongen må, fra det felt, den står på, flyttes til
et nabofelt, enten i skrå retning eller også
lodret eller vandret. Fra feltet e4 har den
altså 8 felter at gå til. Dronningen har
samme bevægelsesretning som kongen,

men må efter spillerens ønske flyttes så
langt den kan komme. Den standses heri
kun af brættets udstrækning, sine egne
brikker eller en fjendtlig brik. Denne
sidste kan i så fald slås. Fra feltet e4 har
dronningen teoretisk 27 felter, hvortil den
kan flyttes. Brættets udstrækn., egne
brikker ei. en fjendtlig brik, der kan slås,
begrænser også de andre brikkers
bevægelser, der i øvrigt er som følger: tårnet
bevæger sig på lodrette linier og vandrette
rækker og kan ikke flyttes på skrå. Fra
e4 kan tårnet trækkes til 14 felter.
-Springeren har den mærkeligste gangart.
Den populære huskeregel lyder: 2 frem og
1 til siden. Tænker man sig et udsnit på
6 felter f. eks. felterne e3, f3, g3, e4, f4 og
g4, kan springeren flyttes fra det ene
hjørnefelt til det modsatte hjørnefelt, her
. fra e3 til g4 eller omvendt, eller også fra
e4 til g3 og omvendt. Springeren kan,
som eneste brik, springe over andre
brikker. Løberen bevæger sig kun på skrå.
Den er i modsætning til de andre brikker
bundet til felter af samme farve. Fra e4
kan løberen gå til 13 felter. Bønderne
bevæger sig fremad eet skridt ad gangen.
Som eneste undtagelse herfra gælder, at
første gang man trækker en hvilken som
helst bonde, kan man vælge mellem at
lade den gå eet eller to skridt frem.
Bønderne kan ikke gå tilbage eller til siderne.
Bønderne slår ikke i deres
bevægelsesretning, men skråt fremefter. En hvid bonde
på e4 kan ikke slå en sort bonde på e5,
men kan slå sorte brikker på d5 eller f5.
Om bønderne gælder den såkaldte »en
passant«-regel, der siger: når en bonde i
sit første træk går to skridt frem, og
derved kommer til at stå ved siden af en
fjendtlig bonde, kan denne slå, som om
bonden kun var gået eet skridt frem.
Det er en betingelse, at enpassant-slaget
udføres i det umiddelbart følgende træk.
Eksempel: hvid bonde på e2, sort bonde
på d4. Hvid spiller e2-e4. Sort kan nu
spille d4xe3 e.p. - Rokaden er det eneste
træk, der udføres med to brikker: kongen
og det ene af tårnene. Det består i at
kongen flyttes to skridt til siden hen
mod et af tårnene, og dette flyttes om på
den anden side af kongen. Formålet
hermed er at bringe kongen i sikkerhed
hurtigst muligt. Rokaden kan kun udføres
under visse betingelser. Hverken kongen
eller tårnet må have været flyttet
tidligere i partiet, kongen må ikke rokere,
når den står i skåk, d. v. s. er truet af en
af modstanderens brikker, ligesom
kongen ikke må flyttes over truet felt.
Rokade med kongetårnet kaldes kort
rokade, med dronningetårnet lang rokade.
Eksempel på kort rokade: hvid konge
trækkes fra ei til gl, og tårnet på hl
flyttes til fl.

Når en konge står i slag for en fjendtlig
brik, er den i skåk. Kan den ikke
unddrage sig denne skåk, er den mat. Man
dækker en konge, der står i skåk, på 3
måder: kongen kan flyttes, den
angribende brik kan slås, eller man sætter en brik
ml. den angribende brik og kongen. Er
ingen af disse 3 muligheder til stede, er
kongen mat. En konge må ikke stå i
skåk. - Føres en bonde frem til sin
8. række, forvandles den til en officer
efter frit valg, dog ikke til en konge.
Man må altså gerne have f. eks. 2
(teoretisk op til 9) hvide dronninger. Hvis
en spiller ikke kan gøre noget lovligt
træk, og hans konge i øvrigt ikke er
i skåk, er han pat, og spillet er remis,
d. v. s. uafgjort. Uafgjort, remis, er
også sådanne spil, hvori ingen af parterne
kan gøre den andens konge mat fordi
der er for lidt brikmateriale tilbage til
at sætte mat med. - I følgende andre
tilfælde er spillet remis: 1) når samme
stilling fremkommer 3 gange med samme
spiller i trækket. På forlangende af en
af spillerne er partiet remis. Herunder
kommer den såkaldte evige skåk. Derved
forstås, at den ene part ikke kan
unddrage sig skakker. 2) Når der ikke har
været flyttet en bonde eller slået en brik
i 50 træk, kan en af spillerne kræve ei.

4090

4091

forære remis. 3) Efter overenskomst
mellem spillerne.

Man ser ofte anvendt betegnelser som
»spansk parti«, »dronninggambit«,
»siciliansk parti« eller lignende. Disse
udtryk dækker over den måde, hvorpå de
første træk udføres, det såkaldte
åbnings-spil. Spansk parti opstår efter trækkene:
1: e2-e4- e7-e5, 2: Sgl-f3, Sb8-c6, 3:
Lfl-b5. Siciliansk parti efter 1: e2-e4,
c7-c5. Dronninggambit opstår efter 1:
d2-d4, d7-d5, 2: c2-c4. Ved gambit
forstår man en spillemåde, hvorved
gambitspilleren i et af de første træk tilbyder
modstanderen en bonde, der
tilsyneladende kan tages gratis. Som erstatning for
bonden håber gambitspilleren på at opnå
andre ting, f. eks. bedre udvikling, stærkt
centrum eller måske direkte angreb på
modstanderens konge. Af andre
åbnings-systemer kan nævnes: Caro-Kann,
Evans-gambit, italiensk parti, preussisk parti,
fransk parti, firspringerspil, Retis
åbning, katalansk, indisk, engelsk parti,
kongegambit, russisk parti, skotsk parti
og talrige andre.

Skakspillet inddeles groft i 3 faser:
åbningsspillet, midtspillet og slutspillet.
Kendskabet til hver af disse faser er et
studium. Særlig fint udarbejdet er teorien
vedrørende slutspillet. En særlig form for
skåk er de såkaldte skakopgaver, der viser
en stilling, hvor fordringen kan lyde f.
eks: hvid trækker og gør mat i 3 træk,
eller hvid trækker og vinder, eller hvid
trækker og holder remis.

Skakspillets oprindelse fortaber sig i
den dunkle oldtid. Man ved ikke, hvorfra
spillet stammer, eller hvornår det er
opstået. Det menes i almindelighed at det
stammer fra Indien, hvor det skulle være
opfundet omkr. år 500 e. Kr. og herfra
være bragt videre til Kina og Persien (jfr.
spillets persiske navn). Til Europa blev
det bragt af araberne. - I sin oprindelige
form afveg spillet en del fra det moderne
s, der er resultatet af en udvikling.
Igennem middelalderen var skakspillet meget
populært i alle kredse, og en meget læst
bog var en kombineret moral- og skakbog,
der udgaves af en lombardisk
dominikanermunk, Jacobus de Cessolis, formentlig
inden for tidsrummet 1275-1300. I vor
tid eksisterer der en uhyre stor litteratur
om skåk; spillet dyrkes som videnskab.
I så godt som alle lande er skåk
organiseret i klubber og store sammenslutninger
af klubber, og disse forbund er
sammensluttet i et verdensskakforbund:
Fédé-ration Internationale des Échecs,
almindeligvis forkortet til FIDE. Den øverste
danske skakorganisation er Dansk Skåk
Union (stiftet 1927). Endvidere forefindes
en sammenslutning af
arbejderskakklubber: Dansk Arbejder Skakforbund (stiftet
1932). De fem nordiske lande er
sammensluttet i Nordisk Skåk Forbund (stiftet
1899). - Der afholdes til stadighed store
turneringer, hvor de bedste spillere fra
alle lande spiller mod hinanden. De
førende skakmestre er i vidt omfang
professionelle. 1 et enkelt land, Sovjetunionen,
betaler staten de store spillere løn som
statsansatte skakmestre med pligt til at
undervise og deltage i turneringer og
landskampe. - Gennem de sidste 100 år
har der været en verdensmester i skåk.
Den første var Paul Morphy (1837-84),
derefter kom Adolf Anderssen (1818-79),
Wilhelm Steinitz (1836-1900), Emanuel
Lasker (1868-1941), José Raoul
Capa-blanca (1888-1942), Aleksandr Alekhin
(1892-1946), Max Euwe (f. 1901) og
Mihail Botvinnik (f. 1911). - Før 2.
Verdenskrig afholdtes der hvert andet år en
skakolympiade, hvor 20-30 lande deltog
m. hold på 4 spillere. Sidste turnering var
i Buenos Aires i 1939, hvor Tyskland
hjemførte verdensmesterskabet og
Ha-milton-Russell pokalen af rent guld. Som
stærkeste skaknation må russerne anses.
Derefter kommer i tæt formation lande
som USA, Ungarn, Sverige, Tyskland og
Argentina.

Jens Enevoldsen.

4092

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free