- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4093,4094,4095

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. J. ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skalk Skandinavien

Skalk.

skalk ei. opskalk (bygningstekn.),
kileformet plankestk.
fastgjort på spærenes
fodende for at give
tagfladen en
retningsfor-andring. s-s opr.
formål var at drage
tagfladen ud over gesimsen,
skalke (holl.), søv.,
tildække ei. lukke vandtæt.
Skalkekorset i Frejlev (Lolland), rejst
1553 til minde om en kgl. foged, der blev
dræbt af bønderne, som blev kaldt
skalke, fordi de forsøgte at narre kongen,
skalkirtel, ekskretionsorgan hos
krebsdyr, ligger undertiden delvis i skjoldet,
munder ved 3. par mundlemmer,
skalkonstruktion, 1) bygningstekn.,
moderne form for jernbetontag over større
spændvidder, s får væsentligt
trykpåvirkninger som følge af sin form, der
kan være som en del af en cylinder ei.
som en art flad hvælving, s får derfor
kun små bøjningspåvirkninger, hvorfor
den kan gøres tynd. 2)
konstruktionsprincip anv. i flyvemaskinekroppe, s
består af spanter, lette, stive rammer af
form som kroptværsnittet, forbundne
med langsgående stivere (stringere).

Skalkonstruktion til flyvemaskine.

Dette skelet tillige med beklædningen af
tynd letmetalplade samles ved nitning
og udgør en stiv konstruktion, som mods.
ældre byggemetoder giver langt bedre
plads i kroppens indre, der er uden
generende tværskibs stivere og barduner,
skaller, fællesbetegn. for visse karpefisk.
Ret storskællede, uden skægtråde, kort
ryg- og gatfinne. Hertil ruds rimte,

Almindelig skalle.

strøm s samt almindelig s (Rutilus
rutilus), ca. 15-30 cm lang, ret slank,
sølvskinnende, grønlig ryg, røde gat- og
bugfinner. Alm. i søer og åer i Danm.,
også i brakvand. Leger i
forårsmånederne; æggene fæstes til vandplanter, steno. 1.
skalleslugere QMergus), ænder m. langt
smalt, i spidsen bøjet næb, horntænder
langs randene. På hovedet ofte en
fjer-top. Dykkende, lever af fisk. Hertil
toppet s, stor s og lille s. De to
første ynglefugle og standfugle i Danm.,
den sidste kun vintergæst.

Toppet skallesluger.

Luftfotografi af Skanderborg.

Skallingen, halvø V f. Esbjærg, lukker
for Ho Bugt; en lavtliggende øde
sandflade med enkelte klitpartier (2295 ha
fredet 1939 med videnskabeligt formål).
Fyrtårn, redningsstation og
Skalling-laboratoriet.

Skalling-laboratoriet, på halvøen
Skallingen, grl. 1930 af prof. Niels Nielsen,
foretager geograf, og biolog,
undersøgelser af klitterne, marsken og Vadehavet.

’skallu’s (Polypla’cophora), bløddyr,
symmetriske, mere ei. mindre flade, ryggen
dækket af 8 taglagte kalkplader,
undersiden m. en stor sål; i en fure ml. foden
og kapperanden en række gæller.
Munden, der sidder på et tydeligt afsondret
hovede, har raspetunge. En del har øjne
på rygsiden. Særkønnede; fritsvømmende
larver; havdyr, fastheftede til sten,
skaller o. 1. Nogle arter i Danm.

skal’mej’ (fr. chalumeau, af lat. calamus
rør), træ-blæseinstrument med dobbelt
rørblad, der var indesluttet i et
kedel-formet mundstykke; s er forgængeren for
oboen.

skalmuringssten, façade-teglsten, der p.
gr. af deres fine beskaffenhed kun bruges
som en skal udenpå tarveligere sten.

ska’lotteløg (Allium asca’lonicum) (oldfr.
escalogne, af lat. ascalonia løg, som
stammer fra byen Askalon i Palæstina), art
af liljefam. Køkkenurt, formeres ved
sideløgene.

skal’pel’ (lat.), kirurgisk kniv med kun
een æg.

skal’pe’ring, en navnlig hos nord-amer.
indianere udbredt
skik: erhvervelse af
nedlagte fjenders
skalp (hovedhud)
som sejrstrofæ.

Skal’s, da. stationsby
(Viborg-Ålestrup);
719 indb. (1945).
Højskole.

Skals Å, 60 km 1.

vandløb fra Fussing
Sø (V f. Randers) til
Hjarbæk Fjord.

Skalts [skal’ts], Axel

(f. 1906), da. embedsmand. G. m. Vera
S. Leder af Beskæftigelsescentralen 1942
-48, fra 1948 dept.chef i Boligministeriet.

Skalts, Vera (f. 1904), da. jurist. G. m.
Axel S. Leder af
Mødrehjælpsinstitutio-nen i Kbh. fra 1939, af Den Sociale
Skole 1937-48.

Ska’mandros,nu Menderes Cayi, i Uiaden
flod nær Troja.

skamben (os pubis), en af
bækkenknoglerne.

Skamlebæk radio, da. sendestation for
kommerciel radio, ved Sejerø Bugten.
Omfatter ca. 25 sendere.

Skamlingsbanke, 113 m h. bakkeparti
SØ f. Kolding (indtil 1864 i Sønderjyll.).
Fra 1843 holdtes her folkefester til støtte
for danskhedens sag i Sønderjylland.
1863 rejstes på S en 16 m høj granit-

støtte til minde om den da. sags
forkæmpere; sprængt af preusserne 1864,
genrejst 1866. Mange andre nat.
mindesmærker.

skamlæber, del af de ydre kvindelige
kønsorganer. Yderst de to store s (labia
majora), der fortil danner det
promi-nerende, behårede parti, Venusbjerget
(mons Veneris). I hver af de store s
findes en bartholinsk kirtel. Inderst de
to små s - vandlæberne -, der fortil
mødes og omslutter kilderen (clitoris).

skampæl, middelalderligt strafferedskab,
svarende til gabestokken.

skamstøtte, mindesmærke rejst f. at
smæde en person, således s over Corfitz
Ulfeldt på Gråbrødretorv, Kbh. (rejst
1663, fjernet 1841, nu i Nat.museets gård).

’Skancke, Ragnar (1890-1948), no.
Quislingtilhænger. Ingeniør, fra 1923 prof. i
elektroteknik. Deltog i Quislings
regerings-forsøg 1940, statsråd f. kirke- og
under-visn, væsen fra sept. 1940, minister 1941 —
45. Bekæmpede no. kirkes og skoles
modstand under besættelsen. Henrettet
v. hængning.

’Skanda, også kaldet Kärttikeya, i ind.
hinduistisk rel. krigsguden, søn af çiva,
fremstilles med 6 hoveder og 12 arme
og attributterne et rødt banner og en
påfugl.

s kan’dale (gr. skdndalon snare), sag ei.
forhold, der vækker alm. forargelse;
skandali’se’re, forarge, bringe
vanære; adj: skanda’lø’s.

Skanderbeg [-’bæ:g], albansk navneform
for tyrk. Iskender Bei, (»Fyrst
Aleksander«, d. s. s. Georg Kastrioti.

Skanderborg, da. købstad ved S Sø,
19 km NNØ f. Horsens;
4849 indb. (1948) (1945 med
forstæder 5064). Kirken
(eneste levning af S Slot),
Skan-derup Kirke, Amtsgården
(1804) og en del
bindings-værksgårde. Industri: jern varer,
maskiner m. m. Stort turistbesøg. Station
på østjyske længdebane. - Landsbyen
Skanderup voksede op i læ af S Slot, en
af landets anseligste kongeborge
(nedrevet fra 1767). Ældste privilegier 1583.

Skanderborg amt, da. amt, omkr.
Gudenås øvre løb og
Himmelbjærg-søerne; 1719 km"; 131 003 indb. (1948),
heraf i Horsens, Silkeborg og
Skanderborg 57 526. Overfladen er højtliggende,
bakket og skovrig. Jorderne mod 0
lerede, mod V sandede. 1942 udskilt som
selvstændigt amt fra Århus amt.

Skanderborg Sø, sø ved byen S; 9,2 kms.

skan’de’re (lat., egl: stige), 1) fremsige et
vers taktmæssigt (evt. med ledsagende
banken) i metrisk analyserende øjemed
(skan’de’ring ei. skansion); 2) afsøge
billede ved fjernsyn.

skandi’na’v, indbygger i Skandinavien,
som taler et af de skandinaviske sprog.

Skandinavien (lat. Scandinavia), Plinius’
navn på Den Skandinaviske Halvø

4093

4094

4095

Skalp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free