- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4099,4100,4101

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skarresø ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skarresø

Skavlan

Skarresø, skovomkranset sø ved
Jyderup; 21 km2.
Skarrid Sø, tidl. skrivemåde for Skarresø.
skarring, søv., sammensætning af flere

stykker træ v. hj. af lasker,
skarver (lydefterligningsord)
(Phalacro-co’racidaé), årefodede, fiskeædende svøm-

medykkere. Store, mørke fugle, næbbet
langt, tyndt, nedadbøjet i spidsen.
Yngler i kolonier. Hertil bl. a. den
almindelige s ei. ålekrage (Phalacrocorax
car-bo), udbredt på den nordl. halvkugle;
enkelte kolonier hos os, oftest trækfugle.
Sort m. grøn metalglans, reden i høje
træer ei. på klipper.
Skarø, da. ø, V f. Tåsinge; 1,9 km2; 127

indb. (1945).
skarøkse (af skarre skære i små stykker),
økse med krumt blad på tværs af skaftet,
skat, se skatter og afgifter,
ska’t (ital. scarto, kort, der kastes, ty.
kortspil for 3 deltagere. Spillet skal være
opfundet omkr. 1817.
skatkammerbevis, d. s. s.
skatkammer-veksel.

skatkammerkansler, da. overs, af den
eng. titel Chancellor of the Exchequer.
skatkammerlord, da. overs, af den eng.

ministertitel First Lord of the Treasury.
skatkammerveksel ei. skatkammerbevis,
rentebærende, kortfristet statsgældsbevis,
ska’tol’, anden navneform for chatol,
ska’to’l (gr. skor skarn) /3-metylindol.
Opstår ved forrådnelse af proteinstoffer.
Findes i fæces,
skattebevillingsret. Retten til at bevilge
de for staten nødv. skatter tilkom i
middelalderen folket, men gik under
enevælden de fleste steder tabt for dette, således
at kongen ensidigt pålagde folket
skatterne. I Engl. bibeholdt parlamentet dog
s. Ved oprettelsen af de rådgivende
provinsialstænder 1831 i Danm.
bestemtes, at stænderne skulle have
forelagt udkast til skattelove til betænkning,
og grundloven af 1849 bestemte, at
ingen skat må pålægges, forandres ei.
ophæves undtagen ved lov.
Skatteborgerforening, Dansk, grl.
1921 til varetagelse af skatteborgernes
interesser over for det offentl. Udg.
bladet »Skatteborgeren« (2 gange mdl.)..
1948: 16 000 medl.
Skattedepartementet, da. dept. under
Finansmin., behandler sager vedr.
ejendoms- og personskatterne samt visse
indirekte skatter, s-s øverste chef,
generaldirektøren for skattevæsenet, er også chef
for tolddepartementet,
skattedirektoratet, skattevæsenet i 1)

Frbg. og 2) Kbh. (jfr. Skattevæsen,
Direktoratet for Københavns),
skatteforpagtning, statens
overdragelse af skatteopkrævningsretten til andre,
mod forpagtningsafg. Tidl. meget anv.
og ofte misbrugt,
skattefrihed, før 19. årh. alm.
begunstigelse for de privilegerede stænder
(navnlig adel og gejstlighed); omfatter
nu i alm. kun statsoverhoveder m. v. og
fremmede magters gesandtskaber og
konsularembedsmænd.
skattefund, fund af værdisager, der
fordum er bortgemt som følge af krig o. 1.
Talrige s kendes fra yngre jernalder, i
germansk tid som oftest guld, i
vikingetid sølvsager og mønter,
skattekreds, område, siden 1903, for
påligning af indkomst- og formueskat til
staten; 1948 var Danm. inddelt i 83 s.
skattely, kommune med låve komm.
skatter, hvortil især velhavende beboere fra
nabokommuner derfor flytter. Dette
søger lovgivn. modvirket gnm.
erhvervs-beskatn. og gnm. hovedstadsudligningen,
skatteobjekt, 1) formuegode der er
genstand f. beskatning; 2) den skatteyder, der
rent faktisk bærer en skat, enten direkte
ei. efter skattens overvæltning.
skatteopkrævning, de admin.
foranstaltninger, der har til formål at bringe
de pålagte skatter ind i de offentl. kasser;
sker nu i alm. (også for statsskatterne)
gnm. kommunerne,
skatteovervæltning, det forhold, at en
skat ei. afgift ikke bæres endeligt af den,
der erlægger den, men f. eks. gnm.
prisforhøjelse overvæltes på andre. Således
tilsigter forbrugsafg. i alm. ikke at ramme
de producenter ei. handlende, der
indbetaler den til statskassen, men
forbrugerne af vedk. vare, der som flg. af s må
betale en tilsv. højere pris. I
finansvi-densk. undersøges, i hvilken udstrækning
s finder sted, og der skelnes ml.fremvæltn.,
når skatten af en sælger væltes over på
omsætningens næste led (f. eks.
fabrikantgrossist), og tilbagevæltn., når skatten
væltes den mods. vej, og afvæltn., når
dens beløb indvindes ved øget prod. som
flg. af en derved fremkaldt
rationalisering ei. lign.
skatteprocent, det procentvise forh. ml.
den saml. personl. opholdskommuneskat
og indkomsterne i en kommune, før
ligningsmyndigheden har foretaget
forhøjelser og nedsættelser af de skattepligt,
indkomster, s har kun statistisk interesse
(mods. ligningsprocenten).
skatter og afgifter, ydelser som af det
offentl. pålægges personer ei. selskaber
m. v. (Jfr. ligningsmyndigheder).
Grænsen ml. s. og a. er flydende, idet s. dog
fortrinsvis dækker direkte skatter på fast
ejendom, indkomst og formue og a.
fortrinsvis forbrugsafgifter, gebyrer o. 1. I
middelalderen opkrævedes s. og a. til
kongens ei. fyrstens personl. disposition,
ofte, som i Danm., tildels betinget af
folkets skattebevilling på tinge. Under
enevælden overgik skattebevillingsretten helt
til kongemagten (idet dog lokale
lægdmænd medvirkede ved
skatteansættelserne); siden grundloven 1849 tilkommer

Skatter og afgifter i Danmark. 1913-14 1938-39 1946-47
(mill. kr.)
Ejendomsskatter..................... ......... 37 156 255
Personskatter........................ ......... 55 413 1 338
Selskabsskatter...................... ......... 4 77 140
Arveafgifter......................... ......... 4 20 22
Told................................ ......... 35 118 140
Spiritusafgifter...................... ......... 6 31 105
Ølskat.............................. ......... 8 41 90
Omsætningsafgift af stærke drikke .... ......... 1 14 219
Tobaksafgift........................ ......... 1 46 325
Chokolade- og sukkervareafgift........ ......... - 15 57
Afgifter af motorkøretøjer............ ......... - 41 47
Benzinafgift......................... ......... - 53 88
Andre afgifter og gebyrer m. v....... ......... 26 81 108
Tils____ 177 1 106 2 934
Heraf staten........................ ......... 103 615 1 992
- udligningsfonden .............. ......... 89 211
- kommunerne................... ......... 74 402 731

den lovgivningsmagten. I ældre tider gik
s overvej, til udgifter v. krigsførsel, men
i de sidste 100 år har den stadige
udvidelse af det offentl.s virksomhed t.
dækning af kollektive behov bevirket en
voldsom forøgelse af beskatn.; en del af
forøgelsen målt i kr. skyldes dog
befolkningstilvæksten og prisniveauets stign. -
Beskatningens vækst gjorde spørgsm. om
dens fordeling ml. befolkn.grupperne
stadig mere brændende, og der fremsattes
teorier om retfærdige skatteprincipper.
De 2 hovedprincipper er nytteprincippet,
hvorefter borgerne bør beskattes efter
den nytte, de nyder af det offentl.s
virksomhed, og evneprincippet, hvorefter de
bør beskattes efter deres økon. evne. Det
første synspunkt fører konsekvent til at
udforme beskatn. som en art forsikring,
det sidste tilsigter bl. a. børnefradrag,
progressiv indkomstskat og beskatn. af
luksusforbrug. — I moderne samfund
findes mange s, hvoraf en del ikke bæres
endeligt af dem, de påhviler, men f. eks.
som de fl. forbrugsafgifter overvæltes på
forbrugerne gnm. prisforhøjelser. I
nedenst. oversigt er vist provenuet af de
vigtigste da. s.

skatterådene (oprettet 1903) beregner
statsskatterne inden for vedk.
skattekreds, kontrollerer de komm.
ligningsmyndigheders skatteansættelser og
fungerer som 1. klageinstans.

skattesubjekt, den, der retlig er
forpligtet til at udrede en skat (uanset om vedk.
endeligt bærer skatten).

skattevalg, kommunevalg inden en
valgperiodes udløb, som skal udskrives, når
kommunalbestyrelsen ønsker de komm.
skatter øget ud over visse grænser.

skattevedtægt. For hver kommune uden
for Kbh. og Frederiksberg skal der siden
1903 af henh. amtsrådet og
indenrigsministeren efter indstill. af
kommunalbestyrelserne udfærdiges en s om pålign, af
den personl. opholdskommuneskat. I s
indeholdes bl. a. nærmere regler om den
komm. kildebeskatn. og om
ligningsmyndighedernes forhøjelser og neds. af de
skattepl. indkomster på grundlag af
personlige forhold.

Skattevæsen, Direktoratet for
Københavns, siden 1898 betegn, for det af
Kbh.s kommune i 1861 oprettede Kbh.s
Skatteinspektorat. Forestår ligningen og
opkrævn. af personl. skatter (også til
staten) i Kbh.s kommune.

Skau’, Laurids (1817-64), sønderjysk
politiker. Gårdmand i Sommersted, holdt
med Flors hjælp begejstrende taler på
Skamlingsbanken 1843 og 1844; form. f.
Slesv. Forening 1846. Ledende i sønderj.
stænderforsaml.s da. fløj i 1850erne, talte
for mere demokratisk da. politik, men
havde ikke større indflydelse i Kbh.;
skuffede i nogen grad forventningerne fra
sin ungdom. (Portræt sp. 4113).

Skau’, Peder (1825-1917), sønderjysk
politiker, gårdmand. Broder til Laurids S.
Førende bl. de da. i Haderslev østeramt,
vendte sig efter 1878 mod Krügers
protestpolitik. Hyppigt foredragsholder i
Danm. Udg. erindringer.

Skaugum [’skäugom], no. gods, ca. 18 km
SV f. Oslo, skænket kronprins Olav og
kronprinsesse Martha i bryllupsgave
(1929) af minister F. H. Wedel-Jarlsberg.
Under besættelsen
beboet af Terboven. I S
begik Rediess, Terboven
m. fl. selvmord maj 1945.

’Skau’trup, Peter (f.
1896), da. sprogforsker.
Prof. i nord. sprog v.
Århus Univ. fra 1934.
Hovedværk: Det da.
Sprogs Historie (under
udg. 1-2, 1944-47).

skavgræs (af skave
slide, slibe) (Equi ’setum
hie’male), art af padde-

rokkefam. m. meget ki-

selrige stængler, der anv.
som slibemiddel.

Skavlan [’ska:v-], Einar (f. 1882), no.
litt.-historiker og kritiker; chef for
Nat.theatret 1928-30. Chefred. f. »Dagbladet«
1915-28 og fra 1930-40, da han afsattes

4099

4IOO

4IOI

Skavgræs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free