Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skarresø ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skavlan
skestork
af tyskerne. S-s kritiske synspunkter
præges af forkærlighed for 80ernes
problemdigtning. Hovedværk: Knut Hamsun
(1929).
Skavlan [’ska:v-],0/<j/(1838-91), no.
litt.-historiker og forfatter. Prof. 1877.
Hovedværker: Holberg som Komedieforf. (1872),
Henrik Wergeland (1892); skrev endv. viser
og satiriske skuespil, bl. a. Gildet på
Mærrahaug (1858).
ske (oldnord. skid et ved kløvning dannet
træstykke), s kendes fra den klass. oldtid.
I middelalderen ejede fornemme folk s af
sølv, almuen havde s af træ, horn ei. tin.
Fra 15.-18. årh. udførtes s med spinkelt
rundt skaft med et lille pyntehoved,
senere med fladt skaft som nu. s-bladet
bevarede længe en bred, ofte cirkelrund
form, først siden 1700-tallet udvikledes
den nu alm. anv. ovale form.
skeand (’Spatula clype’ata), svømmeand,
udvidet
skeformet næb, grønt
spejl. Ret alm. i
Danm. Trækfugl.
Skeat [ski:t],
Walter William
(1835-1912), eng.
sprogforsker, fra 1878
prof. i
angelsaksisk v. univ. i Cambridge. Især kendt for
Etymologicai English Dictionary (1879-82).
skeblad (A’lisma), slægt af s-fam.,
een-kimbladede vand- og sumpplanter, ca. 70
arter. I Danm. er almindelig s (A
plan-tago-aquatica) med 3 ydre, grønne og 3
indre, hvide blosterblade alm. i damme
og grøfter,
’ske’bov’, søv., særlige stævnspanter i et
lystfartøj.
skedehinde (’Ligula), bot., hos græsser og
halvgræsser en
hin-deagtig fremrag-ning på grænsen
ml. bladskede og
bladplade,
skedehornede
(Ca-vi’cornia), fællesbetegn. for de
drøvtyggere, der bærer
horn, bestående af
en benkerne
(stejlen), beklædt m. en
hornskede. Hertil okser, geder, får,
antiloper.
skedeknæfaniilien (Polygo’naceæ),
tokimbladede urter, hvis spredte blade har
en skede (kræmmerhuset), som omfatter
stænglen. Enkelt bioster med 5-6
blosterblade, nød. I Danm. findes slægterne
skræppe (Rumex), pileurt
(Polygo-num) vildtvoksende og boghvede
(Fago-pyrum) dyrket,
skeden (vagina), anat., et ca. 10 cm langt
muskuløst rør, der fører fra
livmoderhalsen m. livmodermunden til den ydre
kønsåbning i skamspalten,
skedenæb (Chio’nididae), fam. af
antarktiske, duelign., hvide vadefugle,
hornskede om næbroden. Mest ådselædere,
skedevand (ty. scheiden skille),
salpetersyre. Navnet er opstået ved, at s brugtes
til at skille guld fra sølv, idet kun sølvet
er opløseligt i s.
Skee’l, Christen (1603-59), da. godsejer
(Fussingø, Vallø m. m.), rigsråd efter
1649; nationaltsindet kons.
adelspoliti-ker, måtte 1658 føre fredsforhandlinger i
Tåstrup og Roskilde.
Skee’l, Erik (1818-84), da. godsejer
(Dronninglund). Landstingsmand
1859-84, knyttet til Frijs og Estrup,
indenrigs-min. 1875-84, i konflikt m. kbh.
handels-kredse (Tietgen), tilhænger af skarp
højrepolitik.
Skee’l, Ingeborg (ca. 1545-1604), da.
adelsdame. Energisk godsejer og
forretningsdrivende, byggede Voergård; lensmand.
Uhistorisk sagn skildrer S som ond og
gerrig.
Skee’l, Mogens (1650-94), da. adelsmand.
Godsejer (Fussingø), amtmand; gesandt i
Engl. 1692-94. Menes at være forfatter
til det første af fr. klassicisme (spec.
Moliére) prægede da. skuespil, grevens og
friherrens komedie, en skarp og noget
grov lystspilsatire vendt mod ty.
opkomlinge.
Skeena [’skirns], 580 km 1. flod i Brit.
Columbia, Canada; til Stillehavet,
skehejre (Pla’talealeuco’rodia), hvid
storkefugl af ibisfam.
Næbbet i spidsen
spatelformet
udvidet. Ruger i
kolonier. Asien, S-Eur.,
enkelte kolonier i
Holl. Har enkelte
Gange ruget i V- j
Jylland.
Skeibrok [’læibråk],
Mathias (1851-96),
no. billedhugget
Har udf. Gavlgrup
pen til univ. i Oslo
(opsat 1894).
Skeiöarårjökull [-[’sgjæiöaraur’jö:-gødl],-]
{+[’sgjæiöaraur’jö:-
gødl],+} ca. 300 km2
stor gletscher, der
fra Vatnajökull skyder sig mod S.
Jøkelspring 1922 og 1934.
Skeikampen [’Jæi-], 1123 m h. no.
fjeldtop nær Gausdal,
skein [skæin], eng. mål for bomuldsgarn =
120 yards.
skeireins [’ski:ri:ns] (got. = forklaring),
et i Italien fundet fragment af en gotisk
fortolkning af Johannesevangeliet.
Udgivet første gang 1834 af den tyske
filolog H. F. Massmann.
Skelbæk, tilløb til Sønderå, der optages
af Vidå. Da.-ty. grænseå i østl. del af
Tønder amt.
skelen (strabismus) er en fejl stilling af
øjnene, så at synsakserne ikke mødes i
det punkt, der betragtes. 1) Paralytisk
s skyldes en lamhed af en af
øjenmusk-lerne, hvorfor øjet ikke kan drejes i den
normale retning (hvori muskelen ellers
bevæger øjet). 2) Konkomitterende
s adskiller sig fra 1) ved, at der er fri
bevægelighed af hvert øje for sig, men
således, at det enes synsakse altid sigter forbi
den genstand, som skal ses. Hyppigst er
indads ei. udåds; sjældent findes s opad
ei. nedad. Oftest er synet på det skelende
øje nedsat. Indads findes hyppigt ved
langsynethed, udåds oftest ved
nærsynethed. Undertiden er s periodisk. - Ikke
sjældent kan man ved hj. af briller få s
rettet. Nås tilfredsstillende resultat ikke
ved disse metoder, opererer man for
udseendets skyld,
ske’let (gr. skeleton udtørret (legeme))
ei. benrad, fast væv, der tjener til støtte
for de bløde og eftergivelige organer. Hos
mennesket består s af ca. 250 enkelte
knogler. (111.).
skeleton [’skælitn] (eng: skelet), lav,
kraftig sportsslæde.
skelet’te’re, at fjerne kødet fra skelettets
knogler.
Skelleftefältet [Jæ’Iæfta-], stort
malmfelt i N-Sv. omkring Skellefte älv,
opdaget i 1920erne. Rummer et stort antal
malmforekomster, af hvilke den vigtigste
er Boliden (guld, sølv, kobber), endv.
Kristineberg, Bjurfors, Ravliden og
Adak-Lindsköld (alle kobbermalm, lidt
zink) samt mala (nikkel).
Skellefte älv [Jæ’læfts-], 410 km 1. sv.
flod, S-Lappland, fra søen Ikesjaure ved
No. grænse, gnm. Hornavan, Uddjaur og
Storavan gnm. Västerbotten til
Bottni-ska viken ved Skellefteå.
Tømmerflåd-ning, kraftstation.
Skellefteå [læ’læftaå:], sv. købstad (fra
1844), Västerbotten, nær Skellefte älvs
munding; 14 000 indb. (1949). Stor kirke
(1795-1800). Handel med tømmer. Ca.
20 km fra S udhavnen Skellefte’hamn
og Boliden-selskabets havn og
smelteværk Rönnskär.
Skelskør, tidl. stavemåde for Skælskør.
’Skelum, da. stationsby
(Ålborg-Hadsund); 604 indb. (1945).
’skema (gr. schéma form), mønster;
fremstilling i hovedtræk; plan; blanket med
rubrikker; adj. ske’ma’tisk; verbum:
skem a t i’se’re.
Skeppsholmen t’Ieps-], holm i
Stockholm. Orlogsstation.
s keppund [’Jepünd], ældre sv. vægt =
400 skålpund = 170,12 kg.
’skepsis (gr. undersøgelse), tvivl, tvivlen;
1) tvivlende indstilling overfor bestemte
antagelser, 2) tvivl på muligheden af at
nå sikker erkendelse af nogetsomhelst,
skepti’cisme (gr. skeptesthai undersøge),
1) opfattelse, at alt er mere ei. mindre
tvivlsomt, at mennesket aldrig kan nå
fuld sikkerhed, ei. 2) at visse områder
ligger udenfor »erkendelsens grænser«,
ei. 3) (metodisk s), at man for at prøve,
om noget er utvivlsomt, skal begynde
med at tvivle om alt (Descartes),
’skeptiker, person, som nærer skepsis;
’skeptisk, tvivlende.
S kern, da. jernbaneknudepunkt i
Vest-jyll., Esbjærg-Struer,
Skanderborg-Silke-borg-S og S-Videbæk Banen; 3461 indb.
(1945). Anselig industri.
Skern-stene, to runesten fundet i Skern
(ml. Viborg og Randers). Den ene, der
fandtes 1843 som grundsten til en
trappegang til murene af Skern slot er en af de
mest monumentale da. runesten.
Skern Å ei. Lonborg A, 94 km 1. jysk
vandløb, udspringer nær Gudenås kilde, løber
mod NV, optager Brande Å, Holtum Å,
Rind Å, Vorgod Å og Omme Å og
udmunder med delta i Ringkøbing Fjord,
skerpen’ti’n (mlat. serpentina slange-),
en slags bagladekanon; fremkom i 14. årh.
skeryle (Euryno’rhynchus pyg’maeus),
nordøst-sibirisk ryle. Næbbet
spatelformet udvidet i spidsen,
skestork, d. s. s. skehejre.
Menneskets skelet. I. pandeben, 2. isseben,
3. tindingeben, 4. kindben, 5. overkæbeben,
6. næseben, 7. underkæbeben, 8. nederste
halshvirvel, 9. nederste brysthvirvel, 10.
nederste lændehvirvel, 11. korsben, 12.
nøgleben, 13. skulderblad, 14. overarmsben, 15.
spoleben, 16. albueben, 17. håndrodsben,
18.mel lemhåndsben. 19. fingerben.
20.brystben, 21. ribben, 22. hofteben, 23. lårben,
24. knæskal, 25. skinneben, 26. lægben,
27. fodrod, 28. mellemfodsben, 29. tåben.
4102
4103
4IO4
Øverste del af
bladskeder med
skedehinde.
Skeand.
Skehejre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
