Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skarresø ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skibssætning
skindvingede
Kaliber Granatvægt Mundingshast. Maks. rækning Skudhast.
cm kg m/sek. m sk./min.
40,6 1 100 900 ca. 40 000 ca. 2
28,3 370 870 - 26 000 4
15,2 50 850 - 24 000 8
12,7 28 850 - 20 000 - 12
10,5 8,8 15 800 - 17 000 - 15
10 1 000 - 15 000 - 20
4,0 1 850 - 11 000 - 120
2,0 0,13 850 - 5 000 - 500
herunder maskin- og rekylgeværer,
maskinpistoler, karabiner, pistoler m. v.
Ovenstående oversigt viser forsk, s-s
ydeevne.
skibssætning, symbolsk skib af oprejste
stenblokke, ofte i forb. med grave fra
yngre bronzealder og jernalder.
Skibssætning på Gotland.
Skibsted Fjord, del af Limfjorden, skiller
Ty holm fra øvrige Ty.
skibstilsynet, afd. af handelsministeriet,
som fører tilsyn med at da. skibe
opfylder de udstedte love.
skibstonnage, angivelse af sKibs
størrelse, enten i rumtons
(brutto-register-ton og netto-register-ton) ei. i vægttons
(deplacements-ton og dødvægt-ton). (Jfr.
tonnage).
skibsværft, anlæg til nybygning og
reparation af skibe. Jfr. skibsbygning,
skibsøl, overgæret ølsort, fremstillet bl. a.
under anv. af såk. røgmalt (malt tørret
i røg fra brændende bøgeknuder), hvilket
giver øllet en karakteristisk røget smag.
skidtfisk, ikke madnyttig fisk, nu betegn,
f. industrifisk til fremstilling af fiskemel
og -olie.
Skien [’leian], no. købstad (fra 1346),
Telemark, ved Skienselvas udløb, næsten
sammenbygget med Porsgrunn; 15 000
indb. (1946). S er Telemarks hovedstad.
Brekke Museum (gl.
Telemarksbygnin-ger). Industri (trævarer, cellulose, papir,
jern varer). Station på Bratsbergbanen og
udgangspunkt for den 105 km lange
vandvej S - dalen gnm. Bandakkanalen.
Henrik Ibsen er født i S.
Skienselva [’lerans-j, no. elv, afløb for
de sørige (Tinnsjø, Møsvatn, Totak,
Bandak, m. fl.) dale i Telemark fylke.
I Nordsjø NV f. Skien samles afløbene
fra disse søer, og ved Skien opstår den
egl. S, som udmunder i Skagerrak ved
Porsgrunn. For samfærdselen
(Bandakkanalen), tømmerflådningen og
kraftforsyningen spiller S en meget stor rolle.
S er No.s vandkraftigste ei v (744000 HK),
skifer (egl: noget, der er spaltet), hårde
finkornede bjergarter, der let lader sig
kløve i en bestemt retning. Opstår af
ler ved stærkt eensidigt tryk.
skiferhvidt, blyhvidt, basisk
blykarbonat. Malerfarve,
skiferler, bjergart, der står på
overgangen mellem ler og lerskifer,
skiferolie, olie dannet ved tørdestillation
af bituminøse skifre, s giver foruden
smøreolier benzin- og petroleumslign.
produkter. Fremst, bl. a. i Skotl. og Sv.
Endv. i Estland, hvor man foruden s
udvinder asfalt,
skifrighed (af skifer), den egenskab hos
en bjergart at kunne kløves i tynde
plader.
skifte, 1) arkit., a) vandret lag af sten i
murværk; b) de korte spær mod grat ei.
kehl. 2) jur., deling af et bo, f. eks.
døds- ei. konkursbo; skifteforvalter,
dommeren i skifteretten; skiftekom-
missarier, ekstraord. skifteretter, der
beskikkes til at behandle visse særl.
vidtløftige boer; skifteret: domstol,
der foretager skifte af boer. Uden for
Kbh. beklædes s-retten af den alm.
underretsdommer, i Kbh. er 3 byretsdommere
s-forvaltere. Visse boer behandles dog
af sø- og handelsretten. 3) landbrug, den
enkelte mark på en landbrugsejendom.
Det samlede areal er delt i fl. skifter ei.
marker for at man kan veksle med
afgrøderne (sædskifte),
skiftedag, d. s. s. fardag. På landet 1.
maj og 1. nov.
skifteekstrakt, jur., uddrag af skifte,
navnlig i sammensætningen tinglyst s,
hvorved en ægtefælle, der efter den
anden ægtefælles død skifter med dennes
descendenter, giver disse sikkerhed for
deres arveparter i hele boet, således at
udbetalingen af arveparterne udsættes,
skiftegang, arkit., d. s. s. forbandt,
skiftesamling, jur., møde under
skifte-behandl. af de i boet interesserede, i
alm. under skifteforvalterens forsæde.
Skiftet t’Jif-], farvandet ml. Åland og
den finske skærgård,
skiftetale, driftsform ved radiotelefoni,
hvorved sending og modtagning sker
skiftevis i begge retninger,
skifting, misfosteragtigt barn; if. folketro
et troldebarn, som er lagt i vuggen i
st. f. et menneskebarn,
skihop, en skiløbers spring fra særlig bane,
hopbakke, som efter en stejl hældning
svinger udefter og slutter bråt. Hoppet
består af tilløb, afsæt, svæv, hvor
kroppen hældes stærkt forover, mens skiene
er omtr. vandrette, nedslag og afløb, der
i reglen sluttes med et sving. Hoppet
bedømmes efter længde og stil.
’Skikkild, Chresten (1885-1927), da.
billedhugger; Mylius Erichsen statue (1916,
Ringkøbing); kat. kirkeskulpturer,
skildpadde, handelsbenævnelse for visse
havskildpaddeskjolde. Rygpladerne, der
kan være 30-48 cm 1., 17 cm brede og
3-6 cm tykke, er halvt gennemsigtige,
lys- ei. mørkegule med brunlige
tegninger. De er bøjelige i varmen og kan
svejses sammen til store stykker. De
opvarmede plader presses ml. stålplader
og poleres for at opnå en smuk glans,
skildpadder (ty. Schildskjold) (Che’lonia),
krybdyrorden. Tandløse, kæberne dækket
af hornskeder, kroppen indesluttet i et
skjold af hornbeklædte benplader; disse
er dels hudknogler, dels omdannede
hvirveltappe, ribben og bugribben. De
fleste s kan trække hoved, hale og
lemmer ind under skjoldet. Kraniet er
kraftigt, ledbenet ubevægeligt. Overvejende
rovdyr, en del land-s planteædere.
Æglæggende. s deles i 4 underordner, en
omfattende land-s, sump-s m. fl., en
omfattende hav-s, en omfattende visse
trop. ferskvands-s (matamata), samt
endelig en omfattende flod-s, s er
knyttet til varmere egne.
skildvagt (ty. Schild skjold), væbnet
soldat, der står på post; vagtpost,
skilfinger (sv. [’Jilv-J, sv. sagnkongeæt.
skillemønt, mønter, oftest af uædle
metaller, der opdeler hovedmønt i mindre
enheder; i nyere tid lovligt
betalingsmiddel inden for begrænsede beløb,
skillerumsforbandt ei. skorstensforbandt,
et forbandt som ill. viser,
skillerumssten ei. (bedre)
skillevægssten, mursten, der
er 1,5 gange så brede som
normale og bruges til indvendige vægge,
for hvilke stens tykkelse er for lidt
og 1/1-stens for meget,
skilletegn, d. s. s. interpunktionstegn,
skilling, tidl. da. og no. sølvmønt, ind-
ført efter tysk forbillede (Schilling) af
Christoffer af Bayern og holdt sig, efter
1771 af kobber, til kronemøntens
indførelse 1875; betegn, anvendtes også
derefter om toøren.
skillingsviser, småtryk af viser om
aktuelle begivenheder, med forkærlighed
for det rædselsvækkende. Oftest »trykt i
dette år« og anonyme; solgt på gaden.
Alm. i 18. og første halvdel af 19. årh.
skilsmisse (skille + oldn. missa tab),
opløsning af ægteskab ved dom ei.
bevilling. s kan meddeles ved bevilling
efter forudgående separation, hvis begge
ægtefæller ønsker s, efter l’/s års forløb;
hvis kun den ene af dem ønsker s, efter
21li års forløb. Hvis separation ikke tidl.
er meddelt, skal der foreligge særlige
grunde, der opregnes i ægteskabsloven af
30. 6. 1922, for at en ægtefælle kan opnå
s. I disse tilf. finder s sted ved dom,
medmindre parterne er enige om at
ønske sagen afgjort ved bevilling. De
vigtigste s-grunde er 1) faktisk ophævelse
af samlivet p. gr. af uoverensstemmelse
i 4 år, 2) den anden ægtefælles ensidige
ophævelse af samlivet igennem 2 år,
3) den anden ægtefælles forsvinden, når
3 år er gået siden sidste efterretning om,
at vedk. var i live, 4) utroskab, 5)
udsættelse for smitte af kønssygdom, 6)
mishandling, 7) den omstændighed, at
den anden ægtefælle idømmes straf af
en vis varighed. - Samtidig med s vil
der blive truffet bestemmelse om
ægtefællernes gensidige underholdspligt, ligesom
fællesboet skiftes - hvis dette ikke er sket
ved en forudgående separation.
Fordelingen af børnene sker principielt under
hensyn til, hvad der stemmer bedst med
deres tarv.
skilt (ty. Schild skjold), egl. kendetegn for
en forretning ei. et hus, ofte med
afbildninger af salgsvarer; s fandtes allerede i
Pompeji. Middelalderens »talende« s gav
husene navne, en skik, der er bevaret i
apoteknavne. Værtshusene og
håndværkerne påkaldte opmærksomheden med
Københavnsk drejerskilt fra ca. 1850.
s ofte udført i kunstfærdigt smedearbejde,
s forsvandt, efterhånden som husnumre
indførtes.
skimlet (oldn. skim glans) kaldes løden
hos husdyr, når ufarvede (hvide) hår er
blandet med farvede hår; alt efter disses
farve tales da om sorts, grås, bruns ei.
røds. Skimlede dyr bliver med alderen
lysere.
skimmel, 1) en skimlet hest; 2) d. s. s.
skimmelsvamp,
skimmelbiller, små brune biller,
tilhørende fam. Cryptophagidae og
Lathri-diidae. Lever af skimmel og mug. Kan
være generende i huse.
skimmelost, samlet betegn, for
oste-sorter, ved hvis modning
skimmelsvampe medvirker,
skimmelsvampe (oldn. skim glans),
populær betegn, for svampe, der danner
et hvidligt ei. farvet, ofte skjoldformet,
lag på organiske stoffer (syltetøj, brød,
læder osv.). Til s regnes bl. a.
penselskimmel.
skind, afflået og ofte også tilberedt
(garvet) hud af forholdsvis mindre dyr som
får, ged o. 1.
skinder, ældste nord. betegn, for gaiver
(jfr. det kbh. gadenavn Skindergade),
skindvingede, forældet fællesbetegn. f.
4108
4109
4HO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
