- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4111,4112,4113

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - skindød ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skindød

skjoldbrusk

græshopper, fårekyllinger, ørentviste
m. fl.

skindød, betegn, for en dødlignende
tilstand, hvor der ved genoplivningsforsøg
(i første række kunstigt åndedræt) er
mulighed for at kalde vedk. til
bevidsthed. Ses først og fremmest ved forsk,
kvælningstilstande, elektricitetsulykker
og hos nyfødte børn.
’Skinfakse, i nord. mytol. dagens hest.
’skin’kel (holl.), søv., vire fra bomnokken

til øverste gerdblok.
skinkemuslinger (’Pinna), store,
tyndskallede, skinkeformede muslinger.
Varmere have.
’skin’ker (gr. skinkos) (’Scincidae), øgler
m. mere ei. mindre reducerede lemmer.
Levendefødende. Har udviklet forsk,
typer af moderkage. Trop. ørkendyr.
skinne, kir., fast, stiv bandage af metal,
træ ei. gips til immobilisation af en
ekstremitet f. eks. ved benbrud,
skinnebenet (tibia), den kraftigste af
underbenets knogler. Den øverste del
indgår i dannelsen af knæleddet med to
brede fremspring. Det midterste parti
har en skarp kant, der ligger umiddelbart
under huden på forsiden. Nedadtil breder
knoglen sig igen noget ud og danner det
indv. ankelfremspring og indgår i
fodleddet.

skinnebenssår (ulcus cruris), kronisk
sårdannelse på skinnebenet p. gr. af
dårligt kredsløb, oftest forårsaget af
åreknuder. I sjældne tilf. kan de skyldes
syfilis. Behandles nu ved Bisgaards
metode.

skinnebremse, ved sporveje og
hurtigkørende motortog anv. elektromagn.
bremse; består af parvis anbragte
slæbesko af stål, ophængt på undervognen
tæt over skinnerne. Når elektr. strøm
sendes gnm. skoene, bliver de
magnetiske og trækker sig fast til skinnerne,
hvorved bremsningen indledes,
skinnebrynje, brynje af lodrette og
vandrette jernskinner, der er
sammenføjede på klink,
skinnefri vejforbindelser, betegn, for
de i h. t. lov nr. 28 af 1. 2. 1930
(vejkrydsloven) anlagte viaduktanlæg til
afløsning af niveauskæringer ml.
jernbaner og veje.
skinner til jernbaner og sporveje, som
opr. blev fremstillet af støbejern og
derefter af svejsejern, fremstilles nu af stål.
Ved tilsætn. af egnede mængder mangan
og silicium forøges s-s slidfasthed og
hårdhed, s til spor med særl. stærkt slid,
f. eks. til kurver, fremstilles ofte som
dobbeltstål-s, d. v. s. af en blødere,
sejgere stålart i krop og fod og en hård
og mere slidfast stål i hovedet. Medens
man ved jernbaner alm. kun anv. s af
vignolesprofilet, anv. ved sporveje, når
sporet skal lægges i gader og veje,
rilles.

skinnesvejsning udføres enten som
alu-minotermisk s (opfundet 1898 af
tyskeren Hans Goldschmidt) ei. som elektr.
modstandssvejsning (opf. 1877 af
amerikaneren Elihu Thomson). Ved den første
metode anv. et svejsemiddel, Termit,
som kun kræver et meget lille apparatur,
og som kan anv. hvor som helst ude på
linien, ja endog ved spor i drift, når der
haves tilstrækkelig lange pauser ml.
togene. Ved den elektr.
modstandssvejsning anv. en elektr. strøm af stor styrke,
og den kan derfor alm. kun udføres på
værksted, men er dog væsentlig billigere
end andre metoder. Ved DSB sker
sammensvejsning af skinner udelukkende
ved elektr. s i DSBs svejseanstalt i
Fredericia, som blev taget i brug i 1938.
skinnevandring, på visse
stræknings-afsnit i jernbanespor optrædende
forskydning af skinnerne på langs, s skyldes
længdekræfter i sporet, som navnlig kan
opstå på fald- og bjergstrækninger, på
bremsestrækninger og på strækninger,
på hvilke togene sættes i gang. s er
meget uheldig for sporet, idet den
medfører, at nogle stødspillerum bliver for
små, andre for store, s modvirkes ved
anbringelse af vandreklemmer på
skinnerne.

skinpuppe, det ekstra hvilestadium, der

hos oliebillerne er indskudt ml. 1. og 2.
larvetrin.

Ski- og Orienteringsforbund, Dansk

(fork. DSOF), stiftet 1938. 1948: ca.
7000 medl.
skip distance [’skip ’distsns] (eng. skip
springe), afstand, der overspringes vet*
korte radiobølger reflekteret fra Heavi
side-laget.

Skipper Skræk (amer. Popeye the Sailor),
tegnefilmfig. skabt i slutn. af 1920erne af
Max Fleischer,
skippund (af skib), ældre da. og no.
handelsvægt = 20 lispund. Anvendtes
navnlig i søhandelen,
’skipæn (glda. skipæ indrette), distrikt
(1-4 s pr. herred) i Danm.s
ledingsord-ning; hvert s stillede et fuldt bemandet
skib.

’Skirner, i nord. mytol. guden Frejs
sendebud.

’skisma (gr: spaltning), især
kirkespaltning, f. eks. 1054 ml. Rom og
Konstantinopel eller 1378-1415 ml. den rom. og
den avignonske pave (det store s),
skitse (ital. schizzo, af schizzare sprøjte,
foretage noget flygtigt), udkast til et
kunstværk; også = lille fortælling.
Skive, da. købstad ved S Fjord; 13 252
indb. (1948). Gl. kirke, med,
kalkmalerier fra 1522;
Krab-besholm Museum. Industri:
jernvarer, maskiner m. m.
Havn. Station på
Langå-Struer, S-Glyngøre og
S-Vestsalling banen. Öpr. krongods
(Skivehus); ældste kendte privilegier 1326.
skive, trisse, tovskive til talje,
skiveblomster, de rørformede,
regelmæssige blomster hos asters-gruppen i
kurvblomstfam.
skivefisk (Cyclo’pteridae), fam. af
benfisk af de panserkindedes orden.
Skæl-løse, undertiden m. benknuder.
Bugfinnerne omdannet til sugeskive. Hertil
stenbider og ringbuge.
Skive Fjord, del af Limfjorden, SV f.

Hvalpsund.
Skive Folkeblad, da. radikalt dagblad,

grl. 1880. Oplag 1948: 10 000.
skivehjul, massivt hjul på
jernbanekøretøj.

Skive’hu’s, tidl. kgl. slot og hovedgård
ved Skive, nævnt i kong Valdemars
jordebog. Hovedbygn. fra 1719 og 1866;
fredet i kl. B. Nu indrettet til hotel,
skivesnegle (Plan’orbis),
ferskvands-lungesnegle, skallerne
oprullet i eet plan.
skivesvampe (Discomy
ce’tineæ), afd. af
svampe, hvis sporeleje
tilsidst breder sig over en
større flade (skive). Fl.
arter er farlige snyltere
på nåletræer. Hertil
hører også morklerne,
skiveøkse, øksetype fra

ældre stenalder hugget af en flintskive,
hvis kant danner æggen.
Skive Å ei. ’Ka’rup Å, da. vandløb, fra
sammenløbet af Bording Å og Skygge Å,
gnm. Alheden til Skive Fjord.
’Skivum-stenen, da. runesten (Ålborg

amt) fra Jelling-gruppens tid.
skizofreni, anden stavemåde for
schizo-freni.

skjald (oldisl. skald), betegn, for de (no.-)
isl. digtere i oldtid og begyndende
middelalder, især anv. om de unge isl.
storbonde-sønner ml. 900 og 1300, som omsatte
deres litt. talent i smigrende fyrstedigte og
derved skaffede sig optagelse i
udenlandske konge- og fyrstehirder, undertiden
tillige hæder og store gaver. Jfr.
skjaldedigtning.

Skjaldbreiö [’sgjaltbræiö], 1060 m h.
vulkan i Island, N f. f>ingvellir. S har
ikke haft udbrud i hist. tid.
skjaldedigtning, en spec. no.-isl.
digtning. Ældste s er fra 9. årh.s første
halvdel. s ebber ud i No. i slutn. af 10., på
Isl. i slutn. af 13. årh. s er indtil 12. og
13. årh. mundtlig overleveret, optegnes
derefter i sagaerne, især kongesagaerne,
hvor digtene har stor bet. som hist. kilder.
Der anv. i s kunstfærdige versemål,
poetisk ordvalg (heiti) og sindrige omskriv-

Skivesnegl.

Laurids Skau. Johan Skjoldborg.

ninger indenfor substantiverne
(kennin-ger) og meget fri ordstilling, s er
udpræget beskrivende, kampskildringer
foretrækkes. Mange af digtene blev fremført
for no. og andre konger og fyrster.
Forfatterne, hvis kunst består i den sproglige
iklædning, ikke i variering af emnevalg,
kendes som regel.

skjaldemjøden, i nord. mytol. den
inspirerende drik, som Odin stjæler fra
jætten Suttung.

Skjålfandafljöt [’sgjaulvandafljout], elv
i N-Island fra Vatnajökull til Skjålfandi,
danner Goöafoss.

Skjålfandi [’sgjaulvande], indskæring på
Islands N-kyst, SSØ f. Grimsey.

’skjal’ler (glda. skalde larme; hentyder ti
de modne planters raslen)
(Rhinanthus), slægt af
maske-blomstfam.; eenårige
halvsnyltere. Kronen gul, bægeret
oppustet og sammentrykt. 3
arter i Danm. Alm. er liden
s (R. minor).

Skjalm Hvide (d. 1113), da.
stormand, deltog i slaget ved
Niså i Halland 1062, foretog
ca. 1090 et tog mod venderne
for at hævne broderen Avtes
drab, opfostrede vennen Erik
Ejegods søn Knud Lavard.
Gav navn til slægten Hvide.

Skjeggedalsfossen [-[’Jæg:-sda:ls-],-] {+[’Jæg:-
sda:ls-],+} no. vandfald,
Hardanger, NØ for Odda.

Skjeldbor’g [’skæl-], Axel (f.
1895), da. maler; medl. af »Den
frie Udst.« fra 1945;
dyremotiver fra Saltholm.

Skjerbæk [’skæ:r-], Oluf J., (f. 1885), da.
embedsmand og kons. politiker.
Over-insp. f. børneforsorgen 1923. Medl. af
Folketinget 1936-43.

Skjerne [’skärna], Godtfred (f. 1880), da.
musikhistoriker. 1932-43 direktør for
Det Kgl. Assistenshus og fra 1931
direktør for Musikhist. Museum.

Sk jerstadf jorden [’Järstafjo:r3n], den
mellemste del af Saltfjord i No.

Skjol’d, da. sagnkonge, skjoldungernes
stamfader.

skjold (egl: kløvet træstykke), 1)
dækvåben af træ ei. metal til værn for legemet
mod hug og stød; 2) hovedbestanddel af
det heraldiske våben.

skjoldbiller (’Cassida), bladbiller.
Hvælvede, forbrystets og dækvingernes rande
forlænget ud over kroppens sider. Flade
larver, skjult under et skjold af
ekskrementer. På kurve- og korsblomster. Den
plettede s (C. nebulosa) skadelig på roer.

skjoldborg, ring af krigere med løftede
skjolde.

’Skjoldbor’g, Johan (1861-1936), da.
forfatter. Husmandssøn. Lærereks. 1881,
landsbylærer til 1902. Gennembrud m.
husmandsromanerne En Stridsmand(l&96)
og Kragehuset (1899), der fik social
virkning. Om herregårdsarbejdere handler
Gyldholm - Per Holt (1902-12), om
gård-mandsklassen Bjærregården (1904) og
Nye Mænd (1917). 1897 sangen Når
vinteren rinder, 1925 skuespillet Slægten. S-s
sociale tendenser er forenet med rummelig
menneskelighed, smukt udtrykt i Min
Mindebog (1934-35). (Portræt).

skjoldbregne (Po’lystichum), slægt af
engelsødfam. Bladene dobbelt
fjersnit-delte. Sporehushobene dækket af et
kredsrundt slør. Fl. arter dyrkes på
friland.

skjoldbrusk (cartilago thyreoidea), den
største af strubehovedets bruske.

4III

4II2

4II3

Stor
skjaller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free