- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4114,4115,4116

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - skindød ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skjoldbruskkirtelen

skole

skjoldbruskkirtelen (glandula
thyreoi-dea), kirtel på halsens forside. Den består
af et smalt midterparti og en højre og
venstre sidelap. s vejer 35 til 50 g. Vævet
er opbygget af kirtelceller, der er
anordnet i små sække. I sækkene findes det
sekret, som kirtelcellerne producerer. Det
afgives herfra til blod- og lymfekarrene,
der findes i stor mængde i kirtelvævet.
Det virksomme stof i sekretet kaldes
thyroksin og spiller en afgørende rolle for
organismens stofskifte. Produceres
thy-roksinet i for ringe mængde opstår
sygdommen myxødem med hudfortykkelse
og nedsat stofskifte, medens en for stærk
produktion fremkalder Basedows
sygdom. Ved mangelfuld udvikling af s hos
spædbarnet opstår dværgvækst,
skjoldbue, bærende bue f. hvælv, muret

langs rummets væg.
skjoldbukkel, metalbule, der sad midt

i skjoldet og dækkede hånden,
skjoldcikader, d. s. s. horncikader,
skjolddrager (ScuteVlaria), slægt af
læbe-blomstfam. Blomstens 2-læbede bæger har
på overlæben et skjoldformet vedhæng. I
Danm. vokser i enge og grøfter
almindelig s (S. galericu’lata); fl. arter er
prydplanter i haver,
skjolddyr, da. navn for glyptodonter.
Skjoldmose, hovedgård NV f. Svendborg;
hovedbygning opført 1662 af Otte Krag,
fredet i kl. B.
Skjoldenæs’hol’m, hovedgård NNØ f.
Ringsted, 1429 i kronens eje; 1567 blev

den gl. borg nedbrudt; 1662 solgt til
Henrik Müller; har senere tilhørt bl. a.
U. F. Gyldenløve, og siden 1794 slægten
Bruun de Neergaard. Hovedbygn. fra
1766; fredet i kl. A.
skjoldfod, heraldisk betegn, for skjoldets
nederste trediedel, begrænset ved en
vandret linie,
skjoldformet kaldes et blad, hvis stilk er
fæstet inden for bladpladens rand, f. eks.
landløber.

skjoldhaler (Uro’peltidae), ganske små
slanger, beslægtede m. kvælerslanger.
Lever nedgravet i jorden; halespidsen
ender m. skjoldformede skæl. Indien,
skjoldholdere, i heraldikken de figurer,
der holder skjoldet, s hører til de såkaldte
herald, pragtstykker. (Se Danm.s
Rigs-våben).

skjoldhoved, heraldisk betegn, for
skjoldets øverste trediedel, begrænset af en
vandret linie,
skjoldkrebs, fællesbetegn. for storkrebs,
hvis krop er dækket af et skjold. Hertil
tibenede krebsdyr, lyskrebs, mysider og
cumaceer.

skjoldkrybdyr, fællesbetegn. f.
krokodiller og skildpadder,
skjoldlus (’Coccidaé), m. cikaderne
beslægtede insekter. Hunnerne ofte
lem-meløse, skjoldformede, dækkede af et
vokslag; bliver siddende oven på æggene.
Hannerne oftest vingede. Adsk. s er
skadelige på kulturplanterne; således er
kommaskjoldlus alm. på frugttræer på
friland, fersken-skjoldlusen på
ferskentræer i drivhus og den gule
palmeskjoldlus på tykbladede planter i stue og
drivhus. Af andre udvindes voks og shellak.
Parthenogenese hyppig. Hertil bl. a.

Skjoldlus. T. v. hun (skjoldet fjernet),
t. h. han.

4II4

cochenille-s, komma-s, uldlus,
streglus m. fl.
skjoldmøer, mandhaftige kvinder, som i
vikingetiden optrådte som krigere
jævnsides med mændene.
’Skjoldnæs, nordvestpynten af Ærø. Fyr.

22 m høj.
skjoldtæger, d. s. s. stinktæger.
’Skjoldungen, vejrstation ved Grønl.s

østkyst, 63V40 n. br.
skjoldunger, da. sagnhist. kongeslægt i
Lejre, stammende fra en kong Skjold;
omfattende tre grupper: ældre s-æt
(Halvdan, hans sønner Roar og Helge
og sønnesønnen Rolf Krake), yngre s-æt
(Ingjald) og yngste s-æt (Harald
Hildetand). s-s hist. kendes bl. a. fra
brudstykker af en (i sin opr. isl. form) tabt isl.
Skjoldunge saga, benyttet til indledn. af
Knytlinga saga og kendt i lat. udtog fra
1596.

skjulte fejl, fejl v. en salgsgenstand
(navnlig husdyr), som forringer dennes
værdi og som ikke lader sig opdage v. en
alm. opmærksom undersøgelse fra
køberens side, ei. hvis opdagelse forudsætter
særlig sagkundskab. Væsentl. s
berettiger til handelens ophævelse ei. krav om
omlevering, mindre væsentl. til
prisafslag. Dog skal s, der ikke skyldes svig
fra sælgerens side, gøres gældende inden
for 1 år.

’sklera (gr. sklérös tør), øjets senehinde,
skle’ra’lring, ring af benplader i øjets
senehinde, nærmest hornhinden. Findes
hos øgler o. a. krybdyr,
skleren’ky’m (gr. sklérös tør, hård +
énchyma det igydte), 1) bastvæv, 2)
sten-celler (hos planter),
skle’ritis (sklera + itis), betændelse i øjets

senehinde,
’sklero- (gr. sklérös tør) hård.
sklerodakty’li’ (sklero- + gr. ddktylos
finger), kronisk sygdom, ved hvilken
huden på fingerenderne bliver tynd og fast.
skleroder’mi’, pletvis fast fortykkelse af
huden.

Sklero’litcemen’t, magnesiacement, der
udrøres i magniumsulfatopløsning og ikke
er hygroskopisk,
sklero’me’ter, apparat til bestemmelse af
krystallers hårdhed ved ridsning.
Prøvestykket anbringes under en belastet spids
af stål ei. diamant og forskydes
horizon-talt med jævn hastighed. Det antal g,
spidsen må belastes med for at give en
0,01 mm bred ridse, er mål for hårdheden,
skle’ro’n (gr. sklérös hård),
aluminiumlegering med 3% kobber 12% zink og
mindre mængder mangan, jern og
silicium; den lader sig forædle ved afkøling og
anløbning.

skleroproteiner (sklero- + protein) ei.
albuminoider, proteinstoffer, der bl. a.
findes i brusk, negle og hår.
skle’rose (sklero- + ose), med.,
forhærdning. Man taler dels om s af knoglemarv
(osteos), men navnlig om s af årer
(arte-rio-); visse nervesygdomme har det
selvstændige navn dissemineret s og
(amyo-trofisk) laterals,
sklero’sko’p (sklero- + -skop), et
standardiseret apparat til måling af metallers
hårdhed v. hj. af fra forsk, højde faldende
hammer med diamantspids,
skle’ro’tie (gr. sklérötes hårdhed),
knold-formet ansamling af myceliet hos
forskellige svampe. Kendt er meldrøjer i
rugaks. På s opstår frugtlegemer,
skleroto’mi’ (sklera + -tomi), operation,
hvis formål oftest er at nedsætte øjets
spænding.

sko, fodtøj med overlæder og bagkappe.
s hørte til romerens festdragt og blev anv.
i middelalderen. Opr. syet af eet stk.
læder. Siden ca. 1600 består sålen af flere
lag tykt læder med hæl. Jfr.
skotøjsfrem-stilling.

’Skobelev [-ef], Mihail Dmitrijevitj
(1843-1882), russ. general; udmærkede sig i den
russ.-tyrk. krig 1877-78 (Pieven,
Sjipka-passet).

skocreme, voksholdig, blød masse som
blødgør og blanker læder og samtidig
forøger dettes modstandsevne, især mod
vand. s består af voks (karnaubavoks,
nu ofte det billigere montanvoks) og
paraffin, samt farvestoffer, idet voks-

4115

satsen samt. tilsættes et passende
opløsningsmiddel, f. eks. terpentin, ei.
emulgeres, f. eks. med sæbeopløsning,
skod, søv., d. s. s. skot.
’Skoda, Joseph (1805-81) østr. læge; prof.
i Wien. Særlig kendt for sin Abhandlung
über Perkussion und Auscultation (1839),
hvor disse undersøgelsesmetoder
udvikles til fuldkommenhed.
Skoda-værkerne [Jkoda], cech.
maskin-og våbenfabrik i Plzen, grl. 1859, 1869
overtaget af Emil von Skoda (cech.
Skoda) (1839-1900) og af denne udvidet
til Østrig-Ungarns største
rustningsfore-tagende. 1899 A/S 1920-38 ejedes
aktiemajoriteten af Schneider (Creuzot); 1939
overgik S til Reichswerke Hermann
Göring; efter 2. Verdenskrig ejes S af den
öechoslov. ståt.
Skodborg, da. landsby, 22 km SV for
Kolding (S f. Kongeåen), 698 indb. (1945).
Skodborgå, andet navn på Kongeåen.
skodde, ro baglæns (idet den roende
skyder årerne fra sig).
Skodsborg [’skos-], nordlig forstad til
Kbh. (Søllerød kommune), ml. Tårbæk
og Vedbæk; 1539 indb. (1949). Station på
Kystbanen.
Skogstapeten [’sko(:)gs-], et vævet tæppe
med figurer fra Skogs kirke i Sv. fra ca.
1100; nu i Historiska museet i Sthlm.
skok [skok] 1) også hob, samling kornneg,
parvis opstillet på marken efter
mejningen; 2) gl. da. tællemål = 3 snese.
Sko’kloster, sv. herregård NV f. Sthlm.
I middelalderen kloster; 1611 af kongen

skænket til H. Wrangel, hvis søn C. G.
Wrangel 1654-57 opførte det nuv. slot;
gnm. Brahe’rne nedarvet til slægten von
Essen. Enestående velbevarede interiører
fra 17. årh., store kunstsamlinger,
sko’last (lat. scho’lasticus lærd, af gr.
scholdzein være lærd), middelalderlig
betegn. for videnskabsmand,
skolasti’cisme (gr. scholdzein være lærd),
skolastisk metode, væsentl. bestående
i granskning og kommenteren af
autoriteters skrifter,
skola’stik, (gr. scholdzein være lærd),
betegn, for den middelalderlige filosofi,
hvis hovedopgave var at forene den
kristelige teol. med den overleverede filosofi,
først Platon, senere Aristoteles, s
blomstrede i 13. årh. med høj-s, hvis
hoved-repr. var Thomas af Aquino.
sko’lastiker (gr. scholdzein være lærd),
dyrker ei. tilhænger af skolastiske
systemer ei. skolastisk metode,
skoldehuller, nedadvendende
skydehuller i en til forsvar indrettet murkrans.
Herigennem kunne der også hældes
kogende vand, brændende beg, smeltet bly
o. 1. ned over angriberne,
skoldkopper (af skolde) ei. skålkopper
(varicellae), akut epidemisk
infektionssygdom, sandsynligvis fremkaldt af et
filtrerbart virus. Efter en inkubationstid
på 14 dage kommer der pludselig et
udslet på huden af små blærer, som hurtig
brister og efterlader et lille, overfladisk
sår. Der dannes en skorpe, som afstødes
i løbet af en uges tid uden at efterlade ar.
Næsten altid godartet. (111. se tavle
Børnesygdomme),
skole (gr. scholé, egl. fritid, lærd syssel), 1)
institution, der giver systematisk underv.
ved særl. lærere. En folkeskole begyndte
først i 18. årh. Foruden almenskoler (i
Danm. mellemsk., realsk. og gymnasiet)
findes fagskoler for mere spec. udd.: de
højere læreanstalter, tekn. sk. og
handels-sk., landbrugssk. m. m. 2) bygning, hvor
der holdes s. 3) retning med fælles an-

4116

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free