- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4117,4118,4119

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - skindød ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skolebespisning skomager, bliv ved din læst

skuelser indenfor filos., videnskab, kunst,
litt., politik m. v.
skolebespisning (varm mad ei. säk.
skolefrokost) kan fra 1948 ydes gratis til alle
folkeskolebørn (tidl. kun til trængende),
skolebibliotek, i ældre tid latinskolernes
bibl., nu alm. bibl. for lærere og elever.
Den såk. skolelæsestue har givet
mulighed for at samle alt biblioteksarbejde med
børnene i et særlokale, udstyret som
klasse, men med reoler til udlånssamling,
håndbøger og undervisningsmateriale til
den særlige emneundervisning.
Undertiden virker s som offentl. børnebibl. med
tilskud fra ståt og kommune,
skolebygninger. I Danm. er
midtkorri-dorskole, sidekorridorskole og aulaskole.
alm. Der er tendens til at bygge s i 1
etage (især for småbørnsafd.).
skolecentraler, samlinger af
skolemate-riel. Drives i alm. i forb. med de offentl.
bibl. 1946: 23 s i Danm.
skolecit [-’sit] (gr. ’sköléks orm), CaAl2
SiaOio3H20, monoklin zeolit; svulmer
ormformigt op ved ophedning,
skolede planter, planter der har været

priklet (udskolet) i planteskole,
skoledirektion, i Danm. den kaldende og
admin. myndighed for folkeskoler på
landet (1 s for hvert amt) og i Kbh.
skoledirektør, den tilsynsførende for
hele kommunens skolevæsen i Kbh.,
Frederiksberg, Gentofte og købstæder
med over 20 000 indb. I Kbh. er s
skoledirektionens forretningsfører,
skoledistrikt, den del af en kommune,
der sender børn til samme skole. Det
tilstræbes, at de mindre børn højst har 2’/j
km, de større højst 3’/s km til skole,
skoleembedseksamen,oprettet 1883 ved
Kbh.s Univ. til afløsning af
latinskolelærereksamen fra 1775, nu
afgangseksamen fra det filos. og mat.-naturvidensk.
fakultet ved Kbh.s Univ. og fra det
humanistiske ved Århus Univ. Til s kræves
ved det filos. fakultet 2 gymnasiefag, deraf
eet hovedfag og eet bifag, ved det
mat.-naturvidensk. 4 fag, hvoraf eet
hovedfag. s giver adgang til lærerembeder ved
gymnasierne. Titel: cand. mag.
skoleflag, anordnet af justitsmin. 1934,
et lille gult af politiet stemplet flag, som
i beskyttelsesøjemed kan føres af
skolebørn ei. lign., når de i trop skal krydse
befærdede kørebaner,
skolefond ei. amtsskolefond (oprettet
1856) fordeler statstilskuddene til det
komm. skolevæsen i det pågæld. amt og
afholder udgifter, der vedrører hele
skole-rådskredsen. s bestyres af skolerådet,
skoleforbund, 1) sammenslutning af 2
ei. fl. kommuner om fælles ordning af
skolevæsenet; 2) fælles undervisning i
sløjd og husgerning af børn fra fl. skoler.
Skoleforeriing, Sønderjydsk,
dansksindet forening, stiftet 1892 (som Den
Nordslesvigske Skoleforening) for at
afbøde følgerne af den preussiske skolelov
1888, der næsten udryddede dansk af de
sønderjyske skoler. Skaffede især midler
til at sende ubemidledes børn til da.
efterskoler og højskoler, da de preuss,
myndigheder efter evne hindrede da.
hjemme-undervisning. 1914 ca. 11 400 medl. Efter
genforeningen reorganiseret 1921
(navneskifte) for at støtte dansk skolevæsen og
folkeoplysn. S f. den nye grænse s. m. arb.
i Nordslesvig. Medlemstal 1948 28 000.
skoleglider, svæveplan til øvelsesbrug.
skolehjem, opdragelseshjem med egen
skole for børn, som har vist sig at have
en særlig vanskelig karakter ei. har udvist
meget slet opførsel. 1949 fandtes 5 s for
drenge og 3 for piger med henh. 365 og
113 pladser,
skolehygiejne, læren om 1) skolernes
hygiejniske indretning, 2) tilsyn af
eleverne ved skolelæge og -sygeplejerske,
skoleinspektør, 1) lederen af en
kommuneskole; 2) (stads-s) i købstæder
under 20 000 indb. med fl. skoler lederen
af byens skolevæsen,
skolekomedie, opr. lat. komedier
(antikke og nye), opført af peblinge ei. studenter
som taleøvelser, i Tyskl. fra ca. 1500;
siden udvikles genren på modersmålet, i
Danm. bl. a. af Christiern Hansen og
Hieronymus Justesen Ranch.

4II7

skolekommission, udvalg der fører
tilsyn med og styrer folkeskolerne i en
kommune, enten alene ei. i forb. med
skolenævn. Medlemstal efter antal skoler i
kommunen, dog mindst 5, højst 15. Valgt
af kommunalbestyrelsen (i Kbh.
skoledirektionen) efter indstilling fra
forældrene ved de forsk, skoler. Findes der
skolenævn ved alle skoler i en kommune,
vælges 3, 5 ei. 7 af s-s medl. af
kommunalbestyrelsen uden indstilling fra
forældrene, og 2 medl. bl. de forældrevalgte medl.
af skolenævnene, s bestemmer lærebøger,
ordner årsprøven og giver indstilling om
nye lærere,
skolekonsulent, 1) d. s. s.
statskonsulent; 2) d. s. s. amtsskolekonsulent.
skolekøkken, lokale i skolen, hvor
under-visn. i alm. husgerning gives. Første s i
Danm. oprettet 1893, obligatorisk siden
1937.

skolelæge, læge, der i offentlige skoler
fører kontrol med elevernes
helbredstilstand gnm. reglm. undersøgelser og tillige
virker som skolens hyg. rådgiver,
skolelærerlitteratur, retning i da. litt.,
opstået i 1860erne, anses for en gren af
hjemstavnsdigtningen (s. d.).
Skolemuseum, Dansk, 1887-1934
navnet på Statens Pædagogiske
Studiesamling.

Skolen for Arbejdsledige, ældre navn

på Kofoeds Skole,
skolenævn, 1) tilsynsorgan for en enkelt
kommuneskole, erstatter forældreråd;
kan efter 1. 4.1950 oprettes, hvis
kommunalbestyrelsens flertal ei. halvdelen af
forældrene ønsker det; ellers
repræsenteres forældrene i skolekommissionen, s
består af 3 ei. 5 forældrevalgte medl., dog
således, at 1 medl. skal vælges bl. de af
kommunalbestyrelsen valgte medl. af
skolekommissionen, s styrer og fører
tilsyn med den påg. skole, i visse
anliggender dog s. m. skolekommissionen. 2) et
udvalg ved statsgymnasierne bestående
af rektor, 2 af skolerådet valgte lærere og
4 af og bl. forældrene valgte medl.;
behandler alm. skolespørgsmål til
forelæggelse for forældremøder,
skolepenge, afgift fra 2.50 kr. til 20 kr.
månedlig, betales i Danm. af forældre
med over 3000 kr. i indtægt for børn, der
besøger eksamensmellemskolen,
realklassen og gymnasiet. Undervisn. i
folkeskolerne er siden 1915 gratis,
skolepligt, forældres ei. værgers pligt til
at sende deres børn i skole, indført ved
Danske Lov (1685), men aldrig
gennemført; 1814 afløst af undervisningspligt,
skolepsykolog, i Danm. en psykolog, der
med en særlig udd. (magisterkonferens ei.
cand. psyk. efter lærergerning) er ansat
ved skolevæsenet (skolepsyk. kontorer)
med den opgave at undersøge elever, der
viser defekter i intelligens, skolearbejde
(f. eks. læseretarderede) ei. opførsel,
henvise dem til særklasser ei. behandling af
psykolog ei. psykiater og give forældre og
lærere råd om den bedste behandling.
1948: ca. 30 s er fordelt på 3
hovedstadskommuner og 4 købstæder,
skoleradio, radioudsendelser, spec.
beregnet på at være et led i skoleundervisn. I
Danm. fra 1927. Første leder rektor
Henrik Madsen; fra 1947: redaktør Jens
Frederik Lawaetz (f. 1904).
skoleridning, hestens gymnastiske
uddannelse som ridehest, sportshest ei.
spec. som skolehest ved ridekonkurrencer.

Skoteridning. Danmarksmesteren 1948.

4II8

s som konkurrenceart kræver forsk. særl.
øvelser, afkortede og friere gangarter,
vendinger, sidebevægelser,
changementer, parader o. m. a. Der forefindes
programmer med kravene angivet i
bedøm-melsesgrupper, og øvelserne skal udføres
under hestens ubetingede fremadsøgen i
jordvindende, rummelige gangarter, idet
der tillige for visse øvelsers vedk. kræves
stærk samling af hesten,
skoleråd, et 1856 oprettet mellemled ml.
undervisningsmin. og skolerne; bestående
af amtsrådet og repr. for købstæderne.
Der er et s for hvert amt. s bestyrer
skolefonden.
Skolescene, Dansk, stiftet 1923 med Sv.
Methling som kunstnerisk, Th. P. Hejle
som adm. direktør med det formål at
bringe skoleungdommen lødige
teaterforestillinger i tilknytning til deres
læsestof i skolen, dels gnm. egne forestillinger
dels gnm. andre teatres løbende
repertoire samt film. Startede påCasino, nu på
Det Ny Teater,
skoleskib, sejlskib til uddannelse af
vordende navigatører, i Danm.
statsskoleskibet »Danmark« og det private »Georg
Stage«.

skolesparekasser, sparekasser for
skolebørn. Første s i Danm. grl. 1874. Samarb.
med alm. sparekasser. Opsparingen i
1945-46: ca. 3,1 mill. kr.
skolesygdomme, de sygdomme, der på
en eller anden måde står i forb. med
skolegangen, dels smitsomme sygdomme,
herunder børnesår og utøj, dels
nærsynethed, holdningsfejl, nervøse forstyrrelser
o. a. Skolelægen påser, at s kommer under
behandling og bidrager til deres
forebyggelse.

skoletandpleje. Tandlægetilsyn og
-behandling af skolepligtige børn indførtes i
de kommunale skoler på Frederiksberg
1910, i Kbh. 1923. s var i 1949 indført i
80 af 88 da. købstæder og i 352 af 1303
landkommuner,
skoletilsyn foretages i Danm. fra 1949 af
skolenævn og skolekommission, i Kbh. af
skolenævn. På landet og i Kbh. har
skoledirektionen overtilsynet, i
købstæderne undervisningsmin. Sognepræsten
har tilsyn med religionsunderv.
Eksa-mensfri privatsk. har en af ministeriet
godkendt tilsynsførende,
skoleår, perioden for en skoleklasses
arbejde, tidl. og på landet fra apr. til apr.,
iøvr. mest fra juli til juli. Afsluttes med
en årsprøve ei. en eksamen,
skoli’ose (gr. skoliös krum + -ose),
sidekrumning af rygraden, så denne bliver
S-formet. s findes ofte sammen med kyfose
(kyfo-s). Kan skyldes sammenbrud af
rygsøjlen (tuberkulose), lammelse af
rygmuskler (børnelammelse) ei. skæv
belastning.

skolo’pen’dre (gr.) (Chi’lopoda), orden af
leddyr. Et par lemmer på hver kropring,
lange tynde følehorn; 1. par kropben
omdannet til store giftkroge. Rovdyr, der

lammer byttet m. giftkrogene. Større
trop. formers bid kan være farligt for
mennesker. Natdyr. I Danm. nogle
mindre arter. Betragtedes tidl. som hørende
til gruppen tusindben,
’skoltlapper, gruppe af lapper ved
Ishavs-kysten ml. Varangerfjord og Kola; ca.
1600. Ortodokse. Jægere og fiskere med
lidt renavl.
’skolæst (Coryphae’noides ru’pestris),
dybhavsfisk af langhalernes fam. Stort
hovede, lang afsmalnende, tilspidset hale. I
det dybe Skagerrak,
skomagerbeg til begning af
skomagertråd fremstilles f. eks. af trætjærebeg
og talg.

skomager, bliv ved din læst, talemåde,
der hidrører fra en anekdote om den
oldgr. maler Apelles: En skomager
kritiserede en sandal på et af Apelles’ billeder,
Apelles rettede fejlen, men svarede på

4II9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free